Som frivillig besøger Jakob Mortensen hjertepatienter på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han giver patienter og pårørende mulighed for at tale om deres følelser med et menneske, der har været i en lignende situation. Jeg går som frivillig på akutafdelingen, fordi det kan jeg relatere mig til. Jeg oplevede det selv som meget dramatisk at ryge babu-babu ind og blive opereret for fem år siden. De akut indlagte hjertepatienter er i deres livs krise. Alle kan have glæde af et besøg ikke mindst enlige, der har behov for nogen at snakke med. Først går jeg ind på kontoret for at høre, om der er stuer, hvor jeg ikke skal gå ind, måske fordi patienten lige er opereret. Så starter jeg fra en ende af, banker på og går ind og siger: Jeg er patientstøtte fra Hjerteforeningen, hvorfor er du så her?. I ni ud af ti tilfælde lukker de op. Vi taler ikke om diagnose og behandling, slet ikke. Jeg supplerer personalet ved at tale om det følelsesmæssige, og hvad de nu gerne vil. Tit vender samtalen efter nogen tid, og de spørger: Hvad med dig, hvordan har du det i dag? Når jeg svarer: Bedre end nogensinde, jeg arbejder, og jeg træner, så lyser de op. De får et håb, og det er vigtigt i en situation, hvor man er helt nulstillet og må starte forfra. Efter endt samtale går jeg derfra og har ofte oplevet både gråd og taknemmelighed. Så banker jeg på næste dør. Det er barskt, men indeni kan man mærke, hvor meget det hjælper folk. Oversygeplejerske Linda Hansen sikrer, at de frivillige fra Hjerteforeningen føler sig velkomne på afdelingen, og at patienter og personale er forberedte på deres besøg. Vi har haft frivillige patientstøtter på afdelingen siden efteråret 2022. Da vi blev introduceret til konceptet, var det vigtigt for mig, at de i Viborg [på hospitalet, red.] havde positive erfaringer med patientstøtter. Det var også afgørende at vide, at Hjerteforeningen havde stort fokus på at udvælge patientstøtter, som har egen sygdom på afstand, har situationsfornemmelse og vil tage afsæt i patientens situation. Det er min opgave at sikre, at de frivillige føler sig velkomne på afdelingen, og at patienter og personale er forberedte på deres besøg, og jeg oplever, at samarbejdet er lykkedes. Det gælder både med de frivillige patientstøtter og med Hjerteforenin- ! Flere hjertepatienter med en kort uddannelse vælger ikke at deltage i hjerterehabilitering end patienter med en lang uddannelse. Patienter med kort uddannelse, der har en usund livsstil, føler gen, hvor jeg har en kontaktperson, jeg kan henvende mig til, hvis der skulle opstå problemer. Helt fra starten gjorde Hjerteforeningen meget ud af, at nye patientstøtter kommer på et basiskursus, og de går med på to følgevagter med nogle mere erfarne. De er ikke overladt til sig selv. Vi har holdt et hygiejnekursus for gruppen, og vi har en aftale om, at de altid snakker med os i afdelingen, når de kommer. De kan noget andet end det, vi kan som professionelle. De har prøvet på egen krop at være hjertesyge og bruger egne erfaringer til at vise, at man kan komme videre. De kan give den enkelte håb om, at man kan leve et godt liv med hjertesygdom. sig ekskluderet og at de ikke passer ind. Størstedelen af denne gruppe er ældre og multisyge og kan ikke transportere sig frem og tilbage til hjerterehabiliteringen. Kilde: Hjerteforeningen, 2018. 19 VI HAR BRUG FOR HINANDEN Mere lighed i sundhed gennem styrket samarbejde mellem regioner og civilsamfund #1 APRIL 2024 Nu styrker regionerne samarbejdet med civilsamfundet SIDE 10 Røde Kors vil opskalere frivillighed SIDE 12 Jakob var akut hjertepatient nu støtter han andre SIDE 17 Mødrehjælpen LEDER Lad os skabe mere lighed i sundhed sammen Den sociale ulighed i sundhed i Danmark vokser. Det sker på trods af, at sundhedsvæsenet har dygtige medarbejdere. At fagligheden er høj. At vi har patientrettigheder og pakkeforløb, der skal sikre, at alle får den bedst mulige behandling. Samfundet HAR DU HØRT? Hjemløse får hjælp efter hospitalet Til efteråret åbner Røde Kors et omsorgscenter for hjemløse, efter Region Nordjyllands regionspolitikere har sagt ja til samarbejdsaftalen med Røde Kors. Centret får fem pladser til hjemløse, der kan bo i de trygge rammer op til 14 dage efter endt be CASE SOCIAL SUNDHED Marie er Meretes ekstra sæt ører Brobygger Marie Engelst Hjort ledsager Merete Cramer-Petersen til hospitalet, så hun nemmere kommer afsted. Merete Cramer-Petersen, 58 år. Har tidligere arbejdet som pædagog. Nu førtidspensionist. 4 VI HAR BRUG FOR HINANDEN DANSKE REGIONER AP Merete Cramer-Petersen bokser med flere sygdomme og er bekymret for at misforstå eller overhøre informationer på hospitalet. Derfor har hun glæde af en frivillig brobygger. Det er fantastisk, at der findes sådan en ordning [Social Sundhed, red.]. Det skulle udbredes meget mere. Jeg hørte om mulighed CASE SOCIAL SUNDHED Fortsat FAKTA OM ... Social Sundheds brobyggere i sundhedsvæsenet Samarbejde mellem Social Sundhed og Amager og Hvidovre Hospital. FORMÅL: At forebygge udeblivelse fra behandling og opnå større social lighed i sundhed ved at tilbyde de mest sårbare patienter en ledsager, når de CASE DIABETESFORENINGEN Kaja kendte ingen med diabetes 7 CASE DIABETESFORENINGEN Fortsat Jeg tror, at alle, der får diabetes, kan have glæde af en mentor. Også dem, der ikke selv tager kontakt og opsøger hjælp. Kaja Marie Andersen, 29 år. Fik konstateret type 1-diabetes i 2021. Blev tilknyttet en frivillig mentor gennem Diabetesforeningen. Musiker. 8 Kaja Marie Andersen blev slået ud, da hun fik sin diagnose. Hun fik hjælp til at leve godt med sygdommen af en frivillig diabeteskammerat. Jeg vidste intet om diabetes, da jeg blev indlagt og fik diagnosen. Det var et kæmpe chok. Jeg gik fra at være rask til patient for livet, og jeg kendte ingen me POLITISK LØFTE Regionerne vil styrke samarbejdet med civilsamfundet Samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, frivillige og civilsamfundet spiller en stor rolle for udsatte menneskers liv. Regionerne giver nu et løfte for at øge social lighed i sundhed. Social ulighed i sundhed er et udbredt og voksende Et løfte fra regionerne for mere lighed Regionerne giver nu et løfte om at styrke samarbejdet med frivillige, patientforeninger og civilsamfund for at øge social lighed i sundhed. Vi har tre målsætninger, der er vores ledetråde for at etable- re samarbejde og videreudvikle indsatserne. Vores ønske o Fo t Peter sen : Tea ORGANISATIONER HAR ORDET Samarbejde giver bedre løsninger Vicedirektør i Danske Patienter, Annette Wandel: o: J a cob Nielsen Der er potentiale Fo t for at gøre mere o Fo t : L as s e S ko v g a a r d H ans en Generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl: Der er et uforløst potentiale i samarbejdet mellem regionerne og civilsamfundet, der jo allerede bidrager til, at mennesker lever bedre med sygdom i Danmark. Det organiserede civilsamfund har en viden knyttet til hverdagslivet, som sundhedsvæsenet ikke har. Derfor kan vi bidrage med rådgivning, fri CASE MØDREHJÆLPEN Winnie Nikoline Bjerning Nielsen, 27 år. Tilknyttet en gruppe for sårbare gravide og mødre på Vejle Sygehus etableret af Mødrehjælpen og Region Syddanmark. På barsel med Luca. Luca 14 Gruppen gør, at man ikke går alene og får kørt tingene op Winnie Nielsen glæder sig hver uge til at mødes på Vejle Sygehus med en gruppe af andre mødre. Hun har fået gode relationer i en tid, hvor hun kunne have været meget alene. Luca bliver fire måneder på lørdag, og det går rigtig godt. Det har v CASE MØDREHJÆLPEN Fortsat FAKTA OM ... Mødrehjælpens rådgivning og støtte til sårbare gravide og deres familier Fællesskabet er godt i stedet for at sidde og boble derhjemme. Winnie Nikoline Bjerning Nielsen Samarbejde mellem Mødrehjælpen og Region Syddanmark i en partnerskabsaftale. FORMÅL: At sk CASE HJERTEFORENINGEN Hjertepatienterne får et håb på et tidspunkt, hvor de er nulstillet 17 CASE HJERTEFORENINGEN Fortsat De frivillige kan noget andet end de professionelle Linda Hansen, 52 år. Oversygeplejerske på Afdeling for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 2, Aarhus Universitetshospital. Kontaktperson for patientstøtter fra Hjerteforeningen. Jakob Mortensen, 52 år. Tidligere akut indlagt Som frivillig besøger Jakob Mortensen hjertepatienter på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han giver patienter og pårørende mulighed for at tale om deres følelser med et menneske, der har været i en lignende situation. Jeg går som frivillig på akutafdelingen, fordi det kan jeg relatere mig til. Regionerne styrker samarbejdet med civilsamfundet. Lad os skabe mere social lighed i sundhed sammen! Anders Kühnau formand for Danske Regioner, april 2024 Se regionernes løfte for at øge social lighed i sundhed SIDE 10 Scan koden og læs mere om regionernes arbejde for lighed i sundhed