12
I Uge 24 I Juni 2026
Politidirektøren på Vestegnen stopper: Her
er tre nedslag, der har gjort særligt indtryk
Vestegnen: Kim Christiansen går på pension efter 15 år og
reflekterer over tre markante sager, der har gjort indtryk.
Af Kasper Ellesøe
kasper.ellesoe@sn.dk
I 15 år har Kim Christiansen
været politidirektør i Vestegnens Politi, men ved udgangen af maj er det slut. 66-årige Kim Christiansen går på
pension. Her ser han tilbage
på tre nedslag i karrieren på
Vestegnen, der har gjort særligt indtryk.
Der er både tale om en
frygtelig drabssag med en
dertilhørende særlig efterforskning, en episode, han aldrig glemmer og et stort
planlagt kup.
Noget, han aldrig
glemmer
Den 6. december 2016 står
særligt tydeligt for Kim Christiansen. Han var på vej til et
seminar i sin bil, da han fik et
forfærdeligt opkald. Hans
kollega Jesper Jul, som var
hundefører hos Vestegnens
Politi, var blevet skudt på po-
litigården i Albertslund.
Politidirektøren kalder det
selv et Kennedy-moment,
fordi han tydeligt husker,
hvor han var, da det skete.
- Det er det, vi alle frygter:
at en politimand bliver dræbt
i tjeneste, fortæller Kim Christiansen.
Han vendte om og kørte
tilbage til politigården, hvor
det hele var spærret af, og
hvor han husker, at politifolkene pegede på alt og alle,
der kom forbi.
Det var relativt kort efter
angrebet på Krudttønden
(februar 2015), hvor også politifolk blev ramt, så Kim
Christiansen husker, at man
spekulerede på, om politiet
på Vestegnen var blevet et
mål.
En dengang 27-årig mand
blev dømt til forvaring for
drabet, og det kom frem under retssagen, at det var
planlagt at dræbe en tilfældig
politimand på grund af en
aversion mod politiet. Gerningsmanden blev anholdt
kort efter, at skuddene blev
affyret, og episoden har sat
et tungt præg på Kim Christiansen og kollegerne.
- Vi var dybt præget af at
miste en kollega, og det blev
taget sindssygt alvorligt. Han
blev anholdt kort efter, og der
blev jeg stolt. Men det var en
mærkelig tid bagefter, for der
blev lagt blomster, og folk kom
fra andre steder, mens hverdagen for os gik videre med andre sager, fortæller Kim Christiansen og fortsætter:
- Jeg var rystet og ked af
det, og episoden har sat sig i
mig som menneske og som leder. Og den har sat sig i organisationen. Det er det, der har
fyldt mest for mig, og det er en
episode, jeg aldrig vil glemme.
Et frygteligt drab og en
særlig efterforskning
Den 4. november 2016 skete
et alvorligt drab i Elverparken i Herlev. Her gik gravide
Louise Borglit tur med sin
søsters hund, da hun blev
overfaldet og knivstukket
ihjel med 11 knivstik. Der var
ingen relation mellem hende
og gerningsmanden, Alexander Toro Møllmann, der blev
idømt livsvarigt fængsel i
Østre Landsret.
- Det var et frygteligt drab.
Jeg husker, at alle kunne se
sig selv i situationen at være det forkerte sted på det
forkerte tidspunkt, fortæller
Kim Christiansen.
- Vi brugte meget energi
på at finde gerningsmanden,
og vi fik fat i en kvinde, der
havde set ham. Hendes beskrivelse passede spot on.
Efterfølgende var der en
kæmpe efterspørgsel på tryghed, og man rykkede sam-
men i Herlev og ville ikke lade sig skræmme. Den sag har
sat sit præg, fortæller Kim
Christiansen.
Efterforskningen var særlig. Hos politiet var man ifølge politidirektøren sikker på,
hvem der stod bag, men der
manglede beviser. Som en
sidste mulighed tog Vestegnens Politi et særligt skridt i
brug: Man indsatte politiagenten Frank i fængslet,
hvor den senere dømte gerningsmand allerede afsonede
en dom for drabsforsøg på
sin ekskæreste.
De to fik tilstødende celler
og dagligt samvær, og deres
samtaler blev optaget via
skjult udstyr og blev tungtvejende beviser i retten.
- At bruge politiagenter er
altid en mulighed, men der er
særlige regler for det. Det er
ikke en idé, jeg har fundet på.
Det er anklagemyndigheden
og politifolk, der afsøger mulighederne for at opklare sagen, og så blev det løsningen
efter en i forvejen lang efterforskning. Det var den sidste
mulighed, fortæller Kim Christiansen.
Politiets brug af agenten
Frank har været gennem alle retsinstanser, og i sidste ende godkendte Højesteret, at
en del af de optagede samtaler kunne bruges som beviser.
- Der skal altid være proportionalitet, og man skal
have udtømt sine muligheder. I denne sag var der ikke
andre muligheder, og det var
også en ekstraordinær situation, siger Kim Christiansen.
I sidste ende var det ham,
der skulle nikke ja, og her var
der ingen tøven.
- Min holdning var, at vi
skulle have sagen opklaret.
Jeg kunne ikke sige nej, for
man skal gøre alt, hvad man
kan, for at opklare sådan en
sag, så jeg var ikke i tvivl, siger Kim Christiansen.
Han fortæller, at det var
en særlig sag, fordi der var
tale om et knivoverfald på en
tilfældig kvinde, og at der ikke er mange af den slags sager.
Kæmpe kup
Den 10. august 2008 fandt et
stort røveri sted mod Dansk
Værdihåndtering i Brøndby.
Det var et nøje planlagt kup,
hvor røverne slap af sted
med 70 millioner kroner. De
var bevæbnede med automatvåben og satte ild til
renovationsbiler, som spærrede vejene for politiet.
Kim Christiansen kender
sagen, da han var statsadvokat for blandt andet Vesteg-
Kim Christiansen stopper som politidirektør hos Københavns
Vestegns Politi. Foto: Kasper Ellesøe
nens Politi. Dengang kørte
sagen som nævningesag i
Retten i Glostrup, og der blev
afsagt dom den 15. september 2010, kort inden Kim
Christiansen blev politidirektør hos Vestegnens Politi.
Det var en kompliceret
sag med 18 tiltalte, der talte
forskellige sprog og havde
brug for tolke.
- Jeg kan huske, at jeg havde svært ved at få sagen ind
under huden og forstå den,
fortæller Kim Christiansen,
der stadig har den håndskrevne procedure gemt i en rød
plastikmappe fra dengang.
Han fortæller, at det
blandt andet var teleoplysninger, der blev brugt som
beviser i sagen.
Det var en af hans sidste
sager som anklager, og han er
tilfreds med, at der blev afsagt dom efter over 50 retsmøder i sagen.
14 personer blev dømt i
sagen, og de fik tilsammen
over 100 års fængsel.
Det skal han nu
Tre episoder står altså klart
for Kim Christiansen, der nu
går på pension efter 48 år på
arbejdsmarkedet og en karriere blandt andet på Vestegnen.
Han erkender, at der ofte
sker voldsom kriminalitet på
Vestegnen, men holder af
området vest for København.
- Det er en fantastisk politikreds, og Vestegnen er bedre end sit rygte, og befolkningen synes generelt, at det er
trygt, selvom forstæder har
det med at være en særlig
magnet for bande- og rockergrupperinger, siger Kim Christiansen.
Til efteråret bliver han folkepensionist og skal blandt
andet bruge sin tid på politik,
hvor han er første suppleant
for Socialdemokratiet til
kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Han skal i kommunalbestyrelsen til august,
hvor skuespiller Bjarne Henriksen skal på orlov. Samtidig
har han gjort sig tanker om,
hvad han ellers kunne finde
på at beskæftige sig med.
- Først skal der være tid til
at slappe af og være sammen
med familien, og så kunne
jeg godt se mig selv i noget
bestyrelsesarbejde inden for
det forebyggende arbejde i
forhold til børn og unge, siger
Kim Christiansen.
- Men det er da også lidt
vemodigt at stoppe. Hvis det
ikke var det, var der noget
helt galt, siger han.
Blå bog
Kim Christiansen
66 år
Bor på Frederiksberg
Stopper som politidirektør
hos Københavns Vestegns
Politi 31. maj 2026.
Cand. jur. fra Københavns
Universitet i 1985
Ved kommunalvalget i
2025 blev Kim Christiansen 1. suppleant for Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen.
2006-2011: Statsadvokat
for Nordsjælland og Københavns Vestegns
2004-2006: Politimester i
Kalundborg
1999-2004: Vicestatsadvokat for Statsadvokaten
for København
1996-1999: Politiassessor i
Københavns Politi
1989-1996: Statsadvokatfuldmægtig hos Statsadvokaten for Sjælland
CV
1987-1989: Politifuldmægtig i Glostrup Politi
2011-2026: Politidirektør,
Københavns Vestegns Politi
1985-1987: Sekretær i Forsvarsministeriet
Politi.dk
Rødovre har fået sit eget sommerhit Rødovre-politikere vil droppe tidlig SFO Rødovre fejrede sig selv - se alle billederne fra dagen Side 6 Side 8 Side 15 Ugeavisen Uge 24 Juni 2026 Foto: presse Rødovrehistorie gravet ned i en kapsel Redaktør: - Så blev det onsdag for sidste gang tak for
2 I Uge 24 I Juni 2026 Rødovre gemmer nutiden til fremtiden - se hvad der er gemt i tidskapsel Hvad gemmer man egentlig i en tidskapsel til fremtidens borgere? Det kommende Borgerhus forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2028 og skal samle flere af kommunens borgerrettede funktione
Uge 24 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 24 I Juni 2026 Redaktør: Så blev det onsdag for sidste gang tak fordi I læste med Klumme kale virksomhedsejere og talte om lokaljournalistik. På et af mine slides stod Af Christian Valsted, der: Så længe der er mennechristian.valsted@sn.dk Redaktør sker, der går op i deres by, vil Rødovr
Uge 24 I Juni 2026 I 5
6 I Uge 24 I Juni 2026 Rødovre har fået sit eget sommerhit Rødovre Kommune har fået sit helt eget sommer-soundtrack. SFO 2 på Rødovre Skole, bedre kendt som Tempotanken eller blot Tempo, producerer ofte sange, som de lægger på YouTube. Deres seneste er en slags sommerlig kærlighedserklæring til hj
Uge 24 I Juni 2026 I 7
8 I Uge 24 I Juni 2026 Rødovre-politikere vil droppe tidlig SFO Rødovre: To lokalpolitikere foreslår, at børnehavebørn fremover først skal starte i skole efter sommerferien. Cirka to ud af tre kommuner, herunder Rødovre, gør brug af tidlig SFO til førskolebørn, viser tal fra BUPL fra 2022. Af Mal
Uge 24 I Juni 2026 I 9
10 I Uge 24 I Juni 2026
Uge 24 Kunster Johan August (på bænken) fortæller sammen med kollega Kenneth Balfelt om tilblivelsen af kunstværket til familien til Elsine Marie Wibroe. Foto: Christian Valsted Gartner-pioner hyldet med stort kunstværk: - Hun var et helt særligt menneske Af Christian Valsted christian.valsted@sn.
12 I Uge 24 I Juni 2026 Politidirektøren på Vestegnen stopper: Her er tre nedslag, der har gjort særligt indtryk Vestegnen: Kim Christiansen går på pension efter 15 år og reflekterer over tre markante sager, der har gjort indtryk. Af Kasper Ellesøe kasper.ellesoe@sn.dk I 15 år har Kim Christianse
Uge 24 Hun ville helst gå ubemærket hen - nu hænger hun på væggen for altid Selvom hun har gjort en dyd ud at holde sig i baggrunden, er hun nu en hæderkronet figur i klubben. Af Malthe Sander Michaelsen malthe.michaelsen@sn.dk Fredag den 29. maj, da Avarta spillede mod Fredensborg BI, fik Susanne
14 I Uge 24 I Juni 2026 Bold, yoga, sjov og masser af fællesskab Rødovre: Boldspil, yoga, tovtrækning og masser af fællesskab. Det var nogle af overskrifterne, da Sundhedsfællesskabets idrætsdag fyldte Rødovre Hallen med psykisk sårbare voksne fra hele Vestegnen. Der var run på både minigolf, bold
Uge 24 I Juni 2026 I Rødovre Kommune 125-års jubilæum + Rødovredagen 30. maj 2026 Foto: Per Dyrby Rådhuspladsen summede af energi, musik og fællesskab på tværs af generationer. Foto: Per Dyrby Rødovre Kommune 125-års jubilæum + Rødovredagen 30. maj 2026 Foto: Per Dyrby Rødovre fejrede sig selv
Ugeavisen Rødovre Lokal Nyt