36
I Uge 18 I April 2026
Exlantix ES rummer både køreglæde og luksus
Motor: Det nye mærke Exlantix er kommet til Danmark med to store elbiler.
ES-modellen, en sedan, giver et stærkt første indtryk med både lækkert interiør,
stærke priser og gode køreegenskaber.
Af Morten Bek - ritzau fokus
Det er specielt at skulle køre
en ny model fra et helt nyt
bilmærke for første gang.
Der er ingen historik, ingen tidligere oplevelser spiller ind, og mens forventningen altid er, at bilen er noget
værd, siger erfaringen mig, at
den værdi jo også sagtens
kan mangle.
En søndag eftermiddag
sætter jeg mig for første gang
ind i en elbil fra Exlantix.
Et helt nyt bilmærke af kinesisk oprindelse, som kun
har været i Danmark i nogle
måneder.
Her er forventningerne
høje, for den store sedan, ES,
der med den store ET har en
SUV-søstermodel, koster
mindst 379.990 kroner.
For en stor elektrisk sedan
er det lavpris, men mere
overordnet set er det mere
end bare småpenge.
Hvis det er centimetermålet, der får lov at tale, er
Exlantix ES i klasse med store modeller fra respekterede
mærker som Audi og BMW:
Audi A6 e-tron og BMW i5.
Det er elbiler, som starter
et godt stykke over 500.000
kroner, så det er altså med lave priser, Exlantix vil erobre
Danmark.
Tiltalende, luksuriøs
indretning
Det er også med meget hurtig
opladning ved lynladerne,
omfattende standardudstyr
og luksuriøst interiør, at
Exlantix vil måle sig med de
førnævnte tyske modeller.
Det luksuriøse ved sedanens indre åbenbarer sig fra
første øjeblik på min tur, der
tager mig fra Aarhus til Vejle,
rundt i det vejlensiske og tilbage til Aarhus.
Ikke at Exlantix behøver
at frygte Audi på grund af interiørkvalitet, for Audis biler
trænger til en opdatering på
den front.
En ting er udstyret. Det er
der nok af.
Alle udgaver har stort panoramaglastag - og testbilen,
der med højere udstyrsniveau og firehjulstræk blot
koster 20.000 kroner mere
end basismodellen med baghjulstræk, har indtræk i nappalæder, massage i forsæderne og elektrisk betjening af
bagklappen.
Ikke at udstyr alene gør
det. Slet ikke.
ES viser også fremragende samlekvalitet, smagfulde
materialer i attraktive farver og flotte former. Her er,
og det samme gælder store
modeller fra XPeng og Zeekr, en kinesisk bil, der har
et langt mere lækkert inte-
ten derimod gerne gennemgå.
Det føles som om, idéen
var at lave et Porsche-styretøj. Hurtigt, direkte, skarpt.
Det er ikke helt lykkedes. Det
er lidt for nervøst, og rattet
trækkes hele tiden tilbage
mod midterstillingen.
Set fra denne vinkel kunne Exlantix ES også være en sedan fra eksempelvis BYD. Bag designet gemmer sig en meget
velkørende bil, der virker dyrere, end den er. Foto: Morten B. Bek/Ritzau Scanpix
Priserne på ES starter på 379.990 kroner for udgaven med baghjulstræk, 313 hestekræfter og rækkevidde op til 525
kilometer. Testbilen har firehjulstræk, 480 hestekræfter, rækkevidde op til 500 kilometer - og mere udstyr. Den koster
beskedne 20.000 kroner mere, så i alt 399.990 kroner. Foto: Morten B. Bek/Ritzau Scanpix
riør, end prisen lægger op
til.
Jeg sidder så godt som
perfekt i det elektrisk justerbare førersæde, og det elektrisk justerbare rat kan justeres over et bredt område, både op og ned, ud og ind.
På den østjyske motorvej
sydpå presser støjen sig på
ingen måde på. Kabinestøjen
forbliver på et meget lavt niveau.
Affjedringen er under
udarbejdelse
Fra det aarhusianske er jeg
kommet afsted med cirka 30
procent strøm på batteriet,
og det lægger op til en simpel
test allerede syd for Skanderborg: lynladning ved en DClader.
Exlantix ES kan i denne
variant - og i basismodellen lade med meget høj kapacitet, 420 kilowatt, hvilket
skulle resultere i fem til 80
procent opladning på 11 et
halvt minut. Men det er 400
kilowatt, der lige nu er det
normale maksimum for DCladere i Danmark - og batteriet er på ingen måde forvarmet, da jeg sætter stikket i
bilen.
Forsyningen stryger med
det samme op på 220 kilowatt, og den stiger til 224
kilowatt og lægger sig i det
område.
Meget hurtigt kommer jeg
fra 25 til 50 procent, og jeg
kan kun forestille mig, at var
batteriet varmet op på forhånd, ville det gå rigtig hurtigt.
Tilbage på motorvejen
kommer jeg med det samme tilbage i følelsen af, at
ES simpelthen er velkørende. Den er forudsigelig
og stabil, og jeg mærker
konstruktionens vrid-
ningsstabilitet og soliditet.
Der er noget tysk over måden, den kører på.
Affjedringen, har jeg fået
at vide på forhånd, er ikke seneste nye aftapning. Exlantix
har på baggrund af blandt
andet danske forhandlere
ændret blandt andet fjedrene
for at gøre bilen mere præcis
i undervognen.
Jeg må sige, at behovet
egentlig ikke viser sig - den
ikke-opdaterede testbil passer mig, som den er: lidt fast,
god og omgængelig.
Styretøjet må producen-
Stort lokalt
reservedelslager
Med noget under 50 procent
strøm tilbage på batteriet kører jeg tilbage mod Aarhus på
landevejen.
Det er vigtigt at nævne, at
batteriet er langt fra at være
fuldt opladet, for det virker
til at have en effekt på motorydelsen.
Med 480 hestekræfter er
firehjulstrækkeren stærk, og
3,7 sekunder fra 0 til 100 kilometer i timen stadfæster
det. Men min krop afviser, at
ES Ultimate skulle være helt
så hurtig, selv om jeg indstiller den til Sport-køreprogrammet.
I mange elbiler sænkes
motorstyrken, eller i hvert
fald gentagne omgange med
hård acceleration, når batteriniveauet kommer under en
procentsats.
Sådan virker det også til
at være i Exlantix ES, men
kun hvis acceleration betyder alt, har det en reel betydning. Her er stort kraftoverskud, også ved 25 procent
batterikapacitet, og det er det
vigtigste.
Det er helt rimeligt at være nervøs i forhold til at købe
en ny bil fra et helt nyt bilmærke.
Derfor gør forhandleren
og importøren, Wismo Automotive, opmærksom på,
at kravene fra Exlantix,
som er en del af den store Chery-bilkoncern, er
meget høje.
Eksempelvis skal et meget
stort antal reservedele være
på lager i Danmark, og selv
dele, som ikke er på lager,
kan være fremme fra Kina på
fem dage.
Den slags er med til at underbygge det første indtryk
af en helt ny bil.
Exlantix ES giver mig, fordelt over godt og vel tre timers kørsel, en grund til at
være positiv.
Om det nye bilmærke så
kan vriste kunder fra andre
mærker i et marked, der er
mættet af bilmærker, kan
kun tiden vise.
Uge 18 I April 2026 I 21
22 I Uge 18 I April 2026
Uge 18 I April 2026 I 23
24 I Uge 18 I April 2026 Dominerende spiller på markedet Semler Mobility Holbæk er klar til Biler i Bymidten med et stærkt elbilprogram fra landets bedst sælgende mærker. Når bymidten i Holbæk lørdag 2. maj danner rammen om eventet Biler i Bymidten, bliver det naturligvis med en af byens store for
Uge 18 I April 2026 I 25 Elektriske Toyota Carto Holbæk bringer elektriske nyheder til Ahlgade lørdag 2. maj. Bilhuset Carto Holbæk på Tåstrupvej 1 har noget helt særligt med til årets Biler i Bymidten lørdag 2. maj, hvor hele fire Toyota-nyheder i, tre fuldelektriske nyheder og en hybridbil, kom
26 I Uge 18 I April 2026 Flere varer på hylderne Vejlebo & Larsen har suppleret Peugeot med en række nye og spændende modeller til skarpe priser. Af Tomas Skov Under forskellige navnekombinationer har Vejlebo & Larsen solgt, serviceret og rådgivet om Peugeot siden slutningen af 1980erne. Peugeot
Uge 18 I April 2026 I 27
28 I Uge 18 I April 2026
Uge 18 I April 2026 I 29
30 I Uge 18 I April 2026 Mød Danmarkseliten i Kia og Suzuki Brdr. Clausen er til stede med alle de nyeste modeller på Ahlgade lørdag 2. maj. Af Tomas Skov Salgschef i bilhuset Brdr. Clausen, Nikolaj Bielecki, har været fast deltager under Biler i Bymidten gennem de sidste 21 år. Igen i år kommer
Uge 18 I April 2026 I 31
32 I Uge 18 I April 2026 Toftegaard Biler favner bredere Elbiler er blevet den største salgsvare, men bilhuset tilbyder også leasing, trailere og erhvervsbiler. Af Tomas Skov Toftegaard Biler i Holbæk har omkring et kvart århundredes erfaring inden for bilbranchen og er i dag Vestsjællands størst
Uge 18 I April 2026 I 33 En særlig dag i maj Andersen Biler Holbæk er naturligvis til stede under Biler i Bymidten. Af Af Tomas Skov Når solen skinner over Biler i Bymidten lørdag 2. maj fra kl. 10 til 15, så er Andersen Biler Holbæk naturligvis med. Den traditionsrige dag byder på aktiviteter f
34 I Uge 18 I April 2026 Drømmebiler er blevet økonomisk tilgængelige Ejner Hessel Holbæk kommer til Biler i Bymidten med Årets Bil i Europa 2026, der kan erhverves for blot 400.000 kroner. Under Biler i Bymidten lørdag 2. maj kommer Ejner Hessel Holbæk og Nikolai Gettermann blandt andet med de tr
Uge 18 I April 2026 I 35
36 I Uge 18 I April 2026 Exlantix ES rummer både køreglæde og luksus Motor: Det nye mærke Exlantix er kommet til Danmark med to store elbiler. ES-modellen, en sedan, giver et stærkt første indtryk med både lækkert interiør, stærke priser og gode køreegenskaber. Af Morten Bek - ritzau fokus Det er