10
I Uge 16 I April 2026
Skolemad blev indført den 1.oktober sidste år. Nu fortæller en elev om erfaringerne med den nye frokostordning Foto: Per Skovkjær Sand
Elev: - Skolemad styrker fællesskabet,
men ikke koncentrationen
På Sankt Pauls Skole i Høje-Taastrup Kommune, har eleverne siden 1. oktober 2025 fået
skolemad i udskolingen. Seks måneder senere oplever Nicolai Borg fra 7. klasse et bedre
fællesskab, men ikke en tydelig effekt på koncentrationen.
Af Klara Aysegül Wøldike Gade,
Journaliststuderende fra RUC
I frokostpausen den 1. oktober 2025 blev madpakkerne i
udskolingen på Sankt Pauls
Frie Grundskole i Høje-Taastrup Kommune erstattet af
en ny skolemadsordning.
Klokken 11.20 sidder eleverne hver dag klar til at spise frokost, leveret fra Sund
Skolemad. En af dem, som
hver dag sidder klar, er Nicolai Borg fra 7. klasse.
Bedre fællesskab, men
koncentrationen er
uændret
- Der er et bedre fællesskab.
Dengang vi spiste normal
frokost, sad vi ved bordene
og måtte ikke rykke os rundt.
Nu rykker vi os rundt, snakker og sidder hvor vi har lyst
til, siger Nicolai Borg.
Selvom fællesskabet er
blevet bedre i klassen oplever
Nicolai Borg ikke, at skolemad har gjort en forskel på
koncentrationen.
- Det gør ikke så meget for
koncentrationen, siger han.
Sidste år indførte regeringen en national forsøgsordning med skolemad på udvalgte skoler frem mod 2028.
Formålet er ifølge børne- og
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) at undersøge,
om skolemad kan give bedre
trivsel, faglige resultater og
styrke fællesskabet.
Koncentrationen i undervisningen er en af de faktorer, der kan have betydning
Om denne artikel
Denne artikel er offentliggjort som en del af et
samarbejde mellem Sjællandske Nyheder og
journaliststuderende på Roskilde Universitet (RUC).
Andre artikler skrevet af journaliststuderende kan findes
på navisen.dk.
for elevernes faglige udbytte.
Nicolais oplevelse er også
noget lærerne på skolen kan
nikke genkendende til. Vivi
Hagesen, lærer i 7. klasse fortæller, at hun ser et bedre
fællesskab.
- Jeg synes der er noget
socialt for børnene, når de
spiser sammen, siger Vivi
Hagensen.
Når det gælder koncentrationen, er billedet dog uklart.
- Klassen er blevet bedre
til at koncentrere sig, men jeg
kan ikke sige, om det skyldes
maden, fortæller Jacob Bach
Olsen, lærer i 8. klasse.
Dermed peger erfaringerne på et stærkere fællesskab,
men uden en tydelig sammenhæng til elevernes koncentration.
Effekten er stadig uklar
Selvom meget tyder på et
bedre fællesskab i frokostpausen, er det stadig uklart,
hvilken betydning skolemad
har for elevernes koncentration og læring.
Ifølge Camilla Trab Damsgaard, lektor i børns ernæring
og sundhed på Københavns
Universitet, mangler der fortsat dokumentation for, hvordan skolemad påvirker elevernes trivsel og læring.
- Vi har ikke nogen evidens for, om skolemad påvirker trivsel og læring, fortæller hun.
Hvis skolemad på sigt skal
kunne styrke koncentrationen, afhænger det ifølge hende af, hvordan skolemaden er
sammensat.
Den skal blandt andet følge kostrådende med mere
fisk, fuldkorn og et lavt sukkerindhold.
Camilla er desuden en del
af et fremtidigt forskningsprojekt, der nu skal undersøge, hvad eleverne faktisk får
serveret, hvad de spiser, og
hvilken ernæringsmæssig
kvalitet maden har.
Variationen opleves
forskelligt
Hos forældrene er oplevelsen
af ordningen også overvejende positiv. Dog kunne variationen godt være større.
- Jeg synes, at det er bed-
re end medbragt frokost. Variationen er dog ikke så stor,
som man kunne ønske sig i
forhold til det de får, siger
Christina Borg, mor til Nicolai i 7. klasse.
Hun peger på, at nogle af
retterne ikke altid lever op til
forventningerne.
- Nicolai Borg beskriver
nogle gange et eller andet,
der virker som om, det gik
galt. De skulle have noget
bulgur med pesto, men det
der skulle hældes over var
mere en suppe, fortæller
Christina.
Eleverne får hver dag serveret en hovedret med noget
tilbehør. Alle får det samme
at spise, og det giver ifølge
Nicolai Borg anledning til
samtaler med klassekammerarterne.
- Der er samling omkring
frokosten, og vi snakker om
vi kan lide maden eller ej, siger han.
Sådan gjorde journalisten
Jeg undersøgte listen over skoler, der deltager i den
nationale forsøgsordning med skolemad. Her var Sankt
Pauls Skole på listen, som den eneste skole i HøjeTaastrup Kommune. Jeg kontaktede skolen for at få
bekræftet deltagelsen og få uddybet, hvordan
ordningen fungerer i praksis. Derefter fandt jeg frem til
en forældre gennem skolens hjemmeside. Hun satte mig
i kontakt med sønnen. Lærerne fik jeg kontakt med
gennem skolen. Jeg interviewede både elev, forælder og
lærerne om deres oplevelse med skolemad. Til sidst
talte jeg med en forsker fra Københavns Universitet for
at få et fagligt perspektiv på, hvilken betydning
skolemad kan have for trivsel og læring.
Klara Aysegül Wøldike Gade
Ny satsning skal få borgerne ud af hoveddøren Vær sammen om en uge i de grønne løsningers tegn Elev: - Skolemad styrker fællesskabet Side 6 Side 8 Side 10 Lokalavisen Uge 16 April 2026 Foto: Ritzau Scanpix/Steven Knap 16-årig dømt for knivstikkeri i City2 Høje-Taastrup: En 16-årig ung mand
2 I Uge 16 I April 2026 By melder sig under affaldsindsamlingsfanerne - her er ruterne Rigtig mange borgere samles søndag 19. april til den store naturrengøringsdag i HøjeTaastrup. Arrangementet starter klokken 11 fra ni forskellige steder i kommunen og giver mulighed for, at alle kan tage del i a
Uge 16 I April 2026 I 3 16-årig udvises og idømmes ni måneders fængsel for knivstikkeri i storcenter Høje-Taastrup: Med udvisningen følger et indrejseforbud i seks år. Dommen blev anket på stedet. Af Malthe Sander Michaelsen malthe.michaelsen@sn.dk Det er fredag aften, to dage inde i det nye år.
4 I Uge 16 I April 2026 Elever opklarer mysterium - var viking mand eller kvinde? Hellerup/Vestegnen: Et vikingeskelet fra Vestegnen har det seneste år rejst et opsigtsvækkende spørgsmål: Var vikingen Halfdan i virkeligheden en kvinde? Nu er svaret fundet og det viser, at Halfdan var en mand, men
Uge 16 I April 2026 I 5
6 I Uge 16 I April 2026 Ny satsning skal få borgerne ud af hoveddøren og vække lokal stolthed i kommunens seks bydele Høje-Taastrup: Ny kampagne skal vække lokal stolthed. Af Kasper Ellesøe kasper.ellesoe@sn.dk Hvad har Sengeløse, Taastrup og Hedehusene egentlig til fælles - og hvad adskiller dem
Uge 16 I April 2026 I 7
8 I Uge 16 I April 2026 Kom og vær sammen om en uge i de grønne løsningers tegn: - Superskønt med så meget velvillighed Af Lisbeth Jansen lisbeth.jansen@sn.dk Klima kamino. Mad med omtanke. Bæredygtigt byggeri og transport. Reparation eller bytteri i stedet for at købe nyt. Vandets veje rundt i k
Uge 16 I April 2026 I 9
10 I Uge 16 I April 2026 Skolemad blev indført den 1.oktober sidste år. Nu fortæller en elev om erfaringerne med den nye frokostordning Foto: Per Skovkjær Sand Elev: - Skolemad styrker fællesskabet, men ikke koncentrationen På Sankt Pauls Skole i Høje-Taastrup Kommune, har eleverne siden 1. oktob
Uge 16 I April 2026 I 11 Hugormen er vågnet - sådan skal man reagere, hvis hunden bliver bidt Sjælland: Foråret har fundet vej til Danmark, og med det kommer også hugormene frem fra vinterdvale. Dermed øges risikoen for hugormebid, da disse slanger i starten er sløve og ikke flygter hurtigt. Hugo
12 I Uge 16 I April 2026 Svømmeklub ansætter ny træner Høje- Taastrup: Swim Team Taastrup (STT) præsenterer Stig Michaelsen som klubbens nye cheftræner og sportslig ansvarlig. Stig Michaelsen bringer over 16 års erfaring som svømmetræner med sig og har arbejdet med alt fra bredde til elite. STT gl
Uge 16 Arrangementet foregår i Fløng forsamlingshus. Foto: Kenn Thomsen Mad og musikbingo i Fløng Hedehusene: Hedehusene Erhvervsforening inviterer fredag 8. maj til fællesspisning og musikbingo i Fløng Forsamlingshus. Initiativet samler både lokale borgere og medlemmer til en aften fyldt med fæll
14 I Uge 16 I April 2026 Kunstfestival byder på 122 værker fra 63 kunstnere Michael og Alice Heller kan opleves i Torslunde Kirke. Foto: Privat Ægtepar digter om kærlighed Torslunde: Der er koncert og historiefortælling søndag den 26. april klokken 15 i Sognehuset i Torslunde med ægteparret Mich
Uge 16 I April 2026 I 15 Elforbrug nåede nye højder i årets første kvartal Sjælland: Flere indbyggere og virksomheder i Østdanmark brugte i årets første kvartal mere strøm end nogensinde før. Det viser tal fra netselskaberne Cerius og Radius, som netop har offentliggjort nye målinger for Sjælland
Lokalavisen Taastrup