Dimensioneringsgrundlag Taglægter er traditionelt ikke blevet betragtet som en del af den bærende konstruktion, og lægtedimensionen er derfor bestemt på basis af erfaring. Lægterne indgår imidlertid normalt i det system, der afstiver spærene ved optagelse af vind- og snelaster, og bør derfor betragtes som en del af den bærende konstruktion. I denne håndbog og i programmet Lægtedim sker dimensioneringen for egenlast, snelast og vindlast efter Eurocodes og tilhørende danske nationale annekser. For normale bygninger kan lægter henføres til lav konsekvensklasse (sikkerhedsklasse), men ved brede bygninger over 15-20 meter bør lægterne henføres til normal konsekvensklasse. For punktlasten dimensioneres lægterne på basis af erfaringer. En række anvendelige lægtedimensioner, som funktion af spærafstand og lægteafstand fremgår af tabel 1, Lægtetabel 2005, side 5. Tabellen tager udgangspunkt i, at en 38 73 mm standardlægte af konstruktionstræ i styrkeklasse C18 kan spænde 1000 mm ved lægteafstande op til 550 mm. Baggrunden for tabellen er nærmere beskrevet i TRÆ-rapport 08 Grundlag for dimensionering af taglægter for personlast (2015). Før 1. januar 2006 var standardlægtens dimension 38 56 mm, men den gav ikke tilstrækkelig sikkerhed mod nedstyrtning i byggeperioden. Lægtedimensionerne i Lægtetabel 2005 er tilstrækkelige til at optage den normmæssige vindlast og den normmæssige snelast, hvor der ikke er risiko for sneophobning. Tabellen gælder kun for spærafstande op til 1300 mm og lægteafstande op til 1100 mm. Ved større afstande skal lægterne dimensioneres for lastnormens punktlast, med mindre spændvidden reduceres som omtalt i afsnittet Mellemspær, side 44. 8 Taglægter I normalsektionen er den største nedadrettede last normalt personlast før tagdækningen oplægges. Når tagdækningen er oplagt, fordeles personlasten, hvorfor der ikke normalt dimensioneres for personlast kombineret med egenlast. Det er i overensstemmelse med normreglerne forudsat, at der ikke færdes personer på taget, når der er nævneværdig vind- eller snebelastning. Vind på gavltrekanter Vindpåvirkningen på gavltrekantens øvre del skal normalt overføres til vindafstivningen af tagfladerne. Gavltrekantens øvre kant skal derfor være fastholdt til lægterne som omtalt i Gavludhæng side 18. Systemer til vindafstivning er beskrevet i TRÆ 58, Træspær 2. Når der er sug på gavlen, bliver der træk i lægterne. Det stiller krav til udførelse af stødene mellem lægterne. Hvor to lægteender stødes over et almindeligt 45 mm bredt spærhoved, kan det ikke forventes, at der kan overføres nævneværdige trækkræfter. Det er derfor nødvendigt at forskyde lægtestødene to fag, for at trækkræfter kan optages i tagfladen. Den tidligere praksis med kun at forskyde stødene ét fag giver mulighed for, at tagfladen kan dele sig i to, alene ved at trække stødsamlingerne over. Kraften i lægterne er størst nær gavlen, hvor det afstivende system endnu ikke har optaget noget af lasten. Det første lægtestød bør derfor først udføres over 2. normalspær. Korrekt placering af lægtestød fremgår af afsnittet Lægtestød, se side 39. Forskydningen kan dog udelades, når der anvendes 2 gitterbjælker til afstivningen af taget, som vist i TRÆ 58, Træspær 2, side 51. Forskydning af lægtestød kan også udelades, når der anvendes fast undertag udført som beskrevet i TRÆ 54 Undertage. Inkl . till Taglægter 65 æg 2 016 Taglægter og afstandslister 65 Træinformation Indhold Forord ................................................... 3 Taglægter ............................................... 4 Undertage og afstandslister .................. 9 Fastgørelse ............................................. 11 Gavludhæng .......................................... 18 Forord Håndbogen er en praktisk vejledning i lægtning af tage både på nye huse og ved renovering af ældre bygninger med dimensioneringstabeller for lægter, udhæng og befæstigelse. Den indeholder de gældende krav til taglægter, afstandslister, fastgørelse og forstærkninger, samt vejledning i den k Taglægter Taglægter og fastgørelse til spærene skal begge have tilstrækkelig styrke til at kunne optage de påvirkninger, som forekommer på tage: Tagbeklædningens vægt (egenlast) Vægt af en person, der går på taget (dvs. en enkeltlast) Snebelastning Vindpåvirkning Vægten fra tagbelægning, pers Tabel 1 Lægtetabel 2005. Lægtedimensioner for konstruktionstræ i kvalitet C18, der kan anvendes uden eftervisning for punktlast. For alle sædvanlige tage kan vind- og snelast optages med normmæssig sikkerhed. Fremhævede dimensioner er normalt forekomne styrkesorterede dimensioner i kvalitet C18. Spæ Brancheaftale om taglægter Taglægters kvalitet har siden 1. august 1996 været fastlagt i en brancheaftale mellem en række af byggeriets parter. Brancheaftalen er udarbejdet i samråd med Arbejdstilsynet, for at imødegå alvorlige faldulykker fra tage forårsaget af svigt i lægterne, se brancheaftalen p CE-mærkede lægter er underlagt ekstern kontrol af et notificeret organ. Omfanget af kvalitetskontrollen er angivet i EN 14081-1 for Fabriksproduktionskontrol (FPC). Træartens biologiske holdbarhed Lægters holdbarhed mod råd og svamp (biologisk nedbrydning) skal mindst svare til rødgran (Picea abies Dimensioneringsgrundlag Taglægter er traditionelt ikke blevet betragtet som en del af den bærende konstruktion, og lægtedimensionen er derfor bestemt på basis af erfaring. Lægterne indgår imidlertid normalt i det system, der afstiver spærene ved optagelse af vind- og snelaster, og bør derfor betragt