TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 4
Facadesystemer
Anvendelsen af industrielt fremstillede
komponenter kan fremme kvalitet og produktivitet i byggeprocessen.
Ved at udnytte betonkonstruktioners veldokumenterede egenskaber overfor brand
og lyd, og trælementers gode varmeisolering og lave vægt, kan den samlede konstruktion optimeres til at imødekomme kravene til fleksibilitet, lavt energiforbrug og
en fordelagtig CO2-profil.
Håndbogen viser, hvordan ikke-bærende
træelementer kan anvendes som facadeelementer på konstruktioner med betondæk og
betonvægge, eller på betondæk båret af søjler. Løsningerne er udformet som to byggesystemer, der kan kombineres:
System 1 anvendes til facader, hvor træelementerne udgør hele facaden, f.eks. på
betonkonstruktioner med bærende tværvægge eller søjlebaserede konstruktioner.
Søjlerne kan være firkantede og står
langs dækkanten, eller indrykket og friholdt fra facadeelementerne. Facadeelementerne overlapper betonkonstruktionen
for at opfylde krav til brand- og lydadskillelse, se figur 1.
System 2 anvendes, hvor træelementerne
anvendes som isolerende klimaskærm
udenpå betonvægge, f.eks. på bærende
gavle i kombination med system 1, se
figur 2.
Konstruktionsprincipper
Begge systemer kan bruges til bærende
konstruktioner af betonelementer, letklinkerbetonelementer og betonkonstruktioner
støbt på stedet.
De kan også bruges ved renovering af eksisterende betonkonstruktioner. Hvor ikkebærende facadeelementer fjernes helt, kan
system 1 anvendes som ny udfyldende facade. Ved konstruktioner med facader af f.eks.
4 Facadesystemer
betonsandwichelementer kan system 2 med
fordel anvendes, når forstøbningen og den
eksisterende isolering fjernes. Indvendigt
berøres rummene dermed kun ved udskiftning af vinduer og altandøre. Ved lukkede
betongavle kan system 2 anvendes direkte
som merisolering af facaden.
Konstruktionsprincipperne kan med fordel bruges i byggerier, hvor den bærende
del er udført i stål eller i en kombination af
stål, beton og træ, samt i byggerier hvor
den bærende struktur er udført af CLT-elementer (massivtræ).
For at sikre hurtig lukning af bygningen
er konstruktionerne i håndbogen alene
baseret på lukkede træelementer med præmonterede vinduer og døre. Ved ydersiden
er de kritiske vandrette samlinger selvlukkende, mens de mindre kritiske lodrette
elementsamlinger færdiggøres på stedet,
bl.a. for at kunne optage tolerancer og
undgå for komplicerede elementudformninger.
Der er overalt fokus på, at samlinger er
enkle at udføre, samtidig med at de sikrer
lufttæthed, herunder tæthed af dampspærre
og radonspærre. Desuden overholder løsningerne de normale krav til lyd og brand.
Kontrolkrav
Det er endnu ikke muligt at CE-mærke træelementer, men i det danske nationale anneks til Eurocode 5 (DS/EN 1995-1-1 DK
NA:2013) kræves, at træelementer er underlagt en kontrolordning baseret på prEN
14732-1:2006 Trækonstruktioner Præfabrikerede væg-, gulv- og tagelementer
Produktkrav, der er et forslag til standard
for CE-mærkning af træelementer.
Dette krav gælder for alle træelementer
produceret på fabrik, uanset om de produceres i Danmark, et andet EU-land eller
udenfor EU.
ISBN 978-87-90856-31-1 TRÆ 68 9 788790 856311 Facadeelementer Lette, højisolerede industrielt fremstillede facadeelementer kan fremme kvalitet og produktivitet i byggeriet, når deres særlige egenskaber og fordele udnyttes optimalt. Håndbogen indeholder detaljerede løsninger til, hvordan ikke-bær
Manuskript: Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger: Træinformation Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk: Gøtze Grafisk, Herning Copyright 2013, Træinformation 1. udgave, 1. oplag, december 2013 Eftertryk er kun tilladt efter aftale med Træin
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 1 Facadeelementer 68 Træinformation
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 2 Indhold Facadesystemer ................................... 4 Facadeelementer ............................. 8 System 1 tværvægge og søjler ........ 6 Kælderdæk ...................................... 30 Terrændæk, indvendig bæring ..
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 3 Forord Anvendelsen af lette, højisolerede, industrielt fremstillede facadeelementer kan fremme kvalitet og produktivitet i byggeriet, når deres særlige egenskaber og fordele udnyttes optimalt. Ved at udnytte den bærende betonkonstruktions vel
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 4 Facadesystemer Anvendelsen af industrielt fremstillede komponenter kan fremme kvalitet og produktivitet i byggeprocessen. Ved at udnytte betonkonstruktioners veldokumenterede egenskaber overfor brand og lyd, og trælementers gode varmeisolerin
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 5 Facadebeklædning Facadeelement Fugeisolering Beklædning Etagedæk Figur 1 Konstruktionsprincip for System 1 facade, monteret på betonkonstruktion. Elementerne kan understøttes på etagedækkene (indvendig bæring), eller på hinanden (udvendig bæ
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 6 System 1 tværvægge og søjler Facadeelementerne i system 1 er højisolerede, træbaserede elementer til anvendelse på betonbaseret byggeri. Som standard er de isoleret med 340 mm mineraluld, men isoleringstykkelsen kan øges efter behov. Dampspæ
TRAE 68 - Facadeelementer_Trae 51 03/02/14 00.16 Side 7 Ved varmtagsløsninger med tagpap, se figur 3A, kan facadeelementerne forhøjes omkring tagopbygningen. Ved sadeltage kan der anvendes tagelementer, der spænder mellem tværvægge, med eller uden betondæk over øverste etage, se figur 3B og 3C. Fac