Fru Mortensen i EMO-junglen Der rystes på hovederne i DAB, som er et af de boligselskaber, der har forsøgt at tage den nye ordning om energi mærkning af ejendomme alvorligt Af Jørn Nyvang Foto: Claus Magnussen Beboerne i 50 boliger på det nordlige Falster vil inden længe modtage et helt specielt varmeregnskab. Ikke et regnskab om, hvor meget de har brugt. Men et regnskab om, hvad de teoretisk set kunne have brugt. Det skal de betale 25.017 kr. for at få udregnet. Eller 500 kr. hver. Disse penge skal de af med, fordi de er omfattet af den lovpligtige energimærkningsordning (kaldet EMO). De bor i afdeling Landsbyerne, som tilhører Nørre Alslev Almennyttige Boligselskab. Afdelingen består af otte byggeafsnit, som alle har fået hvert sit energimærke. Et energimærke består af nogle faktaark om byggeafsnittenes energisituation. De er udfyldt af en energikonsulent. Arkene beskriver bygningens data, dens faktiske og teoretiske varmeforbrug og giver den en slags energikarakter. A1 er den bedste og G2 den dårligste karakter. Her ligger Landsbyerne åbenbart i den tunge ende. Alle byggeafsnit af afdelingen får karaktererne F2 og G1. Alligevel kan man under rubrikken Rentable besparelsesforslag nedenunder læse følgende: Der er ingen rentable besparelsesforslag i denne ejendom. Tvivl om værdien Hvad kan en fru Mortensen, der bor i Landsbyerne, bruge sådan en rapport til? Ikke ret meget, fastslår afdelingsformand Lis Rasmussen. Hendes næstformand, Johnny Smedegaard, er lige så forundret over, hvad beboerne kan bruge energimærket til. Det samme er kontorchef Asger Røngreen, DAB, der administrerer Nørre Alslev almennyttige Boligselskab og har været tvunget til at bestille energirapporterne. Men faktisk kan nuværende og kommende beboere ikke slippe for at blive konfronteret med energimærket. Tilfældig betaler Som nuværende beboer bliver man stillet over for det, når det særlige varmeregnskab kommer. Dette varmeregnskab dukker op i de afdelinger, hvor beboerne er direkte kunder i det lokale varmeværk. I andre Almene boligafdelinger og deres pligt til energimærkning Størrelse Antal Pligt? Over 1.500 kvm 4.736 Nu* 1.000-1.500 kvm 1.248 Fra 1/7 2008 Under 1.000 kvm 1.524 Nej * Eller når der er gået tre år, siden ejendommen fik mærke efter den tidligere energiledelsesordning (ELO) 20 boligen 6 - 2007 afdelinger må udgiften til at få lavet energimærket lægges ind i det normale varmeregnskab, hvor udgiften må fordeles over fem år. Nemlig den tid der må gå, inden der skal lave et nyt energimærke. I afdelinger, hvor beboerne selv er direkte varmekunder, bliver man kun udsat for konfrontationen hvert femte år. Til gengæld er det kun de beboere, der bor i afdelingen lige i den måned, energikonsulenten kigger fordi, som skal betale for indsatsen. Med ved udlejningen Som kommende beboer bliver man stillet over for mærket, når man skal tage stilling til, om man vil tage imod et tilbud om en bolig. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet, står der i den lov, som har sat det hele i gang. Denne paragraf er i praksis blevet lempet lidt af Energistyrelsen. Nu skal den boligsøgende kun have faktaar- kene få hånden efter eget ønske. Ellers er det tilstrækkeligt at henvise til ejendommens hjemmeside. Asger Røngreen i DAB kan dog stadig ikke se fidusen ved det. Når fru Mortensen bliver præsenteret for lejekontrakten og opdager, ejendommen har fået F2, siger hun sikkert nej, siger han sarkastisk. Det er skudt i roen at tro, at den slags har indflydelse på, om folk vil leje en lejlighed. Så ville der være mere ræson i at vedlægge afdelingens varmeregnskab for den boligsøgende. Julehilsen I DAB bliver indførelsen af ordningen betegnet som et kaotisk forløb. Loven om energimærkning er et resultat af et EU-direktiv. Den blev vedtaget i 2005 og skulle træde i kraft 1. januar i år. Energistyrelsen var længe om at sætte ordningen på skinner. Så sent som 26. oktober i fjor måtte Boligselska- bol i g e n juni 2 007 udgi v e t a f bol igsel sk a berne s l a ndsforening Ro i blok 12 Lømlerne er væk og Farum Midtpunkt er igen blevet et fredeligt beboelsesområde Læs side 4-5 nr. 6 De svageste lades i stikken Kommunernes sagsbehandling for de dårligst stillede er for løs og overfladisk Juni 2007 74. årgang ISSN 0108-2590 Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000 Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk Internet: www.bl.dk Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, (ansvarsh.), gn@bl.dk Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk S indhold Gjorde fabrik til beboerhus Side 14 Roen genoprettet i Farum Midtpunkt 4 Koordineret indsats fra politi, boligselskab og kommune har stoppet småbrande, trusler og hærværk i blok 12 Salg af grunde under markedspris 8 Udsatte svigtes 12 Kommunernes sagsbehandling er ikke gearet til de Sådan kom der fred i Farum Fælles indsats fra hele tre instanser har tæmmet urolighederne i Farum Midtpunkt Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen Sammen er vi stærke. Det er netop, hvad Nordsjællands Politi, Furesø Kommune og Furesø Boligselskab har fun det ud af. De havde et fælles mål at få bugt m Lettede beboere i Farum Midtpunkt Hærværk og ballade har været daglig kost for beboerne i Farum Midtpunkt. Men nu er de værste problemer løst, og det glæder beboerne Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen Forestil dig, at skraldespan den i din opgang står i brand. Eller at en flok unge drenge handler kort ny t Storbrand i Struer Beboerne i mindst to af Arbejdernes Andelsboligforening i Struers opgange i Jyllandsgade i Struer skal genhuses i mindst et halvt år, efter at deres lejligheder den 4. maj om eftermiddagen blev raseret af en voldsom brand. Og renoveringen af ejendommen vil komme til at De hjemløse topper mediernes popularitetsliste Pressen i Danmark er tit blevet kritiseret for at være for borgerlig og for ikke at have fokus nok på de svageste i samfundet. For blandt andet at undersøge, om den tese holder stik, har det private aktieselskab Kommunikationsforum bedt InfoMedia om at Forslag om grundsalg under markedspris Kommunerne skal have mulighed for at sælge egne grunde til en pris under den gængse markedspris Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen Kommunernes mulighed for at deltage aktivt i den lokale boligpolitik er i dag forbeholdt de tilsagn og den økonomiske støtt Tredje gang var lykkens Ja fra Socialministeriet til at overskride maksimum beløbet for alment byggeri gør de muligt at gennemføre ambitiøst lavenergiprojekt i Århus Af Jørn Nyvang To gange vendte den ministerielle tommelfinger ned, men tredje gang vendte den op. Derfor bygges der nu løs på et af d Glade for støjen Selv om beboerne på Ørnegårdsvej i Gentofte bor mere eller mindre klos op ad tre motorveje, er de ikke generet af støjen fra de mange biler, der dagligt drøner forbi. Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen Med 110 kilometer i timen suser den ene bil efter den anden forbi nybyggeriet Eftertragtede boliger Mihayo Ntemi er så glad for at bo i Ørnegårdsparken, at hun ikke vil flytte derfra hinanden, og så kan det nemt gå hen at blive rigtig farligt, bemærker han. Men Mihayo Ntemi ser ikke motorvejen som et problem, og hun er absolut ikke bange for, at den udvikler sig til en legep Storbyerne svigter de mest udsatte De sociale behandlingssystemer i Danmarks største byer er ikke gearet til at klare udredningen af de mest udsattes problemer. En gruppe eksperter, der har samlet sig i de De Hjemløses Boligselskab, tilbyder nu at løfte opgaven for kommunerne Af Regnar M. Nielsen M og godt liv i egen bolig, fortsætter han. Helt konkret har De hjemløses Boligselskab sendt et tilbud til alle hovedstadens kommuner, hvori de tilbyder, at kommunen i selskabet kan købe kvalificeret sagsbehandling til de tungeste klienter, der eksempelvis bor på herbergerne. Det er tanken, at vores Antallet af udsættelser kan reduceres Afdragsordninger kan rede mange for at blive sat ud af fogeden og spare afdelingerne mange penge Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen I 2006 måtte kongens foged cirka 3.500 gange rykke ud og sætte husstande ud af almene boliger over hele Danmark. I 93 proce Samarbejder med kommunerne Og boligorganisationen samarbejder i vid udstrækning med kommunerne om at finde en løsning. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne reagerer. Er der ikke børn involveret, er det meget få som støtter. I forhold til børnefamilierne er nogen også mere barske end andre, Senior-slagplan Individuel seniorordning giver ældre medarbejdere en gradvis nedtrapning fra et langt arbejdsliv. Og arbejdspladsen jubler de beholder kompetencen og kulturen i firmaet, viser erfaringer fra Boligkontoret Danmark Af journalist Joan Grønning Foto: BD 62-årige tidl. forretningsfører Foto: NRK Foto: SVT1 Foto: SVT2 Foto: ZDF Foto: ZDF Foto: ZDF Foto:SVT2 Du har et ansvar Vil du se andet end amerikanske film, så byder vore nabolands tv-kanaler på alsidighed og masser af kvalitets tv indenfor, underholdning, kunst, sport og kulturprogrammer. De svenske, norske og tyske tv-kan kort ny t Ny overenskomst med ejendomsservice Skimmelsvamp giver lavere husleje Foto: Claus Magnussen Efter klager og højlydte protester, har beboerne i den fugt- og skimmelsvamp-plagede bebyggelse Klosterparken i Hjørring nu udsigt til huslejenedsættelse. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. If Electrolux Professional Vask, tid og økonomi: den perfekte balance Med Compass Control kan du vælge netop den programopsætning, der passer til dine vaskebehov. Vælg den perfekte balance mellem vaskeeffekt, kort vasketid eller lavt vand- og energiforbrug ELECTROLUX PROFESSIONAL Electrolux Laundry Fru Mortensen i EMO-junglen Der rystes på hovederne i DAB, som er et af de boligselskaber, der har forsøgt at tage den nye ordning om energi mærkning af ejendomme alvorligt Af Jørn Nyvang Foto: Claus Magnussen Beboerne i 50 boliger på det nordlige Falster vil inden længe modtage et helt specielt va bernes Landsforening skrive sådan i sit nyhedsbrev BL informerer: Der er fortsat betydelig usikkerhed om flere forhold i den nye energimærkningsordning (EMO), som har afløst den tidligere energiledelsesordning (ELO). Da Energistyrelsen endelig kom ud af busken, var det med en slags julehilsen. 21. d Unge vil gerne bo i ghettoen Mest positive over for at bo i udsatte almene boligområder er unge fra hovedstaden, der stemmer radikalt og SF Af Regnar M. Nielsen Foto: Claus Magnussen Over en tredjedel eller helt præcis 36 procent af de unge mellem 18 og 25 år kan godt forestille sig at bo i et b Venstre, der er positive over for at se sig selv boende i Mjølnerparken eller lignende områder. 68 procent af dem er positive overfor tanken. De er skarpt forfulgt af 62 procent af SFs unge vælgere. Også godt en tredjedel af de unge, som stemmer Venstre eller konservativt, kan forestille sig at bo i HAR Du MAssER Af TID? Hvis ikke, så overlad planlægningen af legepladsen til os! Vi udarbejder gerne gratis 3D tegninger med vedligeholdelsesfrie legeredskaber, hvilket sparer dig for både tid og penge. Kontakt din lokale KOMPAN-konsulent eller besøg www.KOMPAN.com Søren Dengsø - 29 66 38 48 / Stor kort ny t Nu kan alle give boliggarantibeviser Vil sælge almene boliger Et borgerligt flertal i Høje-Taastrup Byråd har ved- taget en principbeslutning om, at det skal være muligt for beboerne i byens udsatte almene bolig- områder at købe deres bolig. Flertallet mener, at det vil fremme integratio kort ny t To dage med ballade i Nivå De værste uroligheder i flere år. Sådan bliver balladen, der startede lørdag den 8.maj og forløb weekenden ud, i Nivå Centeret karakteriseret. Hele episoden er tilsyneladende startet med, at en gruppe unge drenge, der har deres daglige gang i centeret, er bleve Investerer i bedre udsigt Beboerne i nye pleje- og ældreboliger i Thorning har udsigt til et gammelt garageanlæg. Nu har boligselskab købt naboejendom for at give de ældre en bedre udsigt Af Claus Gjedsig Foto: Henrik Bjerg Gerda Mikkelsen var ikke i tvivl om, at hendes mand, Villy, ville få den då Store besparelser på at købe administration To fynske boligorganisationer har valgt at overdrage deres administration til større kolleger og sparer hver beboer for omkring 1.000 kr. om året Af Jørn Nyvang Foto: Alex Tran Når Middelfart Boligselskab og Boligforeningen Grønløkken i Kerteminde næste Kortvarig aftale i Kerteminde Så er det en aftale. Formændene for Middelfart Boligselskab og Boligforeningen Højstrup, Keld Pedersen (til venstre) og Steen Brink, rører pennen get kun omfattede selskabets 668 egne boliger samt administration af Aaby Boligselskab (235) samt nogle kommunale ældre-/pl Hel bydel fik eget beboerhus I Vestbyen i Horsens gik man alternativt til værks, da område med 2.200 lejemål skulle have kvarterløft med blandt andet nyt fælles beboerhus. Gammel fabrik er i dag kraftcenter i området Af Claus Gjedsig Foto: Henrik Bjerg Agnes-Cecilie på ni, Kaya på ni og Nicoline p Projektleder Lene Krogh med sin medhjælper, Randi Sandholm, har brugt oceaner af tid på at få beboerhuset op at stå briksbygninger og huse. Eksempelvis har et boligselskab tegninger til boliger specielt for enlige ud mod Vestergade, ligesom der skal bygges en by i byen med almene, private andelsbol kort ny t Foto: Alex Tran Færre skilsmisser Indvandrerkvinder i Vollsmose skal lære at spare på energien Og det skal de sammen med blandt andet økologiske landmænd i i alt 20 miljø- og energiprojekter, som har modtaget i alt knap 16 millioner kroner fra Udvalget om Energisparepuljen, der er nedsa Videregående uddannelse i boligadministration Sammen med Ejendomsforeningen Danmark og Finansrådet har BL udviklet og sat faget ejendoms administration på skemaet for fremtidens merkonomer Af Regnar M. Nielsen Foto: Polfoto Lejeret, juridisk metode, erhvervslejeret, foreningsret, regnskab.... Ov Følsom infill En ny boligejendom midt på Østerbrogade i København er så meget i slægt med sine gamle naboer, at man næsten ikke bemærker det nye hus. Alligevel er huset et klart udtryk for vor tid. Det har bl.a. været indstillet til Mies van der Rohe-prisen*) Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen D arkitektur Adresse: Indhold: Østerbrogade 105, Tåsingegade 3 og 5, Reersøgade 10 52 udlejningsboliger, to butikker, i alt 5.700 m2 + parkeringskælder. Bygherre: Nordea Ejendomme Arkitekt: C.F. Møllers Tegnestue A/S, København v/Anna Maria Indrio. Pris: Ca. kr. 1.300,-/m2/år excl. fællesudgifter. f s e k to r o g N ota b e n e Fald i ledighed for familieboliger Der er ikke gået en måned af 2007 uden et fald i antallet af ledige almene familieboliger. Fra 1. januar til 1. april faldt antallet af ledige familieboliger med 145. Samtidig blev der 98 flere ledige ungdomsboliger, mens det meget bes Ny presse- og informationschef i BL Pr. 1. juli tiltræder journalist Michael Thorberg som ny presse- og informationschef i BL og dermed også som redaktør af Boligen og Beboerbladet. Michael Thorberg er 52 år og kommer senest fra en stilling som redaktør af Danmarks Radios personaleblad DRåben. Tidli n ota b e n e 25 års jubilæum Formanden for Arbejdernes Boligforening i Esbjerg, PoulErik Hansen, har fredag 1. juni været medlem af dens bestyrelse i 25 år. Poul-Erik Hansen blev formand for boligforeningen for 21 år siden som dens hidtil yngste på posten. Han har været indblandet i opførelsen af Landsforeningens bestyrelse Formand Henning Kirk Christensen Næstformand Plads på nettet Hansen kender det. Jensen kender det. De fleste beboere i en boligafdeling kender det og alle bliver ret irriterede, når hastigheden på deres internetforbindelse falder drastisk. Men det kan der nu rådes bod synspunkt Af Bjørn Dahl, formand for KLs Teknik- og Miljøudvalg Folketinget må se boligmarkedets realiteter i øjnene Realiteterne på boligmarkedet er, at der er meget store forskelle på, hvad en bolig ko- Konklusion: afskaf rammebeløbet Rammebeløbet er i konflikt med de politiske mål på området,