Fristaden Christiania bliver måske almen boligorganisation Den store mangfoldige familie af almene bolig organisationer er måske ved at få et bemærkelses værdigt medlem. Det sker hvis christianitterne siger ja til statens udspil om en fremtidig helheds plan for området. Den indebærer nemlig, at der skal stiftes en almen boligorganisation, som i fremtiden skal stå for driften af en lang række af områdets boliger Af Regnar M. Nielsen På vejen til den Grå Hal i Christiania, hvor herværende journalist har en aftale med en af fristadens indbyggere, passerer jeg legepladser med masser af børn iklædt den traditionelle røde Bevar Christiania-sweatshirt. Det er den med de tre gule prikker. Så et udsalg for økologiske juletræer. Her står fire christianitter og varmer hænder over en olietønde, der er tændt bål i. Mangler du et juletræ? Jah! men det er besværligt at få med i metroen og taxaen: Jeg har dem også ganske små, prøver han. Nej Tak! Mangler du så ikke at købe en julegave?, spørger en af de andre. Tjohhh.... Jeg har et meget fint ur, du kan købe... Billigt. Nej..! Det går nok ikke, begynder jeg. Vi kan hjælpe med andet . Mangler du noget, du og lillemor kan hygge jer med i aften? spørger den tredje. Nej...! Hun har jo mig, svarer jeg. Nysgerrigheden i forhold til, hvad den fjerde eventuelt har at byde på er i intens kamp med travlheden. Men det er lige før, jeg skal møde min aftale, Mette Pragh, som skal sætte mig ind i Christianias normer og liv, så jeg skynder mig videre. Da jeg når den Grå Hal, tænker jeg, at det er umuligt. Hallen er fyldt med mindst 1.500 kø- Fakta om Christiania Der bor skønnet mellem 850 og 900 personer på Christiania. Af dem er 200 børn. Det er tilsyneladende et økonomisk ressourcesvagt område. Den gennemsnitlige registrerede indkomst er på 106.000 kroner. En stor gruppe af beboerne er relativt ressourcestærke med god bolig, pæne indtægter og job uden for Christiania. 12 procent af indbyggerne har indkomster på over 200.000 kroner. Omvendt er der en meget stor gruppe med relativt tunge sociale problemer. Der er en kraftig overrepræsentation af personer med psykiske lidelser og alvorlige misbrugsproblemer. 29 procent af indbyggerne tjener officielt under 50.000 kroner om året. Og 20 procent er registret til ikke at have nogen indkomst overhovedet, heller ikke nogen form for overførselsindkomst. Der skal dog tages en del forbehold omkring de enkelte christianitters økonomiske situation. Dels er der en intern selvstændig økonomi på Christiania, hvor personer, der arbejder for fællesskabet med renovation, gartneri, vedligeholdelse med mere, får udbetalt Christiania-løn, som svarer til mellem 35 og 75 kroner i timen. Dels er der en omfattende illegal økonomi. Herunder stadig et omfattende hashsalg. 14 boligen 1 - 2007 benhavnere på Fristadens julemarked. De første tre handlende, jeg spørger, kender hende ikke. Så kommer jeg i tanker om, at hun herude hedder Mette Pagode. Tre minutter senere har venlige lokale fundet hende frem til mig. Og vi sætter os ved en café og snakker. Det ultimative beboerdemokrati Hvem der bestemmer på Christiania...? Det gør christianitterne. Eller rettere fællesmødet hvor alle, der er registreret som borgere i fristaden, kan komme og give deres mening til kende. Og der kommer altid mange. Altid mellem 80 og 200. Og i de verserende spørgsmål om Christiania har der på møder- ne været op mod 400, siger Mette Pragh. Her er i øvrigt ikke noget mindretal, der bliver trynet. Reglen er, at alle skal være enige. Og man når næsten altid et bæredygtigt kompromis. I store sager er der ofte i starten stor uenighed, men så nedsættes der forskellige udvalg, som udarbejder kompromisforslag. Og til sidst bliver man enige, fortsætter hun. Det komplette samfund Fællesmødet er Christianias parlament. Her udstikkes retningslinjer til forhandlerne, der med staten leder efter en model for Christianias fremtid. Det er her, at størrelsen på beboeres og virksomheders skatter eller bidrag til fællesøkonomien fastsættes. Og det bol i g e n ja nua r 2007 - udgi v e t a f bol igsel sk a berne s l a ndsforening Efter stormfloden Knud Dirchfeld har fundet den eneste siddeplads, der er tilbage i hans lejlighed hos Næsby Boligselskab. Han er et af ofrene for stormfloden i starten af november, som ødelagde omkring 30 almene bo Januar 2007 74. årgang ISSN 0108-2590 Udgiver: Boligselskabernes Landsforening Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000 Ingen læge til de mest sygdomsramte Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk Internet: www.bl.dk Redaktion: Gert Nielsen, direktør i BL, leder (ansvarsh.), gn@bl.dk Regnar N indhold side 4 Tvunget væk af stormflod 4 Omkring 30 almene boliger på Fyn ødelagt af høj vandstand Seniorer ramt af overophedning 18 Fra glæde og optimisme til frustration og ærgrelse i seniorbofællesskaber Boligorganisationer skal vælge kommune 28 boligorganisationer på mellemhånd i forbindelse Boliger ødelagt af stormflod Beboerne i omkring 30 almene boliger i Odense og Kerteminde må i tre måneder bo andre steder efter at have haft 50 centimeter højt vand i deres stuer Af Jørn Nyvang Knud Dirchfeld er i disse måneder mere gæst end beboer i sin egen bolig. Næsten hver dag kommer han forbi Kamp med sandsække Hanne og Palle Rasmussen måtte ud og lægge sandsække for at holde vand fra deres bolig, da Kerteminde Nor var to meter over dagligt vande. Det lykkedes med nød og næppe. Kun i bryggerset kom der lidt vand ind. Værre gik det for genboerne i deres afdeling af Boligselskabet L.A.B. F Boligorganisationer skal vælge kommune Foto: Harry Nielsen 28 boligorganisationer er kommet på mellemhånd i forbindelse med kommunalreformen. De er repræsenteret i 13 kommuner, som bliver delt 1. januar. Landsbyggefonden har bedt disse boligorganisationer om at meddele navnene på de kommuner, hvor Miljøstyring under lup Hvordan fungerer det med miljøstyret bygningsdrift i boligejendomme under forskellige ejerformer? Det spørgsmål vil Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skaffe svar på. Samtidig vil de komme med forslag til, hvordan miljøstyret bygningsd Almene beboere har det dårligste helbred Københavns Kommune har kortlagt borgernes sundhed. Og almene lejere er næsten dobbelt så syge som ejere Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen Når man tæller alle indbyggere i Københavns Kommune, der i løbet af et år enten indlægges, får sygedagpenge elle Beboere i almene boliger er mere syge Han ser i realiteten kun en vej til at sikre de socialt svage områders konkurrencedygtighed, når det gælder de kræsne lægers gunst. Der må følge ekstra penge med. Ministeren vil ikke blande sig Politisk er der ikke den store vilje til at gribe ind lige i øjebl Elevator ingen betingelse Københavns Kommune har sluppet tøjlerne over for boligorganisationer, der vil bygge ovenpå. Det giver et kvarter i Sundby chancen for at få mange flere boliger og skubbet til sin beboersammen sætning Af Jørn Nyvang Foto: Harry Nielsen Nu kan der endelig ske noget på loftern 44 kvadratmeter mere på loftet Samtidig med at 12 af 18 boliger foroven får lagt tagetagen til, renoveres resten af afdelingen. Køkkentrapperne sløjfes til fordel for nye køkkener og badeværelser For få størrelser Beslutningen glæder projektleder Kim Røssell, Øresunds vejkvarterets sekretariat. Ta Mere præcise tal på udsættelser Kraftigt angreb på kom munerne fra socialmini steren for ikke at hånd tere sociale problemer godt nok Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Nielsen 94 procent af alle fogedrettens udsættelsessager sker, fordi lejerne ikke betaler husleje. Og det er tydeligvis i den almene Hold børnene inde om aftenen Udsmidninger stadfæstet Denne opfordring kommer nu samstemmende i en pjece til beboerne i Gellerupparken ved Århus. Hold øje med jeres børn kære forældre, de skal ikke rende rundt uden opsyn den halve nat. Konkret opfordres forældrene til at sikre, at deres børn under Fristaden Christiania bliver måske almen boligorganisation Den store mangfoldige familie af almene bolig organisationer er måske ved at få et bemærkelses værdigt medlem. Det sker hvis christianitterne siger ja til statens udspil om en fremtidig helheds plan for området. Den indebærer nemlig, at der Statens tilbud til christianitterne er her, linjerne stikkes for Christianias egne børne- og ungeinstitutioner samt for det omfattende vedligeholdelsesarbejde på bygninger og arealer. Faktisk er det et betydeligt samfund med et årligt budget på 16 millioner. Christiania er endvidere inddelt i 14 lo Ja tak til gratisaviser hvis bare vi kan få dem Beboerne i almene boliger skal være heldige, hvis de modtager en af de nye hus standsomdelte gratisavi ser, og der er ikke udsigt til, at de dumper ind ad brevsprækken foreløbig De nye gratisaviser vælter ind over os, eller gør de? Faktisk er det kun boligliv Urban er en gadeavis, som også satser på de mobile. Her skifter gratisavisen hænder på Rådhuspladsen i København vil spare penge, siger Torsten Bjerre Rasmussen. Børnefamilier har et stort forbrug, derfor er de en interessant målgruppe for gratisavisernes annoncører. Det er en vigtig årsa Dagen før de sidste lejere skulle flytte ind, sprang et vandrør og to lejligheder blev totalskadet. Blandt andet skulle der lægges nye gulve og males om der blikket ud over Limfjorden. Først havde vi problemet med den forurenede grund. Et problem der kostede os 300.000 kroner. Herefter løb vi ind Herdis Jensen er irriteret over, at hun har måttet flytte i flere omgange. Mange fejl og mangler i lej ligheden betyder også, at hun ikke kan få de sidste ting pakket ud fra Lejerbos Struer-Lemvig afdeling, er sikker på, at man har opført 28 lejligheder, som lejerne bliver meget glade for at bo i. Udstødt af adressen Bor man i et ressourcesvagt område, er vejen til en videregående uddannelse brolagt med forhindringer Er man vokset op på den forkerte adresse, kan det reducere ens muligheder for uddannelse og arbejde betydeligt til, hvad den enkelte udvikler sig til. Eksempelvis social arv o i et ressourcesvagt boligområde udgør, forklarer forsker Mikkel Baadsgaard fra AErådet. Der er ikke forsket i, hvad specifikt ved boligområdet der trækker så voldsomt ned. Det er nok en kombination af flere forhold. Hvis man gætter på, at det eksempelvis hænger sammen med, at det er motivationsdræb Brabrand Boligforening har udsendt en folder med et koncentrat om problematikken i Gellerupparken somheder, beboersammensætningen ændrer sig langsomt, og børnene er mere aktive i skolerne. Tredjegenerationsindvandrerne søger nu også ind på handelsskole og univer sitet. Udviklingen er vendt ved at y Ingen erstatning for skimmelsvamp Østre Landsret har fri kendt Rødovre almennyt tige Boligsselskabs afde ling Carlsro for at være årsag til, at en tidligere beboer blev syg af skim melsvamp svamp i sin lejlighed i Carlsro, og som hun mente, at boligselskabet var skyld i. Hendes krav ved landsretten energi og miljø Der er penge i bæredygtigt byggeri Når de konkrete tal kom mer på bordet, er der in gen tvivl om, at det kan betale sig at bygge ener girigtigt Af Jan Kaare Foto: Chili Når arkitekter og ingeniører beregner varmeforbrug i nybyggeri, ender de som regel med pæne tal. Den dag byggeriet Fremover skal alle afdelinger med over 1.000 m2 bebyggelse hver femte år energimærkes af en ekstern energikonsulent Foto: DONG energy Beboerne afgør, om energiforbruget daler To ministerier er gået i gang med at kortlægge, om der er fare for, at beboere i alment byggeri mister lysten til at spare p Et langt sejt træk i Østbirk Byggesag med problemer da skamplet i Østbirk skulle erstattes af punkt huse Af Claus Gjedsig Foto: Henrik Bjerg Det er en af de mest mærkelige sager, jeg har haft med at gøre. Vi kastede hele tiden bolde i luften, men der var ingen, som greb dem. Jeg havde ikke regnet m udsynet til kirken og opføres i harmoni med bybilledet i det hele taget. Planen var blandt andet zinktage, men det blev ændret til pap. Og hvidpudsede vægge blev i stedet til røde teglsten. Det bedste ville have været en randbebyggelse, men afgørelsen faldt på punkthuse. På den måde fik man opfyldt r e p r æ s e n ta n t s k a b s m ø d e Kommunerne vil tilpasse den almene sektor Kommunerne ønsker færre boligorganisationer, færre afdelinger og mere håndterlige beslutnings processer med mindre beboerdemokrati. Beboerdemokraterne er langt hen ad vejen enige Af Regnar M. Nielsen Foto: Harry Niel Vi har ikke sejret, men gjort en forskel Stor tilfredshed med ind satsen og noget mindre med resultatet. Kampen for beboernes penge var til bedømmelse ved re præsentantskabsmødet i Boligselskabernes Lands forening Af Jørn Nyvang Foto: Harry Nielsen Aldrig har så mange boligfolk skrevet så mange vel r e p r æ s e n ta n t s k a b s m ø d e Debat med andre temaer Under den korte debat efter formandens orientering var der almindelig ros til BL's kampagne. Indlæggene havde samtidig andre indfaldsvinkler til boligforliget: Dorthe Larsen, 2. kreds, var ked af, at Landsbyggefonden får en større and Traditionelt har engelske byer mange sociale boliger England skifter til den danske model Efter mange år med the right to buy, beboernes ret til at købe deres bolig, står kommunerne tilbage med den dårligste boligmasse. Nu vil de rette op på de forslummede områder. De kommunalt ejede sociale bolige kurser kursus for ansatte Synskursus Kurset henvender sig til Synsmedarbejdere, der har deltaget i modulkurset om fraflytning eller har tilsvarende viden på området. Kurset indeholder Gennemgang af reglerne samt de praktiske procedurer ved et fraflytningssyn. Kurset indeholder desuden en ekskursio kalenderen Januar Lokalkursus om fraflytning Fredag den 12. januar til lørdag den 13. januar Kursusnr.: 255-48 Sted: Park Hotel, Ry Pris: 2.550 kr Februar Inspektør- og driftslederuddannelsen - Modul 1 Grundkursus for afdelings bestyrelser Tirsdag den 23. januar til torsdag den 25. januar Kursusn Ungdommens tempel Tietgenkollegiet er inspireret af gamle, kinesiske forsvarsbyer og opkaldt af en af 1800-tallets store danske finansmænd. Pengene til det ypperlige byg geri er indirekte kommet fra ham Af Olaf Lind Foto: Jørgen Jørgensen Selv om Tietgenkollegiet ikke er et alment boligbyggeri, har arkitektur Tietgenkollegiets krumme yderfacade med rigt relief ud mod kanalen rulleskodderne af amerikansk eg, som står i en glødende brunlig farve. Alt sammen indrammet af betonkonstruktionens beklædning med plader af tombak (en legering af kobber og zink). Facaden mod den indre gård har de samme Fællesadministrationen 3B bliver til Boligforeningen 3B De tre almene boligorganisationer FB, KSB og H44, der i dag administreres af Fællesadministrationen 3B, har alle på deres repræsentantskabsmøder godkendt, at de fra 1. januar 2008 er fusioneret i en samlet ny forening. Den nye store boligforeni AAB i Vejle taber millioner på fraflyttere Beboere der fraflytter deres lejlighed er ifølge Vejle Amts Folkeblad et stadigt dyrere problem for AAB i Vejle. Boligorganisationen, der har 4.000 lejemål, har i det seneste år været nødt til at sætte 40 husstande på gaden på grund af huslejerestancer. Pt. n ota b e n e Ny direktør på Fyn Fyns største boligorganisation indleder et generationsskifte. Fyns almennyttige Boligselskabs direktør gennem 26 år, Henrik Heineke, nedtrapper i løbet af 2007. Fra årsskiftet rykker den hidtidige økonomichef, Bent Bøllingtoft, op som ansvarshavende direktør. Henrik Landsforeningens bestyrelse BL info Siden Boligen nr. 12-2006 er der udkommet følgende numre af BL informerer: Formand Henning Kirk Christensen Nr. 59 7. december 2006 Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts ændring af vinterbekendtgørelsen Nr. 60 - 7. d synspunkt Af administrerende direktør Jesper Nygård, KAB. Christiania som en almen boligorganisation 40 boligen 1 - 2007 ID NR: 42269 Den videre dialog I skrivende stund er det uklart, om parterne kan forhandle disse emner på plads. Det er vores håb, at det lykkes at finde en fredelig og langs