Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

6 I Uge 39 I September 2026 Millionregning for udsatte borgere vokser - næste år er servicerammen brugt op Lyngby-Taarbæk: Dyre enkeltsager presser fortsat økonomien, selv om kommunen allerede har fundet ekstra millioner. Nu skal der findes flere. Af Mikkel Thode Brøgger mikkel.thode@sn.dk Kommunen regnede med, at presset på udgifterne til udsatte borgere ville aftage. Det skete ikke. Samtidig vil politikerne holde hånden under de udsatte borgere. Men hvor skal pengene komme fra, når der ikke ventes at være mere plads i servicerammen? Udgifterne til udsatte børn fortsætter med at vokse i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen forventer i år at bruge 16,2 millioner kroner mere end budgetteret på området, selv om der allerede er afsat betydelige ekstra midler til de specialiserede områder. Men presset findes også andre steder. I den seneste opfølgning var der også udsigt til merforbrug på både ungeområdet og voksen- og socialområdet, mens økonomien omvendt var forbedret markant på blandt andet specialundervisningen. Problemet stopper dog ikke ved årsskiftet. På børneområdet er flere nye sager og bevillinger kommet til i løbet af 2026 og belaster derfor kun økonomien i en del af året. Næste år vil flere af udgifterne slå igennem i et helt år. Men kommunen kan ikke bare fortsætte med at hæve budgettet. Når der er fundet plads til det planlagte budgetløft næste år, forventer forvaltningen, at der ikke længere vil være ledig serviceramme. Skal der bruges yderligere penge på service, kræver det derfor omprioriteringer i kommunens budget. Intet tegn på knæk Problemet kommer ikke bag på kommunen. I anden halvdel af 2025 kom der ekstraordinært mange særligt dyre enkeltsager til. I prognosen for 2026 regnede kommunen med en mere afdæmpet tilgang. Men den forudsætning har "vist sig ikke at holde stik", skriver forvaltningen i sagsfremstillingen. Det høje niveau har vist sig mere vedvarende end forventet, fortæller formanden for kommunens §17, stk. 4udvalg for det specialiserede børneområde, Inge Duus Hjortlund (SF), til Det Grønne Område. - Det ekstraordinært høje niveau af særligt dyre enkeltsager viste sig desværre at være mere stabilt end forventet, skriver hun i et skriftligt svar og tilføjer: - Der er desværre ikke noget, der umiddelbart tyder på, at vi er ved at knække kurven lige nu. En del af forklaringen er relativt få og ofte akutte forløb. Det kan eksempelvis være anbringelser på opholdssteder, intensiv familiebehandling eller længere ophold på døgninstitutioner. Forvaltningen peger også på nye og forlængede bevillinger som forklaring på udviklingen. - Det kan løbe op i millioner per sag, barn eller familie, fortæller Inge Duus Hjortlund. Inge Duus Hjortlund (SF) fastholder, at de sårbare børn skal prioriteres, selv om de stigende udgifter lægger yderligere pres på kommunens serviceramme. Foto: Joachim Christensen tale om lovbundne og nødvendige indsatser. Grundlæggende skyldes udviklingen ifølge hende, at flere borgere har brug for mere støtte. Almenområdet har betalt Men når der skal findes flere penge til de specialiserede områder, melder et spørgsmål sig: Hvad betyder det for resten af kommunen? Det fyldte også, da kommunalbestyrelsen behandlede sagen 3. september. Viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) pegede på, at tidligere budgetløft ikke er kommet ud af ingenting. - Vi har givet penge, og hvor er de kommet fra? Pengene er jo ikke kommet fra min lomme, for vi har ikke sat skatten op. Det vil sige, det er almenområdet, der har betalt, sagde han. Den udvikling kan ifølge viceborgmesteren ikke fortsætte. For når der bliver sparet på de almindelige tilbud for at finansiere specialområdet, risikerer kommunen ifølge ham at forstærke selve problemet. - Hvis man bliver ved med at spare på almenområdet, fordi specialområdet stikker af, så fodrer man jo ind i specialområdet. Der bliver simpelthen flere børn, der har behov, sagde han og vurderede, at problemerne kalder på centrale løsninger, fordi kom- munerne ikke kan løse dem hver for sig. - Nogle gange skal man have så meget ekspertise, pondus og overblik, og det har kommunerne ikke, sagde han. For der er tale om et strukturelt problem, som ikke kun findes i Lyngby-Taarbæk Kommune, fastslog formand for beskæftigelses- og socialområdet, Gitte KjærWestermann (R). - Det er et strukturelt problem i hele landet, sagde hun. Ifølge Gitte Kjær-Westermann skyldes en stor del af væksten nye borgere med omfattende støttebehov. Samtidig er der ifølge hende Her er skolernes karaktergennemsnit Lyngby-Taarbæk: I sidste uges avis manglede en faktaboks til artiklen om de lokale skolers karaktergennemsnit. Den er her. Af Mikkel Thode Brøgger mikkel.thode@sn.dk På side 4 i sidste uges avis fortalte vi den glædelige nyhed, at de fleste af kommunens skoler i 2025 præsterede et karaktergennemsnit langt over landsgennemsnittet. Nyheden kom i kølvandet på den nedslående nyhed om PISAundersøgelsens resultater, som også blev illustreret i artiklen. Det havde i stedet været bedre med en faktaboks, som viser, hvor flot skolerne klarede sig. Men der skete en fejl, og den retter vi nu op på. Elevernes karaktergennemsnit ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune langt over landsgennemsnittet. Foto: Arkiv Foto: Undervisningsministeriet Stort dilemma Næste år risikerer det økonomiske pres at blive endnu større. Forvaltningen forventer, at de nye sager på børneområdet får større økonomisk effekt i 2027. Samtidig ventes der efter det planlagte budgetløft ikke at være ledig serviceramme til at bevilge yderligere. Inge Duus Hjortlund fastholder dog, at de sårbare børn skal prioriteres. - Hvis udgifterne fortsat ligger højt og presser servicerammen, er det noget, vi vil tage hånd om løbende, skriver hun. Men præcist hvad politikerne vil gøre, hvis udgifterne fortsætter med at stige, kan hun endnu ikke svare på. - Hvad der i givet fald skulle besluttes, er ikke noget, vi kan gisne om pt., da det som sagt er et meget dynamisk område, hvor både sagerne og udgifterne hertil, samt de statslige refusioner og forbruget på andre dele af børneområdet spiller ind, fortæller hun. Forvaltningen vurderer, at der er "meget stor sandsynlighed" for, at kommunen står med en ny budgetudfordring på de specialiserede socialområder næste år. Millionregning for udsatte borgere vokser Bak & Tusse skal få børn til at børste bisserne Side 6 Side 11 Ugeavisen Uge 39 September 2026 Foto: Mikkel Thode Brøgger Sådan får du dit barn til at læse Elbiler hitter mere end nogensinde Side 2 Musikskolen er splittet på syvende år Virum: Den 2 I Uge 39 I September 2026 Elbiler hitter mere end nogensinde Af Finn Due Larsen finn.due@sn.dk Lyngby-Taarbæk: I Lyngby er elbiler mere populære end nogensinde. I årets første seks måneder blev der indregistreret 666 nye elbiler i de private husholdninger i Lyngby-Taarbæk. Det er en stigning på Uge 39 I September 2026 I 3 4 I Uge 39 I September 2026 Musikskolen er splittet på syvende år - formand savner reel handling Kgs. Lyngby: Bestyrelsesformand Bodil W. Lauridsen var optimistisk i troen på en ny samlet musikskole. Nu frygter hun stort tillidsbrud efter syv års venten. Af Joachim Christensen joachim.christensen@ Uge 39 I September 2026 I 5 6 I Uge 39 I September 2026 Millionregning for udsatte borgere vokser - næste år er servicerammen brugt op Lyngby-Taarbæk: Dyre enkeltsager presser fortsat økonomien, selv om kommunen allerede har fundet ekstra millioner. Nu skal der findes flere. Af Mikkel Thode Brøgger mikkel.thode@sn.dk Kommun Uge 39 I September 2026 I 7 8 I Uge 39 I September 2026 Fortet slår igen dørene op med flaghejsning og trompetfanfare. Der er guidede rundvisLyngby: Befæstningsdag er en ninger to gange på dagen, solid tradition på Fortunfor- hvor man kan få et indblik i tet. Søndag den 27. septem- fortets opbygning, rolle og ber slår fortet Uge 39 Seminaret har overskriften 'Kulturarven er truet! Globalt, nationalt og lokalt'. Foto: Presse Seminar i Kongens Lyngby sætter fokus på truet kulturarv Af Morten Chas Overgaard morten.overgaard@sn.dk Lyngby: Kulturstedet Lindegaarden, Historisk-topografisk Selskab og Bygningskultur Forening 10 I Uge 39 I September 2026 Trine har i årevis hjulpet med læsning - sådan kan forældre gøre en forskel Virum: Børns læsning har taget et historisk dyk. Ifølge læsekonsulent kæmper bøgerne om opmærksomheden. Af Mikkel Thode Brøgger mikkel.thode@sn.dk Trine Petz om gode råd til, hvordan man gør d Uge 39 I September 2026 I 11 Bak & Tusse skal få børn til at børste bisserne Skuespillerinderne Ella Paaske og Sille SondtMarcussen i fuld gang med forestillingen 'Bak & Tusse' en nyfortolkning af den gamle norske fortælling om de to tandtrolde Karius og Baktus. Foto: Lena Paaske Af Jesper Guldb 12 I Uge 39 I September 2026 Uge 39 I September 2026 I 13 Ugens Lokalhistoriske Billede - Brede Spisehus Brede: Fabrikant Edmund Daverkosen opførte Brede Spisehus i 1893 som en del af det patriarkalske fabrikssamfund. Travlhed i det store køkken i Brede Spisehus med store gryder, 1910. Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved L 14 I Uge 39 I September 2026 Mindeord: Et engageret menneske er gået bort Taarbæk: Forhenværende regionsrådsmedlem, tidligere koncerndirektør for NCR og Maconomy, Bent Larsen, Taarbæk, er død i en alder af 88 år. Vi har modtaget dette mindeord fra familien: Bent Larsen var en ægte mønsterbryder, d Uge 39 I September 2026 I 15 Frilandsmuseet inviterer til festlig høstweekend kunne få os gennem vinteren. Alt det hårde arbejde skulle fejres med fest, musik, dans og god mad. Det er med den festlige energi, vi også holder Høstmarked på Frilandsmuseet, siger museumschef for Frilandsmuseet Pete Ugeavisen Det Grønne Område