Rockin in the Parlour, B-side til Can I Sit Next to You Girl med forsanger Dave Evans, Australien, 1974. Bill Voccia Collection 18 Sydney for at demoindspille en bunke Malcolm/Angus- og Malcolm/Evansoriginaler: Can I Sit Next To You Girl?, Rockin in the Parlour og Soul Stripper fandt deres vej til tidlige singler og/eller albums. På den australske version af High Voltage fornyede de desuden Sunset Strip som Show Business. År senere beskrev Evans oplevelsen til Bill Voccia: Det er en drøm, som går i opfyldelse... at arbejde sammen med George Young og Harry Vanda. Med deres kombinerede ubøjelige karakterer forlangte Young-brødrene alt af deres bandkammerater: I et interview med Voccia husker Neil Smith (bassist fra februar til april 1974) Angus prædike: Vi vil være et af de største bands i verden... det er en skam, at Hendrix er død: Jeg ville gerne have blæst ham af scenen. Hensynsløst fyrede og hyrede Malcolm diverse rytme-sektioner gennem deres første ni måneder. Det ene øjeblik øvede de på deres brødres soveværelse derhjemme hel-akustisk af hensyn til deres forældre og med søster Margaret tilbydende dem gigantiske skåle med suppe den næste dag var de ude et sted. Burgess faldt ned fra sin trommestol, Van Kriedt spillede alt for jazzet. Smith og trommeslager Noel Taylor erstattede dem og udholdt på sin vis den tilsmudsede residens på the Hampton Court Hotel, Kings Cross, hvor de spillede for drukkenbolte og prostituerede, som nød denne pause, fortalte Taylor til Voccia. Dernæst tog de energisk fat på Malcolms eksperiment med Marc Bolan-inspirerede glamrockkostumer. Under et gig i april, som genkaldes forskelligt som værende enten et skoledansebal eller et udendørs show, poserede Smith som motorcykelpatruljebetjent, mens Taylor var iklædt et harlekinklovneinspireret jakkesæt og en tophat, og Evans udsmykkede sig selv med lange røde støvler. Malcolm valgte en hvid buksedragt og givetvis for allerførste gang iførte Angus sig sin skoleuniformblazer, skoletaske og shorts. (Angus) stjal showet, fortalte Taylor til Voccia. AC/DC legede med forskellige kostumer efter det. Angus forsøgte sig som gorilla, Zorro og som sin barndomshelt, Superman (han hoppede engang ned fra garagetaget derhjemme i den tro, at kostumet ville gøre ham i stand til at flyve). Victoria Park-gigget endte med at sætte standarden for AC/DCs kostumer for eftertiden: glam ud, shorts og skoletaske ind. Som Angus engang sagde (Stenning, citat, ukendt oprindelse): Når jeg tager den skoleuniform på... tager den fuldstændigt over. Malcolm fortalte, det er, som om han er besat. I deres bandbiografi, AC/DC: Maximum Rock & Roll, foreslår Murray Engleheart og Arnaud Durieux på en sofistikeret måde, at søster Margaret foreslog skoleuniformen med den idé at fastfryse Angus i tiden. 40 år senere virker det ikke helt usandsynligt, selvom Angus vedholder, at det begyndte tilfældigt, fordi han tog direkte fra skole til bandets tidlige øvere. Kostumet udløste også en af AC/ DCs instinktive løgne inden for showbiz: De besluttede, at Angus kunne gå for at være 16 år, og det var det, de fortalte den første bølge af interviewere i Australien og Storbritannien (efter de stoppede med at spille på barer, selvsagt). Smith og Taylor forlod bandet efter glam rock-sidespringet. Yderligere kortlivede erstatninger fulgte. Selvom de i juni samme år havde signet med Albert, det samme selskab som The Easybeats, ramte deres første single Can I Sit Next to You Girl kun hitlisterne i Sydney. I det øde Australien fulgte pladesalget meget lokale trends, men med hjælp fra Alberts indflydelse landede de supporttjansen på Lou Reeds augustturné. Folk sagde, Åh, AC/DC og Lou Reed. Det bliver da ét stort biseksuelt show, lød det udtryksløst fra Angus til New York Rockers Howie Klein i 1977. Da Reeds crew truede med at tilbageholde dele af PA-anlægget til AC/DCs sæt i Melbourne, fløj den lille men formidable George Young ned for (succesfuldt) at bede dem om at give de drenge fucking hele skidtet! En mere signifikant hændelse for AC/DCs fremtid var imidlertid opstået før turneens første aften i Adelaide den 17. august 1974. For at byde supportbandet velkommen havde lokale promotorer venligt tilbudt AC/DC at benytte en smadret limousine og dets smadrede indehaver. Angus husker levende, hvad der skete, da de dukkede op i lufthavnsbygningen (Stenning, citat, ukendt oprindelse): Chaufførens første ord, da han steg ud af bilen, var jeg er Bon. Så kiggede han ned og sagde, aaah, jeg har taget min kones undertøj på. Rock N Roll Comics No. 22, Revolutionary Comics, 1990. Venligst udlånt af Jay Allen Sanford 19 Første fotosession i studiet, den 7. juli 1974. Fra venstre: Dave Evans, Rob Bailey, Malcom Young, Peter Clark og Angus Young. Philip Morris Kapitel 1 8 Head-on Rock n Roll Down Under A C/DC.Du behøver bare at tænke på navnet, og du begynder at svede uanset om du så dem første gang i 2010 på B når man udforsker AC/DCs historie, så er det slående, at denne vedholdende kraft udsprang af den store europæiske migration til den nye verden den australasiatiske nye verden, altså. Drevet af fattigdom, desperation, ambition og et stort håb mod alle odds... Young-familien var talrig og elskelig. Hans uniform er beskidt, hans knæ er konstant forslåede, hans øjne er sværtet til, hans næse løber. R.K. Lanning, rektor på Ashfield Boys High School, i sin beskrivelse af Angus Familien minus Steven og Alex, hvoraf sidstnævnte allerede spillede i Hamburg, ligesom The Beatles fløj til Sydney. Ind Begge brødre forlod skolen i det øjeblik, de lovmæssigt kunne i en alder af blot 14 år og ni måneder i henholdsvis oktober 1967 og december 1969. Malcolm fandt arbejde ved Hestia BH-fabrik, hvor han ordnede symaskiner. I weekenderne spillede han dog i lokale bands som Beelzebub Blues, Red House og De spillede den december på en klub kaldet The Last Picture Show, men Chequers nytårsfest betegnes vanligvis som deres debut. Fem timer med covernumre og den lejlighedsvise Malcolm-original matchede bestemt hans overbevisning: Hvis ikke vi går af scenen sveddryppende og absolut udmattede, så regner Rockin in the Parlour, B-side til Can I Sit Next to You Girl med forsanger Dave Evans, Australien, 1974. Bill Voccia Collection 18 Sydney for at demoindspille en bunke Malcolm/Angus- og Malcolm/Evansoriginaler: Can I Sit Next To You Girl?, Rockin in the Parlour og Soul Stripper fandt deres vej til