4 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 TILGROET. Vandstanden er særdeles lav i Elverparkens sø også efter sidste weekend, hvor der ellers var faldet en pæn mængde vand efter en længere tørkeperiode. Foto: Thomas Frederiksen. LANDFAST. Øen i midten af Elverparkens sø er blevet landfast med parken på grund af tilgroning. Foto: Kenneth Hougaard SØEN I ELVERPARKEN Nabo: Kan ikke se søen for bare træer Igen i år har en bekymret nabo til søen i Elverparken slået alarm, fordi den på grund af Kagsåparkens Regnvandsprojekt er udtørret. HOFOR mener ikke, at det er på grund af regnvandsprojektet denne gang. Så er den gal igen. Søen i Elverparken er på grund af udtørring blevet en skygge af sig selv. I hvert fald den del af den, som forbipasserende herlevborgere kan få øje på, for resten er dækket af små træer og grønt. Udtørringen ærgrede en nabo, Lone Gonzalez, så meget sidste år, at hun kontaktede Herlev Bladet. I år er det så en anden nabo, Sia Pedersen, der har taget kontakt. Hun har boet på Tornerosevej lige ved siden af i 12 år og går dagligt tur i området med sin hund. Det ligner skov, men jeg vil tro, det er skud, der fylder over halvdelen af søen nu, og hvis der ikke er nogen, der fjerner det grønne, og der pludselig bliver lukket op for vandet, så rådner det jo. Det plager mig at se de stakkels dyr. Vi har ikke frøer mere, vandet er stadig meget lavt, og ænderne svømmer jo ikke - de padler, så jeg er da bekymret for, om man overhovedet vil have en sø, siger hun, der fortæller, at søen førhen har tiltrukket mange forskellige dyr såsom troldænder, svaner og fiskehejrer. Nu er de et sjældent syn, og hvor der før var omkring 20 ænder i søen, tæller hun nu omkring 10 og kun én ælling, fordi ræven har fri adgang til den nu landfaste ø i midten af søen, hvor ænderne plejer at opholde sig. Af samme årsag har hun kontaktet forsyningsselskabet HOFOR, som hun mener igen er skyld i den lave vandstand, men uden resultat. Ikke normal vandstand HOFOR, som er ejet af en række kommuner deriblandt Herlev, samarbejder nemlig med et andet kommunalt ejet forsyningsselskab Novafos om Kagsåparkens Regnvandsprojekt. Et projekt, der er i gang med at geare Gladsaxe og Herlev kommuner til at kunne håndtere fremtidens stigende nedbørsmængder, og som i forbindelse med det arbejde sidste år i juni kom til at sænke grundvandsstanden så meget, at det sandsynligvis påvirkede vandstanden i Elverparkens sø. I oktober stoppede man sænkningen, hvorefter vandet så småt begyndte at vende tilbage, men ifølge Sia Pedersen har man aldrig nået normal vandstand, og nu er den så helt gal igen. Så hvorfor skruer HOFOR ikke bare op for vandet igen. De siger, at de er færdige om to-tre år, men så er det hele jo vokset til, lyder det fra Siv Pedersen, der gerne vil påpege, at vandstanden i søen var normal, før man gik i gang med at etablere Kagsåparkens Regnvandsprojekt. ... den lave vandstand i Elversøen skyldes, at områdets naturlige grundvandsstand er cirka en halv meter lavere end normalt som følge af en lang periode med høj varme og lav nedbør ... Ikke grundvandssænkning Herlev Bladet har også kontaktet HOFOR, som afviser, at den lave vandstand igen i år skyldes den grundvandssænkning, som skal køre efter behov, så længe Kagsåparkens Regnvandsprojekt er under etablering, det vil sige frem til 2029. Faktisk mener man, at vandet så småt er på vej tilbage. Kagsåparkens Regnvandsprojekt følger løbende udviklingen i Elversøen, og som vi kan se det, er vandstanden langsomt ved at blive genoprettet. Projektet har afsluttet en række arbejder, som krævede en ekstraordinær grundvandssænkning for at kunne gennemføres. Den nuværende grundvandssænkning i Kagsåparken er fortsat nødvendig for de resterende arbejder i regnvandsprojektet, men vi forventer ikke, at dette påvirker vandstanden i Elversøen, skriver projektleder Magnus Ankerstjerne fra HOFOR og uddyber, at HOFORs vurdering bygger på geologisk viden om området og løbende overvågning af grundvandsstanden. De undersøgelser og den viden, vi har om jordbundsog grundvandsforholdene, viser, at den aktive grundvandssænkning, der udføres lokalt (i såkaldte gravekasser) i forbindelse med projektet, ikke har en udbredelse eller volumen, der kan påvirke vandstanden i søen, lyder det. Når vandstanden stadig ikke er normal, skyldes det ifølge ham andre forhold: Projektet opretholder til enhver tid den naturlige grundvandsstand i området ved at sende oppumpet grundvand tilbage i undergrunden andre steder i området. Det betyder, at vi hverken tilfører eller fjerner grundvand i området som helhed. Den lave vandstand i Elversøen skyldes, at områdets naturlige grundvandsstand er cirka en halv meter lavere end normalt som følge af en lang periode med høj varme og lav nedbør. Det var også årsagen til den lave vandstand i søen sidste år, men her kan vi ikke udelukke, at en række ekstraordinære grundvandssænkninger i forbindelse med projektet kan have haft en midlertidig påvirkning, men det har været marginalt i forhold til de naturlige årsager, understreger han. Frygt: Intet vand - intet liv Sidste år overvejede man alternative løsninger bl.a. tilførelse af 900 m3 vand, hvilket blev droppet igen. Hvorfor er man tilsyneladende ikke kommet på en varig løsning endnu? Efter dialog med Herlev Kommunes miljømyndighed blev det sidste år besluttet, at der ikke skulle tilføres vand til søen. Vurderingen var, at søens udvikling fortsat skulle følges i takt med reducering af grundvandssænkningen, skriver han. Hvornår kan borgerne, naboerne og dyrene forvente, at vandstanden bliver normal igen? Det er svært at sige eksakt, hvornår vandstanden vil være tilbage på det helt oprindelige niveau, da udviklingen både afhænger af den naturlige grundvandsstand, mængden af nedbør og de vejrmæssige forhold som for eksempel længerevarende perioder med varme og ingen regn. Tilbage står Sia Pedersen og har svært ved at se, at den lave vandstand ikke skulle hænge sammen med Kagsåparkens Regnvandsprojekt. Hele søen var der, før de startede med projektet. Så havde vi nogle år med hedebølge, og der trak vandet sig tilbage med måske halvanden meter fra kanten, men der var vand hele vejen rundt, og det er der ikke nu, pointerer hun, der frygter, at livet i området, såvel besøgende borgere som dyr, forsvinder. ... det plager mig at se de stakkels dyr. Vi har ikke frøer mere, vandet er stadig meget lavt, og ænderne svømmer jo ikke - de padler ... Jeg frygter bare, at det bliver et grønt område uden liv. Jeg tænker ikke, at parken vil tage skade af det, for så kommer der bare en masse blomster og insekter, men det betyder, at nogle dyr ikke vil komme der mere, og så bliver det bare en øjebæ med en skov og en græsplæne, og det vil være enormt kedeligt, siger hun. Herlev Bladet har også rettet henvendelse til Herlev Kommune for at høre, om man vil gøre noget ved beplantningen, der har tilgroet søen, men har ikke fået noget svar tilbage formentlig på grund af sommerferie. Af Kenneth Kjæp Hougaard Masser af grønt og småt med vand Så kører vi: Optakt til letbanen Francis fra Herlev nyder VM-triumf Endnu en sommer hvor vandet i søen i Elverparken er forsvundet. I en serie frem til åbningen af letbanen møder vi naboerne i Herlev. Spaniens sejr skaber glæde hos Francis Gonzales med de spansk 2 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Lille stigning i antallet af indbrud i første halvår Københavns Vestegns Politi glæder sig over, at antallet af indbrud i Herlev også i år holder sig under 50 i første halvår. Bo Trygt, der er oprettet af Trygfonden, Realdania og Det Kriminalpræ Nyheder 3 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 EFTER FIRE ÅRS KAMP: Vil have bagsiden af byfornyelsen på dagsordenen Herlev Ringgårds beboere mener ikke, at de har fået det ud af bymidtens fornyelse, som de er blevet lovet i lokalplanen. Ifølge Herlev Kommune arbejder centerejer på en løsni 4 Nyheder Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 TILGROET. Vandstanden er særdeles lav i Elverparkens sø også efter sidste weekend, hvor der ellers var faldet en pæn mængde vand efter en længere tørkeperiode. Foto: Thomas Frederiksen. LANDFAST. Øen i midten af Elverparkens sø er blevet landfas Nyheder 5 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Børn fra SFO til svømning: Bølgende overgang i skolen Samarbejde mellem Flere børn i foreninger udspringer af Herlev Svømmeklub, Samarbejdet ambitionen om at styrke børns trivsel ved at give dem Kildegårdsskolen, mulighed for at blive en del Herl 6 Serie Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 BORGMESTER OG HANDELSFORENINGSFORMAND OM LETBANEN: Nu skal der handles 22. august kommer letbanen til Herlev. I den forbindelse har vi i denne serie over fem afsnit spurgt nogle af naboerne til de nye letbanespor, hvad de tror, letbanen kommer til 7 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 MEDLEMMER AF HERLEV HÅNDVÆRKERFORENING ANNONCE HMJ BYG: LOKALT FUNDERET OG FAGLIGT STÆRK HMJBYG betyder lokal forankring, og derfor kan man ofte også spotte det velkendte firmalogo rundt omkring i Herlev. Firmaet har for eksempel både været i gang på He 8 Navne Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Pensionspenge i kommende boliger PensionDanmark involverer sig i byggeri i Herlev, når de samarbejder med Svanen Gruppen om de nye boliger i Vasekær. PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudviklingsselskabet Svanen Gruppen har indgået samarbejde om a Navne 9 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 DEN KREATIVE TRÅD. Kunstneriske tråde i kælderen inspireret af Karoline H. Larsens udstilling i Herlev Bymidte Center i fjor. Foto: Thomas Frederiksen ... der er mulighed for at kaste sig ud i ting, man godt kan lide ... FERIEAKTIVITET Saxbo, so 10 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED SEND DIT BUD IND: Oplys rejsekoden HERLEVBLADET så får du automatisk rabatprisen. SCAN KODEN OG SE FLERE REJSETILBUD Hvem skal være Årets Herlevit 2026? Hvem fortjener den store ære at blive Årets Herlevit. Kultur 11 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 TRADITIONEN TRO Se hvem der tidligere har været Årets Herlevit Årets Herlevit er blevet kåret siden 1990. Her kan man se, hvem der har modtaget prisen. Årets Herlevit 2009 Britt Spangsberg Årets Bendt St Herlevit 1997 ore Ras R as muss en Året 12 Kultur Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 WASHINGTON D.C., JULY 1 2026 Oste Ali Alfoneh arbejder som Iran-ekspert i Washington D.C., men besøger ofte Herlev, hvor han er opvokset og stadig har familie. I denne serie vil han som en slags Herlev Bladets korrespondent skrive om livet i pr Kultur 13 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 HerlevitTerne OM TEGNEREN Stine Torndal Christensen 53 år Arbejder som autodidakt illustrator/kunstmaler Havde første soloudstilling i januar 2024 Fra Kalundborg-egnen Har boet i Herlev siden 2000 Har tre børn. Den lokale poet J.M. SOLSTOR 14 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Heleherlev.dk Alt i Herlev fra A til Z... -så hvis du skal finde kloakmestre eller turistbuskørsel, finder du det her! Byens Fagmænd Foreninger i Herlev Kloakmestre Akut hjælp Køreplaner, bus og tog Musikundervisning Selskabslokaler Vendelbo-Lar Sport 15 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Herlevpiger svømmede i medaljer Talenterne fra Herlev Svømning leverede en sand magtdemonstration ved danmarksmesterskaberne på langbane. Klubben vendte hjem med en stor samling guld-, sølv- og bronzemedaljer. Der har i juli været Danmarksmestersk 16 Herlev Bladet Torsdag den 23. juli 2026 Kyllingespyd med chilidip, citron skal og persille 1 KG 79 SKOVLUNDE PR. FLASKE 95 5995 Nyd en rosé med vilde jordbær, e fra hindbær og lim vt ti va no in et ough vinhus i Marlbor SKARP PRIS SKARP PRIS R STO E K K A P GESTUS DANSK KYLLINGEBRYST