Trim Tistrup inviterer alle til stor-fedtforbrænding i januar
Trim: Lørdag står den på 12-timers spinning og søndag tilbyder Trim Tistrup gratis træning.
Har julesulet sat sig tydelige spor, og trænger kroppen generalt til lidt motion i den mørke tid? Trim Tistrup byder på en kur, der duer.
Masser af motion til nedsat pris i hele januar måned, og søndag den 12. januar er al træning i øvrigt gratis.
Dagen før bliver der kørt adskillige kilo fedt af, når 25 spinningcykler holdes kørende i 12 timer.
- Vi har plads til 30 cykler, fortæller Heidi Vestergaard fra Trim Tistrup.
Der er altså stadig mulighed for en effektiv forbrænding, hvis julesulet har sat sig.