Trafikplan på vej

Trafik. Sønderborg Kommune er i fuld gang med at udarbejde en plan for infrastrukturen i Sønderborgs midtby

Sønderborg: Sønderborg Kommune er i gang med at udarbejde en plan for infrastrukturen i Sønderborgs midtby. Målet for planen er, at den skal skabe rammerne for en hensigtsmæssig afvikling af trafikken og samtidig skabe rum for udvikling af bylivet på og omkring blandt andet gågaderne, havnefronten og ved Sønderborg Slot samt Rønhaveplads og Borgen, skriver Sønderborg Kommune i sit nyhedsbrev.

Et forslag til infrastruktur-planen er ved at tage form, og i denne uge holder Sønderborg Kommune sammen med Gehl Architects, Cowi og inviterede interessenter en workshop i Alsion, hvorefter de sidst tilkomne bidrag tilføjes.

rath

Byrådet skal derefter forholde sig til forslaget og godkende, at det kommer i offentlig høring i otte uger – i givet fald bliver det formentlig fra den 2. oktober. I høringsperioden har alle mulighed for at komme med kommentarer til forslaget.