Der er noget for enhver smag
oplevelser: Som sædvanlig er der et afvekslende program for de mange tusinde gæster, der besøger dyrskuepladsen.
ribe dyrskue: På dyrskuet er der oplevelser at hente for hele familien. Der er naturligvis udstilling og bedømmelse af flotte dyr, ligesom der er spændende stande med landbrugsmaskiner.
På underholdningssiden er der traditionen tro grisevæddeløb og VM i gummistøvlekast, og som noget helt særligt i år har arrangørerne hyret Carsten Knudsen fra De Nattergale, som uden tvivl vil sætte lattermusklerne i sving. For børnene er der ponyridning, halmborg, korncontainer og selvfølgelig børnedyrskuet med de mange charmerende kæledyr.
Der er også mulighed for at smage på mange af de lokale fødevarer fra egnens gårdbutikker.
