Bogbus på Skibbroen

kultur: Mød Bogbussen, der er åben for alle interesserede på dyrskuedagen

Ribe Dyrskue: På dyrskuedagen, fredag den 31. juli, holder bogbussen på Skibbroen fra klokken 10 til klokken 16, og der bliver mulighed for at kigge nærmere og komme indenfor i den store røde bogbus.

I dagens anledning – og dyrskuets 150 års jubilæum - vil også Ribe Byhistoriske Arkiv være med i bogbussen og udstille glimt fra dyrskuet gennem tiden. Ribe Byhistoriske Arkiv indsamler, opbevarer og formidler Ribes historie og har til huse på seminarieHuset sammen med Ribe Bibliotek.