Koreansk kunst i Galleribe

kunst: Galleribe har en udstilling, "Når veje mødes", med koreanske kunstnere

ribe: Udstillingen, " Når veje mødes", er med de tre koreanske kunstnere, Hong Jeayeon, Kim Yongkwon og Lee Jeongkun, sammen med danske Despoina Sandvej.

– Jeg glæder mig rigtig meget over muligheden for at kunne lave denne særlige udstilling med koreansk og dansk kunst. Det er altid fascinerende, når tilfældigheder skaber berigende oplevelser. Denne gang at kunstnere fra øst og vest kan mødes og udstille sammen her i Galleribe, lyder det fra galleriejer Berit Nylund.

Fra Korea er det unikke kunstværker i blandt andet mixed media, der bliver udstillet sammen med Despoina Sandvejs poetiske malerier af arketypisk karakter fra Danmark.

Udstillingen kan ses frem til den 18. august.