Masser af musik og mad med lille twist

Julefrokost: Det store hotel i City sætter Comwell Care, der skal reducere madspild, på stand-by i tiden med julefrokost.

Sønderborg: Hos Comwell Sønderborg er konceptet Comwell Care, der går ud på at mindske madspild, ved at være godt indarbejdet. Den reducerede affaldsmængde fra køkkenet opnås blandt andet ved at lave mindre tapaslignende portioner på buffeten, oplyser restaurantchef Mette Pedersen.

Men hun understreger samtidig, at Comwell Care i julefrokostperioden er sat på stand-by. Her er der tradition for, at der er masser af mad - og den tradition røres der ikke ved.

Med lille twist

- Der bliver endda tale om mad med en lille twist, siger hotellets nye køkkenchef Mike Fenn. Hvad den lille twist går ud på, skal gæsterne selv erfare. Men han understreger, at alt det sædvanlige er på julebordet, hotellet har bare prøvet at pifte et par af retterne op med noget lidt mere vovet.

Julefrokostmenuen planlægges nemlig allerede i maj, før hotellet glider over i revy-mode, som Mette Pedersen udtrykker det, og det betyder, at menuen er kreeret af Mike Fenns forgænger Klaus Græns,

Masser af musik

Der er julefrokost 20. og 21. november med hyggepianist i salen og bandet 4Fun i Pubben.

28. og 29. december og 4. og 11. december er 4Fun på scenen i salen.

- Hvis man ønsker at holde en lille frokost for sig selv, så har vi lokalerne til det og man kan leje en jukebox, siger Mette Pedersen.