• 
  Bortset fra påklædningen mindede de landlige julestuer meget om nutidens løsslupne julefrokoster. (En julefest på landet, 1791. Den Gamle Bys årbog nr. 80, 2014.)

Historie: Ifølge arkivar ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek, Anders Christensen, opstod den moderne traditionen for julefrokosterne herhjemme i efterkrigstiden.

Tilløbet skete i 1930erne hvor cheferne på nogle arbejdspladser begyndte at invitere medarbejderne ind på kontoret den 24. december for at ønske hinanden glædelig jul over til et glas portvin og et stykke kransekage.

Man ved, at de tidligste julefrokoster på arbejdspladserne blev holdt fra 1940erne, og i årene efter blev det til regulære fester.

– Det traditionelle ved festen var, at julefrokosten som regel blev holdt dagen før juleaften, fortæller Anders Christensen.

Ifølge Anders Christensen var det lidt af et irritationsmoment for især de kvindelige medarbejdere, når de ved fyraften den 24. december kl. 12 blev inviteret ind på chefens kontor til portvin og kransekage.

– Der ventede et stort arbejde derhjemme med at forberede juleaften, så de trippede for at komme af sted, fortæller Anders Christensen.

Under besættelsen var julefrokosterne en ramme til for den danske befolkning at rykke tættere sammen og styrke fællesskabet.

Mens medarbejderne i de første årtier selv medbragte maden og drikkelsen, når de festede i virksomedens kantine til jul, så udviklede julefrokosterne sig efterhånden til at blive et medarbejdergode, som blev betalt af virksomheden i stil med julegratialet.

Ifølge Anders Christensen var der langt mindre druk til de tidlige julefrokoster. Først i løbet af 1960erne og 1970erne kom der flere flasker på bordet. Anders Christensen fortæller, at filmen Julefrokosten fra 1976 med en vild og vovet Preben Kaas gav anledning til en markant større løssluppenhed under firmajulefrokosterne herhjemme.

500 år på bagen

Men rent faktisk går historien om de danske julefrokoster mere end 500 år tilbage i hvert fald, hvis man også medregner dem i mere privat regi.

Og datidens julestuer blandt det danske landbofolk får mange af nutidens firmajulefrokoster til at blegne.

Det fortæller juleinspektør ved Den Gamle By i Aarhus, cand. mag. Jens Ingvordsen. Han har gransket historiebøgerne og redegør i Den Gamle Bys årbog fra 2014 for julefrokosternes opståen herhjemme.

Julestuerne var højeste mode herhjemme før 1800-tallet, selv om både den gejstlige og verdslige øvrighed forsøgte at knægte dem.

En af de ældste omtaler af julestuer i Danmark er fra 1563, hvor biskop Niels Jespersen i sin beretning nævner: ”Høje fester er udi stor vanbrug med verdslig bestilling, frådseri og drukkenskab om juleaften og den ganske julehøjtid med juleleg og andet ugudelig væsen”.

Festerne blev holdt fra anden juledag og nogle dage frem. Tønden med julebrygget stod til fri afbenyttelse. Der var også sange og vovede julelege på programmet.

Der kendes til 130 julelege fra den tid, blandt andet Bro Bro Brille og Blindebuk. Det er i dag uskyldige børnelege, men dengang emmede de af erotik og handlede ofte om at befamle hinanden.

På julestuen kunne man også modtage en dom. Jens Ingvordsen fortæller, at man hos Holberg møder legen ”At tælle stjerner”. Pernille får den dom, at hun skal gå ud med karlen og tælle stjerner, han foreslår høloftet for at være tættere på stjernene...

Kirke og stat var imod

Kirke og stat var bitre modstandere af disse julestuer med deres små julelege, da de fjernede fokus fra julens budskab, Jesu Kristi fødsel.

Men ikke kun folket legede lystigt i juledagene. Også hoffet tog del i løjerne. Allerede 27. marts 1629 havde Christian IV strengt forbudt letfærdig og forargelig legen.

Trods gentagne forbud fortsatte julestuerne langt op i 1800-tallet. Og Peter Fabers sang ”Sikken voldsom trængsel og alarm” beviser, at den meget lovlydige Faber omkring 1850 var fuldt fortrolig med julestuen og dens indhold over 200 år efter det første forbud.

– De samme anklager, som dengang blev rettet mod julestuen, hører man den dag i dag om nutidens julefrokost, julestuernes sande efterkommer på arbejdspladsen, siger Jens Ingvordsen.

Han føjer til, at selvfølgelig var julestuerne andet end vovede julelege. De bød på en total kovending af samtidens rollemønstre. Der blev gjort nar af magthaverne. En karl kunne blive præst for en aften, en pige dronning for en nat.

– Julestuerne var også et godt sted for kønnene at mødes under andre former end til hverdag eller måske ligefrem træffe den rette livsledsager, fortæller Jens Ingvordsen.