Ny Skærbæk Mølle Vin på hylderne
Golfvin: Skærbæk Mølle Golfklub har sammen med SuperBrugsen i Ølgod fundet frem til en ny Skærbæk Mølle Vin.
Ølgod: Valget faldt næsten enstemmigt på vinen Rocca Nero di Troia Puglia I.G.T. Italien.
I 1880 grundlagde Francesco Rocca firmaet Vinicola Rocca, som lige siden har været en del af vinindustrien i Italien. Firmaet hedder nu Angelo Rocca & Figli, og det ejes stadig af familien Rocca.
I begyndelsen handlede firmaet kun med partivarer, men senere udvidede man med to vinerier med tilhørende landjord, så man nu også selv producerer vin.
100 procent Nero di Troia
Vinen er produceret 100 procent på Nero di Troia druer, der er dyrket i Puglia området på Italiens ”hæl”. Det er ifølge golfklubben og SuperBrugsen en flot vin med intens rubinrød farve med et violet skær, frisk frugtduft med noter af røde bær og sorte kirsebær. Den er fyldig, en med en rund og silkeblød frugtsmag samt eftersmag.
Super til grill
Vinen skulle være velegnet til grillet kød, vildt, sammenkogte retter, pasta- og risretter samt ost, men mon ikke også den kan klare en frikadelle.
Rocca Nero di Troia Puglia I.G.T. Italien årgang 2014 har vundet guld ved Berliner Wein Trophy.
Vinen kan købes i SuperBrugsen Ølgod og hos Skærbæk Mølle Golfklub Ølgod.
