DRIKKEVAND Med i den bæredygtige udvikling Forbrugsprognoser indikerer, at det kan komme, og vi ønsker at være på forkant med den udvikling. Samtidig ønsker vi at være del af den bæredygtige tilgang til vandforbrug, som stadig flere borgere ønsker sig. At udnytte regnvand nogle steder vil mindske belastningen af grundvandsressourcen. I den nye bydel Nye, der med en visionær developer i spidsen og i samarbejde med Aarhus Vand - har indført både drikkevands- og sekundavandstilslutning (opsamlet regnvand og drænvand), viser beregninger, at ca. 40% af vandet går til toilet og tøjvask, hvilket kan erstattes af regnvandsressourcer. Dvs. man kan faktisk aflaste grundvandet med op til 40% her. Det er et interessant projekt for os at være med i, siger Pia Jacobsen, der arbejder med alternative vandtyper hos Aarhus Vand. Det kan derfor blive en faktor inden for vandforsyningsplanlægning og klimahåndtering. Udfordringer med for meget vand på terræn er et oplagt sted at se på anvendelse af vandet. I stedet for at lagre og forsinke regnvand, indtil der er plads i kloakkerne, kan noget af det bruges i bl.a. husholdninger og vaskerier, påpeger hun. Aarhus Vand har den holdning, at man gerne vil være en del af udviklingen om bæredygtig brug og genbrug af vand, og man vil gerne have løsninger, man kan tilbyde sine kunder som forsyningsselskab, fremfor at sige til kunderne, at de ikke må, eller at de selv må klare det. Det er bedre med nogle lokale, centrale løsninger, som vi kan tilbyde kunderne. Vi kan se, at flere kunder selv kigger på at bruge regnvand og sekundavand på virksomheder, i boligforeninger osv. Vi arbejder derfor på at lave bæredygtige sekundavands-systemer, for vi vil gerne være med i de løsninger, kunderne vælger, frem for at de selv sætter et anlæg op. Det samme gælder med blødgøring af drikkevand, som flere vandselskaber vil tilbyde. Det påvirker vores system, når folk laver egne løsninger, og det kan bl.a. medføre krydskontaminering, siger Pia Jacobsen. Hun og Aarhus Vand står også i spidsen for et projekt, der skal gøre det nemmere for borgerne på en bæredygtig måde at bruge regnvand til for eksempel toiletskyl og tøjvask og gøre det enklere at genanvende alternative vandtyper. Som en del af projektet bliver der udviklet en guide, der hjælper de danske vandselskabers kunder ved kort og præcist at beskrive den proces, man skal igennem for at opnå tilladelse til genanvendelse af regnvand og forskellige andre vandtyper. Guiden er også en støtte til myndigheder og vandselskaberne selv. Projektet er støttet af VUDP og er et samarbejde mellem Aarhus Vand, Aarhus Kommune (Teknik og Miljø), Aarhus Universitet (WATEC), Rambøll og Aarhus Havn. De alvandnyttige boliger På Sjælland er seks partnere, bl.a. Fors A/S og Kalundborg Forsyning, gået sammen om at udvikle en ny forretningsmodel for sekundavand. I projektet har man set på, hvordan regnvand kan benyttes til toiletskyl og tøjvask i Boligselskabet Sjælland. De almennyttige boliger går under navnet De alvandnyttige boliger, da de sparer på grundvandet, medvirker til at klimasikre, sætter færre miljømæssige fodaftryk i dagligdagen og er billigere for kunderne. Den samme ambition har man hos Berendens vaskeri i Holbæk, hvor man ønsker alt vand genanvendt, både vandet i vaskeprocessen, byens regnvand og andet sekundavand. I et projekt kortlægger og tester man, hvornår en central opsamling og distribution af sekundavand kan erstatte rent drikkevand. VAND I TAL 2021 21 VAND I TAL 2021 STATISTIK & BENCHMARKING LEDER XXX TEKST: CARL-EMIL LARSEN / FOTO: DANVA Corona-pandemien kan ses på vandregningen Mange danskere har kunnet konstatere, at deres vandregning blev lidt højere sidste år. Ligesom med så meget andet i denne tid, så kan vi også give corona skylden for stigningen. Nøgletallene for vandsektoren VANDFORBRUG Udvalgte regler, nationale planer og reformer, som har haft indflydelse på prisen og vandforbruget for en familie: 1987: Vandmiljøplan I - planen skulle beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand. Vandmiljøplanen betød stor ud- og nybygning af renseanlæg. 1993: Afgift på led VANDPRIS FOTO: COLOURBOX.DK Hvad koster dit vand? På DANVAs hjemmeside finder du et interaktivt kort Vandpriser på danmarkskort, som viser vandprisen for de godt 200 største vandselskaber og ca. 100 spildevandselskaber, som er underlagt vandsektorloven. Kortet viser m3 priser for drikkevand og spi FOTO: VEJLE SPILDEVAND Hvorfor er der forskel på vandprisen? Vandprisen afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Der er mere end 2.500 vandforsyninger og 98 spildevandsforsyninger i Danmark. Kontakt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine vandpriser. Vandprisen består af i alt fem el VANDPRIS XXX FOTO: COLOURBOX.DK Vandprisens sammensætning Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i henholdsvis drikkevandsselskabets andel og spildevandsselskabets andel samt moms og afgifter. Afgifterne er: afgift på ledningsført vand og spildevandsafgift. Ud af den samlede gennemsnitlige vandpr VANDPRIS XXX FOTO: COLOURBOX.DK / KNUD ERIK CHRISTENSEN Vandudgiftens andel af indkomsten Husstandens vandudgift blev Corona ramt i 2020 For en dansk gennemsnitsfamilie på 2,14 personer, med et gennemsnitsvandforbrug på 104 l/person/døgn, svarende til et forbrug på 81,21 m3 på et år, er husstands VANDSEKTOREN FOTO: COLOURBOX.DK / KASPER NYMANN Den danske vandsektor 8 Den danske vandsektor bygger på det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at der skal være balance imellem selskabets udgifter og indtægter målt hen over en årrække. Vandselskaberne er 100 % takstfinansieret, og al VANDSEKTOREN Stigende gæld i vandsektoren Finansieringen af nye investeringer i drikke- og spildevandsselskaberne sker langt oftere ved at optage lån end tidligere. Det sker som en konsekvens af reguleringen af vandsektoren, hvor politikerne og myndighederne ønsker, at når selskaberne investerer i VANDSEKTOREN FOTO: VANDMILJØ RANDERS Udvikling i økonomien De danske vand- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler, der reguleres for at efterligne konkurrenceforhold. Samtlige vand- og spildevandsselskaber med en vandmængde over 200.000 m3 årligt samt kommunalt ejede vandselskaber er omfat VANDSEKTOREN FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER (FADO) DRIKKEVAND Mio. Kr. 1.400 De faktiske driftsomkostninger er de driftsomkostninger, der benyttes i Forsyningssekretariatets totaløkonomiske benchmarking. 1.200 1.000 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktiske driftsom DRIKKEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST En ny analysemetode, der er på vej, giver et billede af pesticider og miljøfarlige stoffer i grundvand på en helt ny måde. Metoden er en non-target screening, der gør, at man får et finger aftryk af den vandprøve, man analyserer. 12 VAND I TAL 2021 Anal DRIKKEVAND Status for etablering af beskyttelse omkring BNBO er bedre end nu, kan vi forhåbentlig få et stort antal pesticider og miljøfarlige stoffer frem, som vi ikke har analyser på endnu, siger Per Schriver. Man finder mange 0-værdier, og hver gang koster det penge, men ved at prioritere brutto BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVANDSSELSKABER i DANVA Benchmarking og Statistik I 2021 har 77 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. Selskaberne har tilsammen mere end 1.884 vandindvindingsboringer fordelt på 168 kildepladser, 256 vandværker og 32.206 km forsyning BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2020 % importeret vand 0 Fordelingen af udgifterne og investeringerne De faktiske driftsudgifter for drikkevandsselskaberne fordelte sig på 32% på produktion af rent vand (boringer, kildepladser og vandværker), 32 % på distribution af BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: TOKE HAGE Vandtabet ligger på stabilt niveau De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved, at de har godt styr på deres vandtab, og at det generelt ligger på et meget lavt niveau sammenlignet med omverdenen. For de 50-52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i D BENCHMARKING DRIKKEVAND VANDTAB - IKKE REGISTRERET FORBRUG, 2020 Vandtab Drikkevandsselskabernes opgørelse af vandtabet, også kaldet det ikke registrerede forbrug, viser store forskelle fra selskab til selskab. Selskaberne kan sammenligne sig med hinanden ud fra 2 opgørelsesmetoder, enten procentv BENCHMARKING DRIKKEVAND Infrastrukturlækageindeks (ILI) ANDEL AF FJERNAFLÆSTE VANDMÅLERE 2013 Det reelle vandtab kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. Det er en international vandtabs-performance-indikator udviklet af International Water A FOTO: COLOURBOX.DK BENCHMARKING DRIKKEVAND Kundernes oppetid Inden for forsyningssikkerhed er et af de vigtigste formål, som drikkevandsselskaberne har, at sikre sig, at der altid kommer vand ud af hanen hos forbrugerne, og at det altid er rent, og vandkvaliteten i top. Forsyningssikkerheden kan p DRIKKEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO OG ILLUSTRATION: AARHUS VAND Vi skal bruge vandet klogere V andindvindingsområder er under pres, og det haster med at finde løsninger til at beskytte vandressourcerne. Samtidig er der et stigende fokus på at bruge vand klogere, bl.a. ved at udnytt DRIKKEVAND Med i den bæredygtige udvikling Forbrugsprognoser indikerer, at det kan komme, og vi ønsker at være på forkant med den udvikling. Samtidig ønsker vi at være del af den bæredygtige tilgang til vandforbrug, som stadig flere borgere ønsker sig. At udnytte regnvand nogle steder vil mindske b BENCHMARKING DRIKKEVAND Kontrol af drikkevandskvaliteten En af de vigtigste opgaver et drikkevandsselskab har, er at sikre at vandkvaliteten er i orden. Det gøres løbende ved et stort forebyggende arbejde som baseres på kravet om Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed kaldet DDS. En del af DDS er løbend BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskabernes energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til omgivelserne, end der indkøbes. Hovedparten af energiforbruget er strøm, som bruges til pumpning af vandet fra BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: COLOURBOX.DK / P. QVIST Brud på ledningsnettet Drikkevandsselskaberne arbejder hele tiden på at forbedre ledningsnettet for at undgå brud og utætheder, der kan betyde, at borgerne ikke har vand i hanen. Bruddene opgøres i to kategorier: Selvopståede brud på lednings TEKST: PETER NORDAHN, VERDO Fornyelse af ledningsnettet FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2020 Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet/renoveret sidste år sammenlignet med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. Der er mange faktorer so BESTYRELSESARBEJDE TEKST: KLAUS ERIKSEN, JOURNALIST / FOTO: COLOURBOX.DK / PRESSMASTER Kodeks kan hjælpe forsyninger selv på valgnatten Direktør ser det som en anerkendelse af den danske model for forsyninger, at DANVAs kodeks for god selskabsledelse nu er ved at udkomme i en ISO-version. K ommu BESTYRELSESARBEJDE Kodeks for god selskabsledelse i praksis Vestforsyning tager stilling til hele kodekset. De steder, hvor man ikke følger det, forklarer man, hvorfor man gør noget andet. Vestforsyning arbejder med disse fem bundlinjer: Økonomi Forsyningssikkerhed Klima og Miljø Vækst og Udvikling BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaberne i DANVA Benchmarking og statistik I 2021 har 89 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De indberettede tal er for 2020. Selskaberne servicerer tilsammen 5,2 mio. mennesker og driver tilsammen 462 renseanlæg, der rens BENCHMARKING SPILDEVAND FOTO: DANVA Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det koster i gennemsnit 11,03 kr. at transportere og rense 1 m3 solgt vand. Spændet mellem de enkelte selskabers udgifter pr. m3 er relativt stort og afspejler de meget forskellige rammevilkår, som selskaberne dri BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes kloaknet Kloaknettet fører spildevandet fra borgerne til renseanlægget. Historisk set blev kloaknettet bygget med kun én streng, hvor både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skiftede designet til separatkloakerede systemer, der har været det fore BENCHMARKING SPILDEVAND TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING Fordeling mellem fællesog separatkloakering Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de benchmarkede spildevandsselskaber. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre SPILDEVAND TEKST: KLAUS ERIKSEN, JOURNALIST VÅDSERVIETTER koster spildevands selskaber millioner FOTO: FORS A/S Vådservietter i toilettet giver selskaberne store problemer. Hos FORS A/S har man kæmpet med de uopløselige klude i årevis. Kampagner mod, at folk smider dem i toilettet, virker kun i SPILDEVAND Se hvad du må komme i toilettet: www.fors.dk/lokumsaftale www.kun3tingiditlokum.dk er ved at lede mekanisk renset spildevand ud i naturen. Det er forfærdeligt, når det sker. Det kan f.eks. forekomme ved skybrud, som vi efterhånden ser ofte. Hvis der er en prop i systemet, må det tømmes, SPILDEVAND 80 mio. lige ned i kloakken rist, som filtrerer spildevandet, og meget ofte bliver risten tilstoppet af vådservietterne. Allerede her kan det betyde, at renseanlægget går i overløb, hvis man ikke har mandskab til hele tiden at tømme ristene. Inde på selve renseanlægget bliver det heller SPILDEVAND Målet er en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 På DANVAs årsmøde i maj 2021 blev årsmødetalen holdt af miljøminister Lea Wermelin, og her blev resultatet af Miljøstyrelsens Paris model offentliggjort. Parismodellen var en undersøgelse, som Miljøstyrelsen gennemførte hos alle drikk VAND I TAL 2020 SPILDEVAND BENCHMARKING Spildevandsselskabernes energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energineutral eller endnu bedre energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til gavn for samfundet, end der indkøbes. Energi er summen af strøm BENCHMARKING SPILDEVAND XXX Renseanlæggene Renseanlæggene har modsat transportnettet store muligheder for energiproduktion, da renseanlæg over en vis størrelse kan producere energi oftest ved biogasanlæg, som giver el- og varmeproduktion, slamforbrænding eller ved brug af varmepumper, som trækker s SPILDEVAND TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA Alle kan følge med, når der sker overløb i Billund Selskabet Billund Vand & Energi har lagt deres overløbsdata frit frem på nettet, så alle kan følge med i, hvornår der sker overløb, og hvor store mængder det drejer sig om. T o klik med musen fra SPILDEVAND XXX Dyk ned i tallene For teoretisk at beregne mængden af næringsstoffer i overløbsvandet har selskabet ganget vandmængden med de forskellige værdier i udlederkravet, hvilket svarer nogenlunde til de foreløbige resultater fra prøveoptageren. Når Billund Vand & Energi har foretaget måling VAND I TAL 2021 FOTO: COLOURBOX.DK Udledninger fra spildevandsselskaberne Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet fra forbrugerne igennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses inden det ledes til å, sø eller havet. Der er seks overordnede typer a VAND I TAL 2021 Opgørelse over udledninger til vandmiljøet port, som hedder Punktkilder, som opgør udledningen af næringsstoffer fra renseanlæggene, regnvandet og overløbene fra Udledninger fra renseanlæg selskabernes kloakker. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. UDLEDNINGER AF N BENCHMARKING SPILDEVAND FOTO: VANDCENTER SYD Stor forskel i vandmængde og belastning Tilløbsfaktoren ind på et renseanlæg er et udtryk for, hvor meget vand der løber ind på renseanlægget , som ikke har været forbrugt hos kunderne. Det ekstra vand er en blanding af regnvand og uvedkommende vand som BENCHMARKING SPILDEVAND TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING SLAMBEHANDLING, 2020 Slambehandling, 2020 Selskabernes slambehandling SLAMDISPONERING, 2020 Slamdisponering, 2020 Produceret biogas (m3) pr. ton tørstof 0 200 400 600 800 Aalborg Vestforsyning Struer Slagelse-Kor Novaf SPILDEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: AARHUS VAND CIRKULÆR ØKONOMI i fremtidens forsyningssektor Der tales og skrives meget om den cirkulære økonomi. Men hvordan kan spildevandsbranchen øge den cirkulære tanke i sit arbejde og dermed bidrage yderligere til den grønne omstilling? Og hv SPILDEVAND Skal tænke på tværs af sektorer Koblingen til Power2X er også blandt de områder, hvor professor Henrik Wenzel ser et stort potentiale. Den stigende vindenergiproduktion vil udløse stærkt stigende mængder af brint det peger alle scenarier på (bl.a. beregnet af Energinet.dk og Energistyre DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år antal antal dH km 24.635 1.538.474 29 4 19,0 DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab AquaDjurs A/S (Spildevand) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Til SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL TEKST: XXX /FOTO: XXXX FOTO: MADS VOLQUARTZ SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning Information Vand i tal er udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg E-mail: danva@danva.dk. Tlf.: 7021 0055. Oktober 2021. Vand i tal 2021 kan købes i papirudgave ved henvendelse til DANVA. Vand i tal 2021 kan læses elektronisk via www.danva.dk/vandital2021 eller kan downloades som pdf på