BENCHMARKING DRIKKEVAND
Kontrol af
drikkevandskvaliteten
En af de vigtigste opgaver et drikkevandsselskab har, er at sikre
at vandkvaliteten er i orden. Det gøres løbende ved et stort
forebyggende arbejde som baseres på kravet om Dokumenteret
DrikkevandsSikkerhed kaldet DDS. En del af DDS er løbende
kontrol med vandkvaliteten i det vand, som pumpes ud til
kunderne. Kontrollen består af analyser for udvalgte kemiske
parametre som jern og mangan, analyser for pesticidrester
samt analyser for mikrobiologiske parametre som fx E-coli og
kimtal. Drikkevandsselskaberne udtager både prøver på vandværkerne, på ledningsnettet og ved taphanen hos kunderne.
Ud fra drikkevandsselskabets størrelse fastsættes der sammen
med tilsynsmyndigheden et antal lovpligtige kontrolprøver,
som skal analyseres på et akkrediteret laboratorium, og som
skal gennemføres fordelt hen over året. Herudover er det op
til det enkelte vandselskab at fastsætte eventuelle ekstra kontrolprøver, såfremt selskabet ønsker en større hyppighed af
kontrolprøver, end tilsynet forlanger. Det kan enten være flere
Nøgletallet Antal korrigeaf den samme slags prøver som
rede hændelser pr. 1. mio. m3
de lovpligtige eller andre, ikke
udpumpet vand er udtryk
akkrediterede kontrolprøver,
for, hvor mange hændelser
et selskab har pr. 1 mio. m3
som selskabet selv kan udføre
udpumpet vand, hvor der
fx forskellige quicktest.
er korrigeret for den ekstra
Der er specielt stor fokus
risiko, der er ved at udtage
på
de mikrobiologiske forureflere kontrolprøver end de
ninger,
da det kan have store
lovpligtige.
sundhedsmæssige konsekvenser som fx diarre, hvis drikkevandet indeholder fx uønskede e-coli bakterier. Tilsammen
har de 77 deltagende selskaber udført 12.956 akkrediterede
mikrobiologiske analyser, hvor de 98,6 % overholder alle krav.
Hvis blot én analyseparameter på en vandprøve overskrider
kvalitetskravene, registreres den som en hændelse. Det er
dog ikke ensbetydende med, at vandet er sundhedsskadeligt.
Sædvanligvis betyder det blot, at der er forhold, som skal
undersøges nærmere. Selskaberne oplevede i 2020, at 181
prøver overskred en eller flere mikrobiologiske parametre.
Heraf kunne 92 relateres til selskabernes ansvar svarende til
ca. halvdelen. De resterende overskridelser blev vurderet til
at skyldes forhold på de privates installationer før taphanen.
I 2020 har 7 selskaber været nødsaget til at udstede en
kogeanbefaling til deres kunder på grund af overskridelser af
de mikrobiologiske parametre. Tilsammen har de haft 9 hændelser som samlet har berørt 31.323 kunder (vandmålere).
22 VAND I TAL 2021
Antal korrigerede hændelser pr. 1. mio. m3 udpumpet vand,
MIKROBIOLOGISKE
KONTROLPRØVER, 2020
der kan tilskrives vandselskabernes ansvar
0
0,5
1
1,5
Billund
Faxe
Fors Roskilde
Køge
Lemvig Vand
Lolland
Ringk.-Skj.
Thisted
Vesthimmerland
Hjørring
Glostrup
Odder VV
FFV
Frederiksberg
Fredensborg
GEV Vand
Fors Holbæk
Halsnæs
Hurup
Odsherred
VCS
Frederikshavn
Fors Lejre
Skanderborg
Skive
Ishøj
Midtfyns
Energi Viborg
Silkeborg
Arwos
Novafos Hør
Aalborg Vand
Lyngby-Taarb
NFS A/S
Ringsted
Tønder
Bornholm
Helsingør
Novafos Gen
Tårnby
HOFOR Brøndby
Svendborg
DINForsyning
Kerteminde
Give
Novafos Rud
HOFOR Vallensbk
HOFOR Herlev
HOFOR Hvidovre
HOFOR Dragør
Sorø
Novafos Gla
Langeland
Slagelse-Kor
TREFOR Vand A/S
Novafos Ege
Vestforsyning
Sønderborg
Morsø
Ikast
Novafos Sjæ
Næstved
Mariagerfj.
Novafos Bal
HOFOR Albertsld
Verdo
Horsens
HOFOR Rødovre
Brønderslev
Aarhus Vand
Novafos Fre
Herning
Provas
HOFOR København
Struer
Kalundborg
Assens
Simpelt gns.
Vægtet gns.
2
2200
0
500
1000
1500
2000
Antal prøver i forhold til krav (%)
Akkrediterede mikrobiologiske kontrolprøver
Ikke akkrediterede mikrobiologiske kontrolprøver
Antal korrigerede hændelser med mikrobiologiske overskridelser
pr. mio. m3 drikkevand, som kan tilskrives vandforsyningernes ansvar
VAND I TAL 2021 STATISTIK & BENCHMARKING
LEDER XXX TEKST: CARL-EMIL LARSEN / FOTO: DANVA Corona-pandemien kan ses på vandregningen Mange danskere har kunnet konstatere, at deres vandregning blev lidt højere sidste år. Ligesom med så meget andet i denne tid, så kan vi også give corona skylden for stigningen. Nøgletallene for vandsektoren
VANDFORBRUG Udvalgte regler, nationale planer og reformer, som har haft indflydelse på prisen og vandforbruget for en familie: 1987: Vandmiljøplan I - planen skulle beskytte vandmiljøet, både grundvand og overfladevand. Vandmiljøplanen betød stor ud- og nybygning af renseanlæg. 1993: Afgift på led
VANDPRIS FOTO: COLOURBOX.DK Hvad koster dit vand? På DANVAs hjemmeside finder du et interaktivt kort Vandpriser på danmarkskort, som viser vandprisen for de godt 200 største vandselskaber og ca. 100 spildevandselskaber, som er underlagt vandsektorloven. Kortet viser m3 priser for drikkevand og spi
FOTO: VEJLE SPILDEVAND Hvorfor er der forskel på vandprisen? Vandprisen afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Der er mere end 2.500 vandforsyninger og 98 spildevandsforsyninger i Danmark. Kontakt dit lokale vandselskab for at få oplyst dine vandpriser. Vandprisen består af i alt fem el
VANDPRIS XXX FOTO: COLOURBOX.DK Vandprisens sammensætning Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i henholdsvis drikkevandsselskabets andel og spildevandsselskabets andel samt moms og afgifter. Afgifterne er: afgift på ledningsført vand og spildevandsafgift. Ud af den samlede gennemsnitlige vandpr
VANDPRIS XXX FOTO: COLOURBOX.DK / KNUD ERIK CHRISTENSEN Vandudgiftens andel af indkomsten Husstandens vandudgift blev Corona ramt i 2020 For en dansk gennemsnitsfamilie på 2,14 personer, med et gennemsnitsvandforbrug på 104 l/person/døgn, svarende til et forbrug på 81,21 m3 på et år, er husstands
VANDSEKTOREN FOTO: COLOURBOX.DK / KASPER NYMANN Den danske vandsektor 8 Den danske vandsektor bygger på det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip. Det betyder, at der skal være balance imellem selskabets udgifter og indtægter målt hen over en årrække. Vandselskaberne er 100 % takstfinansieret, og al
VANDSEKTOREN Stigende gæld i vandsektoren Finansieringen af nye investeringer i drikke- og spildevandsselskaberne sker langt oftere ved at optage lån end tidligere. Det sker som en konsekvens af reguleringen af vandsektoren, hvor politikerne og myndighederne ønsker, at når selskaberne investerer i
VANDSEKTOREN FOTO: VANDMILJØ RANDERS Udvikling i økonomien De danske vand- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler, der reguleres for at efterligne konkurrenceforhold. Samtlige vand- og spildevandsselskaber med en vandmængde over 200.000 m3 årligt samt kommunalt ejede vandselskaber er omfat
VANDSEKTOREN FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER (FADO) DRIKKEVAND Mio. Kr. 1.400 De faktiske driftsomkostninger er de driftsomkostninger, der benyttes i Forsyningssekretariatets totaløkonomiske benchmarking. 1.200 1.000 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktiske driftsom
DRIKKEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST En ny analysemetode, der er på vej, giver et billede af pesticider og miljøfarlige stoffer i grundvand på en helt ny måde. Metoden er en non-target screening, der gør, at man får et finger aftryk af den vandprøve, man analyserer. 12 VAND I TAL 2021 Anal
DRIKKEVAND Status for etablering af beskyttelse omkring BNBO er bedre end nu, kan vi forhåbentlig få et stort antal pesticider og miljøfarlige stoffer frem, som vi ikke har analyser på endnu, siger Per Schriver. Man finder mange 0-værdier, og hver gang koster det penge, men ved at prioritere brutto
BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVANDSSELSKABER i DANVA Benchmarking og Statistik I 2021 har 77 drikkevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. Selskaberne har tilsammen mere end 1.884 vandindvindingsboringer fordelt på 168 kildepladser, 256 vandværker og 32.206 km forsyning
BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2020 % importeret vand 0 Fordelingen af udgifterne og investeringerne De faktiske driftsudgifter for drikkevandsselskaberne fordelte sig på 32% på produktion af rent vand (boringer, kildepladser og vandværker), 32 % på distribution af
BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: TOKE HAGE Vandtabet ligger på stabilt niveau De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved, at de har godt styr på deres vandtab, og at det generelt ligger på et meget lavt niveau sammenlignet med omverdenen. For de 50-52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i D
BENCHMARKING DRIKKEVAND VANDTAB - IKKE REGISTRERET FORBRUG, 2020 Vandtab Drikkevandsselskabernes opgørelse af vandtabet, også kaldet det ikke registrerede forbrug, viser store forskelle fra selskab til selskab. Selskaberne kan sammenligne sig med hinanden ud fra 2 opgørelsesmetoder, enten procentv
BENCHMARKING DRIKKEVAND Infrastrukturlækageindeks (ILI) ANDEL AF FJERNAFLÆSTE VANDMÅLERE 2013 Det reelle vandtab kan mere præcist opgøres og sammenlignes ved opgørelse af Infrastrukturlækageindeks kaldet ILI. Det er en international vandtabs-performance-indikator udviklet af International Water A
FOTO: COLOURBOX.DK BENCHMARKING DRIKKEVAND Kundernes oppetid Inden for forsyningssikkerhed er et af de vigtigste formål, som drikkevandsselskaberne har, at sikre sig, at der altid kommer vand ud af hanen hos forbrugerne, og at det altid er rent, og vandkvaliteten i top. Forsyningssikkerheden kan p
DRIKKEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO OG ILLUSTRATION: AARHUS VAND Vi skal bruge vandet klogere V andindvindingsområder er under pres, og det haster med at finde løsninger til at beskytte vandressourcerne. Samtidig er der et stigende fokus på at bruge vand klogere, bl.a. ved at udnytt
DRIKKEVAND Med i den bæredygtige udvikling Forbrugsprognoser indikerer, at det kan komme, og vi ønsker at være på forkant med den udvikling. Samtidig ønsker vi at være del af den bæredygtige tilgang til vandforbrug, som stadig flere borgere ønsker sig. At udnytte regnvand nogle steder vil mindske b
BENCHMARKING DRIKKEVAND Kontrol af drikkevandskvaliteten En af de vigtigste opgaver et drikkevandsselskab har, er at sikre at vandkvaliteten er i orden. Det gøres løbende ved et stort forebyggende arbejde som baseres på kravet om Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed kaldet DDS. En del af DDS er løbend
BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskabernes energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til omgivelserne, end der indkøbes. Hovedparten af energiforbruget er strøm, som bruges til pumpning af vandet fra
BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: COLOURBOX.DK / P. QVIST Brud på ledningsnettet Drikkevandsselskaberne arbejder hele tiden på at forbedre ledningsnettet for at undgå brud og utætheder, der kan betyde, at borgerne ikke har vand i hanen. Bruddene opgøres i to kategorier: Selvopståede brud på lednings
TEKST: PETER NORDAHN, VERDO Fornyelse af ledningsnettet FORSYNINGSNETTETS FORNYELSESGRAD, 2020 Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet/renoveret sidste år sammenlignet med gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. Der er mange faktorer so
BESTYRELSESARBEJDE TEKST: KLAUS ERIKSEN, JOURNALIST / FOTO: COLOURBOX.DK / PRESSMASTER Kodeks kan hjælpe forsyninger selv på valgnatten Direktør ser det som en anerkendelse af den danske model for forsyninger, at DANVAs kodeks for god selskabsledelse nu er ved at udkomme i en ISO-version. K ommu
BESTYRELSESARBEJDE Kodeks for god selskabsledelse i praksis Vestforsyning tager stilling til hele kodekset. De steder, hvor man ikke følger det, forklarer man, hvorfor man gør noget andet. Vestforsyning arbejder med disse fem bundlinjer: Økonomi Forsyningssikkerhed Klima og Miljø Vækst og Udvikling
BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaberne i DANVA Benchmarking og statistik I 2021 har 89 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De indberettede tal er for 2020. Selskaberne servicerer tilsammen 5,2 mio. mennesker og driver tilsammen 462 renseanlæg, der rens
BENCHMARKING SPILDEVAND FOTO: DANVA Stor variation på de faktiske driftsomkostninger Det koster i gennemsnit 11,03 kr. at transportere og rense 1 m3 solgt vand. Spændet mellem de enkelte selskabers udgifter pr. m3 er relativt stort og afspejler de meget forskellige rammevilkår, som selskaberne dri
BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes kloaknet Kloaknettet fører spildevandet fra borgerne til renseanlægget. Historisk set blev kloaknettet bygget med kun én streng, hvor både spildevand og regnvand løb i samme ledning. Senere skiftede designet til separatkloakerede systemer, der har været det fore
BENCHMARKING SPILDEVAND TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING Fordeling mellem fællesog separatkloakering Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de benchmarkede spildevandsselskaber. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre
SPILDEVAND TEKST: KLAUS ERIKSEN, JOURNALIST VÅDSERVIETTER koster spildevands selskaber millioner FOTO: FORS A/S Vådservietter i toilettet giver selskaberne store problemer. Hos FORS A/S har man kæmpet med de uopløselige klude i årevis. Kampagner mod, at folk smider dem i toilettet, virker kun i
SPILDEVAND Se hvad du må komme i toilettet: www.fors.dk/lokumsaftale www.kun3tingiditlokum.dk er ved at lede mekanisk renset spildevand ud i naturen. Det er forfærdeligt, når det sker. Det kan f.eks. forekomme ved skybrud, som vi efterhånden ser ofte. Hvis der er en prop i systemet, må det tømmes,
SPILDEVAND 80 mio. lige ned i kloakken rist, som filtrerer spildevandet, og meget ofte bliver risten tilstoppet af vådservietterne. Allerede her kan det betyde, at renseanlægget går i overløb, hvis man ikke har mandskab til hele tiden at tømme ristene. Inde på selve renseanlægget bliver det heller
SPILDEVAND Målet er en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 På DANVAs årsmøde i maj 2021 blev årsmødetalen holdt af miljøminister Lea Wermelin, og her blev resultatet af Miljøstyrelsens Paris model offentliggjort. Parismodellen var en undersøgelse, som Miljøstyrelsen gennemførte hos alle drikk
VAND I TAL 2020 SPILDEVAND BENCHMARKING Spildevandsselskabernes energiopgørelser Det er målet, at den danske vandsektor skal være energineutral eller endnu bedre energipositiv, hvilket betyder, at vandsektoren afleverer mere energi til gavn for samfundet, end der indkøbes. Energi er summen af strøm
BENCHMARKING SPILDEVAND XXX Renseanlæggene Renseanlæggene har modsat transportnettet store muligheder for energiproduktion, da renseanlæg over en vis størrelse kan producere energi oftest ved biogasanlæg, som giver el- og varmeproduktion, slamforbrænding eller ved brug af varmepumper, som trækker s
SPILDEVAND TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA Alle kan følge med, når der sker overløb i Billund Selskabet Billund Vand & Energi har lagt deres overløbsdata frit frem på nettet, så alle kan følge med i, hvornår der sker overløb, og hvor store mængder det drejer sig om. T o klik med musen fra
SPILDEVAND XXX Dyk ned i tallene For teoretisk at beregne mængden af næringsstoffer i overløbsvandet har selskabet ganget vandmængden med de forskellige værdier i udlederkravet, hvilket svarer nogenlunde til de foreløbige resultater fra prøveoptageren. Når Billund Vand & Energi har foretaget måling
VAND I TAL 2021 FOTO: COLOURBOX.DK Udledninger fra spildevandsselskaberne Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet fra forbrugerne igennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses inden det ledes til å, sø eller havet. Der er seks overordnede typer a
VAND I TAL 2021 Opgørelse over udledninger til vandmiljøet port, som hedder Punktkilder, som opgør udledningen af næringsstoffer fra renseanlæggene, regnvandet og overløbene fra Udledninger fra renseanlæg selskabernes kloakker. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. UDLEDNINGER AF N
BENCHMARKING SPILDEVAND FOTO: VANDCENTER SYD Stor forskel i vandmængde og belastning Tilløbsfaktoren ind på et renseanlæg er et udtryk for, hvor meget vand der løber ind på renseanlægget , som ikke har været forbrugt hos kunderne. Det ekstra vand er en blanding af regnvand og uvedkommende vand som
BENCHMARKING SPILDEVAND TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING SLAMBEHANDLING, 2020 Slambehandling, 2020 Selskabernes slambehandling SLAMDISPONERING, 2020 Slamdisponering, 2020 Produceret biogas (m3) pr. ton tørstof 0 200 400 600 800 Aalborg Vestforsyning Struer Slagelse-Kor Novaf
SPILDEVAND TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: AARHUS VAND CIRKULÆR ØKONOMI i fremtidens forsyningssektor Der tales og skrives meget om den cirkulære økonomi. Men hvordan kan spildevandsbranchen øge den cirkulære tanke i sit arbejde og dermed bidrage yderligere til den grønne omstilling? Og hv
SPILDEVAND Skal tænke på tværs af sektorer Koblingen til Power2X er også blandt de områder, hvor professor Henrik Wenzel ser et stort potentiale. Den stigende vindenergiproduktion vil udløse stærkt stigende mængder af brint det peger alle scenarier på (bl.a. beregnet af Energinet.dk og Energistyre
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker personer m3/år antal antal dH km 24.635 1.538.474 29 4 19,0
DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab AquaDjurs A/S (Spildevand) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Til
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL TEKST: XXX /FOTO: XXXX FOTO: MADS VOLQUARTZ SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2021 (DATA FOR 2020) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS definition) Renseanlæ
SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2021 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning
Information Vand i tal er udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg E-mail: danva@danva.dk. Tlf.: 7021 0055. Oktober 2021. Vand i tal 2021 kan købes i papirudgave ved henvendelse til DANVA. Vand i tal 2021 kan læses elektronisk via www.danva.dk/vandital2021 eller kan downloades som pdf på