VANDSEKTOREN Vandsektorens gæld forsætter med at stige Lovforslaget om ændring af vandsektorloven har skabt øget fokus på gældsniveauet i vandsektoren. Lovforslaget lægger op til, at der skal indføres en forrentningsramme i selskabernes indtægtsramme. Forrentningsrammen skal skabe incitament til, at finansieringen af investeringer i drikke- og spildevandsselskaberne i højere grad sker gennem optagelse af lån. Når lovforslaget involverer et instrument, der har til formål at øge gælden fremadrettet, er det vigtigt at se tilbage og forholde sig til, hvordan gælden hidtil har udviklet sig. Det fremgår af figuren nedenfor, at vandselskabernes gæld har været støt stigende siden 2010. Vandsektorens samlede gæld var på 40,1 mia. kr. i 2022. Det er værd at bemærke, at gælden stiger hurtigere og hurtigere. I 2022 steg gælden med 4,16 mia. kr., hvilket er tredje år i træk, hvor der er målt den hidtil største stigning i vandsektorens gæld. I opgørelsen af gæld medtages hensættelser ikke. Priser lig omkostninger Vandselskaberne må kun opkræve det, som det koster at levere vand til kunderne. Da der i de enkelte vandselskaber investeres meget i nogle år og mindre i andre år, er lånefinansiering et vigtigt værktøj til at sikre en stabil pris for kunderne. Da anlæg i vandsektoren holder i rigtig mange år, er det vigtigt, at man får fordelt regningen fornuftigt mellem generationerne. Dette sker automatisk, hvis kunderne betaler for det, som det årligt koster at levere vand og aftage spildevand fra dem. Det vil sige de årlige driftsomkostninger, slitage på anlæggene og finansieringsomkostninger. Det kalder man den omkostningsægte pris, og det er noget, vi i Danmark er rigtig gode til at sikre i forhold til udlandet, hvor priserne ofte er subsidieret. Det forventes, at gælden vil forsætte med at stige Hvert år bliver der stillet et generelt krav og et individuelt krav til vandselskabernes indtægtsrammer. Det betyder, at selskaberne løbende får færre indtægter til at dække deres omkostningsbase, altså de omkostninger, der ikke kommer fra nye investeringer. Omvendt viser en analyse, lavet af Copenhagen Economics og NIRAS i 2018, at geninvesteringsbehovet i vandsektoren stiger frem mod år 2050. Vandsektoren er altså på vej ind i en periode, hvor selska- berne skal bruge flere penge til at renovere, samtidig med at selskaberne må opkræve færre penge hos forbrugeren. Der er altså nogle strukturelle forhold, der betyder, at vandselskaberne er tvunget til at øge deres lånefinansiering fremover, og derfor forventes det, at gælden vil fortsætte med at stige. Gældsoptaget stiger, og hvis man forestiller sig, at man ville indkræve gælden på 1 år ved at lægge den på den variable takst, så ville der i 2014 skulle lægges 134 kr./m3 på taksten. I 2022 er dette beløb steget til 213 kr./m3. GÆLD I VANDSEKTOREN MIA. Mia. kr.KR. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Gæld hos Kommunekredit 2016 2017 2018 2019 2020 Resterende gæld jf. regnskab 2021 2022 Restgælden på lån til vandsektoren jf. selskabernes årsregnskaber. Data stammer fra årsregnskabernes balancer for samtlige kommunalt ejede vandselskaber samt TREFOR Vand A/S, Verdo Vand A/S, Rønne Vand A/S, Videbæk Vand A/S og Vildbjerg Vand A/S. I alt 182 CVR-numre. Figuren viser, at en stor del af vandselskabernes gæld er lån ved KommuneKredit. Udover gæld til KommuneKredit, har en række selskaber også gæld ved realkreditinstitutter og banker. Slutteligt er en mindre andel af vandselskabernes samlede gæld den kortfristede gæld, som eksempelvis leverandørgæld, gæld til tilknyttede virksomheder, byggekreditter og flere mindre poster. VAND I TAL 2023 11 VAND I TAL 2023 DANMARK STATISTIK & BENCHMARKING LEDER XXX TEKST: CARL-EMIL LARSEN / FOTO: DANVA Mennesker og miljø får rent vand til lavest mulige priser V andselskaberne har ansvar for effektivt at levere rent vand til mennesker og miljø. Bæredygtighed er selve vandsektorens formål. Til trods for stigende investeringer og det seneste års høj 100 VANDFORBRUG liter vand bruger en person i gennemsnit pr. dag i husholdningen. Udvalgte regler, nationale planer og re former, som har haft indflydelse på prisen og vandforbruget for en familie: 1987: Vandmiljøplan I planen skulle beskytte vandmiljøet - både grundvand og overfladevand. Vandm En halv liter drikkevand tappet fra vandhanen koster Vandprisen varierer over hele landet 3,7 øre Hvad koster vandet?, og hvorfor koster vandet det, det koster?. Det er to gode spørgsmål, som DANVA ofte bliver spurgt om, og som ikke er helt så lette at svare på. Prisen på vand er ikke den samme i VANDPRIS XXX Vandprisen afhænger af en række lokale forhold såsom geologi, geografi, rensekrav og anlæggenes stand. Foto: Colourbox.dk Hvorfor er der forskel på vandprisen? Vandprisen afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Der er mere end 2.500 vandforsyninger og ca. 100 spildevandssel Rabat til stor forbrugere VANDPRIS XXX Hvad består vandprisen af? Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i henholdsvis drikkevandsselskabets andel og spildevandsselskabets andel samt moms og afgifter, der dækker over afgift på ledningsført vand og spildevandsafgift. Drikkevandets andel af vandpri VANDPRIS XXX FNs Udviklingsprogram (UNDP) anbefaler, at maks. 3 % af bruttoindkomsten for en husstand må anvendes til rent drikkevand og maks. 5 % af bruttoindkomsten må anvendes til den samlede udgift for drikkevand og spildevand. I 2021 var en dansk husstands gennemsnitlige bruttoindkomst ifølge VANDSEKTOREN TEKST: XXX / ILLUSTRATION: JTO, THOMAS SØRENSEN OG MADS VOLQUARTZ, DANVA DEN DANSKE VANDSEKTOR Alt drikkevand i Danmark er baseret på grundvand, med undtagelse af et lille afsaltningsanlæg på Christiansø. Strukturen i den danske vandsektor er decentral og består af ca. 2.600 vandværke VANDSEKTOREN FOTO: JESPER BLÆSILD FOR NOVAFOS Økonomisk regulering Drikkevandssektoren: Antal vandværker2: ca. 2.600 Samlet distributionsnet4: ca. 60.000 km Solgt drikkevand til kunderne4: ca. 305 mio. m3 Indvundne vandmængder2: Almene vandværker: 367 mio. m3 Erhvervsvanding: 282 mio. m3 Virk VANDSEKTOREN TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA OMSTRIDT LOVFORSLAG UDSKUDT IGEN DANVAs næstformand, Ellen Trane Nørby, håber, at udskydelsen af dele af vandsektorloven giver bedre muligheder for at spille ind med løsninger og kvalificere lovforslaget. E n revision af vandsektorloven har været VANDSEKTOREN Vandsektorens gæld forsætter med at stige Lovforslaget om ændring af vandsektorloven har skabt øget fokus på gældsniveauet i vandsektoren. Lovforslaget lægger op til, at der skal indføres en forrentningsramme i selskabernes indtægtsramme. Forrentningsrammen skal skabe incitament til, a FOTO: FREDERICIA SPILDEVAND OG ENERGI VANDSEKTOREN XXX Udvikling i økonomien Danske vand- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler, der reguleres for at efterligne konkurrenceforhold. Samtlige selskaber med en vandmængde over 200.000 m3 årligt samt kommunalt ejede vandselskaber bliver regule VANDSEKTOREN XXX Påvirkelige omkostninger (FATO) Drikkevand Mio. Kr. 2.500 Samlede påvirkelige omkostninger (FATO), er de omkostninger som selskaberne bliver benchmarket på i Forsyningssekretariatets TOTEX-benchmarking. Afskrivningerne for drikkevandselskaber i 2020 og 2021, kendes ikke før at For VANDSEKTOREN TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA Et stort skridt for vores troværdighed Nyt EU-direktiv stiller krav om bæredygtighedsrapportering. Direktør i Novafos og formand i DANVA, Carsten Nystrup, mener, at vandselskaberne får glæde af den øgede gennemsigtighed, som direktivet bringer med VANDSEKTOREN CSRD EU TAKSONOMI Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der har til formål at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering og sidestille det med finansiel regnskabsaflæggelse. Målet er, at virksomhederne fremlægger relevante informationer om milj VANDRESSOURCEN TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: COLOURBOX.DK En grundvandspark kort fortalt En grundvandspark er et sammenhængende område, hvor grundvandet er beskyttet imod forurening i et omfang, der skaber grundlag for, at produktion af drikkevand, baseret på rent grundvand, kan opretholdes VANDRESSOURCEN FORDELING AF AREAL ANVENDELSEN I DANMARK Danmarks samlede areal er 4.295.200 ha. Som overordnet fordeler sig på: 1 % Andre kunstige overflader 2 % Ikke p roduktionsskov 2 % Ikke klassificeret 3 % Søer og vandløb 5 % Veje og lign. 8 % Bygninger 9 % Heder og anden VANDRESSOURCEN Vandressourceopgørelse De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udgav i august 2023 en vandressourceopgørelse. Opgørelsen indeholder et overordnet estimat af den tilgængelige grundvandsressource på landsplan samt regionalt niveau. Figurerne fra GEUS viser TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: MARIAGERFJORD VAND VAND I TAL 2023 Søren møder personligt op hos berørte lodsejere Når det kommer til frivillige aftaler om beskyttelse af boringsnære områder, er den gode dialog med landmænd og andre lodsejere altafgørende, lyder erfaringen fra Mariagerfjord V BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVANDSSELSKABER i DANVA Benchmarking og Statistik I 2023 har 76 drikkevandsselskaber indberettet data fra 2022 til DANVA Benchmarking og Statistik. Selskaberne har tilsammen mere end 1.929 vandindvindingsboringer fordelt på 141 kildepladser, 255 vandværker og 32.859 km BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2022 De faktiske driftsudgifter stiger lidt % importeret vand 0% FOTO: PROVAS Drikkevandsselskabernes faktiske driftsomkostninger (FADO) er underlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer og de indgår i sammenligningen af sels BENCHMARKING DRIKKEVAND Kontrol af drikkevandskvaliteten En af de vigtigste opgaver, et drikkevandsselskab har, er at sikre, at vandkvaliteten i det leverede vand er i orden. Dette gøres løbende ved overvågning, forbedringer af ledningsnettet og ved et stort forebyggende kontrolarbejde, som baseres BENCHMARKING DRIKKEVAND Der er styr på vandtabet De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved, at de har godt styr på deres vandtab, og at det generelt er lavt sammenlignet med omverdenen. For de 50-52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 12 år, har der været BENCHMARKING DRIKKEVAND VANDTAB, 2022 Specifikt vandtab, m3/km/døgn 0 Vandselskaberne leverede i 2022 det laveste vandtab nogensinde, og året følger således den udvikling, der har stået på siden 2011. Foto: Aarhus Vand Drikkevandsselskabernes vandtab Opgørelsen af drikkevandsselskabernes vandtab BENCHMARKING DRIKKEVAND INFRASTRUKTURLÆKAGEINDEKS (ILI), 2022 Provas Svendborg Hjørring Kalundborg Skive Bornholm Arwos Aarhus Vand Assens Herning Morsø Næstved Thisted Verdo Skanderborg Struer VCS Frederikshavn Lolland Halsnæs TREFOR Vand A/S DIN Vand Tønder Aalborg Vand Ringsted Fors Roskilde For BENCHMARKING DRIKKEVAND Opgørelsesmetoden er svær og skal tages med forbehold, da den stiller store krav til selskabernes løbende registreringer af lukninger, tidsperioder og opgørelse af berørte adresser, detaljeringsgraden af deres ledningsregistreringsdatabaser samt instruktion af involverede med BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: COLOURBOX.DK TEKST: PETER NORDAHN, VERDO BRUDFREKVENS PÅ LEDNINGSNETTET, 2022 gns. alder, år 0 Brud på ledningsnettet Hovedparten af ledningsnettet, som ejes af vandselskabet, kaldes hoved-, forsynings- og stikledninger. De sidste meter fra skel og ind til vandmåler BENCHMARKING DRIKKEVAND Fornyelse af ledningsnettet Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet/renoveret sidste år samt gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. Opgørelsen omfatter ikke etablering af nye ledninger. Der er mange faktorer som e BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskabernes energiopgørelser DRIKKEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG BRUTTOENERGIFORBRUG, 2022 Hovedparten af drikkevandselskabernes energiforbrug er strøm, som bruges til oppumpning af vand fra vandindvindingsboringer, ind igennem vandværkerne og via udpumpningspump VAND I TAL 2023 TEKS: SARA ELSVOR, KLAR FORSYNING / FOTO: KLAR FORSYNING Fakta Selve implementeringen har kostet 1,5 - 2 mio. kr. Dette dækker certificeringsomkostninger og intern tid, herunder projektansættelse af en projektleder i en 2-årig periode til at drive processen. De årlige direkte dri VAND I TAL 2023 at tilgå for alle, valgte vi at integrere systemet via vores nye intranet, Relesys. Det er udviklet til at være tilgængeligt via mobilen, og det betyder, at også vores driftsfolk nu har let ved at tilgå systemet - også når de står ude i marken og har behov for at tilgå en vejledning TEKST: KARIN SVENNEVIG HYLDIG Arbejdsulykker forebygges med god ledelseskultur Ikke med statistik Sikkerhedsledere foretrækker, at medarbejdere føler sig trygge ved at gå til deres leder med bekymringer og småskader fremfor urealistisk målsætning om nul arbejdsulykker. M FOTO: KARIN SVENNEVIG HY VAND I TAL 2023 Selv om medarbejderen måske bliver sur på sig selv og fristes til at slå det hen, har det stor værdi for forebyggelsen at få registreret alle småulykkerne. Næste gang går det måske rigtig galt. Det er vores medarbejdere heldigvis blevet mere opmærksomme på, siger sikkerhedslederen. VANDSEKTOREN I 2015 skrev FNs 195 medlemslande under på den historiske Parisaftalen, og dermed forpligtede de sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser og modvirke global opvarmning. Med aftalen forpligtede hvert land sig juridisk til at fremlægge en plan for, hvordan der nationalt bliver ar VANDSEKTOREN SPILDEVAND RENSNING OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI INTERN VARME/ENERGI EKSTERN BIOMASSE EKSTERN VARME Energistrømme for et renseanlæg. For drikkevand og transport nettet er det samme figur, dog uden de 2 nederste biomasse p FOTO: VEJLE SPILDEVAND BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaber i DANVA Benchmarking og statistik I 2023 har 91 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De indberettede tal er for 2022. Selskaberne servicerer tilsammen mere end 5,49 mio. mennesker og driver ti BENCHMARKING SPILDEVAND Driftsomkostningerne stiger lidt FOTO: MADS VOLQUARTZ De faktiske driftsudgifter er underlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet i OPEX-beregningen. De faktiske driftsomkostninger er ekskl. mom BENCHMARKING SPILDEVAND AREALFORDELING MELLEM FÆLLES- OG SEPARATKLOAKERING, 2022 Selskabernes kloaknet gns. alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Frederiksberg Novafos Gen Novafos Gla Bornholm Novafos Rud Glostrup Tårnby Novafos Hør Hillerød Brønderslev Billund Næstved Helsingør S Fordeling mellem fællesog separatkloakering BENCHMARKING SPILDEVAND Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de spildevandsselskaber, der indgår i benchmarkingen. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre hovedsagelig har adskilt spildev FOTO: COLOURBOX.DK VAND I TAL 2023 Spildevandsselskabernes udledninger til vandmiljøet Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet væk fra forbrugerne gennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses, inden det ledes til å, sø eller hav. I denne proces e TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING VAND I TAL 2023 Opgørelse over udledninger til vandmiljøet Det er Miljøstyrelsen, der står for opgørelse af spildevandsselskabernes udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet via udledningerne fra det rensede spildevand, overløb fra fælleskloak og BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes energiopgørelser Spildevandsselskabernes energiforbrug opdeles i henholdsvis bruttoog nettoenergiforbrug på transportnettet og på selskabets samlede antal renseanlæg. Dette er gjort for at kunne udarbejde et hensigtsmæssigt, sammenligneligt nøgletal s BENCHMARKING SPILDEVAND Strømforbrug til spilde vandshåndteringen Spildevandsselskaberne køber i gennemsnit elektricitet svarende til 1,36 kWh/m3 solgt vand hos kunden fordelt på 0,33 kWh til transporten til renseanlægget og 1,03 kWh på rensningen. Fratrækkes selskabernes egenproducerede, solgte el BENCHMARKING SPILDEVAND Renseanlæggenes opland er meget forskelligt Renseanlæg belastes forskelligt, da størrelsen, andelen af separatkloakering og mængden af uvedkommende vand har stor betydning for tilløbsvandmængderne, og beboerne i oplandet kan have stor betydning for hvor koncentreret spildeva BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes slambehandling SLAMDISPONERING, 2022 SLAMBEHANDLING, 2022 Produceret biogas (m3) pr. ton tørstof 0 200 400 600 800 Aarhus Vand Aalborg Vestforsyning Novafos Fur Novafos Mål NFS A/S Mølleåværket Mariagerfj. KLAR Køge Hillerød Fredericia BIOFOS SCA BIOFOS L DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS-definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger personer m3/år DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS-definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger perso DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL TEKST: XXX /FOTO: XXXX SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsv SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning Vand i tal 2023 er udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg E-mail: danva@danva.dk. Tlf.: 7021 0055. September 2022. Vand i tal 2023 kan købes i papirudgave ved henvendelse til DANVA. Vand i tal 2023 kan læses elektronisk via www.danva.dk/vandital2023 eller kan downloades som pdf på www.d