TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: MARIAGERFJORD VAND VAND I TAL 2023 Søren møder personligt op hos berørte lodsejere Når det kommer til frivillige aftaler om beskyttelse af boringsnære områder, er den gode dialog med landmænd og andre lodsejere altafgørende, lyder erfaringen fra Mariagerfjord Vand, hvor man er ved at få de sidste aftaler på plads. D er er ikke megen tøven hos Søren Erikstrup, direktør i Mariagerfjord Vand, når han skal udpege den største udfordring ved at indgå aftaler med lodsejere om at droppe pesticiderne inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO): Det største arbejde er helt klart at få en god dialog med lodsejeren. Og det er sværest med de lodsejere, som lever af at dyrke jorden, siger Søren Erikstrup. For at fremme dialogen har man i Mariagerfjord Vand prioriteret, at direktøren personligt møder op hos lodsejerne. Vi mener, det er så stor en ting, at jeg som direktør skal være fuldt involveret. Det er også noget, som bestyrelsen løbende har været inde over. Vi ligger jo i en stor landbrugskommune, hvor man helst ikke vil lave nogle unødige pålæg til landmændene. Men BNBO er nødvendigt, og derfor er det vigtigt at få en god dialog, fortæller direktøren. Det er bestemt ikke alle lodsejere, som er lige begejstrede ved tanken om, at de på et givent areal ikke længere må bruge pesticider. Og det har direktøren forståelse for. Det er jo et indgreb, som skal begrundes ordentligt. Og derfor er vigtigt, at vi som forsyning viser, at vi tager det seriøst og ikke bare sender en stikirenddreng ud til lodsejerne, forklarer Søren Erikstrup. Sidste aftaler på vej i hus Ifølge direktøren kan lodsejerne godt forstå, at vandselskabet vil sikre rent vand i hanerne. Men at det lige præcis skal gå ud over dem, har de sværere ved at se. Der er ikke nogen lodsejere, der har klappet i hænderne. Overhovedet ikke. For de to største lodsejere er det faktisk et ret stort indgreb i deres drift og areal. Tilbage i 90erne og 00erne lavede vi boringer under landbrugsjord, fordi det var der, vi kunne finde rent vand. Vi måtte jo sløjfe boringerne inde i byen, fordi de var blevet forurenet. Så når vi nu kommer 20-30 år efter og siger, at landmændene ikke længere må bruge de områder af deres jord, kan det godt være svært at forstå for landmanden, siger direktøren. Det er dog lykkedes Mariagerfjord Vand at nå til enighed med alle de berørte lodsejere ved det største vandværk. Inden udgangen af 2023 forventes de sidste tre frivillige aftaler at være kommet på plads med underskrift og det hele for det næststørste vandværk. Det betyder, at 37 hektar BNBO bliver beskyttet mod pesticider, og de i alt otte lodsejere modtager en kompensation. Det har også været et vigtigt element i aftalerne, at man har udformet BNBOerne på en måde, som tager hensyn til, at arealet udenom skal kunne dyrkes på en effektiv måde. Vi har lavet arealerne lidt større end de egentlige BNBOer for at kunne lave en regulær firkant, som nemmere indgår i driften af marken. Der var også en lodsejer, som foreslog markeringspæle rundt om BNBOen, hvilket er en god idé. Det vil vi også tilbyde de andre lodsejere, lyder det fra direktøren. Nul pesticider er ingen garanti Med de sidste underskrifter på plads er selskabet i mål med den del af grundvandsbeskyttelsen, som drejer sig om BNBO. Og som det ser ud lige nu, kommer der ikke øvrige tiltag. Der er nemlig aldrig fundet pesticider i vandet, selv om indvindingsoplandet mestendels findes under langbrugsjord. Søren Erikstrup giver områdets geologi æren for det rene grundvand, som også er meget lav med nitratindholdet. Mariagerfjord Vand har etableret boringer i en høj kvalitet, hvor vi tager vandet ind mindst 70 meter under overfladen, hvor det ligger velbeskyttet under et tykt lerlag. Måske har vi været ekstremt heldige, men der er ikke noget, der tyder på, at der kommer pesticider ned i vandet, og vi har aldrig oplevet at have et pesticid over detektionsgrænsen. Men der er jo ingen garanti for, at det holder, siger Søren Erikstrup. Som en ekstra sikkerhed kigger man da også på et skovområde, når der i den nærmeste fremtid skal etableres to nye boringer som en udvidelse af selskabets ene vandværk. Det skal øge kapaciteten med 500.000 m3 vand om året. Og fordi placeringen er i et skovområde, hvor der ikke benyttes pesticider, er BNBO-kravet automatisk opfyldt. Både myndigheder og lodsejer har givet grønt lys for boringerne, som skal laves i efteråret 2023. VAND I TAL 2023 19 VAND I TAL 2023 DANMARK STATISTIK & BENCHMARKING LEDER XXX TEKST: CARL-EMIL LARSEN / FOTO: DANVA Mennesker og miljø får rent vand til lavest mulige priser V andselskaberne har ansvar for effektivt at levere rent vand til mennesker og miljø. Bæredygtighed er selve vandsektorens formål. Til trods for stigende investeringer og det seneste års høj 100 VANDFORBRUG liter vand bruger en person i gennemsnit pr. dag i husholdningen. Udvalgte regler, nationale planer og re former, som har haft indflydelse på prisen og vandforbruget for en familie: 1987: Vandmiljøplan I planen skulle beskytte vandmiljøet - både grundvand og overfladevand. Vandm En halv liter drikkevand tappet fra vandhanen koster Vandprisen varierer over hele landet 3,7 øre Hvad koster vandet?, og hvorfor koster vandet det, det koster?. Det er to gode spørgsmål, som DANVA ofte bliver spurgt om, og som ikke er helt så lette at svare på. Prisen på vand er ikke den samme i VANDPRIS XXX Vandprisen afhænger af en række lokale forhold såsom geologi, geografi, rensekrav og anlæggenes stand. Foto: Colourbox.dk Hvorfor er der forskel på vandprisen? Vandprisen afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Der er mere end 2.500 vandforsyninger og ca. 100 spildevandssel Rabat til stor forbrugere VANDPRIS XXX Hvad består vandprisen af? Den gennemsnitlige vandpris kan opdeles i henholdsvis drikkevandsselskabets andel og spildevandsselskabets andel samt moms og afgifter, der dækker over afgift på ledningsført vand og spildevandsafgift. Drikkevandets andel af vandpri VANDPRIS XXX FNs Udviklingsprogram (UNDP) anbefaler, at maks. 3 % af bruttoindkomsten for en husstand må anvendes til rent drikkevand og maks. 5 % af bruttoindkomsten må anvendes til den samlede udgift for drikkevand og spildevand. I 2021 var en dansk husstands gennemsnitlige bruttoindkomst ifølge VANDSEKTOREN TEKST: XXX / ILLUSTRATION: JTO, THOMAS SØRENSEN OG MADS VOLQUARTZ, DANVA DEN DANSKE VANDSEKTOR Alt drikkevand i Danmark er baseret på grundvand, med undtagelse af et lille afsaltningsanlæg på Christiansø. Strukturen i den danske vandsektor er decentral og består af ca. 2.600 vandværke VANDSEKTOREN FOTO: JESPER BLÆSILD FOR NOVAFOS Økonomisk regulering Drikkevandssektoren: Antal vandværker2: ca. 2.600 Samlet distributionsnet4: ca. 60.000 km Solgt drikkevand til kunderne4: ca. 305 mio. m3 Indvundne vandmængder2: Almene vandværker: 367 mio. m3 Erhvervsvanding: 282 mio. m3 Virk VANDSEKTOREN TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA OMSTRIDT LOVFORSLAG UDSKUDT IGEN DANVAs næstformand, Ellen Trane Nørby, håber, at udskydelsen af dele af vandsektorloven giver bedre muligheder for at spille ind med løsninger og kvalificere lovforslaget. E n revision af vandsektorloven har været VANDSEKTOREN Vandsektorens gæld forsætter med at stige Lovforslaget om ændring af vandsektorloven har skabt øget fokus på gældsniveauet i vandsektoren. Lovforslaget lægger op til, at der skal indføres en forrentningsramme i selskabernes indtægtsramme. Forrentningsrammen skal skabe incitament til, a FOTO: FREDERICIA SPILDEVAND OG ENERGI VANDSEKTOREN XXX Udvikling i økonomien Danske vand- og spildevandsselskaber er naturlige monopoler, der reguleres for at efterligne konkurrenceforhold. Samtlige selskaber med en vandmængde over 200.000 m3 årligt samt kommunalt ejede vandselskaber bliver regule VANDSEKTOREN XXX Påvirkelige omkostninger (FATO) Drikkevand Mio. Kr. 2.500 Samlede påvirkelige omkostninger (FATO), er de omkostninger som selskaberne bliver benchmarket på i Forsyningssekretariatets TOTEX-benchmarking. Afskrivningerne for drikkevandselskaber i 2020 og 2021, kendes ikke før at For VANDSEKTOREN TEKST OG FOTO: MADS VOLQUARTZ, DANVA Et stort skridt for vores troværdighed Nyt EU-direktiv stiller krav om bæredygtighedsrapportering. Direktør i Novafos og formand i DANVA, Carsten Nystrup, mener, at vandselskaberne får glæde af den øgede gennemsigtighed, som direktivet bringer med VANDSEKTOREN CSRD EU TAKSONOMI Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et EU-direktiv, der har til formål at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering og sidestille det med finansiel regnskabsaflæggelse. Målet er, at virksomhederne fremlægger relevante informationer om milj VANDRESSOURCEN TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: COLOURBOX.DK En grundvandspark kort fortalt En grundvandspark er et sammenhængende område, hvor grundvandet er beskyttet imod forurening i et omfang, der skaber grundlag for, at produktion af drikkevand, baseret på rent grundvand, kan opretholdes VANDRESSOURCEN FORDELING AF AREAL ANVENDELSEN I DANMARK Danmarks samlede areal er 4.295.200 ha. Som overordnet fordeler sig på: 1 % Andre kunstige overflader 2 % Ikke p roduktionsskov 2 % Ikke klassificeret 3 % Søer og vandløb 5 % Veje og lign. 8 % Bygninger 9 % Heder og anden VANDRESSOURCEN Vandressourceopgørelse De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) udgav i august 2023 en vandressourceopgørelse. Opgørelsen indeholder et overordnet estimat af den tilgængelige grundvandsressource på landsplan samt regionalt niveau. Figurerne fra GEUS viser TEKST: MADS VOLQUARTZ, DANVA / FOTO: MARIAGERFJORD VAND VAND I TAL 2023 Søren møder personligt op hos berørte lodsejere Når det kommer til frivillige aftaler om beskyttelse af boringsnære områder, er den gode dialog med landmænd og andre lodsejere altafgørende, lyder erfaringen fra Mariagerfjord V BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVANDSSELSKABER i DANVA Benchmarking og Statistik I 2023 har 76 drikkevandsselskaber indberettet data fra 2022 til DANVA Benchmarking og Statistik. Selskaberne har tilsammen mere end 1.929 vandindvindingsboringer fordelt på 141 kildepladser, 255 vandværker og 32.859 km BENCHMARKING DRIKKEVAND DRIKKEVAND FAKTISKE DRIFTSOMKOSTNINGER, 2022 De faktiske driftsudgifter stiger lidt % importeret vand 0% FOTO: PROVAS Drikkevandsselskabernes faktiske driftsomkostninger (FADO) er underlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer og de indgår i sammenligningen af sels BENCHMARKING DRIKKEVAND Kontrol af drikkevandskvaliteten En af de vigtigste opgaver, et drikkevandsselskab har, er at sikre, at vandkvaliteten i det leverede vand er i orden. Dette gøres løbende ved overvågning, forbedringer af ledningsnettet og ved et stort forebyggende kontrolarbejde, som baseres BENCHMARKING DRIKKEVAND Der er styr på vandtabet De danske drikkevandsselskaber er kendetegnet ved, at de har godt styr på deres vandtab, og at det generelt er lavt sammenlignet med omverdenen. For de 50-52 drikkevandsselskaber, der har deltaget i DANVA Benchmarking de seneste 12 år, har der været BENCHMARKING DRIKKEVAND VANDTAB, 2022 Specifikt vandtab, m3/km/døgn 0 Vandselskaberne leverede i 2022 det laveste vandtab nogensinde, og året følger således den udvikling, der har stået på siden 2011. Foto: Aarhus Vand Drikkevandsselskabernes vandtab Opgørelsen af drikkevandsselskabernes vandtab BENCHMARKING DRIKKEVAND INFRASTRUKTURLÆKAGEINDEKS (ILI), 2022 Provas Svendborg Hjørring Kalundborg Skive Bornholm Arwos Aarhus Vand Assens Herning Morsø Næstved Thisted Verdo Skanderborg Struer VCS Frederikshavn Lolland Halsnæs TREFOR Vand A/S DIN Vand Tønder Aalborg Vand Ringsted Fors Roskilde For BENCHMARKING DRIKKEVAND Opgørelsesmetoden er svær og skal tages med forbehold, da den stiller store krav til selskabernes løbende registreringer af lukninger, tidsperioder og opgørelse af berørte adresser, detaljeringsgraden af deres ledningsregistreringsdatabaser samt instruktion af involverede med BENCHMARKING DRIKKEVAND FOTO: COLOURBOX.DK TEKST: PETER NORDAHN, VERDO BRUDFREKVENS PÅ LEDNINGSNETTET, 2022 gns. alder, år 0 Brud på ledningsnettet Hovedparten af ledningsnettet, som ejes af vandselskabet, kaldes hoved-, forsynings- og stikledninger. De sidste meter fra skel og ind til vandmåler BENCHMARKING DRIKKEVAND Fornyelse af ledningsnettet Ledningsnettets fornyelsesgrad viser, hvor stor en procentdel af ledningsnettet, der er udskiftet/renoveret sidste år samt gennemsnittet pr. år for de seneste 10 år. Opgørelsen omfatter ikke etablering af nye ledninger. Der er mange faktorer som e BENCHMARKING DRIKKEVAND Drikkevandsselskabernes energiopgørelser DRIKKEVANDSSELSKABERNES NETTO- OG BRUTTOENERGIFORBRUG, 2022 Hovedparten af drikkevandselskabernes energiforbrug er strøm, som bruges til oppumpning af vand fra vandindvindingsboringer, ind igennem vandværkerne og via udpumpningspump VAND I TAL 2023 TEKS: SARA ELSVOR, KLAR FORSYNING / FOTO: KLAR FORSYNING Fakta Selve implementeringen har kostet 1,5 - 2 mio. kr. Dette dækker certificeringsomkostninger og intern tid, herunder projektansættelse af en projektleder i en 2-årig periode til at drive processen. De årlige direkte dri VAND I TAL 2023 at tilgå for alle, valgte vi at integrere systemet via vores nye intranet, Relesys. Det er udviklet til at være tilgængeligt via mobilen, og det betyder, at også vores driftsfolk nu har let ved at tilgå systemet - også når de står ude i marken og har behov for at tilgå en vejledning TEKST: KARIN SVENNEVIG HYLDIG Arbejdsulykker forebygges med god ledelseskultur Ikke med statistik Sikkerhedsledere foretrækker, at medarbejdere føler sig trygge ved at gå til deres leder med bekymringer og småskader fremfor urealistisk målsætning om nul arbejdsulykker. M FOTO: KARIN SVENNEVIG HY VAND I TAL 2023 Selv om medarbejderen måske bliver sur på sig selv og fristes til at slå det hen, har det stor værdi for forebyggelsen at få registreret alle småulykkerne. Næste gang går det måske rigtig galt. Det er vores medarbejdere heldigvis blevet mere opmærksomme på, siger sikkerhedslederen. VANDSEKTOREN I 2015 skrev FNs 195 medlemslande under på den historiske Parisaftalen, og dermed forpligtede de sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser og modvirke global opvarmning. Med aftalen forpligtede hvert land sig juridisk til at fremlægge en plan for, hvordan der nationalt bliver ar VANDSEKTOREN SPILDEVAND RENSNING OVERORDNET NIVEAU KØBT EL KØBT VARME /ENERGI INTERN EL SOLGT EL SOLGT VARME /ENERGI INTERN VARME/ENERGI EKSTERN BIOMASSE EKSTERN VARME Energistrømme for et renseanlæg. For drikkevand og transport nettet er det samme figur, dog uden de 2 nederste biomasse p FOTO: VEJLE SPILDEVAND BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskaber i DANVA Benchmarking og statistik I 2023 har 91 spildevandsselskaber indberettet data til DANVA Benchmarking og Statistik. De indberettede tal er for 2022. Selskaberne servicerer tilsammen mere end 5,49 mio. mennesker og driver ti BENCHMARKING SPILDEVAND Driftsomkostningerne stiger lidt FOTO: MADS VOLQUARTZ De faktiske driftsudgifter er underlagt vandsektorlovens krav om effektiviseringer, og de danner grundlag for sammenligningen af selskabernes effektivitet i OPEX-beregningen. De faktiske driftsomkostninger er ekskl. mom BENCHMARKING SPILDEVAND AREALFORDELING MELLEM FÆLLES- OG SEPARATKLOAKERING, 2022 Selskabernes kloaknet gns. alder, år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Frederiksberg Novafos Gen Novafos Gla Bornholm Novafos Rud Glostrup Tårnby Novafos Hør Hillerød Brønderslev Billund Næstved Helsingør S Fordeling mellem fællesog separatkloakering BENCHMARKING SPILDEVAND Der er meget stor forskel på graden af separatkloakering blandt de spildevandsselskaber, der indgår i benchmarkingen. Nogle selskaber har næsten kun fælleskloakerede spildevandssystemer, mens andre hovedsagelig har adskilt spildev FOTO: COLOURBOX.DK VAND I TAL 2023 Spildevandsselskabernes udledninger til vandmiljøet Spildevandsselskabernes overordnede opgave er at føre spildevandet væk fra forbrugerne gennem kloaknettet og ind på renseanlæggene, hvor spildevandet renses, inden det ledes til å, sø eller hav. I denne proces e TEKST: MIRIAM FEILBERG, DANVA FOTO: BLUEKOLDING VAND I TAL 2023 Opgørelse over udledninger til vandmiljøet Det er Miljøstyrelsen, der står for opgørelse af spildevandsselskabernes udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet via udledningerne fra det rensede spildevand, overløb fra fælleskloak og BENCHMARKING SPILDEVAND Spildevandsselskabernes energiopgørelser Spildevandsselskabernes energiforbrug opdeles i henholdsvis bruttoog nettoenergiforbrug på transportnettet og på selskabets samlede antal renseanlæg. Dette er gjort for at kunne udarbejde et hensigtsmæssigt, sammenligneligt nøgletal s BENCHMARKING SPILDEVAND Strømforbrug til spilde vandshåndteringen Spildevandsselskaberne køber i gennemsnit elektricitet svarende til 1,36 kWh/m3 solgt vand hos kunden fordelt på 0,33 kWh til transporten til renseanlægget og 1,03 kWh på rensningen. Fratrækkes selskabernes egenproducerede, solgte el BENCHMARKING SPILDEVAND Renseanlæggenes opland er meget forskelligt Renseanlæg belastes forskelligt, da størrelsen, andelen af separatkloakering og mængden af uvedkommende vand har stor betydning for tilløbsvandmængderne, og beboerne i oplandet kan have stor betydning for hvor koncentreret spildeva BENCHMARKING SPILDEVAND Selskabernes slambehandling SLAMDISPONERING, 2022 SLAMBEHANDLING, 2022 Produceret biogas (m3) pr. ton tørstof 0 200 400 600 800 Aarhus Vand Aalborg Vestforsyning Novafos Fur Novafos Mål NFS A/S Mølleåværket Mariagerfj. KLAR Køge Hillerød Fredericia BIOFOS SCA BIOFOS L DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS-definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger personer m3/år DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL DRIKKEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Samlet solgt vandmængde (FS-definition) Boringer (Vand indvinding) Vandværker Hårdhed i udpumpet vand Forsyningsledninger perso DRIKKEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for produktion, distribution, kundehåndtering og generel adm. ift. deb. vandmængde Driftsomkostninger vedr. produktion ift. udpumpet egenproduceret vandmængde fra egne vær SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsvandmængde til renseanlæ SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL TEKST: XXX /FOTO: XXXX SPILDVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I BENCHMARKING OG STATISTIK 2023 (DATA FOR 2022) Selskab STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (Spildevand og regnvand) Debiteret vandmængde (FS-definition) Renseanlæg over 30 PE Tilløbsv SPILDEVAND: STAMDATA OG NØGLETAL PROCESBENCHMARKING (OVERORDNEDE NØGLETAL) TAKSTER 2023 (Trin 1) Faktiske driftsomkostninger for transport, rensning og kundehåndtering ift. debiteret vandmængde Driftsomkostninger vedr. transport ift. debiteret vandmængde i kloaksystemets opland Driftsomkostning Vand i tal 2023 er udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg E-mail: danva@danva.dk. Tlf.: 7021 0055. September 2022. Vand i tal 2023 kan købes i papirudgave ved henvendelse til DANVA. Vand i tal 2023 kan læses elektronisk via www.danva.dk/vandital2023 eller kan downloades som pdf på www.d