4
I Uge 25 I Juni 2026
Broen står klar, men må ikke tages i brug:
- Det gør ondt at se på
Brede: Ny bro over Mølleåen må ikke bruges. Det frustrerer Erik Trolle,
der ugentligt må tage en omvej.
Af Natasha Jahanshahi
natasha.jahanshahi@sn.dk
78-årige Erik Trolle gør, hvad
han kan for at holde kroppen
i gang. Hver dag går han omkring fem kilometer i de
grønne områder omkring
Sorgenfri og Lyngby-Taarbæk, hvor han bor. Men i flere måneder har hans faste rute været brudt.
I december stod en splinterny træbro over Mølleåen,
bag Teknikerbyen, klar. Broen skulle forbinde Brede og
Ørholm og gøre det nemt
for gående at krydse åen
midt i det populære naturområde.
Men sådan er det ikke gået.
Gået i stå?
Broen står der sådan set.
Men den er hegnet ind, og i
dag bliver man mødt af et
skilt, der forklarer, at broen
ikke må benyttes.
- Vi har nu ventet i fem
måneder på, at broen genåbner, og jeg frygter, at der kan
gå lang tid endnu, siger Erik
Trolle.
For Erik Trolle betyder det
helt konkret, at han skal gå
en omvej for at komme over
på den anden side af Mølleåen.
Og selvom det er irriterende, så er Erik Trolle mest af
alt forundret over, hvorfor
Den nybyggede bro erstatter en tidligere bro, der blev benyttet af omkring 152 mennesker om dagen. Foto: Natasha Jahanshahi
projektet tilsyneladende stå
stille.
Mangler dokumentation
Den nye bro skal erstatte en
gammel bro, som Natursty-
relsen rev ned sidste år, fordi
den var i dårlig stand. Man
anslår, at broen blev brugt af
152 personer dagligt eller
omkring 50.000 gange om
året.
Naturstyrelsen ville ikke
kaste penge i en ny bro, hvorfor de to kommuner Rudersdal og Lyngby-Taarbæk gik
sammen om projektet at få
bygget en ny bro.
Tilbage i marts meldte de
to kommuner så ud, at projektet er forsinket. Årsagen
var, at "manglende forhold i
den tekniske dokumentation og beregninger" gør, at
broen ikke kan godkendes
til brug.
Hviler på metalpæle
Tager man et nærmere kig på
broen, kan man se, at den
hviler på metalpæle. Noget,
der undrer Erik Trolle meget.
- Jeg kan da ikke lade være med at tænke, om man slet
ikke har lavet et fundament,
siger han.
Erik Trolle står tilbage
med en følelse af, at det hele
er gået i stå, og han mangler
svar på følgende spørgsmål;
hvornår kan man forvente, at
broen bliver farbar?
- Hvad er gået galt? Det
gør simpelthen ondt at se på,
siger han.
Dato fortsat ukendt
Før broen kan åbnes for offentlig færdsel, skal det dokumenteres, at både konstruktionen og udførelsen
lever op til de stillede krav.
Sådan lyder det i et skriftligt svar fra Lyngby-Taarbæk
Kommune.
- Den nødvendige dokumentation har kommunen
desværre endnu ikke modtaget i en tilstrækkelig form, og
kommunerne kan derfor ikke
på nuværende tidspunkt
godkende, at broen åbnes,
skriver Maja Arp, der er afdelingschef ved Center for Arealer og Ejendomme i kommunen.
Der er ikke tale om, at
broen blot mangler en endelig godkendelse af formelle
forhold, forklarer hun.
Det skal også dokumenteres, at broen kan håndtere
de forventede belastninger,
og at de valgte materialer og
løsninger er egnede til de
påvirkninger, broen vil blive
udsat for. Og det er altså dokumentation, de to kommuner endnu ikke har modtaget.
Det er derfor fortsat ikke muligt for kommunen
at komme med en dato for,
hvornår man kan forvente, at broen kan tages i
brug.
- Vi beklager situationen
og arbejder målrettet for, at
broen ved Teknikerbyen hurtigst muligt kan åbnes for offentlig færdsel, skriver Maja
Arp.
I forhold til eventuelle
omkostninger ved forsinkelser eller nødvendige udbedringer er kommunerne i dialog med entreprenøren om
forholdene og de kontraktmæssige forhold.
Wood-ways, der bygger
broen, ønsker ikke at kommentere sagen.
Udsætter beslutning om stor DTU-udvidelse Louise og Ditte savnede et lokalt madmarked Side 2 Side 11 Ugeavisen Uge 25 Juni 2026 Foto: Natasha Jahanshahi Grøn oase reddet fra borearbejde Side 6 Erik må stadig ikke krydse bro Lyngby har fået sit eget parkrun Side 9 Brede: Spritny bro må ikk
2 I Uge 25 I Juni 2026 Forvaltning skal revurdere DTU's byggeplaner Byplanudvalget udsætter beslutningen om DTU's udvidelse efter borgerbekymringer om byggehøjde og påvirkning på nærområder. Af Natasha Jahanshahi natasha.jahanshahi@sn.dk get kræver en nærmere vurdering. Planerne for en markant u
Uge 25 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 25 I Juni 2026 Broen står klar, men må ikke tages i brug: - Det gør ondt at se på Brede: Ny bro over Mølleåen må ikke bruges. Det frustrerer Erik Trolle, der ugentligt må tage en omvej. Af Natasha Jahanshahi natasha.jahanshahi@sn.dk 78-årige Erik Trolle gør, hvad han kan for at holde krop
Uge 25 I Juni 2026 I 5
6 I Uge 25 I Juni 2026 Tre alternative placeringer af geotermisk anlæg skal nu undersøges Virum: Udvalg lytter til de mange indvendinger mod den oprindelige plan. tainere rundt om den nordlige del af plejehjemmet vil muligvis kunne mindske støjen, vurderer forvaltningen. Af Mikkel Thode Brøgger m
Uge 25 I Juni 2026 I 7 Josefine startede som kasseassistent, nu bliver hun chef for hele butikken Helle Abildgaard, Holte, fylder 100 år. Foto: Hans Abildgaard Den franskkyndige læge fylder 100 år Forhenværende praktiserende læge i Virum, cand.med. & cand.mag. Helle Abildgaard, Holte, fylder 10
8 I Uge 25 I Juni 2026 Konservative vil skære ned på skærme i skolerne Lyngby-Taarbæk: Digitalisering i skolerne har taget overhånd, siger Magnus Von Dreiager (K). Af Natasha Jahanshahi natasha.jahanshahi@sn.dk Ud med computere og tablets og tilbage til de fysiske bøger i skoletaskerne. Sådan lyd
Uge 25 I Juni 2026 I 9 Lyngby har fået sit eget ugentlige parkrun Så snart flammerne lyser natten op, spiller brass bandet op til Midsommervisen, og Pernille Bach vil synge for. Foto: Presse Sådan bliver sankthansaften fejret på havnen Lyngby-Taarbæk: Sankthansaften nærmer sig, og Taarbæk Havn
10 I Uge 25 I Juni 2026 Fra blomst til bord: Biernes søde rejse Lyngby: I løbet af foråret har bierne hos Nordsjællandske Bivenner arbejdet flittigt med at bestøve planter og samle nektar. Nu inviterer foreningen alle interesserede til at smage resultatet ved årets honning-jordbærdag i parken ved
Uge 25 Folkemusik og workshops I år deltager 30-35 lokale pro- sn.dk Sjællandske Nyheder Alt det, vi taler om Lokale nyheder. Nærmere dig, nærmere Sjælland. Din ugeavis hver dag sonens råvarer eller få inspiration til, hvordan planter kan understøtte hinanden i haven eller terrassen til mere b
12 I Uge 25 I Juni 2026 Bestyrelse: Et virkelig fint løsningsforslag for en bygning Debat Som bestyrelse er vi godt tilfredse! Kommunens politikere Af Bodil Wesenberg Lauridsen, præsenteres i juni måned p.v.a bestyrelsen i Lyngbyendnu en gang for en sag Taarbæk Musikskole om musikskolens fysiske
Uge 25 I Juni 2026 I 13 Ugens lokalhistoriske billede: Dronning Margrethe besøger Ulvedalene Lokalhistorie: Som en stor elsker af kunst og kultur besøgte Dronning Margrethe friluftsteatret i Dyrehaven. Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer til friluftsforestillingen 'Aladdin' i Ulvedalene
14 I Uge 25 I Juni 2026
Uge 25 I Juni 2026 I 15
Ugeavisen Det Grønne Område