INGENIØREN NR. 22 BYGNINGSTEKNIK Redigeret af JENS JOHANSEN, M. Ing. F. (Ansvh.) 2. Juni 1945 Peter Bangsvej 67, København F, Tlf. Goth. 4209 INDHOLD: Prøvning af Beton, af Civilingeniør Niels M. Plum, M. Ing. F. Boganmeldelse. Bygningsingeniørgruppen. PRØVNING AF BETON Af civilingeniør hos Christiani & Nielsen Niels M. Plum, m. ing. f. 666.97:620.1 Indledning. Bedømmelsen af en betons kvalitet, hvormed i denne artikel menes de i tabel 1 nævnte egenskaber og ikke sammensætningen, beror i praksis ofte paa uegnede prøvemetoder og uvidenskabelig for- tolkning af disses resultater. De nu 15 aar gamle jernbetonnormer bærer sikkert en del af skylden herfor, idet deres bestemmelser i saa henseende ( 54 og 5760) af udviklingen ude i verden i mellemtiden er sejlet agterud. Da heller ikke de Foreløbige Normer for Beton- og Jernbetonkon- struktioner af marts 1943 (433)1) behandler pro- blemerne i Forbindelse med bedømmelsen af en be- tons kvalitet særlig klart (43 P 2), trænges der sik- kert til en uddybning og en diskussion paa dette omraade, inden de nye normer gøres færdige, og det er forfatterens haab, at dette indlæg kan danne ind- ledning til en saadan diskussion. Prøvningernes formaal. Man skelner mellem tre forskellige slags prøvnin- ger, nemlig: (3714) (421) Prøvning af Bestanddele, Egnethedsprøvning, Kontrolprøvning. Prøvning af bestanddele. Foruden den prøvning af fysisk og kemisk art, som man kan underkaste betonens bestanddele hver for sig, maa det ofte tilraades for at bedømme en eller flere bestanddeles egenskaber at støbe prøve- legemer af denne eller disse bestanddele plus resten normalmaterialer til sammenligning med prøvelege- mer støbt helt af normalmaterialer, idet disse egen- skaber sikrest konstateres paa denne maade. Prøverne komprimeres og lagres paa standardise- ret2) maade. De prøves alle efter samme lagringstid. 1) Numrene refererer til Litteraturfortegnelsen. 2) Medens lagringsmaaden altid kan og bør være den samme, forsøger man ofte at afpasse komprimeringsmetoden efter de virkelige forhold. I saa fald maa der drages omhyggelig om- sorg for, at metoden normaliseres og anvendes baade ved ma- terial-, egnetheds- og kontrolprøvning. Indtil der fremkom- mer betydeligt sikrere metoder til klassificering af komprime- ringsenergi og udstøbningsmodstand vil den tilsigtede over- ensstemmelse med kvaliteten af den færdige konstruktion ofte være ret illusorisk. I normerne bør der optages detaillerede støbe- og komprimeringsforskrifter for a) flydende beton, der ikke komprimeres, b) plastisk beton, der bearbejdes efter al- mindelig praksis, og c) en eller to konsistenser af tør beton, der vibreres. Metoden er i tvivlstilfælde anbefalelsesværdig. Det maa dog erindres, at det langtfra er givet, at det blandingsforhold, der giver optimum for normalma- terialerne, ikke skal ændres væsentligt for at give optimum, naar en eller flere bestanddele erstattes med en anden eller andre. Egnetheds prøvning. Naar betonens bestanddele er godkendt, forestaar arbejdet med at udvælge det blandingsforhold, der egner sig bedst til formaalet, d.v.s. giver maximum tæthed, styrke eller, hvad der nu er brug for. Ved hjælp af erfaringer, færdige diagrammer (43 PI) etc. kan det optimale blandingsforhold paa beton- teknologiens nuværende stade indkredses nogenlun- de nøjagtigt, saaledes at vandindholdet (eller c/v) og graderingsprocenten (evt. blandingsforholdet mel- lem sand og sten) kun skal varieres indenfor et ret snævert interval. (Ved specielle eller meget store arbejder kan man ogsaa under egnethedsprøvningen udføre særlige forsøg for at bestemme, hvorledes kvalitetstilvæksten forløber med tiden). Antallet af prøvelegemer, der bør støbes, falder ind under det i det følgende afsnit om den statisti- ske bedømmelse sagte, men det kan til foreløbig orientering siges, at de nye amerikanske betonspe- cifikationer (404), i det tilfælde, at entreprenø- ren overtager det fulde ansvar for kvaliteten, kræ- ver ikke mindre end 30 stk. til fastlæggelse af blan- dingsforholdet for hver betonkvalitet, der skal an- vendes. Egnethedsprøven skal ifølge de samme spe- cifikationer udføres 35 dage før den egentlige støb- ning begynder, saa der er tid til at vurdere og kor- rigere 28-døgns resultaterne. Prøverne komprimeres og lagres paa standardise- ret3) maade. De prøves alle efter samme lagrings- tid. Kontrolprøvning. Under arbejdets gang udtages med givne mellem- rum prøver for at konstatere, 1) om middelstyrken4) og spredningen4) svarer til forudsætningerne, og 2) hvorledes hærdningen skrider frem. Hvad de under 1) nævnte prøver angaar, bør de af hensyn til sammenligningen med egnethedsprø- 3) Se fodnote 2. 4) Ang. den nøjagtige definition af disse størrelser henvises til side B. 67 etc. B. 61 INGENIØREN UDGIVET AF DANSK INGENIØRFORENING Fabrikker: Vejen, Odense, Frederikssund, København NR. 22 . INGENIØREN . 54. AARGANG . SIDE A. 201-208 og SIDE B. 61-72 2. JUNI 1945 c 'VMUjeh4i kSflOa(oAM A&s Uuteirz SJfock FARVERGADE 8 * CENTRAL 3630 V J A/S RANDERS REBSLAAERI, RANDERS HOVED- OG HJÆLPEKEDLER TIL SKIBSANLÆG FRA DE STØRSTE TIL DE MINDSTE ENHEDER AALBORG VÆRFT! AALBORG Telegram-Adresse: Yard Telefon 4101 . Rigstlf. 9 Repræsentation i KØBENHAVN BREDGADE 14-16 Bye INTERNATIONALT PATENT-BUREAU lEUMZEQI P C.EBERTH T.EBERTH H.RAVN OLE C. EBERTH R.LICHTENBERC E.HANSEN C.THESEN F.STEENSTRUP TLF. 925 NYBROGADE 12 I VAREMÆRKER M. N. Kildemoes, Ing.-Oberst H. Tillisch, M. Ing. F. I. Engelhardt*Mad$en a/s Aarhus: Skolebakken 7. Telefon 2800 København: Ny Vestergade 19 Møllerimaskiner STAA L B JÆ L K E R (System Dakmi) fremstilles i Udførelser for mang- foldige Formaal og er særdeles velegnede til Formaling af Mais, Byg, Havre, Lucerne, Foderkager af enhver Art, Kød- & Benkager og mange Industriprodukter. Efter mange Aars Erfaring har vore Møller opnaaet stor An- INGENIØREN UDGIVET AF DANSK INGENIØRFORENING Nr. 22 . Side A. 201 208 . København 2. Juni 1945 . 54. Aargang Dansk Ingeniørforenings Adr.: Annonceekspedition: Bredgade 41, København K. Kontortelefon: Central 3397. Medlemstelefon: Central 4528. Dyva & Jeppesens Forlag A/S, Sølvgade 10, København K, BORNHOLMSKE STENTØJSRØR KRYBBER AUG. KJÆR-PETERSEN CIVILINGENIØR ENTREPRENØR MOLEHOVED TIL BØLGEBRYDER VED PRØVESTENEN (8 m Vanddybde) Sænkekassen bugseres gennem Langebro. HAVNEBYGNING . BROBYGNING . FUNDERINGER . JERNBETON vi S RECI AU DANSK SIKKERHEDSPRÆNGSTOF. HUSBUKKE, BOREBILLER OG LARVER Aktieselskabet DE DANSKE SPRÆNGSTOFFABRIKKER Udvalget til Undersøgelse af Midler mod træødelæggende Or- ganismer, der af Ministeriet for Handel og Industri har modtaget ministeriel Udnævnelse, fastslaar i sin Forsøgsberetning, at Sp Jord- J. BODILSEN & SØN A/s Beton- Kloak- tnU&fmnøAr oq lAAtybniøtfiwta Vejarbejde Uddybning C. CARLSEN Entreprenør J. Bodilsen Ingeniør Werner Bodilsen Kongsvang, Telf. 136 Aarhus Kontor: Telf. 1067 x Privat: ,, 1173 Frederikshavn Jord- og Vejanlæg . Fundering Havnebygning . Beddings- og Bolveerksa JERNBETON . MURERARBEJDE . FUNDERING* O) - TO z ctL LU O Specialitet: KLOAKARBEJDE SPORTSPLADSER at LU Sæbyvej . HJØRRING . Telefon Ilbro 5 Glim pr. ROSKILDE . Telefon Glim 55 o z MURERMESTER ENTREPRENØR OG INGENIØRFIRMA JORD-, VEJ- OG W. B. MOLLER t t- - /vo /- i m ir nr-r, Langelinie 93 . Odense DANSK INGENIØRFORENINGS MØDER (Fortsat fra Annonceside V) Skema til Ansøgning udleveres el- ler tilsendes efter Anmodning fra Dansk Ingeniørforenings Kontor, Bredgade 41, København K., og An- søgninger stiles til Legatbestyrelsen og indsendes til Dansk Ingeniørfor- enings Kontor inden den 20. Juni. ERFAREN CIVIL-INGENIØR Paa vor Tegnestue og Konstruktionsafdeling i Fre- deriksværk søger vi omgaaende en erfaren Maskin- ingeniør paa omkring 30 Aar. Vedkommende maa have et indgaaende Kendskab til Projektering af Ventilations- og Luftkonditioneringsanlæg. Ansøgning mærket Nr. 1 med Oplysning om Ud HØJGAARD & SCHULTZ A/s KØBENHAVN N. Frederikssund Jernstøberi og Maskinfabrik A/S Ny Støberihal KILEREMME Alle Profiler Alle Længder Hurtig Levering KØBENHAVN V Afdelingskontor og Lager: Stampesgade 6 Tlf. Central 26 86 Jftønlmi!)* jywrjfeetr Grund lagt 17 36 ODENSE Telef. 55 3 Lin. Rigstelef. Nr. 1 INGENIØRHUSET I DAG (Se Artiklen Side A. 207) Ingeniøren Nr. 22. A. 201 Den 5. Maj 1945 Der fødtes i os en Vishet Frihed og Liv er ett, saa enkel, saa uundværlig som Menneskets Aandedret. Disse Linier af Nordahl Grieg staar for mig som det rette Udtryk for, hvad alle Danske og Norske har følt i disse Dage. Oven paa lange, mørke Aar, hvor den haarde, knugende Fjendehaand Nordiske Hilsener I Anledning af Danmarks Befrielse har Dansk Ingeniørforening modtaget nedenstaaende telegrafiske Lykønskninger fra Norge, Sverige, Finland og Island. Norge Island I denne lykkelige Stund sender vi vaare Kolleger Ved Afslutningen af de tunge Krigsaar ønsker vi i Danmark de hjertelig DANSK INGENIØRFORENING MINDES DE AF SINE MEDLEMMER, DER I BESÆTTELSESAARENE SATTE LIVET TIL I VORT LANDS MODSTAND MOD UNDERTRYKKELSE OG KAMP FOR BEFRIELSE Endnu mens disse Linjer skrives er det umuligt at bringe en fuldstæn- dig Liste over de Medlemmer, vi vil mindes ved denne Lejlighed. En ny Række Poul Seidenfaden. Knud Jensen. Alfred R. Friis. 23. Januar 1915 13. December 1944. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. 16. Juli 1911 22. December 1944. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. 11. Maj 1915 4. Marts 1945. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. Svend Erik Mikkelsen. Aage Gjødrik-Andersen Premierløjtnant, Civilingeniør Erik Bennike, Personalia født 19. Januar 1918 død 18. April 1945. Sekondløjtnant, Civilingeniør Svend Erik Mikkelsen, født 5. april 1917 død 11. marts 1945. Natten mellem 7. og 8. marts satte Svend Erik Mik- kelsen livet til under udførelsen af en farefuld sabotage- I Ingeniørhusets Ruiner Da de engelske Flyvere den 21. Marts i Aar bom- bede Gestapos Hovedkvarter i Shell-Huset i Køben- havn, blev de omkringliggende Bygninger og der- iblandt Ingeniørhuset samtidig Offer for Ødelæg- gelsen. Siden Afspærringerne omkring Huset er ble- vet inddraget, har vore Medlem rerne er berettiget til at faa honoreret saadanne Ekstraberegninger, som de unormale Forhold, særlig for raadgivende Ingeniørers Vedkommende, med- fører, nemlig dels Beregninger ved Projektændrin- ger, som en skiftende Materialesituation medfører, og dels Beregninger vedrørende de Dele af Projek- te INGENIØREN NR. 22 BYGNINGSTEKNIK Redigeret af JENS JOHANSEN, M. Ing. F. (Ansvh.) 2. Juni 1945 Peter Bangsvej 67, København F, Tlf. Goth. 4209 INDHOLD: Prøvning af Beton, af Civilingeniør Niels M. Plum, M. Ing. F. Boganmeldelse. Bygningsingeniørgruppen. PRØVNING AF BETON Af civilingeniør hos Christi verne komprimeres og lagres paa samme standar- diserede3) maade som disse og prøves efter sam- me lagringstid. Hvad de under 2) nævnte prøver an- gaar, gælder egentlig det samme, men da disse prø- ver ofte anvendes til at bestemme, hvornaar kon- struktionen kan tages i brug, evt. afformes, ser man o For at undgaa den betyde- lige forøgelse af porøsiteten, der ret pludseligt fremkom- mer, naar sidelinien bliver mindre end 5 X den maxi- male stenstørrelse, er det me- get væsentligt, at denne vær- di ikke underskrides. Ved be- toner med særlig stor maxi- mal stenstørrelse fører dette krav til mege agtige værdi afhænger af E, bjælkehøjden h, betonens cementindhold, lagringsforholdene etc. (12 B 3) (22 P 1). Ligesom man daarligt udfra terningstyrken kan angive, hvilken tilladelig trykstyrke, der kan an- vendes i søjler, er berettigelsen af at anvende den ved bjælkeforsøg fundne bøjningstrykstyr Den færdige konstruktion. Fig. 5 giver et indtryk af en russisk metode (40 S 3) til bestemmelse af forskydningssyrken ved vridning. Der udspares (eller udbores en ring om- kring) en cylinder, der sidder fast ved roden. Paa dennes frie ende paaspændes en anordning, der kan overføre en vridning, hvis pulverisering eller ved bestemmelse af den mængde petroleum eller lign., der kan optages under vacuum. Den færdige konstruktion. Kompaktheden kan kun bestemmes ved udtagning af saadanne prøvelegemer som f. eks.omtalt under trykstyrkeprøvning. Permeabiliteten. Særlige prøvelegemer. Bortset fra de spe gelserne skyldes egentlige fejl, som man ved tilstrække- lig omhu kan eliminere; den- ne opfattelse støttes ved den i denne forbindelse uheldige brug af ordet middelfejlen. I virkeligheden er forholdet det, at de allerfleste størrel- ser, som er tilgængelige for maaling, ifølge hele deres na- tur er fe de n størrelser jo er indbyr- des forbundne ved den be- tingelse, at deres sum er nul. Det er indlysende, at da der kun er tale om et ende- ligt antal forsøg, er m og s behæftet med en vis usik- kerhed, medens man i form- len (3) forudsatte, at man kendte m og s nøjagtigt. Problemet at bestemme 5 den mindste enkeltværdi, der fremkom ved prøvningen. At metoden er irrationel ses nemt deraf, at sandsynlighe- den for at faa en værdi, der er mindre end f. eks. x = m 1,0 s, vokser med antal- let af prøvelegemer sam- menlign fig. 13 hvilket vil- de sige, at man straffede den omhyggeligste entrep til at tro, at tallene for det færdige bygværk er gunstigere. De i tabel 5 angivne værdier for s svarer til 28 dages styrkerne, medens de tilsvarende tal for 7 da- ges styrkerne er 1020 højere, antagelig paa grund af relativ storre variationer i lagringsforhol- dene. Tabel 5. Samme blanding, Klasse hvor n er antallet at prøvelegemer og s bestemmes af formel (5). I meget svære konstruktioner kan man ogsaa med hensyn til de øvrige egenskaber i tabel 1 f. eks. styr- ken nøjes med at betragte middeltallet m, men saadanne konstruktioner forekommer dog yderst sjældent her i landet. Overholdelsen af (33 R 3) Mass Concrete as Affected by Size of Aggregate and Related Factors. Arthur .Ruettgers. Proc. A.C.I. Detroit Sept./Oct. 1933. Vol. 30. Side 27. (34 G 3) Versuche zur Ermittlung der Widerstandsfåhigkeit von Beton gegen oftmals wiederholte Druckbelastung. O. Graf und E. Brenner. D.A.f.E. Part