verne komprimeres og lagres paa samme standar- diserede3) maade som disse og prøves efter sam- me lagringstid. Hvad de under 2) nævnte prøver an- gaar, gælder egentlig det samme, men da disse prø- ver ofte anvendes til at bestemme, hvornaar kon- struktionen kan tages i brug, evt. afformes, ser man ofte forsøg gjort paa at lagre dem paa nøjag- tig samme maade som den færdige konstruktion. (3927) (421) (433). Værdien af den saale- des opnaaede orientering er sikkert yderst tvivl- som, idet man ved at forlade den standardiserede lagringsmetode indfører en forøgelse af sprednin- gen. Prøvningen, der i koldt vejr maa være obliga- torisk, udføres som regel efter 7 og 28 døgns lag- ring, men kan i særlige tilfælde ske baade før og senere. Til brug for sammenligninger og evt. sta- tistisk bedømmelse kan oplyses, at styrken mellem 7 og 90 døgn er praktisk taget proportional med log. til alderen. Kontrolprøvninger bør ifølge en række normer finde sted for hver 150 m3 5) jernbeton (eller 300 m3 grovbeton), eller hver gang støbearbejdet genopta- ges efter en flere dages pause. Som det vil fremgaa af et følgende afsnit, bør prøvestøbningerne for at kontrollen skal være effektiv nu foregaa hver eller hveranden dag. Prøveudtagningen skal foregaa paa støbestedet (ikke ved blandemaskinen), og der støbes som re- gel 3 prøvelegemer til hver af kategorierne 1) og 2). (3714) (3926) (421). Der skal mindst være fem blandinger mellem tidspunkterne for ud- tagningen af hvert par prøver. Prøvelegemer kontra prøvning af den færdige konstruktion. Vedrørende egnethedsprøvning og kontrolprøv- ning gælder det, at prøvningen - for at resulta- terne skal kunne overføres paa den færdige kon- struktion forudsætter et givet forhold mellem den endelige kvalitet af den færdige konstruktion og den, der f. eks. efter 28 døgn bestemmes af prø- velegemet. Denne forudsætning holder langtfra altid stik, bl. a. fordi 28 døgns kvaliteten af prøvelegemet som regel er mere afhængig af lagringsomstændigheder- ne end den endelige kvalitet af den færdige kon- struktion, og fordi komprimeringsmetoden ved prø- velegemestøbningen ikke er den samme som i praksis etc. Som der vil blive gjort nærmere rede for i et følgende afsnit om tryk-prøvelegemer, afhænge* styrkeforholdet mellem prøvelegemerne og den fær- dige konstruktion meget væsentligt af de absolutte størrelsesforhold og slankheden. Endvidere kan det bemærkes, at styrken ogsaa ændrer sig en del med belastningshastigheden. Den er proportional med lo- garitmen til belastningshastigheden og stiger ca. 30 , naar belastningstilvæksten ændres fra 0.01 kg/cm2/sek. til 100 kg/cm2/sek. (33 K 1) (36 J 1). Til sammenligning tjener, at belastningstilvæksten 5) Egnethedsprøvninger kan altsaa verificeres efter støbning af denne mængde, hvorfor alene denne indgaar i udledelse af det mest økonomiske antal prøveterninger, side B. 69. B. 62 ved sædvanlig trykprøvning andrager ca. 22.5 kg/cm2 */sek., medens den jo ved den færdige kon- struktion kan være betydelig mindre. En enkelt belastning til brud giver heller ikke op- lysning om betonens udmattelsesegenskaber (34 G 3) (36 G 1), men naturligvis kan en del af de nævnte usikkerheder elimineres ved særlige forsøg. Almindeligvis klarer man overgangen mellem prø- velegemets kvalitet og den færdige konstruktions kvalitet ved en overgangsfaktor8). Da en saadan faktor skal dække over saavel egent- lige kvalitetsforskelle foraarsaget af forskelle i kom- primerings- og lagringsforhold, som over en anta- gelig større spredning i praksis, er dens anvendel- se paa indeværende tidspunkt, hvor der vides saa forbavsende lidt om forholdene i færdige konstruk- tioner, næppe rationel, og der er alt i alt stor an- ledning til at tage fat paa et systematisk studium af kvaliteten i færdige konstruktioner. Det har været foreslaaet at støbe prøvelegemer i særlige udsparinger i den færdige konstruktion evt. samtidig med at denne støbes. Resultatet vil næppe svare til anstrengelserne med hensyn til overens- stemmelse med komprimeringsenergien og lagrings- forholdene for den færdige konstruktion. Hvadenten det drejer sig om prøvning af bestand- dele, egnethedsprøver eller kontrolprøver, er prøve- metoderne almindeligvis de samme, og de vil frem- gaa af de følgende afsnit. Prøvelegernernes Udførelse. Blandt de egenskaber, betonen besidder efter hærdningen, har man til dato i praksis næsten ude- lukkende beskæftiget sig med trykstyrken. Aarsagen hertil er, at i betonens første decennier anvendtes den overvejende i rent trykkede konstruk- tioner, og her var trykstyrken den vigtigste faktor. Indførelsen af armering og bedre cementkvaliteter samt større statisk formaaen har forlængst ændret dette, saaledes at de egenskaber, man i dag maa in- teressere sig for skønsmæssigt ordnet efter den hyppighed, hvormed de forekommer er som vist i Tabel 1. I mange tilfælde er hver af disse egenska- ber mindst lige saa betydningsfulde som styrken, og der er derfor anledning til ogsaa at se paa de me- toder, der i de senere aar er udviklet til at bedøm- me disse egenskaber. Trykstyrken. Særlige prøvelegemer. (30 M 1) (3718) (3924) (39 L 2). Trykstyrken bestemmes ofte ved hjælp af ternin- ger eller prismer af varierende størrelse. 6) Sammenlign f. eks. de nye retningslinier for betonveje, der angiver et styrkeforhold paa 0.80 mellem prøveterning- styrke og styrken af udborede cylindre (405). Tallet angi- ves ikke direkte, men kan udledes ved sammenligning mel- lem tabellerne side 18 og 42, og begrundelsen for dets stør- relse er ukendt. Deutsche Ausschuss fur Eisenbetonbau har offentliggjort (15 B 1) en sammenligning mellem terninge- styrker og styrken af udsavede terninger af den færdige konstruktion, hvoraf fremgaar, at overgangsfaktoren fra ter- ninger til den færdige konstruktion varierede mellem 0.68 og 1.44 med et middeltal paa 1.01. Det paapeges dog, at styrken i høje konstruktioner varierer med højdebeliggenhe- den, og at 1.01 kun gælder i midten. INGENIØREN UDGIVET AF DANSK INGENIØRFORENING Fabrikker: Vejen, Odense, Frederikssund, København NR. 22 . INGENIØREN . 54. AARGANG . SIDE A. 201-208 og SIDE B. 61-72 2. JUNI 1945 c 'VMUjeh4i kSflOa(oAM A&s Uuteirz SJfock FARVERGADE 8 * CENTRAL 3630 V J A/S RANDERS REBSLAAERI, RANDERS HOVED- OG HJÆLPEKEDLER TIL SKIBSANLÆG FRA DE STØRSTE TIL DE MINDSTE ENHEDER AALBORG VÆRFT! AALBORG Telegram-Adresse: Yard Telefon 4101 . Rigstlf. 9 Repræsentation i KØBENHAVN BREDGADE 14-16 Bye INTERNATIONALT PATENT-BUREAU lEUMZEQI P C.EBERTH T.EBERTH H.RAVN OLE C. EBERTH R.LICHTENBERC E.HANSEN C.THESEN F.STEENSTRUP TLF. 925 NYBROGADE 12 I VAREMÆRKER M. N. Kildemoes, Ing.-Oberst H. Tillisch, M. Ing. F. I. Engelhardt*Mad$en a/s Aarhus: Skolebakken 7. Telefon 2800 København: Ny Vestergade 19 Møllerimaskiner STAA L B JÆ L K E R (System Dakmi) fremstilles i Udførelser for mang- foldige Formaal og er særdeles velegnede til Formaling af Mais, Byg, Havre, Lucerne, Foderkager af enhver Art, Kød- & Benkager og mange Industriprodukter. Efter mange Aars Erfaring har vore Møller opnaaet stor An- INGENIØREN UDGIVET AF DANSK INGENIØRFORENING Nr. 22 . Side A. 201 208 . København 2. Juni 1945 . 54. Aargang Dansk Ingeniørforenings Adr.: Annonceekspedition: Bredgade 41, København K. Kontortelefon: Central 3397. Medlemstelefon: Central 4528. Dyva & Jeppesens Forlag A/S, Sølvgade 10, København K, BORNHOLMSKE STENTØJSRØR KRYBBER AUG. KJÆR-PETERSEN CIVILINGENIØR ENTREPRENØR MOLEHOVED TIL BØLGEBRYDER VED PRØVESTENEN (8 m Vanddybde) Sænkekassen bugseres gennem Langebro. HAVNEBYGNING . BROBYGNING . FUNDERINGER . JERNBETON vi S RECI AU DANSK SIKKERHEDSPRÆNGSTOF. HUSBUKKE, BOREBILLER OG LARVER Aktieselskabet DE DANSKE SPRÆNGSTOFFABRIKKER Udvalget til Undersøgelse af Midler mod træødelæggende Or- ganismer, der af Ministeriet for Handel og Industri har modtaget ministeriel Udnævnelse, fastslaar i sin Forsøgsberetning, at Sp Jord- J. BODILSEN & SØN A/s Beton- Kloak- tnU&fmnøAr oq lAAtybniøtfiwta Vejarbejde Uddybning C. CARLSEN Entreprenør J. Bodilsen Ingeniør Werner Bodilsen Kongsvang, Telf. 136 Aarhus Kontor: Telf. 1067 x Privat: ,, 1173 Frederikshavn Jord- og Vejanlæg . Fundering Havnebygning . Beddings- og Bolveerksa JERNBETON . MURERARBEJDE . FUNDERING* O) - TO z ctL LU O Specialitet: KLOAKARBEJDE SPORTSPLADSER at LU Sæbyvej . HJØRRING . Telefon Ilbro 5 Glim pr. ROSKILDE . Telefon Glim 55 o z MURERMESTER ENTREPRENØR OG INGENIØRFIRMA JORD-, VEJ- OG W. B. MOLLER t t- - /vo /- i m ir nr-r, Langelinie 93 . Odense DANSK INGENIØRFORENINGS MØDER (Fortsat fra Annonceside V) Skema til Ansøgning udleveres el- ler tilsendes efter Anmodning fra Dansk Ingeniørforenings Kontor, Bredgade 41, København K., og An- søgninger stiles til Legatbestyrelsen og indsendes til Dansk Ingeniørfor- enings Kontor inden den 20. Juni. ERFAREN CIVIL-INGENIØR Paa vor Tegnestue og Konstruktionsafdeling i Fre- deriksværk søger vi omgaaende en erfaren Maskin- ingeniør paa omkring 30 Aar. Vedkommende maa have et indgaaende Kendskab til Projektering af Ventilations- og Luftkonditioneringsanlæg. Ansøgning mærket Nr. 1 med Oplysning om Ud HØJGAARD & SCHULTZ A/s KØBENHAVN N. Frederikssund Jernstøberi og Maskinfabrik A/S Ny Støberihal KILEREMME Alle Profiler Alle Længder Hurtig Levering KØBENHAVN V Afdelingskontor og Lager: Stampesgade 6 Tlf. Central 26 86 Jftønlmi!)* jywrjfeetr Grund lagt 17 36 ODENSE Telef. 55 3 Lin. Rigstelef. Nr. 1 INGENIØRHUSET I DAG (Se Artiklen Side A. 207) Ingeniøren Nr. 22. A. 201 Den 5. Maj 1945 Der fødtes i os en Vishet Frihed og Liv er ett, saa enkel, saa uundværlig som Menneskets Aandedret. Disse Linier af Nordahl Grieg staar for mig som det rette Udtryk for, hvad alle Danske og Norske har følt i disse Dage. Oven paa lange, mørke Aar, hvor den haarde, knugende Fjendehaand Nordiske Hilsener I Anledning af Danmarks Befrielse har Dansk Ingeniørforening modtaget nedenstaaende telegrafiske Lykønskninger fra Norge, Sverige, Finland og Island. Norge Island I denne lykkelige Stund sender vi vaare Kolleger Ved Afslutningen af de tunge Krigsaar ønsker vi i Danmark de hjertelig DANSK INGENIØRFORENING MINDES DE AF SINE MEDLEMMER, DER I BESÆTTELSESAARENE SATTE LIVET TIL I VORT LANDS MODSTAND MOD UNDERTRYKKELSE OG KAMP FOR BEFRIELSE Endnu mens disse Linjer skrives er det umuligt at bringe en fuldstæn- dig Liste over de Medlemmer, vi vil mindes ved denne Lejlighed. En ny Række Poul Seidenfaden. Knud Jensen. Alfred R. Friis. 23. Januar 1915 13. December 1944. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. 16. Juli 1911 22. December 1944. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. 11. Maj 1915 4. Marts 1945. Død i Koncentrationslejr i Tyskland. Svend Erik Mikkelsen. Aage Gjødrik-Andersen Premierløjtnant, Civilingeniør Erik Bennike, Personalia født 19. Januar 1918 død 18. April 1945. Sekondløjtnant, Civilingeniør Svend Erik Mikkelsen, født 5. april 1917 død 11. marts 1945. Natten mellem 7. og 8. marts satte Svend Erik Mik- kelsen livet til under udførelsen af en farefuld sabotage- I Ingeniørhusets Ruiner Da de engelske Flyvere den 21. Marts i Aar bom- bede Gestapos Hovedkvarter i Shell-Huset i Køben- havn, blev de omkringliggende Bygninger og der- iblandt Ingeniørhuset samtidig Offer for Ødelæg- gelsen. Siden Afspærringerne omkring Huset er ble- vet inddraget, har vore Medlem rerne er berettiget til at faa honoreret saadanne Ekstraberegninger, som de unormale Forhold, særlig for raadgivende Ingeniørers Vedkommende, med- fører, nemlig dels Beregninger ved Projektændrin- ger, som en skiftende Materialesituation medfører, og dels Beregninger vedrørende de Dele af Projek- te INGENIØREN NR. 22 BYGNINGSTEKNIK Redigeret af JENS JOHANSEN, M. Ing. F. (Ansvh.) 2. Juni 1945 Peter Bangsvej 67, København F, Tlf. Goth. 4209 INDHOLD: Prøvning af Beton, af Civilingeniør Niels M. Plum, M. Ing. F. Boganmeldelse. Bygningsingeniørgruppen. PRØVNING AF BETON Af civilingeniør hos Christi verne komprimeres og lagres paa samme standar- diserede3) maade som disse og prøves efter sam- me lagringstid. Hvad de under 2) nævnte prøver an- gaar, gælder egentlig det samme, men da disse prø- ver ofte anvendes til at bestemme, hvornaar kon- struktionen kan tages i brug, evt. afformes, ser man o For at undgaa den betyde- lige forøgelse af porøsiteten, der ret pludseligt fremkom- mer, naar sidelinien bliver mindre end 5 X den maxi- male stenstørrelse, er det me- get væsentligt, at denne vær- di ikke underskrides. Ved be- toner med særlig stor maxi- mal stenstørrelse fører dette krav til mege agtige værdi afhænger af E, bjælkehøjden h, betonens cementindhold, lagringsforholdene etc. (12 B 3) (22 P 1). Ligesom man daarligt udfra terningstyrken kan angive, hvilken tilladelig trykstyrke, der kan an- vendes i søjler, er berettigelsen af at anvende den ved bjælkeforsøg fundne bøjningstrykstyr Den færdige konstruktion. Fig. 5 giver et indtryk af en russisk metode (40 S 3) til bestemmelse af forskydningssyrken ved vridning. Der udspares (eller udbores en ring om- kring) en cylinder, der sidder fast ved roden. Paa dennes frie ende paaspændes en anordning, der kan overføre en vridning, hvis pulverisering eller ved bestemmelse af den mængde petroleum eller lign., der kan optages under vacuum. Den færdige konstruktion. Kompaktheden kan kun bestemmes ved udtagning af saadanne prøvelegemer som f. eks.omtalt under trykstyrkeprøvning. Permeabiliteten. Særlige prøvelegemer. Bortset fra de spe gelserne skyldes egentlige fejl, som man ved tilstrække- lig omhu kan eliminere; den- ne opfattelse støttes ved den i denne forbindelse uheldige brug af ordet middelfejlen. I virkeligheden er forholdet det, at de allerfleste størrel- ser, som er tilgængelige for maaling, ifølge hele deres na- tur er fe de n størrelser jo er indbyr- des forbundne ved den be- tingelse, at deres sum er nul. Det er indlysende, at da der kun er tale om et ende- ligt antal forsøg, er m og s behæftet med en vis usik- kerhed, medens man i form- len (3) forudsatte, at man kendte m og s nøjagtigt. Problemet at bestemme 5 den mindste enkeltværdi, der fremkom ved prøvningen. At metoden er irrationel ses nemt deraf, at sandsynlighe- den for at faa en værdi, der er mindre end f. eks. x = m 1,0 s, vokser med antal- let af prøvelegemer sam- menlign fig. 13 hvilket vil- de sige, at man straffede den omhyggeligste entrep til at tro, at tallene for det færdige bygværk er gunstigere. De i tabel 5 angivne værdier for s svarer til 28 dages styrkerne, medens de tilsvarende tal for 7 da- ges styrkerne er 1020 højere, antagelig paa grund af relativ storre variationer i lagringsforhol- dene. Tabel 5. Samme blanding, Klasse hvor n er antallet at prøvelegemer og s bestemmes af formel (5). I meget svære konstruktioner kan man ogsaa med hensyn til de øvrige egenskaber i tabel 1 f. eks. styr- ken nøjes med at betragte middeltallet m, men saadanne konstruktioner forekommer dog yderst sjældent her i landet. Overholdelsen af (33 R 3) Mass Concrete as Affected by Size of Aggregate and Related Factors. Arthur .Ruettgers. Proc. A.C.I. Detroit Sept./Oct. 1933. Vol. 30. Side 27. (34 G 3) Versuche zur Ermittlung der Widerstandsfåhigkeit von Beton gegen oftmals wiederholte Druckbelastung. O. Graf und E. Brenner. D.A.f.E. Part