FødevareDanmark-direktør: - Danskerne er ved at miste forbindelsen til deres egen mad Den voldsomme kritik af landbruget i valgkampen, andelen af ultraforarbejdede fødevarer i supermarkederne og færre unge i fødevarefagene er alt sammen symptomer på den samme udvikling, lyder det nu fra FødevareDanmark. Af Alexander Dornwirth Når man mister fornemmelsen for, hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag, lyder det fra Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark. Det handler ikke om pladderromantik eller Morten Korch-nostalgi, når Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, nu advarer mod at svække Danmark som landbrugsland. Ifølge FødevareDanmark-direktøren handler det helt nøgternt om arbejdspladser, økonomi, udviklingen i landdistrikterne og forsyningssikkerhed. Men det handler også om noget så grundlæggende som den danske madkultur. - Den debat, vi har om landbruget lige nu, gør mig oprigtigt bekymret. Mange har meget stærke holdninger til, hvordan landbruget bør se ud, uden nødvendigvis at have et klart billede af, hvordan det faktisk fungerer i dag. Det gør det svært at føre en oplyst debat, mener han og fortsætter: - Dyrevelfærden skal selvfølgelig være i orden. Det er der ingen diskussion om. Men for mig er debatten i valgkampen et tydeligt tegn på, at vi stille og roligt er ved at miste forbindelsen til det, der har gjort Danmark til en af verdens stærkeste fødevarenationer nemlig råvarerne fra landbruget, siger han. - Mister respekten Udviklingen er ikke ny, men konsekvenserne er blevet tydeligere, mener han. - I min levetid er vi gået fra at være et land, hvor man kendte sine råvarer, til et land, hvor mange aldrig har sat deres ben på et landbrug. Og når man mister fornemmelsen for, Når man mister fornemmelsen for, hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag, lyder det fra Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark. Foto: FødevareDanmark hvor maden kommer fra, mister man også respekten for det arbejde og det håndværk, der ligger bag. Og så er det pludselig ikke så mærkeligt, at debatten om landbruget bliver, som den gør, mens eksempelvis ultraforarbejdede fødeva- rer erobrer flere og flere hyldemeter i supermarkederne, siger Leif Wilson Laustsen. Ifølge Leif Wilson Laustsen hænger forbrugernes manglende viden om råvareproduktionen sammen med det faldende optag på erhvervsskolernes fødevareuddannelser. - Det er ikke tilfældigt, at vi ser færre unge søge ind på fødevareuddannelserne. Hvis du ikke har en relation til råvarerne, er det også svært at se værdien i at lære et håndværk. Det er et kæmpe problem for det er netop her, vi skaber kvalitet, innovation og værdi, siger Leif Wilson Laustsen. Tallenes klare sprog I 2025 satte fødevareklyngen eksportrekord med 211,9 milliarder kroner en stigning på 4,1 procent sammenlignet med året før. Det cementerer fødevareklyngens position som et af Danmarks største eksporterhverv. - Tallene taler deres eget tydelige sprog. Danmark er en landbrugsnation. Fødevareklyngen beskæftiger omkring 180.000 mennesker, og 7080 procent af eksportværdien bliver skabt i følgeerhvervene. Men den værdi skabes kun, fordi vi har råvarerne herhjemme, påpeger han og pointerer, at hvis man svækker landbrugets konkurrencekraft markant, sætter man også de arbejdspladser på spil. - Og uden landbruget er der ikke noget følgeerhverv og uden en større respekt for landbruget får vi heller ikke flere unge til at vælge en fremtid i branchen. Så enkelt er det, siger Leif Wilson Laustsen. FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord organisationen repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier. - Vi mangler ikke folk i landbruget, vi mangler retning Rekruttering fejler sjældent på grund af kandidaterne, men fordi vi ikke er skarpe nok på, hvad vi egentlig søger og hvorfor. Af Christian H. Vesterager, business partner i Hald&Lie Der bliver talt meget om mangel på arbejdskraft i landbruget. Og ja, det er blevet sværere at finde både medarbejdere og ledere til bedrifterne. Men når jeg er ude og tale med ejerledere, landmænd og gårdråd, er det sjældent her, problemet opstår. Det starter nemlig langt tidligere. Alt for ofte går man i gang med at rekruttere, før man har besluttet, hvad man reelt har brug for. Man ved, at der mangler en i stalden eller i marken. Man 12 ved, at markbruget er vokset. Eller at der er behov for en driftsleder eller inspektør. Og så slår man en stilling op. Men hvad ligger der egentlig i det? Skal man bruge en, der kan passe dyr, eller en, der tager ansvar for resultaterne i stalden? Er det en, der kan køre maskiner? Eller en, der planlægger og prioriterer arbejdet i marken? Og når det gælder ledere: Er det en, der skal aflaste ejeren, eller en, der skal udvikle virksomheden? De spørgsmål bliver ofte først stillet, når kandidaten sidder ved bordet. Og så er det for sent. Resultatet er velkendt: Man ansætter en dygtig medarbejder, som ikke helt passer ind i den måde, bedriften drives på. Men som har papirerne i orden. Og det mærkes hurtigt. I stalden, hvor rutinerne ikke spiller. I marken, hvor planlægningen halter. Eller i samarbejdet, hvor forventningerne er uklare. Når det gælder ledere, bliver konsekvenserne endnu tydeligere. En driftsleder uden en klar rolle ender enten med at vente på beslutninger eller tage beslutninger, som ejeren alligevel ændrer bagefter. Begge dele skaber frustration. God rekruttering handler derfor ikke først om at finde den rigtige person. Det hand- ler om at skabe klarhed i egen virksomhed. Og opstille, afstemme og justere ens mål. Hvad skal lykkes? Hvem har ansvaret? Og hvordan ser en god hverdag ud hos os? De virksomheder, der lykkes bedst med rekruttering, er ikke dem med flest ansøgninger. Det er dem, der er tydelige. Christian H. Vesterager er agronomuddannet og Business Partner i Hald&Lie og tidligere direktør i Patriotisk Selskab. Foto: Henriette Lemvig NYHED HOS GMC NYT AGENTUR PRONAR HOS GMC Onsdag den 13. maj 2026 Nr. 20 Uge 20 46. årgang Til jordbrugere på Fyn www.landbrugfyn.dk Kend dine omkostninger til presning med Fendt Care GPS-safe mod tyveri Tyveri af GPS-udstyr fra maskinstationer, landmænd og entreprenører har været stigende de Kerb og LFS Propyzamid bliver nu forbudt Landet rundt... Ny formand glæder sig til honning-regler Alice Schou Nørgaard er ved Danmarks Biavlerforenings generalforsamling blevet valgt som ny formand. En af Alice Schou Nørgaards kæpheste er at skabe et bivenligt miljø for de bestøvende insekter. De b STILLINGER I LANDBRUGET MEDARBEJDER med erfaring indenfor slagtesvin ØKONOMIMEDARBEJDER søges Vi søger en alsidig medarbejder, der SKAL have erfaring indenfor pasning af slagtesvin og/eller kørsel af større maskiner, gerne begge dele. Du skal have kørekort, da arbejdet forgår på forskellige lokati VKST skifter navn til Velas Fusionen mellem VKST og Velas tager nu næste skridt. Fremover samles de to rådgivningsvirksomheder under Velas-navnet. Foreningen fortsætter det politiske arbejde under navnet VKST. Af Jesper Hallgren Fusionen mellem rådgivningsvirksomhederne VKST og Velas træder nu ind Bogballe opsiger Heden: Ophør af 60 års forhandling meddelt på mail - Heldigvis har vi et stærkt alternativ med Rauch-forhandlingen, pointerer Heden Maskinforretnings direktør Lars S. Kristiansen. TR EN S TI A Lars S. Kristiansen pointerer, at han - trods skuffelsen - ikke piver over, at man er b Det Fynske Dyrskue: Det er tid at booke standplads Dyrskuechef Natasja Skovgaard opfordrer firmaer og virksomheder til helst så hurtigt som muligt at booke stand på dyrskuepladsen. Billedet er fra 2025. Foto: Erik Hansen Studieture og rejser til alle verdenshjørner i 2026-27 Rejseledere Anne og G Fåreklumme... Græsmarken kan være farlig for både får og lam Hold øje med vitaminer og mineraler, når får og lam skal på græs. Knud Lykke Christensen Fritidslandmand og freelancerådgiver hos DLG Land & Fritid lykkebolandbrug@ outlook.dk Telefon: 20 10 62 30 Græssæsonen begynder tidligt i år, selv Hedeselskabet fylder 160 år Hedeselskabet fejrede forleden selskabets fødselsdag samme sted, hvor det blev stiftet i 1866. Gennem resten af 2026 markerer selskabet jubilæumsåret med en række aktiviteter spredt over hele landet. 160 år efter stiftelsen af Hedeselskabet mødtes den nuværende bestyrels Landbrug & Fødevarer kæmper for trappemodellen i EU Den såkaldte trappemodel for spildevand er vigtig for de danske fødevarevirksomheder. L&F har sendt et juridisk indlæg til EU, som led i behandlingen af en klagesag om ulovlig statsstøtte. Af Jesper Hallgren Siden 2013 har den såkaldte trappemodel Sønderjysk virksomhed forebygger GPS-tyveri: - Hvis du som tyv skal have den af, skal du bruge elektrisk værktøj Noovall har udviklet GPS-safe, som sikrer landmændene mod tyveri af antenner og GPS-udstyr på traktorerne. Et problem som ellers har været stigende de seneste år. Af Søren Nørgaard Jense Brancheforening: Prispresset hos entreprenører kan ramme forbrug og fødevarer DM&E advarer om, at højere diesel- og materialepriser nu for alvor slår igennem i hele værdikæden og vil kunne mærkes i både husholdningsbudgetter og fødevarepriser. Af Henning K. Andersen Stigende priser på diesel og r FødevareDanmark-direktør: - Danskerne er ved at miste forbindelsen til deres egen mad Den voldsomme kritik af landbruget i valgkampen, andelen af ultraforarbejdede fødevarer i supermarkederne og færre unge i fødevarefagene er alt sammen symptomer på den samme udvikling, lyder det nu fra FødevareDan De er nomineret til kantineprisen for 2026 De tre nominerede til Kantineprisen 2026 er nu udvalgt, og konkurrencen om Kantineprisen 2026 er dermed i gang. Første store prøve bliver en cook-off-konkurrence på Madens Folkemøde den 22. maj, hvor kantinerne skal præstere som en del af den samlede vurder Medfinansieret af Den Europæiske Union Europa-parlamentarikere tror på et uændret landbrugsbudget Også efter udarbejdelsen af den næste CAP-reform vil landbrugsstøtten fylde omkring en tredjedel af det samlede EU-budget, vurderer danske politikere i Bruxelles og Strasbourg. Af Christian Ingemann D De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor. Venstre side af EuropaParlamentet taler for mindre ø Mandø En Danske småøer i Danmark... Artikelserie med de 33 beboede småøer i Danmark, der er uden broforbindelse/dæmning og har fast færgeforbindelse eller er med i Sammenslutningen af Danske Småøer. Artikelserie om de mange mindre øer rundt om i Danmark. De bringes i alfabetisk rækkefølge, og