En højere færdiggørelsesgrad med indvendig beklædning, isatte vinduer og døre samt udvendig facadebeklædning kan anvendes, hvis det egner sig til den pågældende byggesag. Tilsvarende udføres tagelementer med så stor færdiggørelsesgrad at bygningen hurtigt kan lukkes og beskyttes mod vejrliget. Træskeltkonstruktioner kan også anvendes i kombination med tunge bygningdele, f.eks. som en højisoleret, bærende konstruktion med muret ydervæg, eller som højisoleret træydervæg i forbindelse med en bærende betonkonstruktion, se figur 3. Forudsætninger Stolpeskelettet udføres normalt med en stolpeafstand på 600 mm, som passer til de internationale standardformater for træbaserede pladematerialer, der oftest tillige er de økonomisk optimale. Betonkonstruktion isoleret med træskeletvæg Skalmuret bærende træskeletvæg Figur 3 Træskeletkonstruktioner anvendt i kombination med tunge bygningsdele, som bærende eller isolerende bygningsdel. T ræ 56 Andre stolpeafstande kan anvendes, blot de går op i 1200 eller 2400 mm. Konstruktionerne er forudsat isoleret med mineraluld. Konstruktionerne udføres altid med en tæt dampspærre for at sikre mod uhensigtmæssig opfugtning fra indeklimaet. Ydervægge er forsynet med en diffusionsåben vindspærre, for at hindre gennemblæsning af isoleringen og for at give evt. fugt i konstruktionen mulighed for at diffundere væk, så træet altid er tørt. Konstruktionerne stabiliseres primært med pladematerialer træbaserede eller gips. De viste elementløsninger behandler lukkede elementer, hvor det sidste lag indvendige beklædning samt den udvendige beklædning udføres efter opstillingen. Træskelethuses fordele Træskeletkonstruktioner er enkle at fremstille både håndværksmæssigt og industrielt. De passer godt ind i en industriel byggeproces, fordi de er modulære, industrielt produceret og enkle at håndtere med relativt let transportudstyr. Energimæssigt kan træskeletkonstruktioner opfylde alle krav, fordi der er plads til store isoleringstykkelser i konstruktionen, og fordi træ er en dårlig varmeleder. Det betyder også at træskeletkonstruktioner er pladsbesparende og nemme at energioptimere. Konstruktionerne fylder ikke meget mere end det isoleringlag, der er behov for. De fleste bygningstyper med bærende konstruktioner i træ kan opføres i op til fire etager iht. gældende brandkrav. Træbaseret byggeri er tørt byggeri. Holdes konstruktionerne tørre i hele byggeperioden sikres et sundt indeklima. Træskelethuse er materialeøkonomiske og bæredygtige. Træ er det eneste byggemateriale, der både er CO2-neutralt og fornyeligt. K onSTrUKTIonSprIncIppEr 5 TRÆSKELETHUSE Håndbogen giver den grundlæggende viden Den gennemgår kravene til de enkelte bygningsdele, samt forudsætningerne for den konkrete udformning af de enkelte bygningsdetaljer. TRÆSKELETHUSE om konstruktion og udførelse af træskelethuse. Bogen indeholder talrige eksempler på opbygning a I NDHOLD Konstruktionsprincipper . . . . . . . 4 Tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Stabilisering og forankring . . . . . . 6 Gitterspær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Brandkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bjælkespær . . . . . . . . . . . F ORORD Den første håndbog om træskelethuse blev udgivet i 1975 kort efter den første energikrise. De anvendte konstruktioner og metoder afspejlede derfor de første reelle bud på energirigtige huse. Håndbog TRÆ 56 om træskelethuse anviser en række optimerede konstruktionsløsninger til moderne træhus KONSTRUKTIONSPRINCIPPER Træskeletkonstruktioner kan udføres på byggeplads eller værksted som enkle, åbne plankekonstruktioner. For væggenes vedkommende skråafstivet eller afstivet med en pladebeklædning på én side, eller isoleret og pladebeklædt på begge sider, se figur 1. Træskeletdelene er lette a En højere færdiggørelsesgrad med indvendig beklædning, isatte vinduer og døre samt udvendig facadebeklædning kan anvendes, hvis det egner sig til den pågældende byggesag. Tilsvarende udføres tagelementer med så stor færdiggørelsesgrad at bygningen hurtigt kan lukkes og beskyttes mod vejrliget. Træsk STABILISERING OG FORANKRING Vinden kan give både tryk og sug på alle Eksempler husets udvendige overflader, altså facader, Etplanshus med gitterspær gavlvægge, gavltrekanter og tagflader. Af vindlasten mod ydervæggene vil stolperDertil kommer mindre bidrag fra friktion, ne i væggene føre halvdelen være behov for lodrette forankringer af afstivende vægge, for at de ikke skal løfte sig. Det bemærkes at afstivningen af tagfladen også skal medvirke til at stabilisere spærhovederne ved snelast, se TRÆ 75 Træspær. Etplanshus med skråt loft Ved et hus med bjælkespær og paralleltag skal den skrå tagf