være behov for lodrette forankringer af afstivende vægge, for at de ikke skal løfte sig. Det bemærkes at afstivningen af tagfladen også skal medvirke til at stabilisere spærhovederne ved snelast, se TRÆ 75 Træspær. Etplanshus med skråt loft Ved et hus med bjælkespær og paralleltag skal den skrå tagflade understøtte facaden foroven. Gavlene spænder normalt fra fundament til tag således, at halvdelen af lasten mod gavlen inklusiv gavltrekant skal optages af tagfladen. Det gælder både ved ensidig taghældning og saddeltag. De kræfter, der ved gitterspær optages af henholdsvis loftskive og tagflade, skal ved bjælkespær optages alene af tagfladen. Desuden giver hældningen af tagfladen nogle ekstra trækpåvirkninger ved facaden. Fleretagers bygning Ved fleretages bygninger vil etageadskillelserne skulle optage halvdelen af lasten på ydervæggene over og under adskillelsen og føre lasten videre til de afstivende vægge i lastens retning. Etageadskillelsen skal derfor også kunne virke som skive. Skivepåvirkningen af de afstivende vægge akkumuleres ned gennem bygningen. Forankringsbehovet for at hindre dem i at løfte sig stiger tilsvarende. Lasten på tagflade og loftflade er som for et etplanshus med samme tagtype, bortset fra at vindtrykket øges lidt, når bygningshøjden øges. Generelt gælder, at forankringsbehovet øges med bygningshøjden og er større for smalle bygninger end for brede. Det vil normalt være muligt at bruge de samme lodrette forankringer til at optage vindsug på taget og forankringskræfter fra afstivende vægge. For større bygninger kan der være behov for lokale forstærkninger af fundamentet, for at optage de lodrette trækkræfter. Afstivende tværvæg Vind Gavl Facade Figur 5 Vindlasten mod facaden og tagfladen optages af loftskiven og føres til gavle og indvendige tværvægge. T ræ 56 S TaBILISErInG oG ForanKrInG 7 TRÆSKELETHUSE Håndbogen giver den grundlæggende viden Den gennemgår kravene til de enkelte bygningsdele, samt forudsætningerne for den konkrete udformning af de enkelte bygningsdetaljer. TRÆSKELETHUSE om konstruktion og udførelse af træskelethuse. Bogen indeholder talrige eksempler på opbygning a I NDHOLD Konstruktionsprincipper . . . . . . . 4 Tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Stabilisering og forankring . . . . . . 6 Gitterspær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Brandkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Bjælkespær . . . . . . . . . . . F ORORD Den første håndbog om træskelethuse blev udgivet i 1975 kort efter den første energikrise. De anvendte konstruktioner og metoder afspejlede derfor de første reelle bud på energirigtige huse. Håndbog TRÆ 56 om træskelethuse anviser en række optimerede konstruktionsløsninger til moderne træhus KONSTRUKTIONSPRINCIPPER Træskeletkonstruktioner kan udføres på byggeplads eller værksted som enkle, åbne plankekonstruktioner. For væggenes vedkommende skråafstivet eller afstivet med en pladebeklædning på én side, eller isoleret og pladebeklædt på begge sider, se figur 1. Træskeletdelene er lette a En højere færdiggørelsesgrad med indvendig beklædning, isatte vinduer og døre samt udvendig facadebeklædning kan anvendes, hvis det egner sig til den pågældende byggesag. Tilsvarende udføres tagelementer med så stor færdiggørelsesgrad at bygningen hurtigt kan lukkes og beskyttes mod vejrliget. Træsk STABILISERING OG FORANKRING Vinden kan give både tryk og sug på alle Eksempler husets udvendige overflader, altså facader, Etplanshus med gitterspær gavlvægge, gavltrekanter og tagflader. Af vindlasten mod ydervæggene vil stolperDertil kommer mindre bidrag fra friktion, ne i væggene føre halvdelen være behov for lodrette forankringer af afstivende vægge, for at de ikke skal løfte sig. Det bemærkes at afstivningen af tagfladen også skal medvirke til at stabilisere spærhovederne ved snelast, se TRÆ 75 Træspær. Etplanshus med skråt loft Ved et hus med bjælkespær og paralleltag skal den skrå tagf