14
I Uge 20 I Maj 2026
Ugebladet får ny redaktør
Hørsholm: Lars Schmidt fortsætter
som souschef på Frederiksborg Amts Avis
og afløses af erfarne Martin Warming.
Af Lars Schmidt
lars.schmidt@sn.dk
Han er lokaljournalist i hjertet,
men kommer egentlig med en
journalistisk ballast, der er
skabt i æteren. I de seneste
mange år har han dog beskæftiget sig med den skrevne journalistik, den 52-årige Martin
Warming, som er ny redaktør
på Frederiksborg Amts Avis i
Hørsholm og Helsingør.
Warming, der siden september har været avisens redaktør i Fredensborg og inden da var ledende redaktør
for Sjællandske Nyheder i
Nordsjælland, afløser Lars
Schmidt, som er blevet ansat
som souschef for chefredaktør Nathalie Ostrynski på
Frederiksborg Amts Avis.
Her skal Lars Schmidt understøtte chefredaktøren i
den daglige ledelse af redaktionerne i Nordsjælland, være hendes stedfortræder og
samtidig have fingrene dybt
nede i den daglige drift og
nyhedsplanlægning - både til
det nye, selvstændige dagbladssite, der går i luften om
nogle måneder, og til det hæderkronede dagblad på print.
Lars Schmidt, der også var
redaktør for Ugebladet tilbage
i 2014, nåede i denne omgang
blot ni måneder i redaktørstolen, inden Sjællandske Medier
havde brug for ham på Frederiksborg Amts Avis i Hillerød.
- Det blev en lidt for kortvarig fornøjelse og et glædelig
gensyn med den fine Hørsholm
Kommune. Men jeg fik et tilbud
om et job, som tegner så godt,
at jeg simpelthen ikke kunne sige nej. Det er et kæmpe privilegium at være med til fødslen
og virkeliggørelsen af tankerne og planerne om et helt nyt
site for Frederiksborg Amts
Avis, siger han.
Fra radio til avis
Hans afløser, Martin Warming, har beskæftiget sig som
lokaljournalist de seneste 35
år. Han startede med at lave
lokalradio som 16-årig på Hillerød Lokalradio, hvor han efterhånden blev fastansat som
radiojournalist og morgenvært på radioen, som gennem
årene skiftet navn flere gange:
Radio Uptown, Radio Mega
og Radio Yesterday.
Politikens Lokalaviser
overtog radioen, og da man
valgte at lukke den, blev Martin Warming ansat som skrivende journalist på Lokalavisen Helsingør og siden på sitet Lokalavisen.dk.
Siden var han ansat som
journalist på Furesø Avis og
senere igen redaktør på Hillerød Posten, inden han blev
ledende redaktør for Sjællandske i Nordsjælland.
Og nu er han så redaktør
for Frederiksborg Amts Avis
i Hørsholm, Fredensborg og
Helsingør.
Redaktør i Hørsholm
Martin Warming glæder sig
til at stifte yderligere bekendtskab med Hørsholm,
hvor han både bliver redaktør for Ugebladet og for Frederiksborg Amts Avis:
- Jeg glæder mig virkelig til
Martin Warming (tv.) afløser
Lars Schmidt som redaktør
for Ugebladet.
Foto: Dorte Gerholt
at blive en del af vores hold i
Hørsholm og til at fortælle de
historier, der binder lokalsamfundet sammen. Det er en
kommune med stærke fællesskaber og høj livskvalitet men også med vigtige diskussioner om udvikling og balance, som fortjener nærværende og til tider også kritisk
journalistik, siger han:
- Hørsholm rummer både
tradition og forandring, og det
bliver en spændende opgave
at dække netop det spændingsfelt. Hvordan bevarer
man det nære og eksklusive,
samtidig med at kommunen
udvikler sig? Det er nogle af de
spørgsmål, jeg ser frem til at
gå tæt på sammen med mine
dygtige og engagerede kolleger på redaktionen.
Privat bor Martin Warming
i barndomsbyen Hillerød. Han
er gift med Camilla, og sammen har de tre voksne børn.
Erfaren militærspecialist fylder 90 år
Hørsholm: Tidligere jægersoldat, oberstløjtnant og militærforsker Ole Alex PaghSchou fra Hørsholm kan
fejre sin 90 års fødselsdag
onsdag den 13. maj.
Samlet var han 40 år i det
danske forsvar, hvor han nåede at blive jægersoldat. Men
32-årig satte en faldskærmsulykke i 1968 en stopper for
hans videre karriere ved Jægerkorpset.
Hans militære karriere begyndte ved Ungarnskrisen i
1956 og har siden været præget af militære 'Koldkrigskonflikter', men også perioder,
hvor gensidig nedrustning
skabte pusterum for diplomatiske rejser mellem Øst og Vest.
Det afsluttende chefjob
Ole Alex Pagh-Schou,
Hørsholm, fylder 90 år den
13. maj. Foto: Privat
blev som oberstløjtnant ved
NATOs Nordregion i Oslo i
fire år (1982-86).
Som militærrussisk tolk herunder ledelse og uddannelse af det danske militære
kontrolregime under den 30årige afspændingsperiode i
Vesteuropa - fik han stof til
analyser, artikler og i 2021
bogen 'Sovjetunionens Militære Doktrin'.
For bog blev Ole Alex Pagh-Schou belønnet med Sct.
Germain-medaljen af Forsvarsakademiet.
De ledige stunder har givet Ole Pagh-Schou muligheder for også at dyrke akvarelmaling, jagt- og poesikunsten.
90 års fødselsdagen fejres
på dagen med hustruen Helle, der er indretningsarkitekt,
børn, børnebørn og oldebarn.
timm
Rungsted Festival oplever rekordsalg Borgerforslag skal forbedre omstridt busrute Side 2 Side 6 Ugebladet Uge 20 Maj 2026 Foto: Christian Juul Randers Far og søn har genåbnet populær café Rungsted: Den populære cafe Stationsstuen på Rungsted Kyst Station har fået nye ejere i far og søn, Mich
2 I Uge 20 I Maj 2026 Rungsted Festival oplever rekordsalg - her er musiknavnene For tredje år er der stor musikfestival på Rungsted Havn, og arrangerørerne tør godt sige, at der bliver udsolgt i år. end nogensinde, lyder det fra festivalarrangørerne. Sidste år måtte kunne Rungsted: Efter sidste å
Uge 20 I Maj 2026 I 3
4 I Uge 20 I Maj 2026
Uge 20 I Maj 2026 I 5
6 I Uge 20 I Maj 2026 Borgerforslag skal forbedre omstridt busrute: - Situationen er uholdbar og isolerer borgere Hørsholm: Ældres Sagen i Hørsholm rejser borgerforslag om forbedring af buslinje 386. - Ingen bør være fanget i eget hjem på grund af begrænset busdrift, siger formand. Af Morten Timm
Uge 20 I Maj 2026 I 7
8 I Uge 20 I Maj 2026 Stationstuen genåbnet: Satser på specialkaffe og lokalt mikrobageri Hørsholm: Efter en måned har de nye ejere endelig åbnet dørene til den populære stationscafe i Rungsted. Denne gang med et endnu større fokus på god kaffe. Af Christian Juul Randers christian.randers@sn.dk K
Uge 20 I Maj 2026 I 9 Ældste institution fejrer en helt særlig rund dag - startede med at lede efter en 'asylmoder' Hørsholm: Selmers Børnehus er en privat daginstitution for 0-6 årige med 13 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Den kan nu fejre 125 års jubilæum, og den runde dag vil blive fejret m
10 I Uge 20 I Maj 2026 Maria Felding giver gode råd til vægttab Foredrag om komikeren, der ville være fyldt 100 år Hørsholm: Klinisk diætist og forfatter Maria Felding besøger Hørsholm Bibliotek onsdag 20. maj klokken 17.00 til 18.30. Her inviterer hun til et sundhedsforedrag med fokus på overvæ
Uge 20 I Maj 2026 I 11
12 I Uge 20 I Maj 2026
Uge 20 I Maj 2026 I 13 Vi skal investere i børnene - ikke spare Den politiske klumme Af Stine Pagh (R), Medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse Klumme: I Hørsholm står vi ved en skillevej. Vi ser ind i en fremtid, hvor budgetterne til vores børn og unge i stigende grad bliver brugt på brandsluknin
14 I Uge 20 I Maj 2026 Ugebladet får ny redaktør Hørsholm: Lars Schmidt fortsætter som souschef på Frederiksborg Amts Avis og afløses af erfarne Martin Warming. Af Lars Schmidt lars.schmidt@sn.dk Han er lokaljournalist i hjertet, men kommer egentlig med en journalistisk ballast, der er skabt i æt
Uge 20 I Maj 2026 I 15
Ugebladet Hørsholm