6
I Uge 24 I Juni 2026
Store planer om almene boliger sættes i bero:
- De mente en ting før valget og en anden ting efter
Hørsholm: Efter længere tids uvished om planerne for at opføre almene boliger tæt
på Kokkedal Station har et politisk flertal nu besluttet at sætte forslaget i bero.
Det frustrerer Socialdemokratiet.
Af Christian Juul Randers
christian.randers@sn.dk
holdningen ændret sig i den
daværende flertalsgruppe.
- Den her sag handler, på
godt dansk, om at stikke fingeren i jorden, sagde Marcus
Guldager (S) på seneste
kommunalbestyrelsesmøde
i Hørsholm. Men det blev den
ikke, ifølge politikeren, der til
gengæld stod med en løftet
pegefinger til flere partier i
Kommunalbestyrelsen. Han
mente, at de havde flygtet fra
deres løfte om at bygge flere
almene boliger.
Sagen drejer sig om, at Socialdemokratiet for lidt over et
år siden fremlagde et forslag
om at anlægge 40-50 almene
boliger på et 30.000 kvadratmeter kommunalt ejet område på østsiden af Kokkedal
Station, også kendt som 'Langeland'. I dag ligger der på en
del af grunden en række nyttehaver som bruges af lokale.
Forslaget i sig selv går ud på
at undersøge muligheden for
at bruge området til almene
boliger og samtidig finde en ny
placering til nyttehaverne. Nu
har et politisk flertal besluttet
at sætte det på pause.
Dengang satte et lille flertal skub i forslaget. Bag flertallet stod Konservative, Socialdemokratiet, SF og Borgerlisten, mens Venstre og
SocialKonservative stemte
imod. Men siden hen har
For snævert et flertal
På et møde i Byudviklingsudvalget i april drøftede man et
nyt forslag om at sætte hele
sagen i bero. Her stemte Borgerlisten ja, mens de Konservative undlod at stemme.
Borgmester Morten Slotved
(K) udtalte dengang til Frederiksborg Amts Avis, at man helst
ser et overbevisende flertal i den
slags større byggesager.
Hvis Konservative var gået med på at sætte boligplanerne på pause, ville det betyde et snævert flertal på 10
mod 9, og det ønskede partiet ikke.
Den samme linje fulgte
Charlotte Kirchheiner (K),
formand for Byudviklingsudvalget, i borgmesterens feriefravær på det seneste kommunalbestyrelsesmøde.
- Når vi vælger at stemme
blankt både på Byudviklingsudvalget og i Kommunalbestyrelsen, så er det for at signalere, at vi kigger på, hvad der politisk er muligt. Vi har ikke lyst
til at lave aftaler inden for byudvikling, som er for snævre,
sagde Charlotte Kirchheiner.
Før og efter valget
Det var Socialdemokratiets
Marcus Guldager, der lagde
for land i debatten, og han
langede ud efter både Konservative og Borgerlisten.
- De mente en ting før valget og mener en anden ting
efter valget, sagde Marcus
Guldager.
Det tog Borgerlistens Henrik Klitgaard (BL) ikke pænt,
og kaldte det hykleri, at Socialdemokratiet vil bygge stationsnært, da de for fire år siden stemte et lignende projektforslag ned ved Kokkedal
Station.
- Man indgår aftaler og skifter meninger efter valget. Det
er fuldstændig rigtigt. Inden
valget havde vi klare aftaler,
men der er vel ikke nogle herinde, der kan være i tvivl om, at
de aftaler ikke blev holdt efter
valget, vel Marcus. Derfor føler
jeg mig ikke bundet af de aftaler, jeg indgik inden valget. Jeg
har ret til at træffe nye beslutninger, sagde Henrik Klitgaard
i en bestemt tone.
Herefter fremsatte politikeren sit bud på en løsning,
som han vil tage med til budgetforhandlingerne. Henrik
Klitgaard vil nemlig sælge
Langelandsområdet, uden
stykket med nyttehaver, til en
developer, der kan bygge ejendomme på grunden. Det ville
ifølge ham give et overskud på
godt og vel 30 millioner kroner til Hørsholm Kommune.
Men den var Konservative
ikke med på.
Marcus Guldager (S) langede ud efter de Konservative og Borgerlisten på det seneste
kommunalbestyrelsesmøde. Han mener, at man ville kunne tiltrække flere velfærdsarbejdere
ved at bygge almene boliger. Foto: Kommune tv
- Jeg synes jo altid, det er
dejligt at have penge i banken, når man har en grund
liggende, sagde Charlotte
Kirchheiner med henvisning
til, at man bør vente med at
sælge grunden.
Socialistisk snak
Forslaget om de nye almene
boliger har tidligere skabt en
del debat i kommunalbestyrelsen.
Ifølge Socialdemokratiet
skulle boligerne give folk i
velfærdsstillinger råd til at
slå sig ned i kommunen og
arbejde. Her pegede Marcus
Guldager blandt andet på
rekrutteringsproblemerne i
ældreplejen og i daginstitutioner, hvor andelen af pædagoger er meget lavere end,
hvad der politisk er vedtaget.
- Socialistisk tom snak,
blev det engang kaldt fra
denne talerstol, sagde Marcus
Guldager med et glimt i øjet
på mødet og henviste til,
hvad der for lidt over et år siden blev sagt af Venstre.
Dengang kom ordene fra
det tidligere kommunalbestyrelsesmedlem, Jesper Sperling
(V), som mente, at det blot er
virkelighed, at alle ikke har
råd til at bo i Hørsholm.
Ann Lindhardt (V) holdt
på mødet fast i Venstres tidligere ståsted om at sætte
forslaget i bero, og kaldte det
for økonomisk ansvarlighed.
Finder det trist
I sidste ende blev forslaget
om at sætte planerne på
pause stemt igennem på
kommunalbestyrelsesmødet. Både Borgerlisten,
Venstre, Liberale Alliance
og SocialKonservative
stemte for, mens Socialdemokratiet, SF og Radikale
Venstre stemte imod. Konservative og Listen Anne
Ehrenreich undlod at
stemme.
Det var en klart skuffet
Marcus Guldager, der kom
med følgende afsluttende bemærkning:
- Socialdemokratiet finder det trist for Hørsholm
Kommune, at et flertal ønsker at sætte arbejdet med
en mere blandet by og bedre
rekruttering til velfærdsfagene i bero.
Nyt initiativ åbner døren for frivillighed
i socialpsykiatrien i Hørsholm
Af Morten Timm
morten.timm@sn.dk
Hørsholm: Det skal være lettere for borgere at tage de
første skridt ind i frivilligt arbejde - og samtidig bidrage
til et bedre hverdagsliv for
mennesker med psykisk sårbarhed.
Sådan lyder målet for et
nyt samarbejde mellem Socialpsykiatrien i Hørsholm og
Frivilligcenter & Selvhjælp
Hørsholm.
Initiativet tager afsæt i
værestedet Pusterummet,
hvor en ny frivilligmulighed
nu er åbnet. Her bliver frivillige nemlig en del af et eksisterende fællesskab med
brugerstyrede søndage, hvor
der er fokus på nærvær,
samvær og små, men meningsfulde bidrag i hverda-
gen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Frivilligcenter
& Selvhjælp Hørsholm.
Frivillighed med mening
I Pusterummet mødes brugere hver anden søndag for at
lave mad, spise sammen og
være i selskab med hinanden. Nu er der brug for frivillige, som har lyst til at indgå
i fællesskabet i køkkenet - og
det er uden krav om erfaring,
oplyser Tina Holkmann Gerling, der er centerleder i Frivilligcenter & Selvhjælp.
Opgaven er overskuelig
med tre-fire timer ad gangen,
én til to gange om måneden,
hvor de frivillige hjælper med
indkøb og madlavning side
om side med brugerne.
- Fokus er ikke på præstation, men på fælles oplevelser og relationer i et uformelt
og inkluderende miljø, oplyser Tina Holkmann Gerling i
pressemeddelelsen.
Det særlige ved samarbejdet er den støtte, nye frivillige får fra start. Frivilligcenter
& Selvhjælp Hørsholm hjælper nemlig med at finde det
rette match og sikre en god
opstart, mens Socialpsykiatrien stiller rammerne og
fællesskabet til rådighed.
- Det betyder, at man som
frivillig ikke står alene. Man
bliver taget godt imod, får
hjælp til at finde sin rolle og
bliver en del af et fællesskab,
hvor der er plads til at være
ny, lover den lokale centerleder.
Fællesskab frem for
opgave
I Pusterummet er aktiviteterne brugerstyrede, og frivillige
deltager på lige fod med de
øvrige deltagere. Det handler
ikke om at 'hjælpe' i traditionel forstand, men om at være sammen om noget - at
skabe et fælles rum, hvor alle bidrager med det, de kan.
Initiativet er en del af en
bredere indsats for at styrke
samarbejdet mellem kommune og frivillige aktører, til
gavn for borgere med behov
for støtte. Samtidig håber
parterne, at flere vil få mod
på at engagere sig - også selv
om det kun er få timer om
måneden.
- Med samarbejdet er ambitionen klar: At sænke barriererne og gøre frivillighed
mere tilgængelig for alle, der
har lyst til at være med, slutter Tina Holkmann Gerling
fra Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm.
Tina Holkmann Gerling, leder af Frivilligcenter & Selvhjælp
Hørsholm, udvider muligheden for frivilligt arbejde med
Socialpsykiatrien i Hørsholm. Foto: PR
Store planer om almene boliger sættes i bero Ulovligt testcenter overskrider tidsfrist Side 6 Side 8 Ugebladet Uge 24 Juni 2026 Foto: Privat Elever søger støtte til finale i Lego-VM Rungsted: Efter de syv elever fra Rungsted Skole har vundet den nordiske Lego-finale, er de officielt invitere
2 I Uge 24 I Juni 2026 Medina opgiver sin cafédrøm efter et år Hørsholm: Popdronningen har lukket sit cafékoncept Happy Bomi i Hørsholm efter et år. Spørgsmål er nu, hvem der overtager lejemålet i det gamle rådhus. Af Morten Timm morten.timm@sn.dk Popstjernen Medina kan fortsat stryge til tops på
Uge 24 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 24 I Juni 2026
Uge 24 I Juni 2026 I 5
6 I Uge 24 I Juni 2026 Store planer om almene boliger sættes i bero: - De mente en ting før valget og en anden ting efter Hørsholm: Efter længere tids uvished om planerne for at opføre almene boliger tæt på Kokkedal Station har et politisk flertal nu besluttet at sætte forslaget i bero. Det frustr
Uge 24 I Juni 2026 I 7
8 I Uge 24 I Juni 2026 Weibel Scientifics ulovlige testcenter i Hørsholm, som ligger et par hundrede meter fra naboen Torben Redders ejendom. Foto: Torben Redder Trods kommunalt påbud: Ulovligt testcenter overskrider tidsfrist og kører videre Af Morten Timm morten.timm@sn.dk Trods et påbud fra H
Uge 24 I Juni 2026 I 9
10 I Uge 24 I Juni 2026 Eleverne fra FC Lego Masters søger hjælp til international finaletur Hørsholm: Efter at have vundet den nordiske Lego-finale, er mestrene fra Rungsted Skole officielt blevet inviteret til Canada, hvor den internationale finale afholdes. Men de mangler penge til turen. Af Ch
Uge 24 I Juni 2026 I 11 Kloakplaner i Hørsholm til debat: Ekspert giver fagligt overblik Hørsholm: Debatten om urenset spildevand er rykket højt op på den politiske dagsorden. I 2025 blev der i den danske natur udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset vand fra kloakkerne efter kraftige regns
12 I Uge 24 I Juni 2026 Borgerrådgiver har (stadig) ikke nok tid til borgerne: - Jeg prøver at nå til alle efter bedste evne Hørsholm: Selv, peger Hørsholms borgerrådgiver på synligheden som en af årsagerne på den store mængde af henvendelser. Af Christian Juul Randers christian.randers@sn.dk I 2
Uge 24 I Juni 2026 I 13
14 I Uge 24 I Juni 2026 Hvad sker der med det 250- Plejeplan styrker år gamle bevaringsværdige biodiversiteten ved åen Sophienberg Slot? Debat Af Steen V. Skånstrøm Hørsholm: Tilbage i 2022 købte ejendomsinvesteringsselskabet CALUM slottet og fremlagde lovende planer for renovering af slottet ude
Uge 24 I Juni 2026 I 15 Vi skal kunne bade i Øresund uden bekymring - men vi skal gøre noget Den politiske klumme Af Henrik Klitgaard (BL), Medlem af Hørsholm Kommunalbestyrelse for Borgerlisten Klumme: I Hørsholm er vi så heldige at bo tæt på noget af det smukkeste, Danmark har at byde på: Øres
16 I Uge 24 I Juni 2026
Uge 24 Art by Cat klinik med kosmetologi, hudpleje og velvære er flyttet fra Rungsted til Hørsholm. Fra venstre kosmetologerne Serina, Catharina (indehaver), Nadia, Ramona og Michelle. Foto: Morten Timm Skønhedsklinik fejrer jubilæum og ny åbning Af Morten Timm morten.timm@sn.dk Kosmetolog og hud
18 I Uge 24 I Juni 2026 Det nye seniorråd er styrket og kommet godt fra start Den lokale klumme udgør i dag mere end en tredjedel af kommunens samlede befolkning. Med omkring 9.200 seniorer er der tale om en stor gruppe borgere, som har behov for at blive hørt og repræsenteret i kommunens beslutn
Uge 24 Briller fra Hørsholm får nyt liv i Tanzania Hørsholm: Louis Nielsen Hørsholm har fra 1. juni sat gang i en indsamling af brugte briller og solbriller, som skal sendes videre til børn og voksne i Tanzania. Bag indsamlingen står butiksindehaverne Conni Boysen Klyver og Rikke Villumsen, der håb
Ugebladet Hørsholm