16
I Uge 43 I Oktober 2026
Se de 10 boligtrends vi ikke kommer til at savne
Bolig: Kan du huske plysbetræk på toiletbrættet? Eller hvad med hjemmesolariet? Kristine
Virén ser tilbage på 10 boligtrends fra fortiden.
Af Rikke Berg,
Bolius en del af Realdania
Der har været mange boligtrends gennem tiden. Men
nogle ting har kun været populære i en periode for så at
forsvinde helt fra boligen
igen.
Vi har bedt Kristine Virén,
formidlings- og kampagnechef i Realdania, om at finde
10 boligtrends fra fortiden,
som hun ikke savner i dag.
Og så er der en enkelt ting,
der måske fortjener at komme tilbage.
1. Buede ruder
De buede ruder var hyggelige, men de var svære at se
ud- og indad, og det satte en
stopper for den boligtrend.
- Buede ruder kom på banen i 1980erne, hvor vi søgte det nostalgiske og hulehyggelige. Buede ruder har
nogle referencer tilbage til de
første ruder og glas, man
kunne producere, men dagslys og udsyn er måske lige
præcis der, hvor man ikke
behøver at søge tilbage i tiden for ringe løsninger.
2. Indendørs bordgrill
Den blev for alvor populær i
1990erne, men den osede fra
spisebordet og sendte lugt ud
i stuen, og måske derfor dalede dens popularitet.
- I 2000erne kunne det
ikke blive nyt og fancy nok.
Jeg var selv til fals for at give
det nye køkken et moderne
touch - det blev en indendørs
grill. Jeg tror, min mand og
Med fladskærmens indtog og billedrørsfjernsynets tilbagetog var der ikke længere samme behov for de store tv-møbler, der tidligere var allemandseje.
Foto: Rasmus Bjørnholdt Sørensen, Bolius en del af Realdania
jeg brugte den to gange, før
vi opgav den, for den osede,
den var svær at gøre ren, og
den gav bare ikke mening at
have stående lige ved siden af
komfuret.
3. Lysstofrør
Lysstofrør var det smarte
nye alternativ til søvnige glødepærer. Med lysstofrøret
kunne man effektivt lyse rum
op, og det havde desuden et
industrielt præg, som matchede rigtig godt med de mo-
dernistiske strømninger, der
var i midten af 1900-tallet.
Lysstofrørene kom både ind
i køkkenet og stuen, men vi blev
lidt trætte af at se helt grønne
og blå ud i ansigterne om aftenen, når de blev tændt. .
4. Dobbelte brusere
- Dobbelte brusere ser flotte
ud på billeder og understreger virkelig den ødselhed af
plads, der kom ind i badeværelserne, særligt i 2000erne.
Der skulle vi allerhelst have
velværelser og ikke bare
badeværelser. Men helt ærligt, er det så fedt at stå og
bade ved siden af hinanden?
5. Hjemmesolariet
I 1970erne blev hjemmesolariet populært, og var i starten
store aflange kasser, der blev
hængt op i loftet. Men en
kampagne fra Kræftens Bekæmpelse satte en stopper
for hjemmesolarie-trenden.
- Jeg kan huske et hus, vi
ofte kørte forbi, hvor der var
købt et hjemmesolarie, der
blev lejet ud, og det stod altid
der og sitrede blåt i aftenskæret. Det så ikke helt
sundt ud, og det fandt vi også efterfølgende ud af, at det
var det heller ikke. Hjemmesolariet stod ofte i gæsteværelser, garager og skure, men
de rum kan så meget andet.
6. Hessian på væggene
Hessian var oprindeligt sækkelærred, men i 1970erne
blev det også flittigt brugt
som tapet.
- Hessian som tapet var en
ret stor landeplage i 1970erne og 1980erne. Der var ikke
den stue, pistolgang eller det
børneværelse i parcelhusene,
som ikke havde hessian på
væggene. Det passede godt
ind i den brune og dunkle
stil, vi søgte i de årtier.
- Men de fleste af os fandt
hen ad vejen ud af, hvor meget støv og spindelvæv sækkelærred på en væg kan samle, og endnu værre blev det,
da vi skulle prøve at tage det
ned igen. Mange valgte simpelthen at fuldspartle ovenpå.
7. Askebægeret
Med rygeloven fra 1995 be-
gyndte rygning at fordufte
fra de danske hjem. Og det
samme gjorde askebægrene.
- Jeg er selv fra en generation, hvor vi børn kunne sidde i stuen og følge røgskyerne bevæge sig i lyset, og jeg
savner på ingen måder tiden,
hvor man pulsede løs inden
døre. Der skulle jo være
askebægre ved hver kuvert
på spisebordet og på kaffeborde og udtræksborde
rundt om i stuerne.
- Nu, hvor vi aldrig kunne
drømme om at ryge inden
døre, synes jeg, at askebægre
kan være smukke, og mange
af dem er ret kunstfærdigt
udført. Det lille stålaskebæger, der var på badeværelserne, det kan jeg ikke lade være med at smile af, når jeg ser
i dag.
8. Plys på toiletbrættet
Bademåttesættet med en
toiletmåtte, et toiletbetræk
og betræk til toiletlåget skulle give hygge til badeværelset
i 1970erne. Men det har
næppe været hygiejnisk.
- Det stammer fra 1960erne, hvor vi virkelig hjemliggjorde alle rum i boligen, også badeværelset. De første
badeværelser, vi fik, var meget sterile, men det fik vi hurtigt sat skik på, med måtter i
3 sæt en foran toilettet, en
ovenpå brættet og en foran
håndvasken. Godt de røg ud,
og hygiejne og rengøring
kom ind.
9. Tv-møblet
Tv-møblet, der skulle bære
på de store tv-apparater, inden vi fik fladskærme, kunne
også bruges til at gemme ledninger og højtalere væk. Men
med fladskærmenes fødsel
har det ikke samme eksistensberettigelse.
Fjernsynet dukkede op i
danske stuer i 1950erne, og
de passede bestemt ikke ind
i de meget pyntede stuer,
hvor der kunne ligge en dug
og stå lidt nips på hvert et
hjørne. Men på den måde
passede tv-møblet oprindeligt meget godt ind i stilen.
10. Skyggerebet
Skyggerebet er et alternativ
til skyggelisten, altså den pynteliste, der sidder i kanten
mellem væg og loft. Skyggerebet var praktisk til at skjule ujævnheder og passede
godt til 1970er-æstetikken.
Med tiden har jeg faktisk fået lidt af et kærlighedsforhold til skyggerebet, fordi
det for mig står som redningen, når gør det selv-byggeriet stod lidt flosset i kanten og
cigarkasse-trævæggen eller
loftet ikke blev helt lige.
Og lidt køkken-nostalgi
I 1950erne opstod de første
takter til det, vi i dag kaldet
køkkenalrummet altså et
køkken, der smelter sammen
med stuen, hvor kvinden,
som dengang var den primære kok i hjemmet, ikke skulle
stå isoleret fra resten af familien.
- Men der er også ulemper
ved køkken-alrummet. Når
køkkenet bliver et samlingssted, kan der blive meget
larm, både fra mennesker,
der snakker, børneleg og
køkkenmaskiner. Det roder,
og os fra madlavningen spreder sig til resten af boligen.
Jeg slår et slag for at få det
separate køkken tilbage.
Grov sag for retten: Mener det er offerets skyld Ny strategi: Ballerup vil med på forsvarsbølgen Side 2 Side 6 Uge 43 Oktober 2026 Foto: Matias Bager Nu graver de for alvor i Kildedal Nu gøres byparken lidt lækrere Side 9 Indien møder jazz i Baltoppen Side 14 Kildedal: Efter lang tids forb
2 I Uge 43 I Oktober 2026 Grov sag for retten: Mener det er offerets skyld Ballerup: En barsk sag fra Ballerup begyndte torsdag ved retten i Glostrup. Den anklagede skyder skylden på offeret. Af Ulrich Wolf ulrich.wolf@sn.dk fotos, der blev vist frem i retten. - Det er alt sammen noget, hun har
Uge 43 I Oktober 2026 I 3
4 I Uge 43 I Oktober 2026 Giga-projekt: Nu rykker det for alvor Kildedal: Et af Ballerup Kommunes helt store byggeprojekter er nu for alvor i gang, efter første spadestik blev taget. Af Ulrich Wolf ulrich.wolf@sn.dk Der er blev bygget meget de senere år i Ballerup Kommune og egentlig har politike
Uge 43 I Oktober 2026 I 5
6 I Uge 43 I Oktober 2026 Ny strategi skal tiltrække speciel type virksomheder Ballerup Kommune vil ride med på forsvarsbølgen. Af Ulrich Wolf ulrich.wolf@sn.dk Der kan ikke være meget tvivl om, at der noget, der præger samfundsdebatten for tiden. Uro, konflikter og oprustning. Det kan være depri
Uge 43 I Oktober 2026 I 7
8 I Uge 43 I Oktober 2026 Nej tak til barnepige for 216.000 kroner Debat Af Mikael Wandel (V), Medlem af kommunalbestyrelsen Ballerup: Hella Tiedemann (A) forsvarer i sit læserbrev i sidste uge brugen af op til 216.000 kroner på en proces, der skal føre til et samarbejdskodeks for Kommunalbestyre
Uge 43 I Oktober 2026 I 9 Nu får byparken et større ansigtsløft Skovlunde: En række ting skal gøre Skovlunde bypark lidt lækrere Af Ulrich Wolf ulrich.wolf@sn.dk Skovlunde Bypark, det grønne åndehul midt i Skovlunde, får snart et ansigtsløft, der skal gøre parken endnu mere indbydende og skabe b
10 I Uge 43 I Oktober 2026 Det betyder dug på ruderne udvendigt og indvendigt Af Kim Gregersen, Bolius en del af Realdania Sundhedsformidlerne i Ballerup Kommune har en række forskellige baggrunde og kan nå ud til mange. Her får de deres synlige bevis på prisen, Foto: Ballerup Kommune Anerkendt
Uge 43 I Oktober 2026 I 11
12 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 Sjællandske Nyheder giver dig hver uge et overblik over ugens bolighandler i dit område. Foto: Grafik Sjællandske Nyheder, Louise Nørhave Stor aktivitet på kommunens boligmarked Af sn.dk sndk@sn.dk Ballerup: Ugens bolighandler i Ballerup Kommune viser tydeligt, at der er stor interesse for
14 I Uge 43 I Oktober 2026 Byg et pindsvinehus og lær om dyrets liv Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk Skovlunde Kulturhus og Skovlunde Kirke inviterer til fællesspisning. Hele Ballerup spiser sammen Ballerup: Et måltid smager bare bedre, når det deles med andre. Derfor inviterer Skovlunde K
Uge 43 I Oktober 2026 I 15 Arabisk sang for danske ører Af Jesper G. Lund Ballerup: Den egyptiske sangerinde Fatma Zidan, som også er en markant stemme på den internationale world music-scene, giver koncert i Baltoppen Live lørdag 24. oktober klokken 19.30. Fatma Zidans karakteristiske stemme ru
16 I Uge 43 I Oktober 2026 Se de 10 boligtrends vi ikke kommer til at savne Bolig: Kan du huske plysbetræk på toiletbrættet? Eller hvad med hjemmesolariet? Kristine Virén ser tilbage på 10 boligtrends fra fortiden. Af Rikke Berg, Bolius en del af Realdania Der har været mange boligtrends gennem
Uge 43 Ældre Sagen og kulturhus sætter fokus på planter og insekter Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk Ballerup: Torsdag 22. oktober klokken 13 til 15 samles folk i Skovlunde Kulturhus til en oplysende Torsdagssalon. Her samarbejder Ældre Sagen og Skovlunde Kulturhus om at sætte fokus på biodi
18 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 I Oktober 2026 I 19
20 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 I Oktober 2026 I 21
22 I Uge 43 I Oktober 2026
Uge 43 I Oktober 2026 I 23
Ballerup Bladet