2
Byggeriets dagblad
Tirsdag 27 oktober 2026
Licitationen 2. sektion
Ejendomsinvestor og pensionskasse
sammen om nyt hotel i København
arkitekten er fundet
Henning Larsen
Architects står bag
arkitekturen i det
15.450 kvadratmeter store
konceptbyggeri
Det nye hotel og servicerede hotellejligheder
skal opføres på hjørnet af Sundkrogsgade og
Helsinkigade i Københavns Nordhavn.
Illustration: Henning Larsen Architects
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
lda@nordiskemedier.dk
Et nyt hotelprojekt med
mindst 360 enheder er på vej
til Nordhavn i København.
Ejendomsinvestoren AKF
står sammen med Pensiondanmark bag udviklingen af hotellet, der skal opføres på hjørnet af Sundkrogsgade og Helsinkigade.
Det skriver AKF i en pressemeddelelse.
Projektet på i alt 15.450
kvm omfatter to bygninger
med både traditionelle hotelværelser og hotellejligheder
til længere ophold. Bühlmann Hotels bliver operatør
og skal drive hotellet efter et
koncept, hvor faciliteterne
også åbnes for lokalområdet.
- Projektet forener arkitektonisk kvalitet med et spændende hotelkoncept og et
aktivt bidrag til bylivet i
Nordhavn, udtaler Torben
Modvig, direktør for ejendomme i Pensiondanmark, i
pressemeddelelsen.
Arkitekt på plads
Henning Larsen Architects har
vundet arkitektkonkurrencen
om projektet. Tegnestuens
forslag tager udgangspunkt i
Nordhavns industrihistorie og
eksisterende arkitektur.
Den højeste bygning får et
lyst, skulpturelt udtryk med
referencer til områdets siloer
og havneindustri. Den lavere
bygning, der skal indeholde
servicerede hotellejligheder,
får en rødbrun facade inspireret af teglarkitekturen i
Århusgadekvarteret.
- Nordhavn er et sted, hvor
vi har mulighed for at tænke
langsigtet og skabe en by,
der både fungerer i hverdagen og har kvaliteter, som
rækker mange år frem. Det
kræver projekter, der ikke
bare tilfører kvadratmeter,
men også giver noget til livet
mellem husene, siger Nanna
Westerby Jensen, adm.
direktør i By & Havn.
- Her er det vigtigt, at
hotellet åbner sig mod omgivelserne og skaber plads til
både gæster, københavnere
og lokale fællesskaber, fortsætter hun.
Mellem bygningerne etableres en indre gade med ho-
tellets hovedindgang, udeservering og grønne opholdsarealer. Området skal samtidig skabe en ny forbindelse
gennem bebyggelsen mod
Fortkaj og havnen.
Hotellet forventes at åbne i
slutningen af 2029.
AKF og Pensiondanmarks
hotelfælleshus 2150 Nordhavn
Projekt: Nyt hotel og servicerede hotellejligheder på Sundkrogsgade og Helsinkigade i i Nordhavn, København
Samlet bruttoetageareal: Cirka 15.450 kvm
Kælderareal: Cirka 1.150 kvm
Hotel: Cirka 10.450 kvm
Servicerede hotellejligheder: Cirka 5.000 kvm
Antal enheder: mindst 360
Bygherre og udviklingspartnere: AKF og Pensiondanmark
Arkitekt: Henning Larsen
Operatør: Bühlmann Hotels
Forventet byggestart og åbning: Tredje kvartal 2027 - ultimo 2029
Kilde: AKF
Hvor et traditionelt hotel ofte vender sig indad, skal det nye
hotel åbne sig mod kvarteret og dele nogle af sine bedste rum
med byen. Illustration: Henning Larsen Architects
Hotelprojektet omfatter to bygninger. Et højt, lyst høje hus og en
lavere bygning med en rødbrun karakter. Illustration: Henning
Larsen Architects
Tirsdag 27. oktober 2026 2. SEKTION Papirarbejdet er en voksende byrde i byggeriet Side 45
2 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Ejendomsinvestor og pensionskasse sammen om nyt hotel i København arkitekten er fundet Henning Larsen Architects står bag arkitekturen i det 15.450 kvadratmeter store konceptbyggeri Det nye hotel og servicerede hotellejlighed
Shark & Co. Det handler ikke kun om at sikre kvaliteten, når vi producerer og leverer. Det handler også om at skabe bedre forudsætninger for kvalitet, effektivitet og fremdrift i byggeriet. Niels Paludan, Direktør for installationsskakte, Badelement Sweco Danmark A/S Fakta om byggeriet Vridsløs
4 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Byggeriets papirarbejde vokse Næsten hver anden Aarsleffansatte er nu månedslønnet Stigende rapporterings- og dokumentationskrav sætter sine spor i entreprenørbranchen. DI lægger op til regelforenkling og frygter, at øget papir
Tirsdag 27 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 5 er: De mange rapporterings- og dokumentationskrav i entreprenørbranchen gør, at kontorfolkene i Aasleff næsten er blevet lige så mange, som dem der er ude på byggepladen og udføre virksomhedens kerneopgave. Foto: Aarsleff højs
6 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Bohrs Tårn i Carlsberg Byen indgår i BUILDs undersøgelse af boliglivet i højhuse, som peger på betydningen af fællesarealer, hvor beboerne mødes i hverdagen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Forsker peger på overset problem
Tirsdag 27 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 7 Domea vælger otte hold til nybyggeri og renoveringer Domea.dk har igen valgt totalrådgivere til en todelt rammeaftale, der dækker renovering og nybyggeri af almene boliger i Østdanmark Af Lars Dalsgaard Adolfsen lda@nordiskemed
1000+ virksomheder har allerede en virksomhedsløsning hos Nordiske Medier Skal jeres virksomhed også have adgang til branchens vigtigste nyheder? Giv din virksomhed eller dit team ubegrænset adgang til de nyheder og historier, der former byggeri- og anlægsbranchen med en skræddersyet virksomhedsl