6 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Bohrs Tårn i Carlsberg Byen indgår i BUILDs undersøgelse af boliglivet i højhuse, som peger på betydningen af fællesarealer, hvor beboerne mødes i hverdagen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Forsker peger på overset problem i moderne højhusbyggeri Bygherrer og arkitekters nedprioritering af fællesarealer i højhuse kan svække det sociale liv og føre til øget fraflytning, mener forsker Af Pelle Reynberg pre@nordiskemedier.dk Det sociale liv i højhuse ændrer sig, når byggeriet når en vis højde. Fra 12. etage og op, for at være helt præcis. Det viser en undersøgelse fra BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. - Når man stabler mange mennesker oven på hinanden, gør det noget ved deres kontakt med hinanden, og jo mere skal der til, før det sociale fællesskab fungerer, fortæller seniorforsker ved BUILD Mette Mechlenborg. Hun fremhæver især, hvordan de typiske fællesfaciliteter som bagtrappe og vaskekælder i stigende grad får samme karakter som et offentligt rum, jo flere mennesker der befinder sig i bygningen. - Hvis du ikke genkender dem, du møder uden for din hoveddør, og ikke ved, hvor de bor, eller om de har et ærinde i bebyggelsen, kan rummet få samme karakter som et offentligt rum. Store højhuse skal deles op i mindre enheder Allerede i 1920'erne, hvor der også var boligmangel, talte man om højhuse som en måde at bygge mange boliger på meget lidt plads. Ifølge Mette Mechlenborg bruges det samme argument i dag, særligt i København. I dag ved man dog, at når man putter så mange boliger oven på hinanden, ændres det sociale liv, man skal facilitere. Mange arkitekter arbejder med det sociale liv i højhuse, og Mette Mechlenborg ser en tendens til, at man laver en fællesfunktion i stueetagen, eksempelvis et fitnesscenter eller et lokale, man kan leje til fester. BUILDs undersøgelse viser, at fællesskabet starter i de nødvendige fællesarealer, som arkitekter og bygherrer typisk bruger mindst tid og ressourcer på. Områder som bagtrappen, gangarealerne, fordelingsrummene og elevatoren er der, den første trædesten til naboskab ligger. - At man nikker til hinanden og ved, hvem man møder på trappen, kan være nok til at gøre det til et acceptabelt socialt rum. Hvis man ikke genkender hinanden eller hilser, kan det være svært at føle sig som en del af fællesskabet, siger Mette Mechlenborg. Undersøgelsen fremhæver Bohrs Tårn i Carlsberg Byen som et eksempel. Tårnet er 100 meter højt og består af 30 etager. Her nævnte ingen af de interviewede beboere foyeren som et fællesrum. Forskerne peger på, at mange benytter den direkte adgang fra parkeringskælderen og derfor sjældent passerer foyeren, som en mulig forklaring. Flere beboere efterlyste samtidig mødesteder som en fælles tagterrasse, et værksted eller et fælleskøkken. Den økonomiske ulempe Mette Mechlenborg pointerer, at man bliver nødt til at gå fra at tænke naboskabet Mette-Mechlenborg er er seniorforsker på BUILD - Institut for By, Byggeri og Miljø. Her forsker hun i, hvordan vi bor, og hvad der driver vores boligvalg. Foto: PR vertikalt til at tænke, at det skal begynde horisontalt. Bebyggelsen bør derfor deles op i mindre, overskuelige enheder, eksempelvis omkring den enkelte etage, hvor fællesarealer skal ind- rettes, så de indbyder til, at beboerne stopper op og taler sammen. - Ellers risikerer man at skabe anonyme, offentlige rum inde i bygningen, som ikke inviterer til, at man hilser på hinanden. De skal derfor kunne mere end at være billige, fylde mindst muligt og opfylde kravene til sikkerhed og brand, siger Mette Mechlenborg. En anden pointe handler om økonomi. Særligt ved privat udlejning er der større sandsynlighed for, at man flytter og finder noget andet, hvis ikke man føler sig hjemme i sin bolig. - Mange ind- og udflytninger er dyre for en bebyggelse. Det slider på arkitekturen og økonomien. Derfor kan der være en økonomisk fordel i at tænke på fællesskabet og skabe et godt naboskab. Det kan være med til at forlænge den tid, folk bor i huset, siger hun. Tirsdag 27. oktober 2026 2. SEKTION Papirarbejdet er en voksende byrde i byggeriet Side 45 2 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Ejendomsinvestor og pensionskasse sammen om nyt hotel i København arkitekten er fundet Henning Larsen Architects står bag arkitekturen i det 15.450 kvadratmeter store konceptbyggeri Det nye hotel og servicerede hotellejlighed Shark & Co. Det handler ikke kun om at sikre kvaliteten, når vi producerer og leverer. Det handler også om at skabe bedre forudsætninger for kvalitet, effektivitet og fremdrift i byggeriet. Niels Paludan, Direktør for installationsskakte, Badelement Sweco Danmark A/S Fakta om byggeriet Vridsløs 4 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Byggeriets papirarbejde vokse Næsten hver anden Aarsleffansatte er nu månedslønnet Stigende rapporterings- og dokumentationskrav sætter sine spor i entreprenørbranchen. DI lægger op til regelforenkling og frygter, at øget papir Tirsdag 27 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 5 er: De mange rapporterings- og dokumentationskrav i entreprenørbranchen gør, at kontorfolkene i Aasleff næsten er blevet lige så mange, som dem der er ude på byggepladen og udføre virksomhedens kerneopgave. Foto: Aarsleff højs 6 Byggeriets dagblad Tirsdag 27 oktober 2026 Licitationen 2. sektion Bohrs Tårn i Carlsberg Byen indgår i BUILDs undersøgelse af boliglivet i højhuse, som peger på betydningen af fællesarealer, hvor beboerne mødes i hverdagen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix Forsker peger på overset problem Tirsdag 27 oktober 2026 Byggeriets dagblad Licitationen 2. sektion 7 Domea vælger otte hold til nybyggeri og renoveringer Domea.dk har igen valgt totalrådgivere til en todelt rammeaftale, der dækker renovering og nybyggeri af almene boliger i Østdanmark Af Lars Dalsgaard Adolfsen lda@nordiskemed 1000+ virksomheder har allerede en virksomhedsløsning hos Nordiske Medier Skal jeres virksomhed også have adgang til branchens vigtigste nyheder? Giv din virksomhed eller dit team ubegrænset adgang til de nyheder og historier, der former byggeri- og anlægsbranchen med en skræddersyet virksomhedsl