der ikke vedrører beskæftigelse, og imødekomme flygtninges øgede behov for materiel hjælp og specialiseret vejledning. Samtidig skal frivillige leve med risikoen for, at flygtninge ikke får lov til at blive i Danmark. De nye krav til frivilliges kompetencer og engagement kan øge specialiseringen af det frivillige sociale arbejde. Dette kan skabe udfordringer i.f.t. sektorens traditionelle kerneværdier, herunder det lystbårne og selvstyrede frivillige engagement. Når flere opgaver ender i gråzonen mellem kommune og civilsamfund er der opgaver, som ikke løses, og flygtninge risikerer at stå uden hjælp, mens hjælpen kan blive mere uensartet. Frivillige kan frygte at rådgive forkert ift. opholdstilladelse og derfor afholde sig fra at hjælpe flygtninge med problemer relateret til ophold. Frivillige udvikler en række strategier til at afgrænse deres engagement, fx ved at henvise til andre med relevante kompetencer ift. juridisk rådgivning og støtte. Frivillige oplever også at måtte prioritere imellem flygtninge, når de ikke kan hjælpe alle. Frivillige yder en stor og vigtig indsats for at støtte flygtninges integration i en tid, hvor det politiske fokus er på selvforsørgelse og hjemrejse. SAGSBEHANDLERE Lovændringerne betyder, at mange flygtninge har behov for øget støtte, hvilket giver frivillige flere opgaver, samt forstærker deres behov for at afgrænse deres engagement og for at få støtte fra civilsamfundsorganisationerne. Risikoen for at skulle sige farvel til de flygtninge, de har dannet relationer til, påvirker frivillige følelsesmæssigt. Nogle tøver derfor med at indgå i længerevarende relationer med flygtninge, mens andre oplever styrkede relationer på grund af den sårbare situation. Sagsbehandlere, der arbejder med integration efter paradigmeskiftet, skal navigere imellem at motivere flygtninge på midlertidigt ophold til sprogtilegnelse og selvforsørgelse samt løbende vejlede dem om muligheden for at få støtte til at rejse hjem. Sagsbehandlere er udfordrede af den stadigt skiftende lovgivning, og af at aktiviteterne i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet har betydning for flygtninges mulighed for at opnå permanent ophold, mens sagsbehandlerne ikke nødvendigvis er klædt på til at vejlede herom. BOUNDARY WORK: Nye grænseflader mellem stat, civilsamfund og flygtninge i en selvforsørgelses- og hjemrejsekontekst FORORD Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet etablere sig i Danmark og forberede sig på at rejse hjem. Det øgede fokus på midlertidigt ophold i dansk udlændingelovgivning rammer bredt og påvirker såvel flygtninge som frivillige og sagsbehandlere. Midlertidigheden udgør i dag en fundam SAMMENFATNING BOUNDARY WORK projektet udgør den til dato mest omfattende undersøgelse af konsekvenserne af paradigmeskiftet i udlændingelovgivning. Projektet sætter fokus på, hvordan de ændrede vilkår påvirker ikke alene flygtninge, men også de frivillige og sagsbehandlere, som hjælper flygtninge me ANBEFALINGER Forskningen viser, at flygtninge har et stort behov for viden, vejledning og oplysning om deres vilkår og rettigheder fx i forhold til opholdstilladelse. Det er vigtigt, at myndighederne formidler reglerne for permanent ophold, inddragelsesbreve mm. klart og på flere sprog. Flygtninge h DELRESULTATER BOUNDARY WORK projektet viser følgende delresultater for de tre målgrupper: FLYGTNINGE Det udvidede inddragelsesvindue på minimum 8 år, langvarige inddragelsessager og de øgede krav til permanent ophold skaber et stort pres på individer og familier i hverdagen. Efter paradigmeskifte der ikke vedrører beskæftigelse, og imødekomme flygtninges øgede behov for materiel hjælp og specialiseret vejledning. Samtidig skal frivillige leve med risikoen for, at flygtninge ikke får lov til at blive i Danmark. De nye krav til frivilliges kompetencer og engagement kan øge specialiseringen af Lovændringernes forringelser af flygtninges økonomiske og juridiske vilkår udfordrer i nogle tilfælde sagsbehandleres relationer til flygtninge og frivillige. Sagsbehandleres mulighed for at opbygge en tillidsfuld relation til flygtninge udfordres af pligten til at skulle vejlede flygtninge med unde BAGGRUND FORSKNINGSMETODE Med paradigmeskiftet og andre ændringer i dansk udlændinge- og integrationslovgivning i perioden 2015-2019 er årtiers fokus på integration afløst af målsætninger om øget selvforsørgelse og midlertidigt ophold. Projektets omfattende, etnografiske datamateriale består af 1 EKSEMPLER FRA FORSKNINGEN Jeg oplever lidt at drukne i praktiske opgaver, og så skal jeg hjælpe med breve, som jeg ikke engang selv kan forstå. Solveig, frivillig, 2021 Lovændringer til det værre, altid mere stramt, og det er os der skal fortælle dem det, så det er os der er bøhmanden. Det skader fl Abia: Vi følger altid reglerne. Så det var et stort chok, at de ville sende os tilbage. Abbas: [I mine 7 år i Danmark] har jeg bygget et smukt, højt hus og nu har de [Udlændingestyrelsen] ødelagt det. Syrisk par med inddragelsessag, 2022 Det giver noget disharmoni i samtalerummet med borgerne. At på OM FORSKNINGSPROJEKTET BOUNDARY WORK projektet er udviklet i et samar- UDGIVELSER FRA PROJEKT BOUNDARY WORK bejde mellem praktikere fra henholdsvis DRC Dansk Den Store Modtagelse podcastserie i fire afsnit, Flygtningehjælp og Røde Kors og forskerne Marie der undersøger hvordan modtagelsen af u