BAGGRUND FORSKNINGSMETODE Med paradigmeskiftet og andre ændringer i dansk udlændinge- og integrationslovgivning i perioden 2015-2019 er årtiers fokus på integration afløst af målsætninger om øget selvforsørgelse og midlertidigt ophold. Projektets omfattende, etnografiske datamateriale består af 11 måneders feltarbejde blandt frivillige, flygtninge og sagsbehandlere i tre anonymiserede sjællandske kommuner, herunder interviews med 75 frivillige, flygtninge, sagsbehandlere og videnspersoner, samt 170 observationsnoter fra besøg i frivilligaktiviteter, hjemme hos flygtninge, i jobcentre og fra samarbejdsgruppemøder og workshops, m.m. Tre lokale samarbejdsgrupper er blevet faciliteret af DRC Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Disse samarbejdsgrupper, bestående af flygtninge, frivillige og sagsbehandlere fra kommunerne, har udviklet en række initiativer til oplysning om den nye lovgivning. Projektet har dermed engageret de tre grupper i lokale og regionale arrangementer, hvor projektets lokale forankring har været afgørende i forhold til at sikre en bred deltagelse. Blandt hovedelementerne er en række lovmæssige tiltag, som den nye midlertidige beskyttelsesstatus (§7.3). Den midlertidige beskyttelse kan inddrages, når situationen i hjemlandet vurderes at være forbedret, også selvom denne endnu er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. I modsætning til tidligere gives alle former for asyl som korte opholdstilladelser af 1-2 års varighed og med henblik på midlertidigt ophold. Dertil kommer strengere regler for vurdering af tilknytning til Danmark, samt øgede krav til permanent ophold og andre tiltag, der har styrket udlændingemyndighedernes mulighed for at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelser. De fleste flygtninge kan først søge om permanent ophold efter otte år i Danmark, og kun hvis de opfylder en række høje krav til bl.a. selvforsørgelse og sprogtilegnelse. Denne udvikling sætter flygtninge under øget pres og skaber en fundamental uvished, der gennemsyrer økonomiske, sociale, familiære og personlige aspekter af deres hverdagsliv. Forskningens resultater er blevet valideret gennem præsentationer og løbende dialog med praksispartnerne, samarbejdsgrupperne, de deltagende frivilliggrupper og frivillige fra hele landet, samt gennem international fagfællebedømmelse. BOUNDARY WORK: Nye grænseflader mellem stat, civilsamfund og flygtninge i en selvforsørgelses- og hjemrejsekontekst FORORD Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet etablere sig i Danmark og forberede sig på at rejse hjem. Det øgede fokus på midlertidigt ophold i dansk udlændingelovgivning rammer bredt og påvirker såvel flygtninge som frivillige og sagsbehandlere. Midlertidigheden udgør i dag en fundam SAMMENFATNING BOUNDARY WORK projektet udgør den til dato mest omfattende undersøgelse af konsekvenserne af paradigmeskiftet i udlændingelovgivning. Projektet sætter fokus på, hvordan de ændrede vilkår påvirker ikke alene flygtninge, men også de frivillige og sagsbehandlere, som hjælper flygtninge me ANBEFALINGER Forskningen viser, at flygtninge har et stort behov for viden, vejledning og oplysning om deres vilkår og rettigheder fx i forhold til opholdstilladelse. Det er vigtigt, at myndighederne formidler reglerne for permanent ophold, inddragelsesbreve mm. klart og på flere sprog. Flygtninge h DELRESULTATER BOUNDARY WORK projektet viser følgende delresultater for de tre målgrupper: FLYGTNINGE Det udvidede inddragelsesvindue på minimum 8 år, langvarige inddragelsessager og de øgede krav til permanent ophold skaber et stort pres på individer og familier i hverdagen. Efter paradigmeskifte der ikke vedrører beskæftigelse, og imødekomme flygtninges øgede behov for materiel hjælp og specialiseret vejledning. Samtidig skal frivillige leve med risikoen for, at flygtninge ikke får lov til at blive i Danmark. De nye krav til frivilliges kompetencer og engagement kan øge specialiseringen af Lovændringernes forringelser af flygtninges økonomiske og juridiske vilkår udfordrer i nogle tilfælde sagsbehandleres relationer til flygtninge og frivillige. Sagsbehandleres mulighed for at opbygge en tillidsfuld relation til flygtninge udfordres af pligten til at skulle vejlede flygtninge med unde BAGGRUND FORSKNINGSMETODE Med paradigmeskiftet og andre ændringer i dansk udlændinge- og integrationslovgivning i perioden 2015-2019 er årtiers fokus på integration afløst af målsætninger om øget selvforsørgelse og midlertidigt ophold. Projektets omfattende, etnografiske datamateriale består af 1 EKSEMPLER FRA FORSKNINGEN Jeg oplever lidt at drukne i praktiske opgaver, og så skal jeg hjælpe med breve, som jeg ikke engang selv kan forstå. Solveig, frivillig, 2021 Lovændringer til det værre, altid mere stramt, og det er os der skal fortælle dem det, så det er os der er bøhmanden. Det skader fl Abia: Vi følger altid reglerne. Så det var et stort chok, at de ville sende os tilbage. Abbas: [I mine 7 år i Danmark] har jeg bygget et smukt, højt hus og nu har de [Udlændingestyrelsen] ødelagt det. Syrisk par med inddragelsessag, 2022 Det giver noget disharmoni i samtalerummet med borgerne. At på OM FORSKNINGSPROJEKTET BOUNDARY WORK projektet er udviklet i et samar- UDGIVELSER FRA PROJEKT BOUNDARY WORK bejde mellem praktikere fra henholdsvis DRC Dansk Den Store Modtagelse podcastserie i fire afsnit, Flygtningehjælp og Røde Kors og forskerne Marie der undersøger hvordan modtagelsen af u