Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel byggeri som til have- og havneformål. Mange af disse importerede træarter er løvtræarter. Derfor vil både nåle- og løvtræ blive gennemgået i bogen. Struktur En træstamme har yderst et barklag til beskyttelse af stammen. Inden for barken er der et vækstlag, som under træets vækst danner barkceller udefter og såkaldte vedceller indefter samtidig med, at cellerne i vækstlaget deler sig sideværts (tangentielt). På denne måde tiltager stammen i tykkelse. Vækstlaget danner i vækstsæsonen først tyndvæggede (lyse) vårvedsceller og senere tykvæggede (mørkere) høstvedsceller. I den tempererede zone er sommeren vækstsæsonen for træer, og der dannes typisk en årring hvert år. Hos tropiske træarter vil væksten ofte være bestemt af tørkeperioder, og her kan man tale om vækstringe, der ikke behøver at være årstidsbestemte. På den måde opstår årringene/vækstringene omkring marven i stammens midte, se figur 1. Da træer fra den tempererede zone danner en årring hvert år, kan et træs alder bestemmes ved at tælle antallet af årringe på en tværsnitflade. Vedcellerne (fibrene) er langstrakte, men så små, at de som regel kun kan skelnes med lup eller mikroskop. Hovedparten af cellerne er orienterede i stammens længderetning. Marvstrålerne består derimod af celler med radiær retning. Vedcellernes opbygning giver stammen styrke og mulighed for væsketransport. Tværsnit Tangentialsnit Radialsnit Marv Kork Årring, tilvækst på ét år Bark Marvstråle Vækstlag Figur 1 Træstammens struktur og opbygning. Nåletræsved er meget ensartet opbygget, og det kan være svært at skelne mellem de forskellige nåletræsarter. Løvtræsved udviser meget større variation. De længdegående celler kan i løvtræ have meget forskellig udformning, og være grupperet meget forskelligt, således at veddets struktur og dermed udseende kan afvige stærkt arterne imellem. Den principielle forskel mellem nåletræs- og løvtræsved fremgår af figur 2. Træets opbygning 5 Træbeskyttelse Må jeg kopiere denne bog? Ophavsretsloven Ophavsretsloven regulerer kopiering af bøger og andre tekster. Som udgangspunkt må du i henhold til Ophavsretsloven uanset metoden ikke kopiere denne bog, da Træinformation har copyright på bogen. Det betyder, at du ikke må eksemplarfremstille bogen og/ell Træbeskyttelse N VA EM ÆRK E T S Manuskript: Jørgen Manuskript: BjørnMunch-Andersen, Jensen og BjarneTræinformation Lund Johansen Redaktion: Træinformation Grafisk Træinformation Tegninger: Petertilrettelægning: Nielsen Koncept & Illustration Tegninger: Fotografi: Træinformation Tryk: Gøtze Gra Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Varmebehandlet træ . . . . . . . . . . . . . 59 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Valg af træbeskyttelsesmetode . . . . . 60 Træets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . 5 Maling og træbeskyttelse . . . Forord Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod nedbrydning ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt og beskyttet overfor vejrliget. Den konstruktive træbeskyttelse er den primære metode til at sikre levetiden for træværk ved bl.a. at vise vand væk, sikre imod ut Indledning Træ er traditionelt et af vore vigtigste bygningsmaterialer. Udover dets gode brugsegenskaber, er træ samtidig et energi- og klimavenligt produkt. Der medgår langt mindre energi til fremstilling af træ, end til alle andre sammenlignelige bygningsmaterialer, se tabel 1. Samtidigt er træ de Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel byggeri som til have- og havneformål. Mange af disse importerede t Løvtræ, 1 mm3 Nåletræ, 1 mm3 Tv ærs Harpikskanal Ta n ge Vedtave eller libriformcelle Ringpore nit Tv Ringpore ærs Parenkymcelle nit Simpel el pore it sn nti l dia Ra als nit Ta n Marvstråle Parenkymcelle i marvstråle it lsn ge nti ia ad R als nit Marvstråle Parenky