TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 5 Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel byggeri som til have- og havneformål. Mange af disse importerede træarter er løvtræarter. Derfor vil både nåle- og løvtræ blive gennemgået i bogen. Struktur En træstamme har yderst et barklag til beskyttelse af stammen. Inden for barken er der et vækstlag, som under træets vækst danner barkceller udefter og såkaldte vedceller indefter samtidig med, at cellerne i vækstlaget deler sig sideværts (tangentielt). På denne måde tiltager stammen i tykkelse. Vækstlaget danner i vækstsæsonen først tyndvæggede (lyse) vårvedsceller og senere tykvæggede (mørkere) høstvedsceller. I den tempererede zone er sommeren vækstsæsonen for træer, og der dannes typisk en årring hvert år. Hos tropiske træarter vil væksten ofte være bestemt af tørkeperioder, og her kan man tale om vækstringe, der ikke behøver at være årstidsbestemte. På den måde opstår årringene/vækstringene omkring marven i stammens midte, se figur 1. Da træer fra den tempererede zone danner en årring hvert år, kan et træs alder bestemmes ved at tælle antallet af årringe på en tværsnitflade. Vedcellerne (fibrene) er langstrakte, men så små, at de som regel kun kan skelnes med lup eller mikroskop. Hovedparten af cellerne er orienterede i stammens længderetning. Marvstrålerne består derimod af celler med radiær retning. Vedcellernes opbygning giver stammen styrke og mulighed for væsketransport. Tværsnit Tangentialsnit Radialsnit Marv Kork Årring, tilvækst på ét år Bark Marvstråle Vækstlag Figur 1 Træstammens struktur og opbygning. Nåletræsved er meget ensartet opbygget, og det kan være svært at skelne mellem de forskellige nåletræsarter. Løvtræsved udviser meget større variation. De længdegående celler kan i løvtræ have meget forskellig udformning, og være grupperet meget forskelligt, således at veddets struktur og dermed udseende kan afvige stærkt arterne imellem. Den principielle forskel mellem nåletræs- og løvtræsved fremgår af figur 2. Træets opbygning 5 ISBN 978-87-90856-87-8 TRÆ 57 Træbeskyttelse 9 788790 856878 Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod råd og svamp ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt. Bogen gør det nemmere og mere sikkert at vælge den rette træart og behandling til udendørs brug. Den an Manuskript: Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (hovedforfatter), Ole Slott, Oscon samt Jørgen Munch-Andersen og Bjarne Lund Johansen, Træinformation Redaktion: Træinformation Tegninger. Peter Nielsen, Koncept & Illustration Fotografi: Digital Studio mfl. Omslag og grafik: IW, Ida Wang Tryk TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 1 Træbeskyttelse Træinformation TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 2 Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Valg af træbeskyttelsesmetode . . . . . 60 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Samspil mellem træ og overfladebehandling . . . . . . . . . . TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 3 Forord Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod nedbrydning ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt og beskyttet overfor vejrliget. Den konstruktive træbeskyttelse er den primære metode til at si TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 4 Indledning Træ er traditionelt et af vore vigtigste bygningsmaterialer. Udover dets gode brugsegenskaber, er træ samtidig et energi- og klimavenligt produkt. Der medgår langt mindre energi til fremstilling af træ, end til alle andre TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 5 Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 6 Løvtræ, 1 mm3 Nåletræ, 1 mm3 Tv Vedtave eller libriformcelle Ringpore ærs Harpikskanal nit Ta n ge Ringpore Tv ærs Parenkymcelle nit Simpel pore it sn nti l dia Ra als nit Ta n Marvstråle Parenkymcelle i marvs TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 7 Simpel pore Simpel pore Ringpore Ringpore Figur 3 Mikroskopi af vedstruktur i fyr. Figur 6 Simpel pore med vandgennemtrængelig membran og ringpore med fortykket membran som klapventil. Figur 4 Mikroskopi af vedstruktur i eg. F TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 8 Træ og vand Træets egenskaber påvirkes afgørende af dets fugtindhold. Fugtindholdet er meget højt i stående træer eller frisk fældet træ. Det kan typisk variere fra ca. 40 til 200 % (målt i forhold til træets tørvægt). Der er normalt Træfugtighed (ligevægtsfugtighed), % 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 15 25 50 75 Lufttemperatur, C TRAE 57 - Maling og traebeskyttelse_Trae 51 02/01/11 17.47 Side 9 100 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Relati