Løvtræ, 1 mm3 Nåletræ, 1 mm3 Tv ærs Harpikskanal Ta n ge Vedtave eller libriformcelle Ringpore nit Tv Ringpore ærs Parenkymcelle nit Simpel el pore it sn nti l dia Ra als nit Ta n Marvstråle Parenkymcelle i marvstråle it lsn ge nti ia ad R als nit Marvstråle Parenkymcelle i marvstråle Karcelle Figur 2 Forskel i vedstrukturen mellem nåletræ og løvtræ. Løvtræveddet indeholder i modsætning til nåletræved karceller, der har en større diameter end veddets øvrige længdegående celler. Nogle løvtræarter (f.eks. eg, teak og elm) danner karceller i begyndelsen af vækstperioden. Disse arter betegnes ringporede, mens der hos strøporede arter, f.eks. bøg, mahogni og meranti, er en mere jævn fordeling af karceller over hele den dannede vækstring. Arter med meget grove karceller, som eg, teak, elm og meranti giver overflader som i høvlet tilstand ikke er glatte, hvilket kan udgøre et problem for en senere overfladebehandling. Figur 3-5 viser eksempler på arter med forskellig struktur. Veddets celler står i forbindelse med hinanden gennem porer, således at vand og næringsstoffer kan passere fra celle til celle. 6 Træets opbygning Normalt skelner man mellem simple porer og ringporer. En simpel pore har i midten en vandgennemtrængelig membran, mens en ringpore har en fortykket membran, torus, der fungerer som en klapventil, se figur 6. Hos de fleste træarter ophører vedcellerne i en vis alder med at deltage i væsketransporten. Porerne i cellevæggene lukkes, så cellerne mister vandledningsevnen, og cellehulrummene udtørres. Træstammens yderste (aktive) årringe, som består af celler med åbne porer i cellevæggene, kaldes splintved. De inderste (ældste årringe), som består af celler med lukkede porer, kaldes hjerteved. Nogle træarter har hjerteved, som ikke kan skelnes fra splintveddet (f.eks. rødgran og bøg). Træbeskyttelse Må jeg kopiere denne bog? Ophavsretsloven Ophavsretsloven regulerer kopiering af bøger og andre tekster. Som udgangspunkt må du i henhold til Ophavsretsloven uanset metoden ikke kopiere denne bog, da Træinformation har copyright på bogen. Det betyder, at du ikke må eksemplarfremstille bogen og/ell Træbeskyttelse N VA EM ÆRK E T S Manuskript: Jørgen Manuskript: BjørnMunch-Andersen, Jensen og BjarneTræinformation Lund Johansen Redaktion: Træinformation Grafisk Træinformation Tegninger: Petertilrettelægning: Nielsen Koncept & Illustration Tegninger: Fotografi: Træinformation Tryk: Gøtze Gra Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Varmebehandlet træ . . . . . . . . . . . . . 59 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Valg af træbeskyttelsesmetode . . . . . 60 Træets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . 5 Maling og træbeskyttelse . . . Forord Det grundlæggende princip i træbeskyttelse er at værne træet mod nedbrydning ved at udforme konstruktionerne, så træet holdes tørt og beskyttet overfor vejrliget. Den konstruktive træbeskyttelse er den primære metode til at sikre levetiden for træværk ved bl.a. at vise vand væk, sikre imod ut Indledning Træ er traditionelt et af vore vigtigste bygningsmaterialer. Udover dets gode brugsegenskaber, er træ samtidig et energi- og klimavenligt produkt. Der medgår langt mindre energi til fremstilling af træ, end til alle andre sammenlignelige bygningsmaterialer, se tabel 1. Samtidigt er træ de Træets opbygning Der har altid været tradition for at anvende de skandinaviske nåletræarter gran og fyr til byggeri i Danmark. Samtidig anvendes der en række importerede træarter fra både Europa og mere fjerne verdensdele til såvel byggeri som til have- og havneformål. Mange af disse importerede t Løvtræ, 1 mm3 Nåletræ, 1 mm3 Tv ærs Harpikskanal Ta n ge Vedtave eller libriformcelle Ringpore nit Tv Ringpore ærs Parenkymcelle nit Simpel el pore it sn nti l dia Ra als nit Ta n Marvstråle Parenkymcelle i marvstråle it lsn ge nti ia ad R als nit Marvstråle Parenky