E ÆRESALUMNE n gråvejrsdag i marts byder Søren Ulrik Thomsen velkommen ved dørtærsklen til sin lejlighed iklædt forårssmil, fløjlsjakke og rødt prikket, et passende tøjvalg til poeten, der er kendt for sin sproglige formbevidsthed. Han viser muntert vej gennem en smal entré ind i lejlighedens stue, der har udsigt over Sortedams Sø. Talløse billedrammer udsmykker den anerkendte digters vægge, en stor filmplakat fra David Lynchs Blue Velvet, grammofonpladecovers med jazzmusikere som Bill Evans og masser af oplæsningsplakater. Der er plads til lidt af det hele på den efterhånden udfyldte flade, også 2016-æresalumnebeviset fra Københavns Universitet, hvorfra han fik sin bifagseksamen i 1982 efter at have studeret litteraturvidenskab på det, han selv kalder de militant ucharmerende betonbarakker kaldet KUA. Jeg tog kun bifag, fordi jeg valgte, at jeg skulle være digter. Fravalget af uni skete jo med tanke på Hans Scherfigs advarsel om, at hvis man har noget at falde tilbage på, så gør man det som regel også. Jeg ville være digter uden noget at falde tilbage på, men jeg har jo også hele tiden haft den anden side, den analytiske og tænkende side, og det er titlen da en officiel anerkendelse af, som jeg er glad for, siger han. Denne dobbeltidentitet, digteren på den ene side og akademikeren på den anden, er udgangspunktet for Søren Ulrik Thomsens tale ved udnævnelsen til æresalumne, Den Andens Blik. Jeg håber, at den udgivelsesflittige digter og essayist med alle sine tanker om livet, døden og verden også har et par budskaber til de studerende i dag. For hvad tænker æresalumnen mon om tidens store debatemner på Københavns Universitet? Hvad er hans blik på identitetspolitik, klimakrise og studiepres? D e r sk a l a l t i d væ re t o s t e m m e r Der er to friskbryggede kopper te, to meter, men også 38 års levet liv mellem os, da vi sætter os til rette ved skrivebordet, hvor samtlige af Søren Ulrik Thomsens værker er skrevet. Jeg, den 24-årige litteraturvidenskabsstuderende, er benovet over at møde generationsdigteren, der snart har tilbragt 63 solomløb på jorden. Han siger til gengæld, at det er mig, der må bidrage med det nye, fordi jeg som ung er tættere på nutiden. Når man bliver ældre, så bliver man bedre og bedre til at se ligheder, og det er jo klart, fordi man har lang erfaring, men samtidig bliver man bliver dårligere til at se forskelle. Man ser straks det gamle i det nye men det nye i dét, som ligner det gamle, må du fortælle mig om, siger digteren og fortsætter: I kraft af min alder ved jeg ganske vist noget, som du ikke ved, men du ved også noget, som jeg ikke ved, for som ung er du meget tættere på nutiden. Jeg mener, at der altid skal være to stemmer: Nogle unge, som ønsker at flytte verden et helt nyt sted hen, og nogle ældre, som siger: Ja, den er god med dig, men prøv nu og hør ..., og det er ud fra dén samtale, dét dobbeltblik, at verden flytter sig fremad på en fornuftig måde. Når Søren Ulrik Thomsens værker ofte har kredset om livet og døden, er det nemt at slutte, at han gemmer på en visdom, der kan bæres videre til unge, som endnu mangler erfaring og til tider retning. Men visdommen kommer med med tiden og de metaforiske abonnementer, man tegner, siger han: Når man kommer i min alder, begynder man at abonnere på et begreb, som er enormt kedeligt og usexet for unge mennesker, nemlig common sense. Det er den, jeg savner, når radikale strømninger med jævne mellemrum blusser op og erobrer tidsånden. Så mister man simpelthen sin sunde fornuft og glemmer det, man inderst inde godt ved er rigtigt. kastede sig ud i skråsikre analyser af samtiden, og jeg bare kunne høre, at de ikke fangede, hvad der foregik. Da jeg var yngre, havde jeg en meget mere direkte pipeline til samtiden, og i dag er jeg blevet ganske usikker på, om de ting, som jeg tænker, når jeg går ud i byen og støder sammen med verden, overhovedet siger noget om den tid, vi lever i nu, eller om det bare er et udtryk for, at jeg ikke er synkroniseret med verden. Så jeg vil måske hellere give udtryk for min undren. Især identitetspolitikken har fyldt meget det seneste år, og ikke mindst har historier fra Københavns Universitet trukket overskrifter i landsdækkende medier. Om det siger Thomsen: Det, som undrer mig, er, at identitetspolitikken bliver forstået som venstreorienteret, når den for mig at se spejler nogle meget reaktionære holdninger. Jeg kan ikke forstå, at folk først og fremmest vil adresseres og opfattes i kraft af deres seksualitet, etnicitet, religiøsitet eller deres kulturelle baggrund, for det er jo det, som den yderste højrefløj altid har villet. Det undrer mig, at man selv udbeder sig en sådan reduktion frem for at insistere på, at man er borger som enhver anden. I stedet for at tale om det fælles har identitetspolitikken helliggjort det partikulære. Jeg tror, at det er en måde at påberåbe sig en anerkendelse på, når eksisterende strukturer underminerer det faktum, at vi alle er lige. Det burde jo være usagt, at alle borgere er lige, men det må være en reaktion på, at det ser anderledes ud i praksis. Ingen skal da finde sig i at blive behandlet ulige på grund af køn, etnicitet osv., og her er jeg sikker på, at #metoo og identitetspolitikken har gjort noget godt. Men for mig at se er det fatalt, når man skrider fra at protestere imod at få sin identitet dæmoniseret, til at man ophøjer den til en ukrænkelig gud med alle de tabuer, der nu engang knytter sig til guddommeliggørelse, for eksempel at være hævet over kritik, at skulle behandles med en særlig reverens, og i hele idéen om cultural appropriation ligger jo faktisk også forbuddet mod at gøre billeder af guden. Der er en essentialisme i tankegangen, som jeg ikke tror på, for jeg tror ikke, at en person først og fremmest og helt igennem er defineret ved eksempelvis sin seksualitet, sin etnicitet eller sin kulturelle baggrund. Ethvert menneske består da af rigtig mange forskellige aspekter, for eksempel er Habib, som gennem 25 år har bestyret kiosken, hvor jeg handler, ikke så lidt af en social begavelse og i øvrigt vild med klassiske amerikanske cowboyfilm, selv om han i en nationalkonservativ optik først og fremmest bliver set som indvandrer og muslim. Det burde give stof til eftertanke, hvor vigtige de identitetspolitiske markører er for den yderste højrefløj, som jo ikke taler om, at vi er lige borgere i en stat, men om at rigtige danskere pænt giver hånd, går til luthersk gudstjeneste, holder med hjemmeholdet og danser rundt om rødgrøden. Ytringsfriheden, som også på universiteterne er på dagsordenen i disse dage, må for alles skyld og til enhver tid forsvares, og for resten af pengene må vi være uenige, mener Søren Ulrik Thomsen. Men hvad bør en studerende gøre, hvis vedkommende eksempelvis føler sig krænket over en sexistisk kommentar fra en underviser? Jamen, du har jo ytringsfrihed, ligesom din underviser har så rækker du fingeren op og kritiserer det, han eller hun har sagt. Men du kræver ikke, at vedkommende skal tie stille, for at kæmpe for ytringsfriheden er kun noget værd, hvis man også kæmper for, at dem, man er uenig med, har ret til at ytre sig. Nogle mener, at ytringsfriheden er beregnet til at kritisere magthaverne, men ikke til at sparke nedad. Men så bliver det jo en kamp om at definere de andre som Magten, og sig selv som én af dem, der ikke må sparkes nedad på. Selv om vore dages nazister består af små grupper af socialt pressede mennesker, der ser sig selv som ofre for en globaliseret elite, skal det da ikke afholde mig fra at kritisere dem, siger Thomsen. Mexicanerhatte og massehypnose Vi taler om offerrollen, endnu et begreb, som ofte anvendes i disputser om identitetspolitik og krænkelser. Søren Ulrik Thomsen, der kalder sig en art amatørteolog, fortæller om, hvordan offergørelse henleder hans tanker på en slags sekulariseret kristendom, hvor dét at indtage offerpositionen ikke handler om at man vil klynges op på et kors, men snarere er et led i en magtstrategi, fordi offeret netop er dén, der skal have kongemagten senere. Og uden at underkende de reelle underliggende drivkræfter i aktuelle sager, frygter han, at man i denne magtkamp vil komme til at overse de virkelige ofre. I en Deadline-udsendelse diskuterede Henrik Marstal og Frederik Stjernfelt mexicanerfesten på jurastudiet, og Marstal mente, at det om 10 år heldigvis vil være helt utænkeligt at holde sådan en fest. Jeg tror, at det er lige omvendt. Om 10 år vil vi ryste på hovedet af, at man overhovedet kunne få den idé, at folk ikke måtte holde en fest med en mexicanerhat på. Store dele af den nuværende identitetspolitik er for mig at se en massehypnotiseret udskejelse, ligesom mccarthyismen i 1950ernes USA var det, maoistpartiet i Norge i 1970erne var det, og som kristne vækkelsesbevægelser også ofte har været det. Og når tidsånden så pludselig slipper sit tag, vågner man med voldsomme tømmermænd og mange pinlige erindringer. Dermed ikke sagt, at disse strømninger ikke tager udgangspunkt i reelle problemer, men når de letter fra jorden og svulmer op til ideologier, holder de op med at handle om virkeligheden og bliver hurtigt til en temmelig selvoptaget affære. Jeg forstår det sådan, at du ikke vil negligere de reelle problemer, men mener, at de antager en unødvendig form? Selvfølgelig var det, helt pragmatisk, vigtigt for amerikanerne at afsløre russiske spioner, men under mccarthyismen perverteredes det til en paranoid jagt på mennesker, der blev anset for at have et uamerikansk sindelag, og samtidig blev det såre vigtigt at pudse sin glorie og demonstrere, hvor ærkeamerikansk man var. Og i den norske forfatter Dag Solstads roman med den kostelige titel Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land kan man jo læse om, hvordan mange af de norske intellektuelle, der tilsluttede sig maoistpartiet, nok var mere optaget af deres egen dyrebare identitet som progressive end af arbejdernes vilkår. Har vi KUere mistet vores common sense? For mig er det da helt absurd at høre, at man ikke må klæde sig ud til en fest. Hvis man er uenig i præmisserne og konteksten for mexicanerfesten, bør man bruge sin ytringsfrihed til at kritisere den, ikke sin magt til at forbyde den. På samme måde er det da helt legitimt at kritisere burka og niqab for at være kvindeundertrykkende, men i et liberalt samfund må man D e t m å være h årdt at være u ng i dag . D er er i k ke de dér m el l em r u m og fri r u m , hvor der pl u ds e l i g k an s ke noge t overras ken de 60plus vs. ungdommens puls Thomsen er en kende tilbageholdende, når han skal tale om nutiden: Jeg er lidt forsigtig med store kulturkritiske diagnoser, for jeg oplever, at der er en bestemt form for finger-på-pulsensensibilitet, som man mister med alderen, siger han og tilføjer: Fra min egen ungdom husker jeg nemlig tydeligt, når folk på min nuværende alder SIDE 17 SS .. U U .. T T .. Ta l f r i t f r a l e v e r e n , o g lad de andre sige, hvad fanden de vil, opfordrer digter og æresalumne Søren Ulrik Thomsen K K ll ee m m tt k k øø n n De fede universiteter uddanner kandidater i kønsstudier,men i København er der modstand. Hvorfor egentlig? UAFHÆNGIG AF L Indhold nr. 3 2019 4 SKAL SEDRA VÆRE SOLDAT FOR DIKTATOREN? Sedra Al-Yousef måtte kappe fortøjningerne til sit gamle liv, da hun flygtede til Danmark. Hun bed tænderne sammen og fandt mening i at studere og dygtiggøre sig, og hun er i dag på vej til at blive læge. Én blandt mange dygtige studerende KU RUNDT Nu begynder de at grave i Botanisk Have REKTOR HENRIK WEGENER HAR SENDT ET VENLIGT MEN VREDT BREV TIL KONG SALMAN AF SAUDI ARABIEN, HVOR HAN BEDER KONGEN OPLYSE, HVAD DER LIGGER TIL GRUND FOR TILBAGEHOLDELSEN, OG MULIGVIS MISHANDLINGEN, AF DEN SAUDISKE KVINDERETSFORKÆMPER OG FORSKER HATOON Sedra A l -Yo u s ef Alder: 21 år STUDIE Medicin, 2. semester, Københavns Universitet BAGGRUND Flygtede som med sin familie fra Syrien til Danmark i december 2014 UDDANNELSE Studentereksamen fra STUK i Toftlund med 11,7 i snit POLITIK Sedra Al-Yousef - et midlertidigt menneske Hun flygtede fra Syrien for fire år siden. I dag er medicinstudiet hendes personlige helle, men hun tør ikke tænke længere end et semester frem på grund af folketingsflertallets udlændingepolitik. S Af SIGNE BJERRE. Foto DANIEL HJORTH edra Al- POLITIK Je g s e r ik ke m i g s elv s om e t of f e r Je g er s to l t over at være flyg t n i n g. D e t e r e n d el a f m i n i de nt i te t Danmark været med til at holde hende oppe: Jeg har været meget bevidst om, hvad jeg ville. Jeg tror på, at man skal holde fast i det, der giver mening. D FORSKNING En v i n d e rs ti t i ps ti l fo rskningsformidlin g Eline Palm Meldgaard fra Sundhedvidenskab vandt Ph.d. Cup 2019 for sit projekt om parasitter. Her fortæller hun, hvad der virkede for hende i formidlingskonkurrencen til inspiration for andre forskere og studerende. Af RASMUS FRIIS 1 PERSONALE Ad m i n i s t r a t i o n e n er blevet elite Mens antallet af HKere og sekretærer er næsten halveret på Københavns Universitet, er antallet af specialkonsulenter tredoblet. Men det har ikke lettet arbejdet for forskerne, der ifølge kritikere bruger unødig meget tid på administrative opg PERSONALE S T I L L I N G S K AT E G O R I E R De dyre administratorers indtog på tre danske universiteter. Copenhagen Business School 6,6 % 8,1 % 7,4 % Københavns Universitet 6,1 % 4,7 % 11,3 % 19,4 % 24,1 % 14,3 % Danmarks Tekniske Universitet 5,8 % 4,4 % 11,2 % 13,4 % 11,4 % 8,3 % UDDANNELSE KØNSSTUDIER bliver ikke prioritere t på Køb enhavns Universite t S to re ga m le un i ve rsiteter, so m v i el sker at sammenli gne os me d, til byd e r h e le ud d annel ser i kø n. N ed skæringer o g da nske rnes fo r fe j le d e opfat tel se af l igestil l ing ho l d er kønsforsk ni n UDDANNELSE Hvor meget køn kan KU? Center for Kønsforskning på Københavns Universitet tilbyder tre kurser på bachelorniveau: Kønsforskningens teori og praksis (15 ECTS) Følelsernes politik (15 ECTS) Køn, racialisering og identitet (15 ECTS) På kandidatniveau tilbydes tre forskellige tilvalgsstudier, UDDANNELSE Flere og flere studerende får papir på deres viden om køn Studerende fra alle fakulteter kan få et certifikat for deres viden om køn og krop i et populært tilbud fra Koordinationen for Kønsforskning. S iden 2015 har Koordinationen for Kønsforskning udstedt 256 såkaldte Gender Certifica Udstillingen Billedtekstrummer eligni bidrag cuptatiatem fravelendi både etablerede og nye acerum quis est ium danske designere. Her er nus quatet il ium, conseque det Kun Engle har Vinger af velitiam quunt lacerro reritis ad Nikoline Liv Andersen, en eatemolorem verum coreium kreation som Björk bar SNAPSHOT Global tøjproduktion er mere end fordoblet siden år 2000. Udstillingen inviterer publikum til at genoverveje garderobeskabets indhold. Dette skørt med slæb er fra Frankrig eller Storbritannien, ca.1895-1905. Udstillingen vil fejre naturen som inspirationskilde til smukt og innovativt desig HEADER Jeg tog kun bifag, fordi jeg valgte, at jeg skulle være digter. Fravalget af uni skete jo med tanke på Hans Scherfigs advarsel om, at hvis man har noget at falde tilbage på, så gør man det som regel også. Verden har altid været lige ved at gå under Sådan lyder det fra digteren, der er æresal E ÆRESALUMNE n gråvejrsdag i marts byder Søren Ulrik Thomsen velkommen ved dørtærsklen til sin lejlighed iklædt forårssmil, fløjlsjakke og rødt prikket, et passende tøjvalg til poeten, der er kendt for sin sproglige formbevidsthed. Han viser muntert vej gennem en smal entré ind i lejlighedens stue ÆRESALUMNE Søren Ulrik Thomsen poserer som boheme i Paris i 1970erne. Dengang handlede identitetspolitik blandt andet om at distancere sig radikalt fra borgeren, siger han. samtidig forsvare enhvers ret til at gå klædt, som han eller hun vil. I min ungdom læste vi Bakhtin (Mikhail Bakhtin, 1895-19 ÆRESALUMNE Søren Ulrik Thomsen Søren Ulrik Thomsen er opvokset på Stevns, men fra 1972 bosat i København. Student fra Det Frie Gymnasium 1977. Exam.art./bifag i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet (1982), Æresalumne samme sted 2016. Har udgivet City Slang, digte 1981, Ukendt under den sa StudenterKOMMENTAR Kampen for en ny uddannelsespolitik fortsætter (også efter 5. juni) MED FREMDRIFTSREFORMEN, uddannelsesloftet og milliardnedskæringer på uddannelse har vi gennem de sidste ti år set, at politikerne på Christiansborg underminerer forudsætningerne for god uddannelse. Det har betyde FORSKNING Osterobotten skal stå ved produktionens transportbånd og indsamle data forskellige steder fra alle råoste, der suser forbi. Spidserne, der indeholder et nærinfrarødt spektrometer, skyder ned i osten straks når den er presset og jævnligt undervejs i processen. Data bearbejdes siden, så m JUNI DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 27/5 Åbent tilgængelige psykologidata med eksempler på anvendelse FOREDRAG Præsentation af tilgængelige psykologiske datasæt fra den virkelige verden, som man vil kunne øve sig med og se virkelige MIT JOB BOGHANDLER Morten Kjersgaard Nielsen 52 år. Bor i Søborg med sin kone, svigerfar og tre børn Uddannet cand.scient. i kulturgeografi og østeuropastudier fra KU. Ansat i 13 år som boghandler i Academic Books på Søndre Campus. Har tidligere arbejdet i tænketanken Baltic Developement Forum og Når man kommer i min alder, begynder man at abonnere på et begreb, som er enormt kedeligt og usexet for unge mennesker, nemlig common sense. Det er den, jeg savner, når radikale strømninger med jævne mellemrum blusser op og erobrer tidsånden. Så mister man simpelthen sin sunde fornuft og glemmer det