ÆRESALUMNE Søren Ulrik Thomsen poserer som boheme i Paris i 1970erne. Dengang handlede identitetspolitik blandt andet om at distancere sig radikalt fra borgeren, siger han. samtidig forsvare enhvers ret til at gå klædt, som han eller hun vil. I min ungdom læste vi Bakhtin (Mikhail Bakhtin, 1895-1975, russisk litteraturteoretiker og sprogfilosof, red.) på Litteraturvidenskab, og det var en stor venstreorienteret pointe, at karnevallet symbolsk vendte op og ned på de sociale strukturer og slap de undertrykte drifter løs. Men i dag er festens anarkistiske element blevet vandkæmmet til, at man gerne må klæde sig ud som samfundets stærke, men ikke som dem, der defineres som svage. Må bøsserne så heller ikke længere få gang i festen ved at klæde sig ud som sømænd, soldater, håndværkere og alle mulige andre såkaldte stereotyper, som de begærer? Tilbage bliver så igen magtkampen om, hvem der vinder retten til at defineres som svag: Er det den homoseksuelle, som jo tilhører en minoritet, eller er det hans fantasiobjekter, der ofte er hentet i de lavere sociale lag, ligesom den heteroseksuelle mand begærer stuepigen, sekretæren etc.? Hvis en mand føler sig som en kvinde, må han ifølge identitetspolitikken gerne tage dametøj på, for så er han på trods af biologien essentielt en kvinde, men ud fra dén position må Scarlett Johansson ikke klæde sig ud som en mand, der klæder sig ud som en kvinde, for Johansson er jo ikke transseksuel. Nej, men hun er skuespiller, og det går jo netop ud på at spille noget, man ikke nødvendigvis er, for mennesket har fået denne vidunderlige evne til at lege og fantasere og klæde sig ud, og det har da også altid stødt moralister af forskellig observans. Puritanisme og paranoia Vi lader identitetspolitikken afløse af den aktuelle angstfremkaldende klimadebat, og den paranoia, der følger i dens kølvand, er også en stemning, Søren Ulrik Thomsen genkender fra sin ungdom: Verden har altid været lige ved at gå under. I min ungdom var det selvfølgelig den kolde krig og atombomben, som var den helt store trussel. Og når jeg påpeger dette, er det ikke for at påstå, at der ikke ligger noget i reelt i det, for der var da virkelig en fare for atomkrig, og klimakrisen er meget alvorlig. Men jeg bemærker, at der af de faktiske problemer afledes ideologier, som hver gang udmønter sig i puritanisme, moralisme, frelsthed, paranoia og foragt for dem, der ikke ville omvende sig inden dommedag. Jeg er blevet meget overfølsom over for den form for politisk afpresning, som siger, at fordi katastrofen står for døren, så er der kun to muligheder: Enten er du en del af løsningen, eller også er du en del af problemet. Med andre ord: Enten er du enig med mig, eller også er du et problem. Dén har jeg hørt før, ikke mindst i 70'ernes venstrefløjskultur. I Balladen om den tynde mand i essaysamlingen Repremiere i mit indre mørke skrev Søren Ulrik Thomsen i 2009: Skønt det ikke ligefrem var skrevet ned i tykke lovbøger, så vidste enhver ganske godt, hvilket tøj man kunne tillade sig at gå i, og hvilket der var tabu, hvilken slags musik man skulle høre, hvilken mad der var spiselig, og helt, helt nøjagtigt hvad man skulle mene og absolut ikke mene om alt mellem himmel og jord. Teksten handler om 1970ernes kulturelle sammenstød mellem det, han i bred forstand kalder borgerne og de indbildte individualister: Det var den identitetspolitik, der var i min ungdom, som handlede om, at man skulle være en radikalt anden end borgeren. Og som du kan se mig iscenesætte på det gamle fotografi, I bringer sammen med interviewet. At underordne sig med 48 timer i døgnet Det er ikke kun klodens tilstand, de studerende skal tage stilling til, for også studielivet er præget af hastige forandringer, nedskæringer og et større pres. Søren Ulrik Thomsen siger, at studiepresset, der opleves på de reform- og besparelsesramte universiteter landet over, gør, at man enten bare er med eller helt tabt bag en hastigt trillende vogn. Det betyder, at universiteterne mister noget af det, som vi ellers hylder dem for: På en måde synes jeg også, at det må være hårdt at være ung i dag. Der er ikke de dér mellemrum og frirum, hvor der pludselig kan ske noget overraskende. Jeg kender det fra min steddatter, som nu er færdiguddannet psykolog: hun blev under hele studietiden pisket igennem fagene, men hendes egen intellektuelle nysgerrighed var der ikke rigtigt tid og plads til. Det synes jeg er undergravende for den refleksion og nytænkning, som universiteterne skal være der for. Hvis man vil være med i samfundet i dag, så er det altså med 48 timer i døgnet, ellers er man allerede ude på et sidespor. Der var nok mulighed for nogle andre ting, da jeg selv studerede - for eksempel kunne jeg have sådan en dobbeltidentitet som studerende og digterspire i temmelig mange år. Den rummelighed kunne jeg godt unde nutidens studerende. Hvad bør man så gøre som studerende i dag? Klaus Mann taler om at indordne sig uden at underordne sig, og det er en balanceakt, som er god at forsøge sig med, også senere i arbejdslivet. Men i min tid var der altså også stress man talte om den såkaldte specialesump, hvor folk i årevis lod som om de studerede aktivt, og til sidst blev de så stressede af at have foregivet en viden, de reelt ikke havde fået samlet sig, at specialet ligesom aldrig rigtig blev til noget. Grow up! De sidste dråber af efterhånden kold te forsvinder fra kopperne, mens vi nærmer os de sidste refleksioner over det at befinde sig i livets støbeske. Som ung er man meget optaget af at opfinde sig selv, fordi man jo logisk nok endnu ikke rigtig ved, hvem man er. Man søger en identitet at hvile i, og så bliver det hurtigt lidt bastant. Det var kolossalt vigtigt for mig at kunne pege på billederne, hvor jeg poserede som romantisk boheme og sige: Det er mig, det dér. Men på et tidspunkt bliver man jo bare så meget sig selv, at spørgsmålet ikke længere er så påtrængende, siger Søren Ulrik Thomsen, der af samme grund ikke synes, at det lader sig gøre at bringe et almengyldigt råd til ungdommen. Jeg tror ikke, at jeg kan koge en eller anden generel livsvisdom ud af vores samtale. Det skulle da lige være: Brug din common sense. Tidsånd er noget på én gang ugribeligt og mærkeligt allestedsnærværende, og når den stikker af og bliver alt for tosset og tyrannisk, så hold fast i, hvad du inderst inde ved er rigtigt og forkert, selv om det kan være meget svært, når tidsånden virkelig rykker. En anden erkendelse kunne måske være, at vi hverken skal udviske forskellene imellem os eller lukke os inde i hver sin identitet, men tale frit fra leveren og lade de andre sige, hvad fanden de vil. Det lyder akkurat som sund fornuft. Resten må komme med tiden, og mens vi venter, må vi anstrenge os så godt, vi kan for ikke at blive for fastlåste i egne identiteter. Søren Ulrik Thomsen fortæller om en bog, han var meget inspireret af som ung, Hjertet er en ensom vandrer af Carson McCullers: Hun var lesbisk og fra sydstaterne, og hun var født mange, mange år før mig. Men jeg bilder mig altså ind, at jeg forstod hvert et ord. Og jeg synes jo, at det er noget af det, kunsten kan. At den kan tale hen over alle vores vidt forskellige forudsætninger. Forskellene forsvinder ikke, og jeg bliver ikke til hende af det eller får hendes erfaringer, men jeg kan sagtens læse hendes roman. Søren Ulrik Thomsen stiller smilende et spørgsmål, mens jeg pakker mig sammen: Kender du Mae West? Hun var en amerikansk skuespillerinde, og hun blev spurgt om et godt råd til ungdommen. Hun svarede: Grow up!. Vi griner begge af det simple svar på de spørgsmål, vi nu har talt om i næsten to timer. Søren Ulrik Thomsen tilføjer: Det synspunkt deler jeg selvfølgelig ikke, for jeg synes, at I unge netop skal bidrage med dét, som kun I kan. SIDE 18 SS .. U U .. T T .. Ta l f r i t f r a l e v e r e n , o g lad de andre sige, hvad fanden de vil, opfordrer digter og æresalumne Søren Ulrik Thomsen K K ll ee m m tt k k øø n n De fede universiteter uddanner kandidater i kønsstudier,men i København er der modstand. Hvorfor egentlig? UAFHÆNGIG AF L Indhold nr. 3 2019 4 SKAL SEDRA VÆRE SOLDAT FOR DIKTATOREN? Sedra Al-Yousef måtte kappe fortøjningerne til sit gamle liv, da hun flygtede til Danmark. Hun bed tænderne sammen og fandt mening i at studere og dygtiggøre sig, og hun er i dag på vej til at blive læge. Én blandt mange dygtige studerende KU RUNDT Nu begynder de at grave i Botanisk Have REKTOR HENRIK WEGENER HAR SENDT ET VENLIGT MEN VREDT BREV TIL KONG SALMAN AF SAUDI ARABIEN, HVOR HAN BEDER KONGEN OPLYSE, HVAD DER LIGGER TIL GRUND FOR TILBAGEHOLDELSEN, OG MULIGVIS MISHANDLINGEN, AF DEN SAUDISKE KVINDERETSFORKÆMPER OG FORSKER HATOON Sedra A l -Yo u s ef Alder: 21 år STUDIE Medicin, 2. semester, Københavns Universitet BAGGRUND Flygtede som med sin familie fra Syrien til Danmark i december 2014 UDDANNELSE Studentereksamen fra STUK i Toftlund med 11,7 i snit POLITIK Sedra Al-Yousef - et midlertidigt menneske Hun flygtede fra Syrien for fire år siden. I dag er medicinstudiet hendes personlige helle, men hun tør ikke tænke længere end et semester frem på grund af folketingsflertallets udlændingepolitik. S Af SIGNE BJERRE. Foto DANIEL HJORTH edra Al- POLITIK Je g s e r ik ke m i g s elv s om e t of f e r Je g er s to l t over at være flyg t n i n g. D e t e r e n d el a f m i n i de nt i te t Danmark været med til at holde hende oppe: Jeg har været meget bevidst om, hvad jeg ville. Jeg tror på, at man skal holde fast i det, der giver mening. D FORSKNING En v i n d e rs ti t i ps ti l fo rskningsformidlin g Eline Palm Meldgaard fra Sundhedvidenskab vandt Ph.d. Cup 2019 for sit projekt om parasitter. Her fortæller hun, hvad der virkede for hende i formidlingskonkurrencen til inspiration for andre forskere og studerende. Af RASMUS FRIIS 1 PERSONALE Ad m i n i s t r a t i o n e n er blevet elite Mens antallet af HKere og sekretærer er næsten halveret på Københavns Universitet, er antallet af specialkonsulenter tredoblet. Men det har ikke lettet arbejdet for forskerne, der ifølge kritikere bruger unødig meget tid på administrative opg PERSONALE S T I L L I N G S K AT E G O R I E R De dyre administratorers indtog på tre danske universiteter. Copenhagen Business School 6,6 % 8,1 % 7,4 % Københavns Universitet 6,1 % 4,7 % 11,3 % 19,4 % 24,1 % 14,3 % Danmarks Tekniske Universitet 5,8 % 4,4 % 11,2 % 13,4 % 11,4 % 8,3 % UDDANNELSE KØNSSTUDIER bliver ikke prioritere t på Køb enhavns Universite t S to re ga m le un i ve rsiteter, so m v i el sker at sammenli gne os me d, til byd e r h e le ud d annel ser i kø n. N ed skæringer o g da nske rnes fo r fe j le d e opfat tel se af l igestil l ing ho l d er kønsforsk ni n UDDANNELSE Hvor meget køn kan KU? Center for Kønsforskning på Københavns Universitet tilbyder tre kurser på bachelorniveau: Kønsforskningens teori og praksis (15 ECTS) Følelsernes politik (15 ECTS) Køn, racialisering og identitet (15 ECTS) På kandidatniveau tilbydes tre forskellige tilvalgsstudier, UDDANNELSE Flere og flere studerende får papir på deres viden om køn Studerende fra alle fakulteter kan få et certifikat for deres viden om køn og krop i et populært tilbud fra Koordinationen for Kønsforskning. S iden 2015 har Koordinationen for Kønsforskning udstedt 256 såkaldte Gender Certifica Udstillingen Billedtekstrummer eligni bidrag cuptatiatem fravelendi både etablerede og nye acerum quis est ium danske designere. Her er nus quatet il ium, conseque det Kun Engle har Vinger af velitiam quunt lacerro reritis ad Nikoline Liv Andersen, en eatemolorem verum coreium kreation som Björk bar SNAPSHOT Global tøjproduktion er mere end fordoblet siden år 2000. Udstillingen inviterer publikum til at genoverveje garderobeskabets indhold. Dette skørt med slæb er fra Frankrig eller Storbritannien, ca.1895-1905. Udstillingen vil fejre naturen som inspirationskilde til smukt og innovativt desig HEADER Jeg tog kun bifag, fordi jeg valgte, at jeg skulle være digter. Fravalget af uni skete jo med tanke på Hans Scherfigs advarsel om, at hvis man har noget at falde tilbage på, så gør man det som regel også. Verden har altid været lige ved at gå under Sådan lyder det fra digteren, der er æresal E ÆRESALUMNE n gråvejrsdag i marts byder Søren Ulrik Thomsen velkommen ved dørtærsklen til sin lejlighed iklædt forårssmil, fløjlsjakke og rødt prikket, et passende tøjvalg til poeten, der er kendt for sin sproglige formbevidsthed. Han viser muntert vej gennem en smal entré ind i lejlighedens stue ÆRESALUMNE Søren Ulrik Thomsen poserer som boheme i Paris i 1970erne. Dengang handlede identitetspolitik blandt andet om at distancere sig radikalt fra borgeren, siger han. samtidig forsvare enhvers ret til at gå klædt, som han eller hun vil. I min ungdom læste vi Bakhtin (Mikhail Bakhtin, 1895-19 ÆRESALUMNE Søren Ulrik Thomsen Søren Ulrik Thomsen er opvokset på Stevns, men fra 1972 bosat i København. Student fra Det Frie Gymnasium 1977. Exam.art./bifag i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet (1982), Æresalumne samme sted 2016. Har udgivet City Slang, digte 1981, Ukendt under den sa StudenterKOMMENTAR Kampen for en ny uddannelsespolitik fortsætter (også efter 5. juni) MED FREMDRIFTSREFORMEN, uddannelsesloftet og milliardnedskæringer på uddannelse har vi gennem de sidste ti år set, at politikerne på Christiansborg underminerer forudsætningerne for god uddannelse. Det har betyde FORSKNING Osterobotten skal stå ved produktionens transportbånd og indsamle data forskellige steder fra alle råoste, der suser forbi. Spidserne, der indeholder et nærinfrarødt spektrometer, skyder ned i osten straks når den er presset og jævnligt undervejs i processen. Data bearbejdes siden, så m JUNI DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 27/5 Åbent tilgængelige psykologidata med eksempler på anvendelse FOREDRAG Præsentation af tilgængelige psykologiske datasæt fra den virkelige verden, som man vil kunne øve sig med og se virkelige MIT JOB BOGHANDLER Morten Kjersgaard Nielsen 52 år. Bor i Søborg med sin kone, svigerfar og tre børn Uddannet cand.scient. i kulturgeografi og østeuropastudier fra KU. Ansat i 13 år som boghandler i Academic Books på Søndre Campus. Har tidligere arbejdet i tænketanken Baltic Developement Forum og Når man kommer i min alder, begynder man at abonnere på et begreb, som er enormt kedeligt og usexet for unge mennesker, nemlig common sense. Det er den, jeg savner, når radikale strømninger med jævne mellemrum blusser op og erobrer tidsånden. Så mister man simpelthen sin sunde fornuft og glemmer det