4 Erhverv Fredag 15. maj 2026 En udvikling i stampe: - Det skal ikke være mine hænder Erhvervsuddannelse: Udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne ligger stendød. Skal den vækkes til live, skal vi ændre, hvordan vi taler om problemet. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk E n pige i 8. klasse havde egentlig planlagt at besøge frisørskolen med sin veninde. Hun ville gerne prøve kræfter med faget for at se, om det var en erhvervsuddannelse, hun skulle søge ind på efter 9. klasse. Men der gik kludder i planlægningen med veninden, og derfor besøgte hun aldrig skolen. Pigen er en ægte elev i folkeskolen og tjener som eksempel på, hvad der påvirker de unge elever, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen. For det valg er der mange ting, der påvirker. I slutningen af marts kom tallet for, hvor mange af de unge der forlader folkeskolen i 2026, som søger mod en erhvervsuddannelse. Det lød på 19 procent. Grafen over udviklingen i andelen af unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er stort set i vater. Siden 2017 har andelen svinget mellem 18,5 procent og 20,1 procent. Det er meget stabilt. Der er jo ikke nogen udvikling over tid, siger Nicolai Kri- stensen, professor på Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (Vive). En udvikling i vater Mellem kommunerne er der store forskelle på, hvor mange unge der søger mod erhvervsuddannelserne. Blandt kommunerne på Sjælland og øerne topper Kalundborg, Stevns og Faxe, hvor andelen af unge, som søgte ind på en erhvervsuddannelse i år, var henholdsvis 31,1 procent, 30,5 procent og 28,4 procent. I bunden ligger Gentofte, Rudersdal og LyngbyTaarbæk, hvor andelen var henholdsvis 3,2 procent, 3,8 procent og 5 procent. Den generelle tendens på landsplan i udviklingen eller stagnationen går dog igen på kommunalt plan. De seneste ti år har andelen af unge, som havde en erhvervsuddannelse som højeste ønske, i Kalundborg Kommune svinget mellem 32,7 procent og 27,3 procent. I Gentofte Kommune har den svinget mellem 5,2 procent og 2,8 procent. Stor mangel Ifølge Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering oplever virksomhederne allerede i dag problemer med at ansætte kvalificerede medarbejdere, hvor brancherne inden for handel, landbrug og industri er særlig ramt. Og problemet bliver ikke mindre. I 2021 pegede en analyse fra Iris Group og HBS Economics på, at vi kommer til at mangle 78.000 personer med en erhvervsuddannelse i 2030. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samme år, mente det var 99.000 personer. Det skyldes dels, at for få unge søger mod erhvervsuddannelserne, og dels, at store årgange med personer med en erhvervsuddannelse går på pension. Man har længe forsøgt at løse problemet. Æblet falder ikke langt I 2015 lød ambitionen med EUDreformen, at 30 procent af unge skulle søge en erhvervsuddannelse i 2025 en ambition, der selvsagt ikke blev indfriet. Og siden har Christiansborg forsøgt sig med et utal af tiltag for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Der er blandt andet sat fokus på praktiske fag i folkeskolen, forsøg med at skabe attraktive studiemiljøer på erhvervsuddannelserne og sikre flere lærepladser. Og i den seneste gymnasiereform besluttede politikerne sidste år at lave den nye EPXuddannelse, som er en decideret gymnasieuddannelse med fokus på praktiske fag, som åbner for de første unge i 2030. Selvom effekten af de nyeste tiltag naturligvis ikke kan ses endnu, er spørgsmålet stadig, hvorfor den årelange kamp med at vække liv i udviklingen tilsyneladende ikke virker. Det skyldes ifølge Vive forskeren, at udfordringen er strukturel. Det hænger sammen med, at der aldrig har været så mange forældre, der har en gymnasiebaggrund, som der er i dag. Det trækker børnene i den samme retning, forklarer Nicolai Kristensen. Lige børn og køn Eksemplet med pigen, der gerne vil være frisør, fra starten af artiklen, stammer fra et ph.d.projekt, som Anna Lucas Ewald og Mathias Bagge fra Vordingborg Kommune deltog i DM i Skills 2026 som brolæggere - en af mange erhvervsuddannelser. Foto: Next København Kristine Boulund, der er ph.d.studerende på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er i gang med. Det viser ifølge ph.d.studenten, at det ikke kun er forældrenes baggrund, der gør problemet strukturelt. I sit projekt har hun fulgt omkring 60 folkeskoleelever i tre klasser siden 7. klasse for at undersøge, hvordan socialklasser, køn og etnicitet påvirker de unges til og fravalg af erhvervsuddannelserne. Eleverne hun har fulgt skal til at afslutte 9. klasse, og har derfor netop besluttet, hvilken vej de nu vil gå. Et utrolig vigtigt emne, som jeg ikke synes fylder så meget, det er deres peers altså 'de andre' i klassen. De spiller en helt enorm rolle i selve valgprocessen, siger Anna Kristine Boulund. Det kommer for eksempel til udtryk med pigen, der ville besøge frisørskolen under en brobygningsuge, men ikke gjorde det, fordi hun skulle gøre det uden sin veninde. Det gik igen blandt de fleste af eleverne. Det var altså ret slående, hvor koordinerende de var i valg af ungdomsuddannelser. Mange tog ud til ungdomsuddannelser, de vidste, de ikke var interesserede i, men fordi deres venner tog derud, gjorde de også, siger hun. Når påvirkning sker over aftensmaden derhjemme og madpakkerne i skolen, forklarer det også, hvorfor udviklingen på kommunalt plan står i stampe. Udover forældrenes og klassekammeraternes indflydelse har Anna Kristine Boulund også oplevet, at køn spiller en stor rolle. For nogle var det afgørende, om deres køn var det dominerende i faget, fortæller hun. Koster på bundlinjen Manglen på faglærte er ikke blot et statistisk problem. Selvom det ikke betyder, at jorden går under, vil det kunne mærkes i hverdagen. Det bliver mere vanskeligt og dyrere at få nogen til at udføre det arbejde, der skal laves. Helt konkret kan det for eksempel betyde, at der kommer lange ventetid på håndværkere, vurderer Bent Outzen, chefkonsulent i DI Byggeri, der er en del af Dansk Industri. I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger rådet, at manglen på faglærte vil begrænse virksomhedernes vækst og forringe produktiviteten i det private såvel som i det offentlige. I det offentlige kan manglen på kvalificeret arbejdskraft desuden betyde, at kvaliteten af velfærden forringes. Ikke mine hænder Selvom de strukturelle problemer med forældrenes baggrund, klassekammeraternes valg og kønsdominerede fag er svære at løse, kan der gøres noget. For noget som Anna Kristine Boulund oplevede fyldte blandt de unge elever var, hvordan vi i samfundet talte om erhvervsuddannelserne ikke ulig udgangspunktet for denne artikel som handler om, hvorfor samfundet har brug for, at de unge søger mod erhvervsuddannelserne. De unge gentager den diskurs og siger, at jeg ved godt, vi mangler hænder, men det skal ikke være mine hænder, forklarer hun. Der er i det hele taget en udfordring med måden, vi taler om erhvervsuddannelserne på, lyder det samstemmende fra Nicolai Kristensen, Anna Kristine Boulund og Bent Outzen. Hvad med frisør-pigen? For eksempel sammenlignes erhvervsuddannelserne som regel med gymnasierne, fordi begge er ungdomsuddannelser, men i den sammenligning bliver gymnasiet standarden, mens en erhvervsuddannelse bliver den alternative vej at gå, vurderer Anne Kristine Boulund. I den sammenligning mister vi også blikket for, at erhvervsuddannelserne udgør over 100 forskellige fagligheder. Der er rigtig meget ræson i en erhvervsuddannelse. Det er ikke et fravalg, men et tilvalg, siger Bent Outzen og uddyber, at de unge spærrer øjnene op, når de hører, hvad man for eksempel kan få i løn Midtsjælland Fredag 15. maj 2026 Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket Rockwool opjusterer efter dyk i overskuddet Side 2 7,3% Får nej i banken mikrokreditter kan blive en løsning Side 6 Foto: Ulla Oppermann Blankholm 21-årige Lukas skifter spor: Fra student til tømreruddannelse Tæt 2 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Højere salgspriser får Rockwool til at hæve forventninger Erhverv: Rockwool omsatte for 906 millioner euro i første kvartal, hvilket svarer til 6,8 milliarder kroner Af Ritzau Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk R ockwool, der leverer stenuldsløsninger til blandt a 4 Erhverv Fredag 15. maj 2026 En udvikling i stampe: - Det skal ikke være mine hænder Erhvervsuddannelse: Udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne ligger stendød. Skal den vækkes til live, skal vi ændre, hvordan vi taler om problemet. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk E n pige i 8. klas Erhverv 5 Fredag 15. maj 2026 Hovedstaden må kigge mod vest Andelen af unge fra 9. og 10. klasse, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2026. 21-årige Lukas blev først student, nu uddanner han sig til tømrer Erhvervsuddannelse: Da Lukas Gabs Lysegaard som 16-årig valgte gymnasiet, var det f 6 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Sjælland bliver første indsatsområde for sociale mikrokreditter Erhverv: Danmarks velfærdssystem har hidtil overflødiggjort sociale mikrokreditter, men Marie Birna Olafsdottir vil et skridt videre end passiv forsørgelse - hun vil investere i mennesker og deres drømme. 8 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Universitet har opbygget et unikt miljø i iværksætterrugekassen på Risø Erhverv: På ottende år udklækker DTU Link flyvefærdige forskningsbaserede virksomheder. Af Nikolai Steensgaard erhverv@sn.dk D et offentlige har i årtier forsøgt at få flere nyetablerede og tekn Fredag 15. maj 2026 ter, at der i 2030 vil være op imod 3-400 studerende. Det er skelsættende. Det vil sætte gang i alle mulige ting og påvirke forskning, faciliteter og meget mere, siger hun og tilføjer: - Erhvervsområdet har potentiale til at blive unikt. Man kan gøre ting her, som vil være umul 10 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Da min designer overhalede udviklerne indenom - og hvad det betyder for os andre Klumme Af Werner Valeur, Serieiværksætter, CEO Appelsin.dk Verden gennemgår i disse år en transformation så vild, at det kan være fristende at stikke hovedet i busken og håbe på, at stø Erhverv 11 Fredag 15. maj 2026 Når København smitter af på resten af Sjælland Klumme Af Jes Asmussen, Cheføkonom i SJF Bank De seneste års markante prisstigninger i København, hvor lejligheder er steget med mere end 40 procent i pris på bare to år, har ikke blot ændret hovedstaden, men har også s 14 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Siljes sabbatår er blevet vekslet til en uddannelse Roskilde: Gymnasiet var slet ikke en mulighed for skoletrætte Silje. Efter folkeskolen valgte hun at arbejde på fuld tid, men nu uddanner hun sig imens. Af Kristian Thomas Jørgensen kristian.joergensen@sn.dk D a S 16 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Juice for madnørder på børsen: Sælger til dem, der ønsker det bedste Slagelse: Juicen er en bartenderfavorit, sælges frossent og er inspireret af Noma. Af Søren Schaadt Larsen D a Sjællandske fanger juiceentreprenøren Daniel Szylit, som står bag Bar Djus, står han Erhverv 17 Fredag 15. maj 2026 AI i mindre og mellemstore virksomheder - der er behov for hjælp! Klumme Af Kennet Mayland, Stifter og CEO, KENMAY Ledernetværk. De store virksomheder er i fuld gang, tech-giganterne investerer enorme summer og alverdens nye og såkaldte AI eksperter står frem i medi 18 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Han blev selvstændig og har aldrig fortrudt Frederikssund: Sommeren, hvor jordbær, kartofler og ærter modnes, er højsæson på Græse Frugtplantage, der igennem 32 år har været drevet af samme ejer. Af Anne Lønstrup anne.loenstrup@sn.dk S om uddannet agronom fra Landb 2. sektion Fredag 15. maj 2026 Tæt på Faxe-Stevns Foto: Royal Unibrew De store virksomheder og turismen sætter sit præg på Faxe Kommune Tæt på Faxe-Stevns: Turismen vokser i Faxe og Stevns, men industrien og byggebranchen er stadig de største sektorer - og manglen på kvalificeret arbejdskraft fyld 2 Tæt på Faxe-Stevns Fredag 15. maj 2026 Turismen og de store virksomheder sætter sit præg på Faxe Faxe Kommune: Udfordringen for det lokale erhvervsliv er først og fremmest at få kvalificeret arbejdskraft. Af Helle Hansen helle.hansen@sn.dk T urismen er den branche, som vokser mest, men det er Tæt på Faxe-Stevns 3 Fredag 15. maj 2026 Skovtårnet trækker mange turister til kommunen. ret afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Foto: Anders Ole Olsen ste DI-undersøgelse nummer 32. Plusserne var her den stigende turisme, som nævnt ovenfor, og en forbedret erhvervsservice. Kommunen har korte 6 Tæt på Faxe-Stevns Fredag 15. maj 2026 Erhvervslivet får glæde af turister - hvis de gør sig umage Stevns: Turisterne strømmer til Stevns, og det er gode nyheder for de erhvervsdrivende, men hvis man vil høste frugterne af opmærksomheden udefra, så skal man arbejde målrettet for det. Stevns Klin Fredag 15. maj 2026 Kom bag facaden på erhvervslivet