er ikke helt ens, hvorfor nogle producenter vælger at certificere efter begge ordninger. Ved at vælge træ der er enten FSC eller PEFCTM certificeret sikres, at træet er produceret under hensyntagen til både naturen og de mennesker, der har medvirket ved produktionen. Nordisk træ vil i praksis være produceret bære dygtigt, uanset om det er certificeret eller ej. Alternativer til træterrasser Terrasser af betonfliser har en miljøpåvirkning, der er ca. det dobbelte i forhold til den tryk imprægnerede træterrasse, se figur 1. Dette skyldes især den meget energitunge fremstillingsproces for cement. Betonfliser kan genan- 6 INDLEDNING TRÆ 74 vendes direkte, hvis de ikke er slidt, ellers kan de nedknuses til fyld eller tilslagsmateriale. Kompositbrædder anvendes i nogle tilfælde i stedet for brædder af træ og består typisk af 50 % plast og 50 % træfibre. En terrasse med kompositbrædder og -strøer ses at have en miljøpåvirkning, der er meget højere end en tilsvarende af træ. Det skyldes plastindholdet og desuden kan plast og træ ikke adskilles, så produktet kan kun bortskaffes ved afbrænding. Yderligere er længdeændringen for en del komposittyper, som følge af temperaturforskelle, så stor, at det er en praktisk udfordring at få kompositbrædder til at blive siddende på underlaget. At bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Det er derfor vigtigt at anvende træet korrekt, så terrassen sikres en god holdbarhed. Håndbogens formål er at formidle både praktiske erfaringer og baggrundsviden, så brugeren k INDHOLD 4 INDLEDNING 67 7 TERRASSEBRÆDDER 68 Indledning 8 Indledning 71 Opbygning 8 76 Punktfundamenter Valg af brædder 18 Lægning 79 26 80 Indledning 29 Behandling og vedligehold STRØER TAGTERRASSER 81 Tagopbygning 30 Indledning 89 Fugtsikring 31 93 Nybygge FORORD Der er en stigende interesse for at etablere terrasser af træ både på terræn og i højden. Men at bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Der er derfor mange forhold omkring valg af trætype, dimensioner og udformnin Indledning Træ anvendes ofte til terrasser både på terræn og på altaner og tagterrasser. Træterrasser kan komme til at fungere som udendørs trægulve og dermed en udvidelse af boligen med plads til aktiviteter, havemøbler, grill og lignende. Træterrasser har mange fordele, fx er de: nemme at bygge Bæredygtighed Træterrasser er en bæredygtig løsning, da træ er en fornyelig ressource, som lagrer CO2 og er nemt at genbruge fx til spånplader eller energi. Figur 1 viser, at det ikke giver væsentlig forskel på miljøpåvirkningen, hvorvidt man bruger brædder af ipé, sibirisk lærk eller NTR-mærket try er ikke helt ens, hvorfor nogle producenter vælger at certificere efter begge ordninger. Ved at vælge træ der er enten FSC eller PEFCTM certificeret sikres, at træet er produceret under hensyntagen til både naturen og de mennesker, der har medvirket ved produktionen. Nordisk træ vil i praksis være p TERRASSEBRÆDDER TRÆ 74 INDLEDNING 7 Indledning Valg af brædder Valget af terrassebrædder er en af de væsentligste faktorer i forhold til terrassens endelige udseende. Det gælder både terrassebræddernes type, dimensioner og profilering. Men derudover er der også en række andre overvejelser, der skal tages med i betragtning, når der v NTR klasse AB-mod, beregnet til modificeret træ. Der henvises til afsnittet Modificeret træ for en nærmere gennemgang. Trykimprægneret træ vil normalt være grønt, men ikke alt træ, der er grønt, har en forsvarlig kvalitet. Derudover fås også brunt og eventuelt sort eller gråt trykimprægneret træ. De opløsning af furfurylalkohol, som er et affaldsprodukt fra sukkerproduktion, og opvarmes herefter til ca. 100 C. Ved opvarmningen af furfurylalkoholen dannes der polymerer, som fastlåses i træets celler og gør cellevæggene 50 % tykkere. Furfuryleret træ forhandles p.t. under navnet Kebony. Varige t Fastgørelse Terrassebrædder fastgøres normalt til hver strø med to søm eller skruer i hvert terrassebræt. Hvis der benyttes meget brede brædder i løvtræ, dvs. med en bredde over 175 mm, bør der benyttes tre skruer pr. strø for at sikre, at brættet kan fastholdes mod de fugtbetingede ændringer. Skrue brættet for at undgå, at terrassebrædderne flækker i enderne pga. udtørringssvind. Det kræver, at strøunderlaget er forberedt for dette, se mere i afsnittet Endestød i terrassebrædder, side 39. Det bør sikres, at brædder i forlængelse af hinanden begge har enten splint- eller marvsiden opad, så de k Eksempel Bjælkedimension Bjælker mellem punktfundamenter, der understøtter tværgående strøer som i figur 21, skal undersøges for punktlast på præcis samme måde som beskrevet for strøer, idet Lunderstøtning angiver afstanden mellem punktfundamenterne. Figur 20 er så også gældende for bjælker. Hvor k Er der tale om en hævet terrasse, der skal under søges i brudgrænsetilstand, ses i kolonne 2 at understøtningsafstanden af hensyn til punkt lasten højst må være Lunderstøtning,2 = 2280 mm, og det er derfor stivheden, der er afgørende, det vil sige Lunderstøtning,1 = 2030 mm. For fladelast findes i t Figur 65 Lukket trappekonstruktion. Trappekonstruktion monteret på terrassens stolper Murpap Trappekonstruktion sat på fliser Figur 66 Eksempel på en lukket trappekonstruktion. 56 DESIGN OG DETALJER TRÆ 74 Opholdstrappe Ved terrasser der kun er hævet et par trin over terrænet, kan disse trin med fordel udføres langs hele terrassens kant for på den måde at binde terrassen og haven bedre sammen, se figur 67. Hvis trinene udføres mindst 300 mm dybe, kan de også benyttes til siddepladser. Trappen kan udfø