NTR klasse AB-mod, beregnet til modificeret træ. Der henvises til afsnittet Modificeret træ for en nærmere gennemgang. Trykimprægneret træ vil normalt være grønt, men ikke alt træ, der er grønt, har en forsvarlig kvalitet. Derudover fås også brunt og eventuelt sort eller gråt trykimprægneret træ. Den brune farve tilsættes i imprægneringsvæsken og de brune brædder kan NTR-mærkes. Øvrige farver skal tilføres før trykimprægneringen og disse brædder kan på nuværende tidspunkt ikke NTR-mærkes. Hvis der ikke anvendes NTR-mærket trykimprægneret træ, skal der være en klar angivelse af imprægneringsmiddel, indtrængningsklasse og fastholdelsesklasse i henhold til DS/EN 351-1. Mindste indtrængningsklasse bør være NP5, svarende til fuld imprægnering af splinttræet. Der kan læses mere om trykimprægneret træ i TRÆ 57 Træbeskyttelse samt Den lille grønne fra www.tryktrae.dk. Superkritisk imprægnering Superkritisk imprægnering er en relativ ny metode til imprægnering af specielt gran, som ikke kan imprægneres med traditionel trykimprægnering. Aktivstofferne føres ind i træet opløst i CO2, der ved et tryk på omkring 150 bar går i såkaldt superkritisk tilstand. Til forskel fra traditionel trykimprægnering tilfører super kritisk imprægnering ikke vand til træet. Superkritisk imprægneret træ forhandles p.t. under navnet Superwood. Producenten fra råder anvendelse på terrasser, da der opstår en del vindridser ved fugtændringer. Modificeret træ Der findes flere former for modificeret træ, hvor varmebehandling eller tilførsel af stoffer lukker porerne. Fælles er, at træets ligevægtsfugtindhold mindskes, hvilket gør træet mere modstands- dygtigt overfor svampe og reducerer revnedannelsen i træet. Den reducerede revnedannelse er også gunstig ved eventuel overflade behandling af træet, da behandlingen vil holde længere. Nordisk Træbeskyttelsesråd (NTR) har som nævnt regler, der muliggør NTR-mærkning af modificeret træ. Det forudsætter en række prøvninger, der dokumenterer, at modificeringen er effektiv. Ligesom for trykimprægneret træ er modificeret NTR-mærket træ underlagt uvildig kontrol. NTR klasse AB-mod er beregnet til trækonstruktioner over jord, hvor beskyttelsen er opnået ved modificering fremfor trykimprægne ring. Der findes ultimo 2018 ikke modificeret træ, der er NTR-mærket. Varmebehandlet træ Ved varmebehandling opvarmes træet til 180220 C, hvorved hemicellulosen i træet nedbrydes under dannelse af bl.a. eddikesyre. Idet hemicellulosen er det stof i træet, der optager mest fugt, bliver træet mindre fugtabsorbe rende, mere formstabilt og mere modstands dygtigt overfor svampeangreb efter varme behandlingen. Der tilføres ingen kemikalier til træet. Der benyttes hovedsageligt nordisk fyr eller ask fra Nordøstamerika og Nordeuropa. Varmebehandlingen medfører, at træet bliver mere sprødt og mister noget stivhed og styrke, hvilket der skal tages hensyn til ved anvendelsen af træet. Korrekt varmebehandling er kritisk for holdbarheden af terrassebrædder af varmebehandlet træ. Furfuryleret træ Ved furfurylering ændres træcellevæggene permanent, hvorved træet bliver langt hårdere, mere dimensionsstabilt og får forlænget levetid. Træet imprægneres med en vandig TRÆ 74 TERRASSEBRÆDDER 9 At bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Det er derfor vigtigt at anvende træet korrekt, så terrassen sikres en god holdbarhed. Håndbogens formål er at formidle både praktiske erfaringer og baggrundsviden, så brugeren k INDHOLD 4 INDLEDNING 67 7 TERRASSEBRÆDDER 68 Indledning 8 Indledning 71 Opbygning 8 76 Punktfundamenter Valg af brædder 18 Lægning 79 26 80 Indledning 29 Behandling og vedligehold STRØER TAGTERRASSER 81 Tagopbygning 30 Indledning 89 Fugtsikring 31 93 Nybygge FORORD Der er en stigende interesse for at etablere terrasser af træ både på terræn og i højden. Men at bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Der er derfor mange forhold omkring valg af trætype, dimensioner og udformnin Indledning Træ anvendes ofte til terrasser både på terræn og på altaner og tagterrasser. Træterrasser kan komme til at fungere som udendørs trægulve og dermed en udvidelse af boligen med plads til aktiviteter, havemøbler, grill og lignende. Træterrasser har mange fordele, fx er de: nemme at bygge Bæredygtighed Træterrasser er en bæredygtig løsning, da træ er en fornyelig ressource, som lagrer CO2 og er nemt at genbruge fx til spånplader eller energi. Figur 1 viser, at det ikke giver væsentlig forskel på miljøpåvirkningen, hvorvidt man bruger brædder af ipé, sibirisk lærk eller NTR-mærket try er ikke helt ens, hvorfor nogle producenter vælger at certificere efter begge ordninger. Ved at vælge træ der er enten FSC eller PEFCTM certificeret sikres, at træet er produceret under hensyntagen til både naturen og de mennesker, der har medvirket ved produktionen. Nordisk træ vil i praksis være p TERRASSEBRÆDDER TRÆ 74 INDLEDNING 7 Indledning Valg af brædder Valget af terrassebrædder er en af de væsentligste faktorer i forhold til terrassens endelige udseende. Det gælder både terrassebræddernes type, dimensioner og profilering. Men derudover er der også en række andre overvejelser, der skal tages med i betragtning, når der v NTR klasse AB-mod, beregnet til modificeret træ. Der henvises til afsnittet Modificeret træ for en nærmere gennemgang. Trykimprægneret træ vil normalt være grønt, men ikke alt træ, der er grønt, har en forsvarlig kvalitet. Derudover fås også brunt og eventuelt sort eller gråt trykimprægneret træ. De opløsning af furfurylalkohol, som er et affaldsprodukt fra sukkerproduktion, og opvarmes herefter til ca. 100 C. Ved opvarmningen af furfurylalkoholen dannes der polymerer, som fastlåses i træets celler og gør cellevæggene 50 % tykkere. Furfuryleret træ forhandles p.t. under navnet Kebony. Varige t Fastgørelse Terrassebrædder fastgøres normalt til hver strø med to søm eller skruer i hvert terrassebræt. Hvis der benyttes meget brede brædder i løvtræ, dvs. med en bredde over 175 mm, bør der benyttes tre skruer pr. strø for at sikre, at brættet kan fastholdes mod de fugtbetingede ændringer. Skrue brættet for at undgå, at terrassebrædderne flækker i enderne pga. udtørringssvind. Det kræver, at strøunderlaget er forberedt for dette, se mere i afsnittet Endestød i terrassebrædder, side 39. Det bør sikres, at brædder i forlængelse af hinanden begge har enten splint- eller marvsiden opad, så de k Eksempel Bjælkedimension Bjælker mellem punktfundamenter, der understøtter tværgående strøer som i figur 21, skal undersøges for punktlast på præcis samme måde som beskrevet for strøer, idet Lunderstøtning angiver afstanden mellem punktfundamenterne. Figur 20 er så også gældende for bjælker. Hvor k Er der tale om en hævet terrasse, der skal under søges i brudgrænsetilstand, ses i kolonne 2 at understøtningsafstanden af hensyn til punkt lasten højst må være Lunderstøtning,2 = 2280 mm, og det er derfor stivheden, der er afgørende, det vil sige Lunderstøtning,1 = 2030 mm. For fladelast findes i t Figur 65 Lukket trappekonstruktion. Trappekonstruktion monteret på terrassens stolper Murpap Trappekonstruktion sat på fliser Figur 66 Eksempel på en lukket trappekonstruktion. 56 DESIGN OG DETALJER TRÆ 74 Opholdstrappe Ved terrasser der kun er hævet et par trin over terrænet, kan disse trin med fordel udføres langs hele terrassens kant for på den måde at binde terrassen og haven bedre sammen, se figur 67. Hvis trinene udføres mindst 300 mm dybe, kan de også benyttes til siddepladser. Trappen kan udfø