Indledning Valg af brædder Valget af terrassebrædder er en af de væsentligste faktorer i forhold til terrassens endelige udseende. Det gælder både terrassebræddernes type, dimensioner og profilering. Men derudover er der også en række andre overvejelser, der skal tages med i betragtning, når der vælges terrassebrædder, ikke mindst holdbarheden. Terrassebrædder er blandt de mest udsatte træemner fordi: Den vandrette montering af brædderne giver maksimal eksponering overfor klimaet, hvilket øger nedbrydningen af træet og eventuel overfladebehandling. Færdsel på terrassen medfører slid på træet og eventuel overfladebehandling. Midler til afhjælpning af glatte terrassebrædder i frostperioder og fugtigt vejr betyder yderligere slid på træet, se også Vinter foranstaltninger, side 27. Terrassebrædder kan være af trykimprægneret træ, modificeret træ eller træarter med god naturlig varighed. De forskellige trætyper beskrives nærmere i det følgende. Fælles for alle trætyperne er, at de med tiden vil patinere og blive grålige, hvis de ikke overfladebehandles. I afsnittet Behandling og ved ligehold er de relevante former for overfladebehandling beskrevet. Både trætypen, montagen og vedligeholdelsen har i høj grad betydning for terrassens holdbarhed og levetid. Det er derfor nødvendigt at sammenholde ønskerne til terrassens udseende og levetid med hvor meget vedligeholdsarbejde, der kan accepteres. Der skal tages hensyn til terrassebræddernes styrke og stivhed ved fastlæggelse af understøtningsafstandene således, at terrassen bliver sikker at færdes på og ikke har generende nedbøjninger. Der henvises til afsnittet Brædde dimension, side 15. Det skal også være muligt at fastgøre brædderne uden risiko for, at de flækker ved enderne, da dette nedsætter levetiden betydeligt, se Lægning, side 18. 8 TERRASSEBRÆDDER TRÆ 74 Imprægneret træ Trykimprægnering Trykimprægneret træ er meget anvendt til terrasser i Danmark. Imprægneringen foregår ved, at vandopløste kobbersalte og fungicider presses ind i træet i et trykimprægneringsanlæg. Det er ikke tilladt at imprægnere med arsen- eller kromforbindelser i Danmark, men træ imprægneret med kromforbindelser må stadig importeres til Danmark. Der er ikke nogen harmoniseret standard for trykimprægneret træ, der derfor ikke er CE-mærket. Træ, der er imprægneret i henhold til Nordisk Træbeskyttelsesråds (NTR) regler og som er NTR-mærket, overholder de danske og europæiske miljøkrav, og imprægneringskvaliteten er underlagt uvildig kontrol. Træ kan NTR-mærkes efter fem forskellige klasser: NTR klasse A, beregnet til trækonstruktioner i kontakt med jord eller ferskvand. NTR klasse AB, beregnet til trækonstruktioner over jord. NTR klasse M, beregnet til trækonstruktioner i havvand (markedsføres ikke i Danmark). NTR klasse Gran, beregnet til højst 25 mm tykke emner af gran til brug over jord, typisk afstandslister i tage og facader. Kan også anvendes til beklædninger, hvor der ikke stilles store krav til lang holdbarhed eller hvor beklædningen skal overfladebehandles. At bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Det er derfor vigtigt at anvende træet korrekt, så terrassen sikres en god holdbarhed. Håndbogens formål er at formidle både praktiske erfaringer og baggrundsviden, så brugeren k INDHOLD 4 INDLEDNING 67 7 TERRASSEBRÆDDER 68 Indledning 8 Indledning 71 Opbygning 8 76 Punktfundamenter Valg af brædder 18 Lægning 79 26 80 Indledning 29 Behandling og vedligehold STRØER TAGTERRASSER 81 Tagopbygning 30 Indledning 89 Fugtsikring 31 93 Nybygge FORORD Der er en stigende interesse for at etablere terrasser af træ både på terræn og i højden. Men at bruge træ vandret og frit eksponeret for vand og vejr er nok den mest udfordrende brug af træ, man kan forestille sig. Der er derfor mange forhold omkring valg af trætype, dimensioner og udformnin Indledning Træ anvendes ofte til terrasser både på terræn og på altaner og tagterrasser. Træterrasser kan komme til at fungere som udendørs trægulve og dermed en udvidelse af boligen med plads til aktiviteter, havemøbler, grill og lignende. Træterrasser har mange fordele, fx er de: nemme at bygge Bæredygtighed Træterrasser er en bæredygtig løsning, da træ er en fornyelig ressource, som lagrer CO2 og er nemt at genbruge fx til spånplader eller energi. Figur 1 viser, at det ikke giver væsentlig forskel på miljøpåvirkningen, hvorvidt man bruger brædder af ipé, sibirisk lærk eller NTR-mærket try er ikke helt ens, hvorfor nogle producenter vælger at certificere efter begge ordninger. Ved at vælge træ der er enten FSC eller PEFCTM certificeret sikres, at træet er produceret under hensyntagen til både naturen og de mennesker, der har medvirket ved produktionen. Nordisk træ vil i praksis være p TERRASSEBRÆDDER TRÆ 74 INDLEDNING 7 Indledning Valg af brædder Valget af terrassebrædder er en af de væsentligste faktorer i forhold til terrassens endelige udseende. Det gælder både terrassebræddernes type, dimensioner og profilering. Men derudover er der også en række andre overvejelser, der skal tages med i betragtning, når der v NTR klasse AB-mod, beregnet til modificeret træ. Der henvises til afsnittet Modificeret træ for en nærmere gennemgang. Trykimprægneret træ vil normalt være grønt, men ikke alt træ, der er grønt, har en forsvarlig kvalitet. Derudover fås også brunt og eventuelt sort eller gråt trykimprægneret træ. De opløsning af furfurylalkohol, som er et affaldsprodukt fra sukkerproduktion, og opvarmes herefter til ca. 100 C. Ved opvarmningen af furfurylalkoholen dannes der polymerer, som fastlåses i træets celler og gør cellevæggene 50 % tykkere. Furfuryleret træ forhandles p.t. under navnet Kebony. Varige t Fastgørelse Terrassebrædder fastgøres normalt til hver strø med to søm eller skruer i hvert terrassebræt. Hvis der benyttes meget brede brædder i løvtræ, dvs. med en bredde over 175 mm, bør der benyttes tre skruer pr. strø for at sikre, at brættet kan fastholdes mod de fugtbetingede ændringer. Skrue brættet for at undgå, at terrassebrædderne flækker i enderne pga. udtørringssvind. Det kræver, at strøunderlaget er forberedt for dette, se mere i afsnittet Endestød i terrassebrædder, side 39. Det bør sikres, at brædder i forlængelse af hinanden begge har enten splint- eller marvsiden opad, så de k Eksempel Bjælkedimension Bjælker mellem punktfundamenter, der understøtter tværgående strøer som i figur 21, skal undersøges for punktlast på præcis samme måde som beskrevet for strøer, idet Lunderstøtning angiver afstanden mellem punktfundamenterne. Figur 20 er så også gældende for bjælker. Hvor k Er der tale om en hævet terrasse, der skal under søges i brudgrænsetilstand, ses i kolonne 2 at understøtningsafstanden af hensyn til punkt lasten højst må være Lunderstøtning,2 = 2280 mm, og det er derfor stivheden, der er afgørende, det vil sige Lunderstøtning,1 = 2030 mm. For fladelast findes i t Figur 65 Lukket trappekonstruktion. Trappekonstruktion monteret på terrassens stolper Murpap Trappekonstruktion sat på fliser Figur 66 Eksempel på en lukket trappekonstruktion. 56 DESIGN OG DETALJER TRÆ 74 Opholdstrappe Ved terrasser der kun er hævet et par trin over terrænet, kan disse trin med fordel udføres langs hele terrassens kant for på den måde at binde terrassen og haven bedre sammen, se figur 67. Hvis trinene udføres mindst 300 mm dybe, kan de også benyttes til siddepladser. Trappen kan udfø