Materialeegenskaber CLT-elementers styrkeegenskaber kan enten bestemmes ved prøvning eller ved beregning. Ved prøvning testes elementerne af producenten, hvorefter der angives randbetingelser for elementerne for forskellige opbygninger. Prøvning bør ske efter produktstandarden for CLT EN 16351 Krydslamineret træ. Da standarden ikke er harmoniseret, kan CE-mærkning kun ske, hvis der erStyrketal udarbejdet (MPa)en europæisk teknisk vurdering, ETA T11(European T14 Technical T18 Styrketal (MPa) T11 T14 T18 Assessment). Bøjningsstyrke fm,k 17 20,5 25,5 Styrketal (MPa) T11 T14 T18 Bøjningsstyrke fm,k 17 25,5 Alternativt kan elementernes egenskaber bestemmes ud20,5 fra komposit 11 14 18 Træk i fiberretningen ffm,k t,0,k m,k Bøjningsstyrke 17 20,5 25,5 11 14 30. Styrke 18 Træk(sammensatte i fiberretningen tværsnit), se Indflydelse ft,0,k teori af tværlag på side Træk ivinkelret på fiberretningen 0,4 0,4 0,4 t,90,k 11 14 18 Træk fiberretningen fft,0,k Træk vinkelretaf påelementet fiberretningen 0,4styrkeegenskaber 0,4 0,4 t,90,k parametrene baseresft,0,k på lamellernes i de 18 21 23 Tryk fiberretningen fft,90,k c,0,k t,90,k Træki vinkelret på fiberretningen 0,4 0,4 0,4 18 21 23 Tryk i fiberretningen fc,0,k respektive retninger. Tryk vinkelret på fiberretningen ffc,0,k 2,2 2,5 2,7 c,90,k c,0,k 18for det anvendte 21 23 Tryk fiberretningen Det ivinkelret skal altidpåverificeres, at styrkeegenskaberne proTryk fiberretningen fc,90,k 2,2 2,5 2,7 3,4 4,0 Forskydning f v,k Tryk stemmer vinkelret på fiberretningen fc,90,k 2,2anvendte 2,5 styrke-4,0 2,7 dukt projekteringen 3,4 4,0 4,0 Forskydning overens med de vedfc,90,k v,k Stivhedstal (MPa) v,k 3,4 4,0 4,0 Forskydning f v,k egenskaber. Stivhedstal (MPa) Elasticitetsmodul Stivhedstal (MPa) i fiberretningen, Elasticitetsmodul i fiberretningen, E0 9000 11000 12000 9000 11000 12000 9000 11000 12000 Elasticitetsmodul, karakteristisk middelværdi Eer 6000 7400 8000 0,k givet ved styrkeklassen Lamellernes materialeegenskaber af de enElasticitetsmodul, karakteristisk (5%-fraktil) E0,k 6000 7400 8000 Elasticitetsmodul, karakteristisk (5%-fraktil) kelte lameller. Styrkeog stivhedstal for det træ, der typisk anvendes i 0,k E 6000 7400 8000 0,k Elasticitetsmodul, vinkelret på (5%-fraktil) 300 370 400 E 90 Elasticitetsmodul, vinkelret på CLT-elementer, er angivet i tabel 1.3 og 1.4 på side 16. fiberretningen, middelværdi 300 370 400 E90 Elasticitetsmodul, vinkelret på fiberretningen, 300 370 400 EG90 90 I det følgendemiddelværdi tilføjes symbolerne for lamelegenskaberne et indeks L, Forskydningsmodul, middelværdi 560 690 750 fiberretningen, middelværdi Forskydningsmodul, middelværdi G 560 690 750 når de indgår til beregning fx Forskydningsmodul, middelværdi G af CLT-elementets 560 egenskaber, 690 750 Densitet (kg/mi33)formler Densitet kaldt3)f . bliver fm,k(kg/m Middelværdi ρ12 380 420 460 Densitet (kg/m3) m,L,k Middelværdi ρ12 380 420 460 320 350 380 Karakteristisk ρρ12 12,k 12 Middelværdi (5%-fraktil) 380 420 460 320 350 380 Karakteristisk (5%-fraktil) ρ12,k Elasticitetsog forskydningsmodul 12,k 320 350 380 Karakteristisk (5%-fraktil) ρ12,k middelværdi E0 Elasticitetsmodul i fiberretningen, Materialeegenskaber af lameller middelværdi E00 T21 T21 29 T21 29 21 29 21 0,4 21 0,4 25 0,4 25 2,7 25 2,7 4,0 2,7 4,0 4,0 T22 T22 30,5 T22 30,5 22 30,5 22 0,4 22 0,4 26 0,4 26 2,7 26 2,7 4,0 2,7 4,0 4,0 13000 13000 13000 8700 8700 8700 430 430 430 810 810 810 13000 13000 13000 8700 8700 8700 430 430 430 810 810 810 470 470 390 470 390 390 47 47 390 47 390 390 Elasticitetsmodulet for et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræs Elasticitetsog forskydningsmodul Elasticitetsog for forskydningsmodul konstruktioner som Elasticitetsmodulet et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som Elasticitetsog for forskydningsmodul Elasticitetsmodulet et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som Elasticitetsmodulet for et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som (1.1) E0 = 1,05E0,L (1.1) E0 = 1,05E0,L Ehvor Eer 0 = 1,05 0,L lamellernes hvor EE0,L lamellerneselasticitetsmodul. elasticitetsmodul. 0,L er hvor E0,L er lamellernes elasticitetsmodul. Forskydningsmodulet baseres påpå lamellernes forskydningsmodul Forskydningsmodulet baseres lamellernes forskydningsmodul hvor E er lamellernes elasticitetsmodul. 0,L Forskydningsmodulet baseres på lamellernes forskydningsmodul Forskydningsmodulet baseres på lamellernes forskydningsmodul G = GL (1.2) G = GL G =karakteristiske GL De værdier (5%-fraktiler) bestemmes som De Dekarakteristiske karakteristiskeværdier værdier (5%-fraktiler) (5 %-fraktiler)bestemmes bestemmessom som De E0,kkarakteristiske = 5/61,05E0,L =værdier 5/6E0 (5%-fraktiler) bestemmes som E0,k = 5/61,05E0,L = 5/6E0 E0,k k==5/6 5/6GL1,05E0,L = 5/6E0 (1.3) G Gk = 5/6GL (1.4) Gk = 5/6GL (1.1) (1.1) (1.2) (1.2) (1.2) (1.3) (1.3) (1.3) (1.4) (1.4) (1.4) Densitet Densitet Densiteten af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3A og 1.3B, Densitet Densiteten af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3A og 1.3B, dog kan denafkarakteristiske forhøjes med af 10%, fordi variationen forseelementet Densiteten CLT-elementerdensitet sættes til densiteten de anvendte lameller, tabel GRUNDLAG 1.3Areduceres. og 1.3B,15 dog kan den karakteristiske densitet forhøjes med 10%, fordi variationen for elementet reduceres. CLT-KONSTRUKTIONER Hvis det den reeltkarakteristiske er den enkeltedensitet lamels egenskaber der10%, har betydning, bør værdien ikke forhøjes. Det dog kan forhøjes med fordi variationen for elementet reduceres. Hvis det reelt er den enkelte lamels egenskaber der har betydning, bør værdien ikke forhøjes. Det kan fx gælde forbindelser, hvor skruer primært fastgøres i en lamel. Hvis reeltforbindelser, er den enkelte lamels egenskaber der har betydning, kan fxdet gælde hvor skruer primært fastgøres i en lamel.bør værdien ikke forhøjes. Det kan fx gælde forbindelser, hvor skruer primært fastgøres i en lamel. Opbygningen med tværgående lag i CLT-elementerne giver mange konstruktive fordele. Ved dimensionering af både dæk og vægge skal der tages hensyn til forhold som rullende forskydning, samlinger og brandmodstand. Bogen angiver metoder til at håndtere disse forhold og indeholder desuden et afsnit om vi Titel: Forfatter: Faglig redaktion: Redaktion: Tegninger: Forsidefoto: Omslag: Layout: Tryk: Beregning af CLT-konstruktioner Jacob Ettrup Petersen Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Marianne Jørgensen og Christine Rem, Træinformation Christine Rem og Mathias Nordtorp Hyldig, Træinformation Mikae FORORD I Danmark er der tradition for at bygge med beton som konstruktionsmateriale suppleret med en udvendig teglstensskalmur eller en form for let facade. Træbyggeri vinder dog frem især i form af træskeletelementer, som beskrevet i TRÆ 56 Træskelethuse (2018) og TRÆ 68 Facadeelementer (2013) men INDHOLD 5 1. GRUNDLAG 169 5. FORBINDELSER 6 Introduktion 170 Principper 8 173 Tværbelastede skruer 12 Opbygning 179 Trækpåvirkede skruer 15 Materialeegenskaber 185 6. BRAND 24 Dimensionering 186 29 191 Resttværsnit Definitioner 2. LAST PÅ TVÆRS AF ELEMENTETS PLAN Brandt 1. GRUNDLAG Introduktion Der er et stort behov for anvisninger på, hvordan man beregner konstruktioner af CLT-elementer, da den nuværende Eurocode 5 ikke omhandler CLT. Denne bog giver metoder til dimensionering af CLT-konstruktioner. Den er blandt andet baseret på et forslag til afsnit vedrørende CLT-elementer Læsevejledning Under Definitioner på side 8 findes en liste over symboler, som anvendes i bogens mange formler. I teksten henvises til en del bøger, artikler og standarder, som er baggrund for det faglige indhold, titlerne er angivet i kursiv og henviser til Litteraturlisten bag i bogen. Henvisninge Definitioner Notationen, der anvendes ved beskrivelse af CLT-elementers egenskaber, varierer i litteraturen. I denne bog anvendes en notation svarende til, hvad der typisk har været anvendt i dansk litteratur. Koordinatsystemet indlægges så hovedaksen x er parallel med lamellerne i de yderste lag, d by y x bx z Vxy Vyx Nx Ny Mx Vxz Vyz Mxz Myz My Figur 1.2 Hovedretninger og snitkræfter for et CLT-element. mx, my antal lameller i langs- og tværgående lag n antal lag i CLT-element antal lag i x- og y-retningen nx, ny o afstand fra tværsnits underside til tyngdepunkt af lamel, se fig Tværsnit A Dxy I W S korto areal stivhedsmatrice inertimoment modstandsmoment statisk moment stivhedsforhold (EI)x og (EI)y bøjningsstivhed af tværsnit vinkelret på x- og y-aksen (EI)x* (etc.) * betyder bøjningsstivhed for bredden 1 m Snitkræfter og styrker stivhedstal for lamel parallelt med og v Laster F Fs Q V q last last pr. forbindelse med afstanden s punktlast forskydningskraft linjelast, fladelast Index Rd d ef regningsmæssig bæreevne, fx Fx,Rd regningsmæssig værdi effektiv tværsnitskonstant med hensyntagen til forskydningsdeformation af tværlag k karakteristisk værdi, 5 % fraktil Opbygning Et CLT-element opbygges med sammenlimede langsgående og tværgående lameller, som typisk lægges lagvis vinkelret på hinanden, selvom nogle elementer også opbygges med flere lag i samme retning. Retningen af de yderste lameller angiver elementets hovedretning. Lamellerne består af høvlede br Figur 1.5 Forskellige opbygninger af CLT-elementer. Dimensioner Typiske dimensioner og styrkeklasser for hhv. lameller og CLT-elementer er angivet i tabel 1.1 og tabel 1.2, hvor notationen i figur 1.1 er anvendt. De fleste producenter vil kunne levere CLT-elementer med de angivne dimensioner. I til a. Element uden kantlimning b. Element med kantlimning Figur 1.6 Limning af CLT-elementer. Limning Elementerne sammenlimes normalt kun på fladerne mellem lagene, se figur 1.6a, men der forekommer også elementer med kantlimede lameller som på figur 1.6b. Der anvendes enten polyurethanlim (PUR) ell Materialeegenskaber CLT-elementers styrkeegenskaber kan enten bestemmes ved prøvning eller ved beregning. Ved prøvning testes elementerne af producenten, hvorefter der angives randbetingelser for elementerne for forskellige opbygninger. Prøvning bør ske efter produktstandarden for CLT EN 16351 Kryd Tabel 1.3 Lamellernes egenskaber i henhold til EN 338. Lameller af C-klasse. Styrketal (MPa) C14 C16 C18 C24 C30 Bøjningsstyrke fm,k 14,0 16,0 18,0 24,0 30,0 Træk i fiberretningen ft,0,k 7,2 8,5 10,0 14,5 19,0 Træk vinkelret på fiberretningen ft,90,k 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Tr Densitet Densiteten af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3 og 1.4, dog kan den karakteristiske densitet forhøjes med 10 %, fordi variationen for elementet reduceres. Hvis det reelt er den enkelte lamels egenskaber, der har betydning, bør værdien ikke forhøjes. D Ved traditionelle trækonstruktioner vil rullende forskydning normalt ikke opstå, men ved eftervisning af CLT-elementer i henhold til kompositteori vil rullende forskydning i tværlagene have stor indflydelse på elementets opførsel, selvom tværlagene alene vil virke som en forbindelse, der skal overfø Der arbejdes på at udvikle forsøgsmetoder til at bestemme denne værdi mere eksakt, men værdien i formel (1.5) kan anvendes, hvis andet ikke er angivet af producenten. Forskydningsstyrke af CLT-element Når et CLT-element påvirkes til forskydning i dets plan, vil krydslamineringen medføre en lokal fo Figur 1-11[1.9] To CLT-elementer med forskellig opbygning, ét kun opbygget af C24 (venstre) og ét opbygget Systemeffekter med C30 og C14 (højre). Figur 1-11[1.9] To CLT-elementer forskellig opbygning, ét kun opbygget af C24 (venstre) og ét opbygget Systemeffekter, som beskrevet imed Systemfaktorer ber. kaber. aber, r, nårnår ber. kaber. ber. kaber. ocodeforslag deforslag aber, r, r, når nårnår aber, når bygget opbygget af af ocodeforslag deforslag deforslag ocodeforslag ementer; -elementer; gen, , se figur se figur bygget opbygget af bygget af af opbygget af ementer; -elementer; ementer; -e Tabel 1.6 Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af T14 når bl /t = 2 (fx bl = 80 mm, t = 40 mm). Formeludtryk Styrke, MPa Tabel 1.7A[1.5A] Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af T14, når bll /t = 2 (fx bll = 80 mm, t = 40 mm) x-retning fm,x,k 3,2 140,8 Formelu Tabel 1.7 Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af henholdsvis C24 i begge retninger og af C30 i længderetningen med C14 i tværretningen, når bl /t = 2 (fx bl = 80 mm, t = 40 mm). Belastet på tværs af elementets plan fm,x,k 26,4 33 y-retning fm,y,k 26,4 15,4 x-retning fv,x Dimensionering Bygningsreglement og normer De overordnede krav til sikkerheden af alle bærende konstruktioner er givet i Bygningsreglementet, som henviser til Eurocodes og de tilhørende nationale annekser. For trækonstruktioner anvendes Eurocode 5, som har to dele, der er relevante: Eurocode 5 del 1 Partialkoefficientmetoden Sikkerhedsfastlæggelsen sker ved partialkoefficientmetoden, som angiver, at den regningsmæssige lastvirkning, Ed, skal være mindre end den regningsmæssige modstandsevne, Rd. Ed kan være en snitkraft, en spænding eller en deformation, mens Rd tilsvarende vil være en kapacit Tabel 1.8 Lastgrupper, virkning og lasttype. Lastgruppe Virkning Lasttype P-last 10 år Permanent last, fx egenlast L-last 12 -10 år Langtidslast, fx silolast og oplagrede varer M-last 1 uge- 12 år Mellemlang last, fx nyttelast K-last 1 uge Kortvarig last, fx snelast og last på bygnin Produktet af γ1γ2γ4 er for CLT svarende til limtræ og er givet til γ1γ2γ4 = 1,30. Det vil sige, at partialkoefficienten på materialet er givet ved γM = 1,30γ3(1.11) γ3 afhænger af kontrollen med materialet og sættes til 1,0 for CLT. Lastkombinationer Den last, en konstruktion skal dimensioneres for 28 GRUNDLAG CLT-KONSTRUKTIONER 2. LAST PÅ TVÆRS AF ELEMENTETS PLAN CLT-KONSTRUKTIONER GRUNDLAG 29 Indledning Når CLT-elementer påvirkes på tværs af elementets plan, sker det primært, hvor elementerne anvendes som etagedæk. Tværpåvirkning forekommer dog også fra fx sne på tagelementer og fra vind på vægelementer. Vind på tværs optræder altid sammen med lodret last og behandles i Tryk med søjlevir Brudgrænsetilstand Nettotværsnit Ved spændingseftervisning vil det være tilstrækkeligt at eftervise elementerne for fuldt samvirke, dvs. lineær tøjningsfordeling. Dette stemmer overens med de fleste godkendelser fra de forskellige producenter, jf. Wallner-Novak et al. (2014). Ved fuldt samvirke best a1 a2 y a3 t1 1 t2 2 t3 3 o1 a4 a5 zs,x t4 4 t5 5 Figur 2-4 Definition af geometriske størrelser Figur 2-4ved Definition af anvendt bestemmelse geometriske størrelser af anvendt ved bestemmelse nettotværsnitskonstanter, af vist for et 5-lags CLTnettotværsnitskonstanter, element. vist f Bøjning Ved undersøgelse for bøjning ved påvirkninger som i figur 2.5 skal netto Bøjning Bøjning inertimomenter Ix,net og Iy,net og nettomodstandsmomenterne Wx,net og Ved undersøgelse for bøjning ved påvirkninger som i figur 3.1 skal nettoinertimomenter Ix,net og Iy,net Ved undersøgelse bestemmes.f Når tøjningsfordelingen antages lineær, og Hookes lov samtidigt skal være gældende, skal spændingerne modificeres med forholdet mellem Når tøjningsfordelingen antages lineær, og Hooke's Når tøjningsfordelingen antages lineær, Hooke's lov lov samtidigt samtidigt skal skal være være gældende, gældende Vxz y x z Vxz τv,rul,xz τv,xz τv,xz τv,rul,xz x x Tyngdepunktet er placeret i et langsgående lag z Tyngdepunktet er placeret i et tværgående lag z Figur 2.6 Fordeling af forskydningsspændinger når tyngdepunktet er placeret i henholdsvis 3-33.2 og Fordeling af forskydningsspændinger når tyngde Figur 2-5 Notation når tyngdepunktet er placeret i et Figur 2-6 Notation når tyngdepunktet er placeret i et langsgående lag, her lag 4. Bemærk at ai for lag tværgående lag,lag her lag 4. Bemærk at ai for lag Langsgående under tyngdepunktsaksen er negativ. underlag tyngdepunktsaksen er negativ. Ved Vridning Torsionsforskydningsspændingen for en plade vil optræde som forskydning i pladens plan, men vil, modsat forskydningsspændingerne i et rektangulært tværsnit, være tæt på lineært fordelt over tværsnittets højde jf. Wallner-Novak, Augustin, Koppelhuber & Pock (2018). Torsionsforskydningsspændi