Materialeegenskaber
CLT-elementers styrkeegenskaber kan enten bestemmes ved prøvning
eller ved beregning.
Ved prøvning testes elementerne af producenten, hvorefter der angives
randbetingelser for elementerne for forskellige opbygninger. Prøvning
bør ske efter produktstandarden for CLT EN 16351 Krydslamineret træ.
Da standarden ikke er harmoniseret, kan CE-mærkning kun ske, hvis der
erStyrketal
udarbejdet
(MPa)en europæisk teknisk vurdering, ETA
T11(European
T14 Technical
T18
Styrketal (MPa)
T11
T14
T18
Assessment).
Bøjningsstyrke
fm,k
17
20,5
25,5
Styrketal
(MPa)
T11
T14
T18
Bøjningsstyrke
fm,k
17
25,5
Alternativt kan elementernes egenskaber
bestemmes
ud20,5
fra komposit
11
14
18
Træk
i fiberretningen
ffm,k
t,0,k
m,k
Bøjningsstyrke
17
20,5
25,5
11
14 30. Styrke
18
Træk(sammensatte
i fiberretningen tværsnit), se Indflydelse
ft,0,k
teori
af tværlag
på side
Træk ivinkelret
på fiberretningen
0,4
0,4
0,4
t,90,k
11
14
18
Træk
fiberretningen
fft,0,k
Træk vinkelretaf
påelementet
fiberretningen
0,4styrkeegenskaber
0,4
0,4
t,90,k
parametrene
baseresft,0,k
på lamellernes
i de
18
21
23
Tryk
fiberretningen
fft,90,k
c,0,k
t,90,k
Træki vinkelret
på fiberretningen
0,4
0,4
0,4
18
21
23
Tryk i fiberretningen
fc,0,k
respektive
retninger.
Tryk
vinkelret
på fiberretningen
ffc,0,k
2,2
2,5
2,7
c,90,k
c,0,k
18for det anvendte
21
23
Tryk
fiberretningen
Det ivinkelret
skal
altidpåverificeres,
at styrkeegenskaberne
proTryk
fiberretningen
fc,90,k
2,2
2,5
2,7
3,4
4,0
Forskydning
f
v,k
Tryk stemmer
vinkelret på fiberretningen
fc,90,k
2,2anvendte
2,5 styrke-4,0
2,7
dukt
projekteringen
3,4
4,0
4,0
Forskydning overens med de vedfc,90,k
v,k
Stivhedstal (MPa)
v,k
3,4
4,0
4,0
Forskydning
f
v,k
egenskaber.
Stivhedstal (MPa)
Elasticitetsmodul
Stivhedstal
(MPa) i fiberretningen,
Elasticitetsmodul i fiberretningen,
E0
9000
11000
12000
9000
11000
12000
9000
11000
12000
Elasticitetsmodul, karakteristisk
middelværdi
Eer
6000
7400
8000
0,k givet ved styrkeklassen
Lamellernes
materialeegenskaber
af de enElasticitetsmodul,
karakteristisk
(5%-fraktil)
E0,k
6000
7400
8000
Elasticitetsmodul,
karakteristisk
(5%-fraktil)
kelte
lameller.
Styrkeog
stivhedstal
for
det
træ,
der
typisk
anvendes
i
0,k
E
6000
7400
8000
0,k
Elasticitetsmodul, vinkelret på
(5%-fraktil)
300
370
400
E
90
Elasticitetsmodul,
vinkelret
på
CLT-elementer,
er angivet i tabel 1.3
og
1.4
på
side
16.
fiberretningen,
middelværdi
300
370
400
E90
Elasticitetsmodul,
vinkelret på
fiberretningen,
300
370
400
EG90
90
I det følgendemiddelværdi
tilføjes
symbolerne
for lamelegenskaberne
et indeks
L,
Forskydningsmodul,
middelværdi
560
690
750
fiberretningen,
middelværdi
Forskydningsmodul,
middelværdi
G
560
690
750
når
de indgår
til beregning
fx
Forskydningsmodul,
middelværdi
G af CLT-elementets
560 egenskaber,
690
750
Densitet
(kg/mi33)formler
Densitet
kaldt3)f
.
bliver
fm,k(kg/m
Middelværdi
ρ12
380
420
460
Densitet
(kg/m3) m,L,k
Middelværdi
ρ12
380
420
460
320
350
380
Karakteristisk
ρρ12
12,k
12
Middelværdi (5%-fraktil)
380
420
460
320
350
380
Karakteristisk (5%-fraktil)
ρ12,k
Elasticitetsog forskydningsmodul
12,k
320
350
380
Karakteristisk (5%-fraktil)
ρ12,k
middelværdi
E0
Elasticitetsmodul
i fiberretningen,
Materialeegenskaber
af lameller
middelværdi
E00
T21
T21
29
T21
29
21
29
21
0,4
21
0,4
25
0,4
25
2,7
25
2,7
4,0
2,7
4,0
4,0
T22
T22
30,5
T22
30,5
22
30,5
22
0,4
22
0,4
26
0,4
26
2,7
26
2,7
4,0
2,7
4,0
4,0
13000
13000
13000
8700
8700
8700
430
430
430
810
810
810
13000
13000
13000
8700
8700
8700
430
430
430
810
810
810
470
470
390
470
390
390
47
47
390
47
390
390
Elasticitetsmodulet for et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræs
Elasticitetsog
forskydningsmodul
Elasticitetsog for
forskydningsmodul
konstruktioner som
Elasticitetsmodulet
et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som
Elasticitetsog for
forskydningsmodul
Elasticitetsmodulet
et helt CLT-element bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som
Elasticitetsmodulet
for et helt CLT-element
bestemmes analogt til limtræskonstruktioner som
(1.1)
E0 = 1,05E0,L
(1.1)
E0 = 1,05E0,L
Ehvor
Eer
0 = 1,05
0,L lamellernes
hvor
EE0,L
lamellerneselasticitetsmodul.
elasticitetsmodul.
0,L er
hvor E0,L
er lamellernes
elasticitetsmodul.
Forskydningsmodulet
baseres
påpå
lamellernes
forskydningsmodul
Forskydningsmodulet
baseres
lamellernes
forskydningsmodul
hvor
E
er
lamellernes
elasticitetsmodul.
0,L
Forskydningsmodulet baseres
på lamellernes
forskydningsmodul
Forskydningsmodulet
baseres på lamellernes forskydningsmodul
G = GL
(1.2)
G = GL
G =karakteristiske
GL
De
værdier (5%-fraktiler) bestemmes som
De
Dekarakteristiske
karakteristiskeværdier
værdier (5%-fraktiler)
(5 %-fraktiler)bestemmes
bestemmessom
som
De
E0,kkarakteristiske
= 5/61,05E0,L =værdier
5/6E0 (5%-fraktiler) bestemmes som
E0,k = 5/61,05E0,L = 5/6E0
E0,k k==5/6
5/6GL1,05E0,L = 5/6E0 (1.3)
G
Gk = 5/6GL
(1.4)
Gk = 5/6GL
(1.1)
(1.1)
(1.2)
(1.2)
(1.2)
(1.3)
(1.3)
(1.3)
(1.4)
(1.4)
(1.4)
Densitet
Densitet
Densiteten
af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3A og 1.3B,
Densitet
Densiteten af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3A og 1.3B,
dog kan denafkarakteristiske
forhøjes
med af
10%,
fordi variationen
forseelementet
Densiteten
CLT-elementerdensitet
sættes til
densiteten
de anvendte
lameller,
tabel GRUNDLAG
1.3Areduceres.
og 1.3B,15
dog kan den karakteristiske
densitet
forhøjes
med 10%,
fordi variationen
for elementet
reduceres.
CLT-KONSTRUKTIONER
Hvis
det den
reeltkarakteristiske
er den enkeltedensitet
lamels egenskaber
der10%,
har betydning,
bør værdien
ikke forhøjes.
Det
dog
kan
forhøjes
med
fordi
variationen
for
elementet
reduceres.
Hvis det reelt er den enkelte lamels egenskaber der har betydning, bør værdien ikke forhøjes. Det
kan
fx
gælde
forbindelser,
hvor
skruer
primært
fastgøres
i
en
lamel.
Hvis
reeltforbindelser,
er den enkelte
lamels
egenskaber
der har betydning,
kan fxdet
gælde
hvor
skruer
primært fastgøres
i en lamel.bør værdien ikke forhøjes. Det
kan fx gælde forbindelser, hvor skruer primært fastgøres i en lamel.
Opbygningen med tværgående lag i CLT-elementerne giver mange konstruktive fordele. Ved dimensionering af både dæk og vægge skal der tages hensyn til forhold som rullende forskydning, samlinger og brandmodstand. Bogen angiver metoder til at håndtere disse forhold og indeholder desuden et afsnit om vi
Titel: Forfatter: Faglig redaktion: Redaktion: Tegninger: Forsidefoto: Omslag: Layout: Tryk: Beregning af CLT-konstruktioner Jacob Ettrup Petersen Jørgen Munch-Andersen, Træinformation Marianne Jørgensen og Christine Rem, Træinformation Christine Rem og Mathias Nordtorp Hyldig, Træinformation Mikae
FORORD I Danmark er der tradition for at bygge med beton som konstruktionsmateriale suppleret med en udvendig teglstensskalmur eller en form for let facade. Træbyggeri vinder dog frem især i form af træskeletelementer, som beskrevet i TRÆ 56 Træskelethuse (2018) og TRÆ 68 Facadeelementer (2013) men
INDHOLD 5 1. GRUNDLAG 169 5. FORBINDELSER 6 Introduktion 170 Principper 8 173 Tværbelastede skruer 12 Opbygning 179 Trækpåvirkede skruer 15 Materialeegenskaber 185 6. BRAND 24 Dimensionering 186 29 191 Resttværsnit Definitioner 2. LAST PÅ TVÆRS AF ELEMENTETS PLAN Brandt
1. GRUNDLAG
Introduktion Der er et stort behov for anvisninger på, hvordan man beregner konstruktioner af CLT-elementer, da den nuværende Eurocode 5 ikke omhandler CLT. Denne bog giver metoder til dimensionering af CLT-konstruktioner. Den er blandt andet baseret på et forslag til afsnit vedrørende CLT-elementer
Læsevejledning Under Definitioner på side 8 findes en liste over symboler, som anvendes i bogens mange formler. I teksten henvises til en del bøger, artikler og standarder, som er baggrund for det faglige indhold, titlerne er angivet i kursiv og henviser til Litteraturlisten bag i bogen. Henvisninge
Definitioner Notationen, der anvendes ved beskrivelse af CLT-elementers egenskaber, varierer i litteraturen. I denne bog anvendes en notation svarende til, hvad der typisk har været anvendt i dansk litteratur. Koordinatsystemet indlægges så hovedaksen x er parallel med lamellerne i de yderste lag, d
by y x bx z Vxy Vyx Nx Ny Mx Vxz Vyz Mxz Myz My Figur 1.2 Hovedretninger og snitkræfter for et CLT-element. mx, my antal lameller i langs- og tværgående lag n antal lag i CLT-element antal lag i x- og y-retningen nx, ny o afstand fra tværsnits underside til tyngdepunkt af lamel, se fig
Tværsnit A Dxy I W S korto areal stivhedsmatrice inertimoment modstandsmoment statisk moment stivhedsforhold (EI)x og (EI)y bøjningsstivhed af tværsnit vinkelret på x- og y-aksen (EI)x* (etc.) * betyder bøjningsstivhed for bredden 1 m Snitkræfter og styrker stivhedstal for lamel parallelt med og v
Laster F Fs Q V q last last pr. forbindelse med afstanden s punktlast forskydningskraft linjelast, fladelast Index Rd d ef regningsmæssig bæreevne, fx Fx,Rd regningsmæssig værdi effektiv tværsnitskonstant med hensyntagen til forskydningsdeformation af tværlag k karakteristisk værdi, 5 % fraktil
Opbygning Et CLT-element opbygges med sammenlimede langsgående og tværgående lameller, som typisk lægges lagvis vinkelret på hinanden, selvom nogle elementer også opbygges med flere lag i samme retning. Retningen af de yderste lameller angiver elementets hovedretning. Lamellerne består af høvlede br
Figur 1.5 Forskellige opbygninger af CLT-elementer. Dimensioner Typiske dimensioner og styrkeklasser for hhv. lameller og CLT-elementer er angivet i tabel 1.1 og tabel 1.2, hvor notationen i figur 1.1 er anvendt. De fleste producenter vil kunne levere CLT-elementer med de angivne dimensioner. I til
a. Element uden kantlimning b. Element med kantlimning Figur 1.6 Limning af CLT-elementer. Limning Elementerne sammenlimes normalt kun på fladerne mellem lagene, se figur 1.6a, men der forekommer også elementer med kantlimede lameller som på figur 1.6b. Der anvendes enten polyurethanlim (PUR) ell
Materialeegenskaber CLT-elementers styrkeegenskaber kan enten bestemmes ved prøvning eller ved beregning. Ved prøvning testes elementerne af producenten, hvorefter der angives randbetingelser for elementerne for forskellige opbygninger. Prøvning bør ske efter produktstandarden for CLT EN 16351 Kryd
Tabel 1.3 Lamellernes egenskaber i henhold til EN 338. Lameller af C-klasse. Styrketal (MPa) C14 C16 C18 C24 C30 Bøjningsstyrke fm,k 14,0 16,0 18,0 24,0 30,0 Træk i fiberretningen ft,0,k 7,2 8,5 10,0 14,5 19,0 Træk vinkelret på fiberretningen ft,90,k 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Tr
Densitet Densiteten af CLT-elementer sættes til densiteten af de anvendte lameller, se tabel 1.3 og 1.4, dog kan den karakteristiske densitet forhøjes med 10 %, fordi variationen for elementet reduceres. Hvis det reelt er den enkelte lamels egenskaber, der har betydning, bør værdien ikke forhøjes. D
Ved traditionelle trækonstruktioner vil rullende forskydning normalt ikke opstå, men ved eftervisning af CLT-elementer i henhold til kompositteori vil rullende forskydning i tværlagene have stor indflydelse på elementets opførsel, selvom tværlagene alene vil virke som en forbindelse, der skal overfø
Der arbejdes på at udvikle forsøgsmetoder til at bestemme denne værdi mere eksakt, men værdien i formel (1.5) kan anvendes, hvis andet ikke er angivet af producenten. Forskydningsstyrke af CLT-element Når et CLT-element påvirkes til forskydning i dets plan, vil krydslamineringen medføre en lokal fo
Figur 1-11[1.9] To CLT-elementer med forskellig opbygning, ét kun opbygget af C24 (venstre) og ét opbygget Systemeffekter med C30 og C14 (højre). Figur 1-11[1.9] To CLT-elementer forskellig opbygning, ét kun opbygget af C24 (venstre) og ét opbygget Systemeffekter, som beskrevet imed Systemfaktorer
ber. kaber. aber, r, nårnår ber. kaber. ber. kaber. ocodeforslag deforslag aber, r, r, når nårnår aber, når bygget opbygget af af ocodeforslag deforslag deforslag ocodeforslag ementer; -elementer; gen, , se figur se figur bygget opbygget af bygget af af opbygget af ementer; -elementer; ementer; -e
Tabel 1.6 Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af T14 når bl /t = 2 (fx bl = 80 mm, t = 40 mm). Formeludtryk Styrke, MPa Tabel 1.7A[1.5A] Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af T14, når bll /t = 2 (fx bll = 80 mm, t = 40 mm) x-retning fm,x,k 3,2 140,8 Formelu
Tabel 1.7 Eksempler på styrkeegenskaber for CLT-element opbygget af henholdsvis C24 i begge retninger og af C30 i længderetningen med C14 i tværretningen, når bl /t = 2 (fx bl = 80 mm, t = 40 mm). Belastet på tværs af elementets plan fm,x,k 26,4 33 y-retning fm,y,k 26,4 15,4 x-retning fv,x
Dimensionering Bygningsreglement og normer De overordnede krav til sikkerheden af alle bærende konstruktioner er givet i Bygningsreglementet, som henviser til Eurocodes og de tilhørende nationale annekser. For trækonstruktioner anvendes Eurocode 5, som har to dele, der er relevante: Eurocode 5 del 1
Partialkoefficientmetoden Sikkerhedsfastlæggelsen sker ved partialkoefficientmetoden, som angiver, at den regningsmæssige lastvirkning, Ed, skal være mindre end den regningsmæssige modstandsevne, Rd. Ed kan være en snitkraft, en spænding eller en deformation, mens Rd tilsvarende vil være en kapacit
Tabel 1.8 Lastgrupper, virkning og lasttype. Lastgruppe Virkning Lasttype P-last 10 år Permanent last, fx egenlast L-last 12 -10 år Langtidslast, fx silolast og oplagrede varer M-last 1 uge- 12 år Mellemlang last, fx nyttelast K-last 1 uge Kortvarig last, fx snelast og last på bygnin
Produktet af γ1γ2γ4 er for CLT svarende til limtræ og er givet til γ1γ2γ4 = 1,30. Det vil sige, at partialkoefficienten på materialet er givet ved γM = 1,30γ3(1.11) γ3 afhænger af kontrollen med materialet og sættes til 1,0 for CLT. Lastkombinationer Den last, en konstruktion skal dimensioneres for
28 GRUNDLAG CLT-KONSTRUKTIONER
2. LAST PÅ TVÆRS AF ELEMENTETS PLAN CLT-KONSTRUKTIONER GRUNDLAG 29
Indledning Når CLT-elementer påvirkes på tværs af elementets plan, sker det primært, hvor elementerne anvendes som etagedæk. Tværpåvirkning forekommer dog også fra fx sne på tagelementer og fra vind på vægelementer. Vind på tværs optræder altid sammen med lodret last og behandles i Tryk med søjlevir
Brudgrænsetilstand Nettotværsnit Ved spændingseftervisning vil det være tilstrækkeligt at eftervise elementerne for fuldt samvirke, dvs. lineær tøjningsfordeling. Dette stemmer overens med de fleste godkendelser fra de forskellige producenter, jf. Wallner-Novak et al. (2014). Ved fuldt samvirke best
a1 a2 y a3 t1 1 t2 2 t3 3 o1 a4 a5 zs,x t4 4 t5 5 Figur 2-4 Definition af geometriske størrelser Figur 2-4ved Definition af anvendt bestemmelse geometriske størrelser af anvendt ved bestemmelse nettotværsnitskonstanter, af vist for et 5-lags CLTnettotværsnitskonstanter, element. vist f
Bøjning Ved undersøgelse for bøjning ved påvirkninger som i figur 2.5 skal netto Bøjning Bøjning inertimomenter Ix,net og Iy,net og nettomodstandsmomenterne Wx,net og Ved undersøgelse for bøjning ved påvirkninger som i figur 3.1 skal nettoinertimomenter Ix,net og Iy,net Ved undersøgelse bestemmes.f
Når tøjningsfordelingen antages lineær, og Hookes lov samtidigt skal være gældende, skal spændingerne modificeres med forholdet mellem Når tøjningsfordelingen antages lineær, og Hooke's Når tøjningsfordelingen antages lineær, Hooke's lov lov samtidigt samtidigt skal skal være være gældende, gældende
Vxz y x z Vxz τv,rul,xz τv,xz τv,xz τv,rul,xz x x Tyngdepunktet er placeret i et langsgående lag z Tyngdepunktet er placeret i et tværgående lag z Figur 2.6 Fordeling af forskydningsspændinger når tyngdepunktet er placeret i henholdsvis 3-33.2 og Fordeling af forskydningsspændinger når tyngde
Figur 2-5 Notation når tyngdepunktet er placeret i et Figur 2-6 Notation når tyngdepunktet er placeret i et langsgående lag, her lag 4. Bemærk at ai for lag tværgående lag,lag her lag 4. Bemærk at ai for lag Langsgående under tyngdepunktsaksen er negativ. underlag tyngdepunktsaksen er negativ. Ved
Vridning Torsionsforskydningsspændingen for en plade vil optræde som forskydning i pladens plan, men vil, modsat forskydningsspændingerne i et rektangulært tværsnit, være tæt på lineært fordelt over tværsnittets højde jf. Wallner-Novak, Augustin, Koppelhuber & Pock (2018). Torsionsforskydningsspændi