19
Man bliver
aldrig færdig
som leder
Som medejer af Christiansøfarten har Simon Christensen investeret i både virksomheden og sit eget lederskab. Foto: Christiansøfarten ApS
I januar 2023 gik Simon Christensen fra
medarbejder til medejer i Christiansøfarten
ApS. Samtidig tog han en beslutning om at
investere i sig selv som leder. En beslutning,
han siden har mærket værdien af mange
gange.
Der er ikke meget i Christiansøfarten, som ikke kommer
forbi Simon Christensens bord i løbet af en dag. Bogføring,
fakturering, vagtplaner, vedligeholdelse, drift og
hjemmesideopdateringer. Langt det meste bliver løst internt
i virksomheden, som sejler mellem Bornholm og Christiansø
året rundt.
Vi gør stort set alt selv, bortset fra revisorarbejdet. Så
man har mange forskellige kasketter på i løbet af en dag,
siger Simon, samtidig med at en gruppe turister dukker op
i billetlugen. Efter en kort, men hyggelig snak går de videre
med en brochure over sejlplanerne i hånden.
Vi sidder i bygningen på havnen i Gudhjem, som både
rummer kontor og billetsalg til overfarterne. Her har Simon
inviteret os indenfor til en snak om ledelse og netværk.
Simon bor i Gudhjem med sin familie og har haft
tilknytning til Christiansøfarten det meste af sit voksne liv.
Han begyndte at arbejde i virksomheden allerede i 2001.
Siden har han været væk i perioder, men er også vendt
tilbage flere gange. Senest i 2021. I januar 2023 blev han
medejer sammen med virksomhedens to øvrige ejere, som
har været med og drevet Christiansøfarten siden 1998.
Virksomheden sejler i dag med skibene M/S Ertholm
& M/S Peter, og beskæftiger ni fastansatte og op mod 17
medarbejdere i højsæsonen. At gå fra medarbejder til
medejer ændrede ikke bare Simons rolle. Det ændrede
også hans måde at tænke på.
Man bliver ikke leder fra den ene dag til den anden
Som mange andre opdagede Simon hurtigt, at ledelse ikke
nødvendigvis er noget, man føler sig helt klar til fra starten.
Derfor valgte han at investere tid i sig selv som leder. Efter
tilfældigt at have set et webinar online meldte han sig til en
ejerlederuddannelse, der strakte sig over et år. Det blev et
vigtigt vendepunkt. Det var ikke kun undervisningen, der
gjorde indtryk. Det var også mødet med andre, som stod
med mange af de samme udfordringer.
Vi kom fra vidt forskellige brancher. Der var blandt
andet en automekaniker, en læge, en tømrer og en
guldsmed. Men man kunne alligevel spejle sig i hinanden,
fortæller Simon.
Han beskriver det som et fortroligt rum, hvor man kunne
dele både tvivl, udfordringer og erfaringer. Og netop dét
gjorde indtryk.
Netværk kan gøre en kæmpe forskel
I dag er Simon en del af flere netværk, blandt andet
Netværk for ledere på Bornholm. Et nyopstartet netværk,
der blev stablet på benene på initiativ fra to unge og
forholdsvis nye ledere, Teva Tiensuu fra The Falcon Hotel og
Mathias Karlsen fra SK Stillads. De savnede et fællesskab,
hvor de kunne mødes med andre i samme situation som dem
selv.
Jeg tror virkelig på idéen om netværk. Som
virksomhedsejer er det enormt vigtigt at have nogen at
sparre med, siger Simon.
For ham handler netværk ikke kun om gode råd. Det
handler også om relationer, inspiration og om at kunne dele
erfaringer med andre, der forstår det ansvar, man selv står
med.
Jeg synes faktisk, det er lige så givende at dele
erfaringer som at få input fra andre, fortæller han.
På Bornholm har netværk en særlig betydning, mener
Simon. Fordi øen er lille, og mange virksomheder er tæt
forbundne med hinanden.
Det betyder meget, både i forhold til samarbejde og
inspiration. Men fortrolighed er også rigtig vigtig. Det
kræver en stor portion tillid, hvis man skal kunne dele ærligt
med hinanden.
Netværket har også ført nye relationer og samarbejder
med sig.
Der kommer også forretning ud af det nogle gange,
siger han og fortæller om den medarbejdertur, han lige
nu er i gang med at planlægge for en af sine kontakter
igennem netværket.
Man skal huske at løfte blikket indimellem
Den samme oplevelse kan Patrizia Parente nikke
genkendende til.
Siden 2022 har hun været daglig leder og bestyrer på
Pension Klostergaarden, Bornholms ældste hotel, som
blev grundlagt tilbage i 1901. Til daglig står hun alene med
ansvaret for både drift og medarbejdere på hotellet, der i
sæsonen beskæftiger op til fem medarbejdere.
Jeg er aller mest glad for muligheden for at sparre med
andre. Det har jeg ikke til dagligt, fortæller Patrizia over
telefon.
Hun meldte sig til netværket efter at have hørt om det
gennem en tidligere kollega.
Vi kommer fra vidt forskellige brancher, men sidder
alligevel med mange af de samme udfordringer. Det er rart
at mærke, at man ikke står alene, siger hun.
For Patrizia handler dagene om at give gæsterne den
bedst mulige oplevelse under deres ophold på hotellet. Og
for at det skal lykkes, kræver det både, at personalet trives,
og at den daglige drift hænger sammen.
Især et spørgsmål fra et af netværksmøderne har særligt
sat sig fast hos Patrizia:
Vi blev spurgt om, hvad vores seneste succes havde
ERHVERV / JUNI 2026
været. Jeg kunne ikke svare med det samme, men tog
spørgsmålet med hjem. Nu spørger jeg ofte mig selv: Hvad
er dagens succes?. Det hjælper mig med at stoppe op og
løfte blikket i dagligdagen.
Medarbejderne er virksomhedens DNA
Tilbage på havnen i Gudhjem har Simon lige serviceret
endnu en kunde ved billetlugen.
Noget af det vigtigste Simon har lært som leder handler
om medarbejderne.
Han lægger ikke skjul på, at han har mange idéer og
ambitioner for virksomhedens fremtid. Men han har
samtidig øje for, at udvikling ikke handler om at tromle frem
med nye planer.
Man kan ikke bare køre sine medarbejdere over. De er
rygraden i virksomheden. De er vores DNA.
I stedet forsøger han i høj grad at involvere medarbejderne
i sine planer og udfordrer dem også til selv at tænke i
løsninger.
Tidligere kunne det være fristende bare at give svarene
hurtigt. I dag prøver han oftere at sende spørgsmålene
retur.
Hvis en medarbejder ringer og altid får svar med det
samme, lærer man jo ikke selv at finde en mulig løsning. Man
lærer bare, at man skal løfte røret og ringe. Nogle gange er
det bedre at bede medarbejderen komme med forslag til
løsninger først, og så tager vi den derfra.
Små ændringer kan gøre stor forskel
Investeringen i en ejerlederuddannelse gav Simon nogle
helt konkrete værktøjer. Han nævner blandt andet økonomi
og prissætning som områder, hvor han i dag føler sig langt
mere sikker.
Før var det lidt en gætteleg. Nu ved jeg meget præcist,
hvilke nøgletal jeg skal kigge på, og hvordan jeg skal sætte
de rigtige priser.
Samtidig har han fået et mere langsigtet blik på
virksomheden.
Jeg arbejder ikke kun med næste sæson for øje. Jeg
tænker også fem, ti og tyve år frem.
Det betyder ikke, at alt skal ændres på én gang,
tværtimod. For Simon handler udvikling ofte om små
justeringer, refleksion og det at blive ved med at være
nysgerrig på sit eget lederskab.
På spørgsmålet om, hvilke råd han vil give videre til
andre ledere, der måske ikke har prioriteret at udvikle deres
lederskab indtil videre, siger Simon:
Man skal bare tage afsted og prioritere det. Den tid og
de penge, du investerer i at udvikle dig som leder, kommer
hurtigt igen, både i form af ny viden, bedre beslutninger og
nye perspektiver.
Og det er netop den vigtigste erkendelse, han gerne vil
sende videre til andre ledere på Bornholm.
Ingen leder bliver nogensinde færdig med at udvikle sig.
JUNI 2026 ERHVERV STÆRKT ERHVERVSLIV TOM KOMMUNEKASSE. VEJEN FREM ER SAMARBEJDE NY REGERING? LANDBRUGET HOLDER VEJRET FOLKEMØDET RÆKKER UD TIL ØENS VIRKSOMHEDER SOMMER MED FLERE TURISTER S 6 S I D ER R A RF N Y H ED E EN T ER SC BUSINE S H O L M BORN OSTEHJØRNET I RØNNE SØGER NYE EJERE Bornholm
2 ET STÆRKT ERHVERVSLIV ER BORNHOLMS LIVSNERVE Når vi taler om Bornholms fremtid, handler debatten ofte om færger, bosætning, turisme eller nye store projekter som Energiøen. Men bag alle ambitionerne ligger én afgørende forudsætning: Et stærkt og velfungerende erhvervsliv. Det er virksomhederne, d
4 SVÆR TID KRÆVER ÆRLIG DIALOG Erhvervslivet er brandvarmt. Kommunekassen slunken. Den alvorlige situation kalder på en ærlig dialog mellem Bornholms virksomheder og kommune, siger borgmester Frederik Tolstrup (V). E fter fem måneder i borgmesterstolen står Frederik Tolstrup (V) over for kommunal
5 BORNHOLM MANGLER IKKE JOB BORNHOLM MANGLER MENNESKER Mens mange europæiske regioner kæmper med økonomisk usikkerhed, står Bornholm i en lidt anden situation. Øens virksomheder mangler ikke opgaver. De mangler medarbejdere. Ved indgangen til 2026 ligger ledigheden fortsat på et meget lavt niveau.
6 FOLKEMØDET RÆKKER UD TIL BORNHOLMS ERHVERVSLIV Forventningsfulde danskere indtager igen Allinge og Folkemødet, der har slået stærke rødder i det bornholmske erhvervsliv, men der er plads til øget samarbejde, siger direktør Signe Saabye Ottosen. B ornholm og Folkemødet oplever igen et stort ryki
7 lokale håndværkere og leverandører, og vi bestræber os altid på at vælge lokalt men det stiller også krav om, at bornholmske virksomheder er konkurrencedygtige. I år har vi som noget nyt indgået samarbejde med Musikhuzet om musikken i Danchells Anlæg, og det er jeg rigtig glad for. Hvor ser du d
8 FAGLIG OG SAGLIG DIALOG OM LANDBRUGET ØNSKES Det bornholmske landbrug holdet vejret og ser ny regering an. Øverst på ønskesedlen er en dialog præget af faglighed og ikke følelser. B ølgerne går højt i dansk politik denne sommer. Et af de områder, hvor debatten er mest intens, er landbruget, hvo
9 +45 52 17 52 48 valneslogistics.dk ERHVERV / JUNI 2026
10 HOLL Æ NDERE INTERE SSERET I BORNHOLM K an Bornholm blive et attraktivt alternativ for hollandske familier, der drømmer om mere plads, lavere boligpriser og en hverdag tættere på naturen? Det spørgsmål rejste Business Center Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, da han i foråret deltog på en
11 HVORFOR KIGGER FLERE HOLLÆNDERE MOD BORNHOLM? Når Bornholm markedsfører sig over for hollandske familier, er det ikke tilfældigt. I disse år oplever Holland en række økonomiske og demografiske udfordringer, som får flere til at overveje, om livet kunne leves bedre et andet sted. TÆT BEFOLKNING H
12 Advokat Morten Hartelius Snellemark 51, Rønne advokat@adv-bohansen.dk 56 95 17 04 www.adv-bohansen.dk Din Revisor INSPIRATIONSDAG VENDER TILBAGE TIL MARTS Da den traditionelle fødevaremesse udeblev i 2026, valgte to bornholmske virksomheder at handle. Og de er langt fra færdige. digitalt føren
13 Det handler om tryghed også for erhvervsvirksomheder Dit lokale advokatkontor v/advokatfirmaet Paldan Nexø Sdr. Hammer 2, 1. 56 49 11 40 56 49 11 40 Nexø Sdr. Hammer 2, 1. Ret&Råd Bornholm Rønne St. Torvegade 14, 1. 56 56 9191 11 11 40 40 Rønne St. Torv 1 , 1. v/Advokatfirmaet bornholm@ret-ra
14 ERHVERVSNYHEDER FRA BUSINESS CENTER BORNHOLM BUSINESS BORNHOLM Kære læser Den opmærksomme læser har måske bemærket, at Business Bornholm-magasinet, som normalt udkommer i juni, ikke er på gaden i sin vante form. Det skyldes, at Business Center Bornholm og Bornholms Tidende fra nu af samler kræf
15 Derefter skal fokusområderne omsættes til konkrete handlinger: Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Hvis en opgave er så stor, at den først kan være færdig om et halvt år, er den sandsynligvis for omfattende og bør deles op i mindre dele. Så bliver det lettere at mærke fremdriften undervejs. Vi m
16 Gearet til fremtiden med klar retning For Flemming Svendsen VVS ApS er strategi ikke en pæn plan på papir, men noget, der præger de daglige beslutninger. Th. medejer Marcus Hansen i fuld gang med forberedelserne til årets Folkemøde. For mange små og mellemstore virksomheder kan strategi hurtigt
17 Når strategien bliver konkret Hos Flemming Svendsen VVS er strategi ikke kun noget, der bliver talt om. Det er noget, der bliver bygget ind i systemer, arbejdsgange og daglige beslutninger. Virksomheden blev ISO-certificeret i 2024 og skal recertificeres næste år. Det arbejde har krævet mange ti
18 Kriser er ofte muligheder forklædt i sort Vækst er ikke kun en succeshistorie. Når en virksomhed vokser hurtigere, end man selv kan følge med, følger også tvivl, pres og store beslutninger. Og når kriserne rammer, kan det være svært at stå alene med ansvaret. For Johnny Fagerlund, medejer og oph
19 Man bliver aldrig færdig som leder Som medejer af Christiansøfarten har Simon Christensen investeret i både virksomheden og sit eget lederskab. Foto: Christiansøfarten ApS I januar 2023 gik Simon Christensen fra medarbejder til medejer i Christiansøfarten ApS. Samtidig tog han en beslutning om
20 ØSTDANSK LANDBOFORENING VIL TÆT TERE PÅ L ANDMÆ NDENE Østdansk Landboforening rådgiver landmænd og øvrige erhvervsdrivende Ø stdansk Landboforening åbner kontor i Rønne. Dermed får både landmænd og virksomheder på øen lettere adgang til rådgivning inden for økonomi, planteavl, ejendom, jura o
21 Østdansk Landboforening er en rådgivningsvirksomhed med fokus på faglighed, nærvær og tillid. Organisationen består af ca. 75 medarbejdere og har kontorer i Rønnede og Hagested ved Holbæk. Østdansk Landboforening rådgiver landmænd og øvrige erhvervsdrivende inden for blandt andet økonomi, regnsk
22 EN SOMMER MED FLERE GÆ STER Bornholms turismeerhverv ser optimistisk på sommeren 2026. Bookingtallene peger opad, nye markeder viser interesse for øen, og samtidig oplever mange rejsende et stigende behov for tryghed, nærhed og kvalitet i ferien. Det fortæller Anders Wiberg, direktør for Destina
23 Tjek vores hjemmeside: Martin Kofoed Ejendomsmægler Steffen Lorentzen Ejendomsmægler Jesper O. Kofoed Salg og vurdering Salg og Vurdering Hovedgade 5, Snogebæk Restaurant Den Lille Havfrue kombineret bolig og erhverv Hovedgade 5, Snogebæk. 475 m2 Kontantpris: 5.998.000 kr. Anerkendt og vel
24 TURISTAKADEMI BORNHOLM SKAL STYRKE ERHVERVET T urismen er en af Bornholms vigtigste erhvervsgrene. Hvert år skaber den arbejdspladser, omsætning og liv på tværs af øen. Men samtidig står branchen over for en udfordring, som mange virksomheder kender alt for godt: Manglen på kvalificeret arbejds
25 TURISMEN ER FOR VIGTIG TIL IKKE AT INVESTERE I UDDANNEL SE Turismen spiller en afgørende rolle for både dansk økonomi og Bornholms udvikling. Derfor ser projektchef Alice Bank Danielsen fra Dansk Kyst- og Naturturisme et stort potentiale i planerne om et nyt Turistakademi Bornholm. Hvorfor er d
26 BORNHOLMS UNGE GÅR PÅ ARBEJDE Bornholms unge går tidligt på arbejde: Fritidsjob giver erfaring, ansvar og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet Når sommeren rammer Bornholm, fyldes restauranter, caféer, butikker, attraktioner og hoteller med turister. Men bag mange af de smilende ansigter, de
27 SAMMEN GØR VI EN FORSKEL FOR BORNHOLMS ERHVERVSLIV Karen Bladt, bestyrelsesformand for Bornholms Erhvervsråd Christa Lodahl, Erhvervschef hos Business Center Bornholm BLIV MEDLEM Ved aktivt at bidrage er du med til at sikre fortsat vækst og udvikling i erhvervslivet på øen. Læs mere på: www.
28 SVANEKE VIL MERE END SOMMEREN S ommeren er over os, hvilket betyder øens gæster og Bornholms turismeerhverv hånd i hånd går højsæsonen i møde. Svaneke har i mange år været en af Bornholms mest populære bydestinationer. De små bindingsværkshuse, de arbejdende værksteder, havnen, røgeriet og de m
ANNONCE AI er ikke en trussel det er en konkurrencefordel 29 alt fra kundekommunikation og booking til markedsføring på tværs af sprog. AI. Allerede her åbner der sig et væld af tanker. Hvordan bruger jeg det, skal jeg bruge det og kan jege bruge det? Og er AI farligt? AI er her, der og alle veg
30 FRA STARTUP TIL SCALEUP: D et begynder ofte i det små. En bærbar computer på køkkenbordet eller en gryde, der koger. En idé, der virker lidt for god til at lade ligge. Måske en freelanceropgave, der udvikler sig. Måske et lille produkt, der pludselig får kunder hurtigere end forventet. Eller må
31 DEN SVÆRE OVERGANG fra startup til scaleup. Hvor vækst tidligere næsten automatisk betød flere ansatte, kan små virksomheder i dag komme overraskende langt med digitale værktøjer, automatisering og freelancere. Det gør det muligt at skalere langt mere fleksibelt end tidligere. Mange små virksomh
Din lokale udbyder af fibernet Få stabilt, sikkert & lynhurtigt fibernet til din virksomhed med BornFiber Med BornFiber får din virksomhed lynhurtigt og stabilt fibernet. I får... En stabil, fremtidssikret & professionel erhvervsforbindelse Personlig rådgivning med mindre end 5 min. ventetid på tel