10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studerende er der sørme også mange, der er på universitetet, fordi de gerne vil ud at redde verden fra en klimakrise, siger han og tilføjer: Vi har virkelig pragtfulde studerende i dag. I alle sine år på universitetet har professor Vejre oplevet de studerende som både energiske og engagerede, men han peger også på noget andet. Jeg mærker, at de studerendes faglige niveau har ændret sig på nogle punkter. For eksempel er de blevet dårligere til matematik, end de var for 30 år siden. Til gengæld er de blevet bedre til alt det sociale at få gruppedynamikker til at fungere og den slags, siger Henrik Vejre og fortsætter: Min oplevelse er, at de studerende i dag tager meget bevidste valg om, hvor de gerne vil læse og hvilken viden, de vil have, for de vil bruge den til noget specifikt. Og størstedelen af de studerende, jeg møder, er nogen, som virkelig vil ud at gøre en forskel. KAGEORDNINGENS DØD Den tydeligste forandring, Henrik Vejre ser hos studerende i dag, er deres engagement i det sociale liv på universitetet. Som Lars Bille husker han, hvordan studielivet blomstrerede i 90erne, og han har set, hvordan det langsomt er visnet igen. Jeg tror, det er sket som direkte følge af alle de reformer, der har været på området. De studerende er ganske enkelt blevet mere fokuseret på, hvad de skal og har derfor fået mindre tid til at feste og lave arrangementer med hinanden, siger han. Et helt banalt eksempel er kageordninger. Da jeg startede som underviser i 90erne, var der altid studerende, der tog initiativ til at lave en kageordning, når de startede på studiet, og alle var automatisk med på den. Den slags er helt væk i dag. Professoren oplever også, at de studerende er langt mere tilbageholdende på uddannelsernes årlige fælles studieture, end de var for 20-30 år siden. Hvert år er vi på en felttur med de naturressourcestuderende. Og engang tog de studerende altid initiativ til, at vi skulle i byen den sidste aften. Det gør de aldrig mere. Nu er det altid os undervisere, der siger vi sætter os ned på det her værtshus senere, og man er velkommen til at deltage, siger Henrik Vejre. Skal han give en lynhurtig karakteristik af nutidens studerende og den forandring, han har oplevet, mener han, årsagen er, at de studerende er under et pisse stort pres for at gennemføre. GRUPPEPORTRÆT Engang kunne man jo nærmest bruge ubegrænset tid på at skrive et speciale. I dag er der et utal af rammer og regler, der pisker de studerende hurtigere gennem systemet. Så jeg forstår udmærket, at de er pressede. STRESSEDE REFORMSTUDERENDE Noemi Katznelson er professor i pædagogik og historie og centerleder for Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun har været tilknyttet forskellige universiteter som forsker siden 90erne. Hun genkender i allerhøjeste grad Henrik Vejres oplevelse af, at de studerendes mentalitet har ændret sig som direkte følge af alle de reformer, der har været gennemført på universitetet i løbet af de sidste 20 år. Nutidens studerende er slet og ret reformstuderende. I 90erne var universiteterne et sted, hvor der var højt til loftet. Du kunne studere stort set, hvad du ville, så længe du ville. Diskursen på universitetsområdet var langt mere lystorienteret, end den var målrettet, siger hun. Selv husker hun en konkret episode fra sin første tid som underviser på universitetet, der illustrerer den forandrede tankegang ganske eksemplarisk. Jeg var vejleder for en specialegruppe, og da vi var ved at nå til vejs ende i forløbet, spurgte jeg de studerende, om de havde tænkt på, hvad de skulle efter universitetet de stod trods alt på tærsklen til arbejdsmarkedet, siger hun. De blev enormt forargede over den neoliberale tænkning, der måtte ligge bag mit spørgsmål. For hvordan tillod jeg mig at spørge til nytteværdien af deres uddannelse, som om, det overhovedet var vigtigt?. En sådan korrespondance ville være utænkelig i dag, hvor blikket på uddannelse har ændret sig markant, mener Noemi Katznelson. I dag er der langt større fokus på, hvad du skal bruge din uddannelse til. Du kan ikke bare føle dig passioneret gennem en masse uddannelser, du skal have en plan. Det er heller ikke nok bare at være studerende længere, du skal også helst have studierelevant job ved siden af. Uddannelse er ikke i sig selv vejen til det gode arbejdsliv det er et delelement. UNGDOMSOPRØR ER STUDENTEROPRØR Over 20 politiske reformer de seneste 20 år har haft til hensigt at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Den udvikling betyder, at der er blevet væsentligt kortere til loftet i uddannelsessystemet, og det har betydning for, hvor de studerende kæmper deres kampe, mener Noemi Katznelson. Derfor skal man også passe på med at konkludere, at de studerende ikke gør oprør og engagerer sig i samfundet i dag, mener hun. I dag sker oprøret i bittesmå handlinger og i mindre grad i store fysiske besættelser, som vi så under ungdomsoprøret. De studerendes oprør findes i allerhøjeste grad vi skal bare kigge de rigtige steder. PROFESSOR NOEMI KATZNELSON Hvis man sammenligner de studerende med studenteroprøret i 1968, så er der ikke meget gang i de studerende i dag. Men jeg tror, vi skal kigge nogle helt andre steder hen studerende er en meget mere mangfoldig gruppe i dag, og deres engagement skal man nok også lede efter andre steder, end vi er vant til, siger hun. I dag er en studerendes primære identitet ikke nødvendigvis at være studerende. Den er sammenstykket af mange forskellige ting studiejob, frivilligt arbejde, sociale fællesskaber. Det betyder også, at unges oprør ikke nødvendigvis foregår i studieregi. I 70erne overgik vi fra eliteuniversitetet til masseuniversitetet. I dag betyder det, at de studerende ikke har en tydelig fælles identitet, men en meget mangfoldig gruppe. Det betyder også, at de oprør, vi ser, snarere kan karakteriseres som ungdomsoprør end studenteroprør. Et sprogligt udtryk for den udvikling finder man i klimabevægelsen Den Grønne Studenterbevægelse, der i foråret 2022 skiftede navn til Den Grønne Ungdomsbevægelse. Professoren understreger dog også, at de studerende helt tydeligt formulerer en kritik af deres uddannelsesinstitutioner. Blandt de studerende i dag finder du bestemt studerende, der er kritiske over for en masse ting de kritiserer antallet af timer på deres uddannelser, de er kritiske over for den viden, der præsenteres på studiet, de kritiserer undervisernes sprogbrug, og de er enormt engagerede i både klimadebatten og menneskerettigheder, siger hun og tilføjer: Men oprøret sker i bittesmå handlinger, og i mindre grad i store fysiske besættelser, som vi så under ungdomsoprøret i 60erne. De studerendes oprør findes i allerhøjeste grad vi skal bare kigge de rigtige steder. NR 2. SEPTEMBER 2023 I DET TE BLAD EN SELVOPTAGET BITCH EN FRANCHISE AF VATIKANET EN UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE DIT STUDIEMATCH PÅ MÆLKEVEJEN EN DAME DER REDDER DAGEN ET UNÆVNELIGT ORD INDHOLD 2 LEDER KU en franchise af Vatikanet eller en feministisk præsteskole N GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør år de nye studerende møder Københavns Universitet for første gang til immatrikulationen, må de tænke, at de er havnet i en franchise af Vatikanet. Universitetet makser INDHOLD 3 4 Uniavisen kender dig statistisk set 12 Ny roman: Dansk studerende møder sine privilegier i Kairo 6 Studerende gennem tiden et portræt 11 Uniavisens debatkursus 16 Det siger stjernerne om dig og dit studie 24 Det sagde du bare ikke?! Sprog, skik og magtkritik 30 Mary Kobia KENDER DU TYPEN? 4 UNIAVISEN KENDER DIG. STATISTISK SET VI VED DET GODT: Du har høje forventninger til dig selv. Du føler dig til tider ensom. Du bliver ikke færdig på normeret tid. Hvis du nikker lige nu, er du som de fleste andre KU-studerende. Læs med og lær dig selv og dine medstuderende lidt KENDER DU TYPEN? 5 DU VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL FOR ANDRE Og det er årsagen til dit studievalg, hvis du er som 54 procent af de nye studerende. Det gælder især, hvis du er kvinde* og over 26 år. Er du mandlig studerende i starttyverne, er det mere sandsynligt, at du valgte studie med dollartegn 6 GRUPPEPORTRÆT De studeren I tidernes morgen var universitetsstuderende mænd, der læste til præst. Siden blev de sværmeriske og fandenivoldske unge, der læste poesi og ville omstyrte samfundet. Men hvem er de studerende i dag? Nogle kalder dem navlebeskuende og uselvstændige, andre kalder dem kri GRUPPEPORTRÆT 7 nde gennem tiden Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CHRISTOFFER ZIELER U niversitetsstuderende. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en person, som passer til den beskrivelse, hvem ser du så? En stærkt venstreorienteret humaniorastuderende med perlekæder, genbrugstøj o 8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til GRUPPEPORTRÆT Det er da virkelig pinligt, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. PROFESSOR EMERITUS DITLEV TAMM Undervisningen begyndte, og jeg stillede et spørgsmål ud i lokalet. På første række sad kommissærerne, de studenterpolitiske repræsentanter, med 10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studer DEBAT KURSUS Få Uniavisens bedste tips til at skrive det gode debatindlæg Uniavisen afholder debatkursus næste gang den 12. oktober kl. 15-17 i Studenterhuset med Emma Holten som gæst. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/debatkursus En orientalistisk selvoptaget bitch Af EMMA SØE NALDAL Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REJSEFEBER 13 BLÅ BOG Martha Flyvholm Tode er 30 år og bor i dag i Rom Bachelor i Mellemøstens sprog og samfund fra KU i 2020 Har tidligere udgivet de anmelderroste bøger På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020) Boede og studerede i Kairo 2018-2021 Født og opvo REJSEFEBER Tag på udveksling eller rejs så langt væk som muligt. Vil man forstå, hvor privilegeret man egentlig er, tror jeg, at man bliver nødt til at komme ud og opleve noget andet. Jeg tror virkelig, at man lærer meget af det som menneske. Bachelorprojektet er ikke det vigtigste i livet. Og det Martha Flyvholm Tode er vokset op i en sammenbragt familie så stor, at hun ikke helt kan huske, hvor mange de er. Men hun er vistnok den ældste af en søskendeflok på seks. ASTROLOGI 16 STUDIEMATCHET PÅ Af METTE-MARIE NØRLEV (tvilling) OG EMMA SØE NALDAL (vægt) Illustration ISTOCK Er dit studievalg som skrevet i stjernerne for dig? Uniavisens studenterjournalister kommer dig til undsætning, så du ikke længere skal tvivle på, om dit studie også er dit astrologiske m ASTROLOGI 17 SOLTEGN, MÅNETEGN OG ASCENDANT Denne guide er baseret på dit stjernetegn, også kaldet soltegn, som afhænger af din fødselsdato, og som kan fortælle noget grundlæggende om din personlighed. I astrologien er sol, måne og ascendant the big three, der repræsenterer din indre kerne og pers ASTROLOGI 18 KREBS (22. juni-22.juli) Kendetegn: Følsom og omsorgsfuld, elsker familie, sætter pris på nærhed og tryghed, elsker traditioner og højtider. Studiematch: Krebsen er kendt for at have en god hukommelse. Dét, kombineret med evnen til nogle gange at sidde fast i gamle mønstre, gør Teol ASTROLOGI SKORPION 19 (24. oktober-23. november) Kendetegn: Intens, følsom, lidenskabelig, kan være dømmende, vægelsindet, enspænder, har en hård skal, men en åh-så-blød kerne. Studiematch: Du er nysgerrig af natur og kan lide at grave dig helt ned i de dybeste lag af alting. Skorpionen er god t 20 ZIGZAG Uden en rød tråd Christina Egelund giver ikke meget for det klassiske ministerportræt med en stak vigtige papirer på skrivebordet: Hvem er det, der tror på, at man sidder og skriver under, mens der er én, der tager billeder? spørger hun under fotoseancen. ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun 22 På den måde er jeg ikke et eksempel til efterlevelse for de unge ZIGZAG Det gjorde jeg aldrig. Og det var bare godt gammeldags dumt. Hun udelukker ikke, at der kan være et eller andet ved universitetet, hun af den grund ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Jeg kan i hvert fald ikke sætte mi ZIGZAG 23 BLÅ BOG Christina Egelund (f. 1977) Uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022 Har læst moderne litteratur ved Sorbonne i Paris Er tidligere medlem af Liberal Alliance og medstifter af partiet Fremad Drev gennem ti år campingpladsen Jambo Feriepark i Nordjylland Opvokset 24 MAGTKRITIK HVAD?! DET SAGDE DU BARE IKKE! En gruppe studerende rejser sig og går. Resten bliver og forsvarer deres underviser, der lige har brugt N-ordet. Det kan være svært for både studerende og undervisere, når fortidens spøgelser hjemsøger nutidens forelæsningssale. Er der ord, vi ikke læng MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at d 26 Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal se MAGTKRITIK 27 Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre ATREYEE SEN, LEKTOR PÅ ANTROPOLOGI Er der ord, man aldrig må bruge heller ikke i en undervisningssammenhæng? N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. 28 MAGTKRITIK Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere. EN SUND UENIGHEDSKULTUR Undervisere har en særlig forpligtelse, mener flere af de stemmer, der ta MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af 30 HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, HOLDET HOLDET 31 HUN REDDER VERDEN EN LILLE SMULE HVER DAG PÅ FRUE PLADS Mary Kagendo Kobia hjælper internationale forskere og deres partnere med at finde sig til rette i København. Det er nemlig langt fra let. Let er det til gengæld for Mary at lave en perfekt Peri-Peri sovs med syv forskellige chilier, Da Henrik Egede begyndte på Uniavisen foregik alt analogt. Men i 1991 lavede Henrik Egede sit allerførste interview på e-mail med en sekretariatschef på Humaniora. Han foretrak dog stadig at hoppe på cyklen, når han skulle ud at interviewe. TEMA I år fylder Uniavisen 50 år. Men hvorfor fik de stud UNIAVISEN 50 ÅR 33 1988-1994: Det helt langhårede universitetsdemokrati At nogen overhovedet fik et job, var årets nyhed i Henrik Egedes vennekreds i 1988. Han var chefredaktør på Uniavisen i perioden, hvor universitetet gjorde op med spøgelsesstuderende og nulforskere. Og hvor universitetet for a 34 UNIAVISEN 50 ÅR Universitetet har 26.082 studerende, men hver femte er et spøgelse Overskrift i Uniavisen i maj 1991. Hver tredje studerende på humaniora havde på det tidspunkt enten aldrig været til en eksamen eller var stoppet helt med at gå til eksamen. Men de var der stadig deraf navnet s 35 P ræ reda sentatio n af ktør a Henr 1988 ik Eg visens n , hvo ye e d r e i se h en fr emov an lover l ptem æser er bli ne, a ber ver m ta indre kede vislig. En lille le 1991 , hvo der fra r edak ri ha dend n for tøre e oph old, h tæller om n i janua venn er p an ha r et sp å et g r haf ænt ho UNIAVISEN 50 ÅR 37 Det var det helt langhårede universitetsdemokrati, og der var virkelig nogen ingen nævnt, ingen glemt der meget gerne ytrede sig HANS EGEDE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR Uniavisens ultimativt største udgift i Henrik Egedes tid var, at avisen skulle distribueres med post til omkri 38 KLUMMER DE STUDERENDE KU HAR PLADS TIL DIG HVIS VI KÆMPER FOR DET Af ANDRIAS NOLSØE JACOBSEN Medlem af Studenterrådet Velkommen til KU, kære nye medstuderende! Og velkommen tilbage til de mere garvede. I Studenterrådet står vi sammen som universitetets stærkeste fællesskab. Vi kæmper sammen BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE DANSK-ISRAELSK STUDIEFOND TIL MINDE OM JOSEF OG REGINE NACHEMSOHN Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet KONTAKTLINSE TILBUD TIL STUDERENDE FÅ 20% RABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 6 MÅNEDER V Ø R P G 1-DAGS KONTAKTLINSER FRA 149,PR. MDR. IS T A R Fra 398,- pr. mdr. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. Tilbuddet gæld