MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at det aldrig kan retfærdiggøres at sige dem højt selv ikke i et forelæsningslokale, hvor hensigten med udsigelsen er at blive klogere på deres problematiske historik. Sådan lød kritikken, da en række studerende tidligere på året valgte at forlade et forelæsningslokale på den internationale kandidatuddannelse Global Development på Københavns Universitet. Dagens emne var europæisk kolonialisme, og for at betone en særlig pointe havde underviseren valgt at integrere nogle flere hundrede år gamle reklamer, som illustrerede slaveri. Det fortæller ukrainske Diana Yehorova, der er studerende på Global Development, og som selv var til stede til forelæsningen den dag. EN LANG OG SMERTEFULD FORELÆSNING Mange studerende er magtkritiske i dag. De har en høj kulturel, historisk og politisk bevidsthed med sig ind i undervisningen, og hvis de hører noget, de finder uacceptabelt, råber de højt og klager over deres undervisere. Inden forelæsningen fik vi at vide, at der ville blive vist nogle ubehagelige billeder. Derefter skulle vi igennem rigtig mange PowerPoint-slides, der indeholdt nogle enormt racistiske reklamer fra det 19. og 20. århundrede, som skildrede sorte mennesker på nogle helt forfærdelige måder, siger Diana Yehorova, der beskriver forelæsningen som lang og smertefuld. Underviserens faglige pointe med valget af materiale var at demonstrere, hvordan den racistiske grundfigur, som man finder i flere hundrede år gamle reklamer, på sin vis stadig eksisterer i dag, fortæller Diana Yehorova. Men vi havde ikke behøvet at se så mange rædselsfulde billeder for at fange den pointe. Selvfølgelig er det vigtigt at snakke om kolonialisme, men som kandidatstuderende havde vi nok forventet en lidt dybere analyse af, hvordan koloniale strukturer fungerer, siger hun. Det gik dog først helt galt mellem underviser og studerende, da underviseren nåede frem til sidste illustration i sin præsentation. På billedet stod en tekst, hvor N-ordet fremgik, som underviseren valgte at læse højt herunder også det ord hvilket resulterede i, at en gruppe studerende valgte at udvandre i protest. Først var der ingen, der sagde noget. Der var en ubehagelig stilhed. Jeg tror, at vi alle sammen var i chok over, hvad der lige var blevet sagt, siger Diana Yehorova og uddyber: Dét ord blev bandlyst for flere år siden. Og når du står og underviser en klasse med rigtige mange internationale studerende, skal du ikke sige det. Aldrig. Du ved ikke, hvem der sidder i rummet, og hvordan det rammer dem. Det var ikke i orden, siger Diana Yehorova, som selv overvejede at gå i protest, men alligevel valgte at blive: Jeg besluttede, at det ville være mere konstruktivt at blive og se, hvad underviseren havde at sige, men jeg har meget stor respekt for dem, der valgte at forlade forelæs- ningen. Underviseren forstod ikke rigtig, hvad der skete, før vi, der var tilbage, forklarede det. Det var dog langt fra alle, der valgte at rejse sig og gå. Snart havde lokalet delt sig i to fraktioner en, som var blevet stødt over underviserens sprogbrug, og en anden, som syntes de første overreagerede og overdramatiserende situationen. Kort efter hændelsen kontaktede en studerende fra den første fraktion Uniavisens redaktion med ønsket om, at historien blev fortalt, så ingen underviser igen ville bruge det ord i en undervisningssammenhæng. KLAGER OG SHITSTORME Uniavisen har været i kontakt med flere studerende, men kun Diana Yehorova har ønsket at stille op til interview med navn. Vi har også talt med den pågældende underviser, som har set denne tekst og bekræfter hændelsesforløbet, men som heller ikke ønsker at udtale sig til citat. Det gør til gengæld økonomiprofessor og studieleder på Global Development John Rand, der kort efter episoden blev bombarderet med henvendelser fra studerende på hver sin side af debatten. Jeg modtog mails fra studerende, som ville klage og havde følt sig krænket af episoden, men også fra studerende, som tog underviseren i forsvar og mente, at den første gruppe studerende overreagerede, siger han. Nogle af dem kunne godt forstå det pædagogiske greb, underviseren havde forsøgt sig med, mens andre mente, at det var langt over grænsen og derfor valgte at forlade lokalet i protest og efterfølgende klage officielt til mig. Klagen blev vendt med både de studerende, underviseren, studienævnet på uddannelsen og på et lærergruppemøde, hvor fokus var, hvordan man fremover sikrer, at følsomme emner håndteres uden at støde nogen i lokalet. Og så, selvfølgelig, hvordan man som underviser går på arbejde uden at ende i en regulær shitstorm. KULTURELLE KLØFTER I samtale med den pågældende underviser nåede vi frem til, at nogle af billederne og en oplæsning af ordet godt kunne have været undværet uden at gå på kompromis med hovedsynspunktet i undervisningen. Vi er derfor blevet enige om, at den specifikke forelæsning bliver justeret en smule, siger John Rand, der også fortæller, at underviseren var meget overrasket over de stærke reaktioner og siden har undskyldt over for holdet. Og selv om studerende, underviser og studieledelse måske hellere ville have været oplevelsen foruden, mener John Rand, at konflikten har igangsat en vigtig samtale om, hvordan man som underviser navigerer i at formidle vigtige pointer i kontroversielle emner uden at støde de studerende, som sidder i lokalet, og som givetvis kommer fra vidt forskellige baggrunde og derfor også oplever ord og situationer helt forskelligt. NR 2. SEPTEMBER 2023 I DET TE BLAD EN SELVOPTAGET BITCH EN FRANCHISE AF VATIKANET EN UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE DIT STUDIEMATCH PÅ MÆLKEVEJEN EN DAME DER REDDER DAGEN ET UNÆVNELIGT ORD INDHOLD 2 LEDER KU en franchise af Vatikanet eller en feministisk præsteskole N GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør år de nye studerende møder Københavns Universitet for første gang til immatrikulationen, må de tænke, at de er havnet i en franchise af Vatikanet. Universitetet makser INDHOLD 3 4 Uniavisen kender dig statistisk set 12 Ny roman: Dansk studerende møder sine privilegier i Kairo 6 Studerende gennem tiden et portræt 11 Uniavisens debatkursus 16 Det siger stjernerne om dig og dit studie 24 Det sagde du bare ikke?! Sprog, skik og magtkritik 30 Mary Kobia KENDER DU TYPEN? 4 UNIAVISEN KENDER DIG. STATISTISK SET VI VED DET GODT: Du har høje forventninger til dig selv. Du føler dig til tider ensom. Du bliver ikke færdig på normeret tid. Hvis du nikker lige nu, er du som de fleste andre KU-studerende. Læs med og lær dig selv og dine medstuderende lidt KENDER DU TYPEN? 5 DU VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL FOR ANDRE Og det er årsagen til dit studievalg, hvis du er som 54 procent af de nye studerende. Det gælder især, hvis du er kvinde* og over 26 år. Er du mandlig studerende i starttyverne, er det mere sandsynligt, at du valgte studie med dollartegn 6 GRUPPEPORTRÆT De studeren I tidernes morgen var universitetsstuderende mænd, der læste til præst. Siden blev de sværmeriske og fandenivoldske unge, der læste poesi og ville omstyrte samfundet. Men hvem er de studerende i dag? Nogle kalder dem navlebeskuende og uselvstændige, andre kalder dem kri GRUPPEPORTRÆT 7 nde gennem tiden Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CHRISTOFFER ZIELER U niversitetsstuderende. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en person, som passer til den beskrivelse, hvem ser du så? En stærkt venstreorienteret humaniorastuderende med perlekæder, genbrugstøj o 8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til GRUPPEPORTRÆT Det er da virkelig pinligt, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. PROFESSOR EMERITUS DITLEV TAMM Undervisningen begyndte, og jeg stillede et spørgsmål ud i lokalet. På første række sad kommissærerne, de studenterpolitiske repræsentanter, med 10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studer DEBAT KURSUS Få Uniavisens bedste tips til at skrive det gode debatindlæg Uniavisen afholder debatkursus næste gang den 12. oktober kl. 15-17 i Studenterhuset med Emma Holten som gæst. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/debatkursus En orientalistisk selvoptaget bitch Af EMMA SØE NALDAL Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REJSEFEBER 13 BLÅ BOG Martha Flyvholm Tode er 30 år og bor i dag i Rom Bachelor i Mellemøstens sprog og samfund fra KU i 2020 Har tidligere udgivet de anmelderroste bøger På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020) Boede og studerede i Kairo 2018-2021 Født og opvo REJSEFEBER Tag på udveksling eller rejs så langt væk som muligt. Vil man forstå, hvor privilegeret man egentlig er, tror jeg, at man bliver nødt til at komme ud og opleve noget andet. Jeg tror virkelig, at man lærer meget af det som menneske. Bachelorprojektet er ikke det vigtigste i livet. Og det Martha Flyvholm Tode er vokset op i en sammenbragt familie så stor, at hun ikke helt kan huske, hvor mange de er. Men hun er vistnok den ældste af en søskendeflok på seks. ASTROLOGI 16 STUDIEMATCHET PÅ Af METTE-MARIE NØRLEV (tvilling) OG EMMA SØE NALDAL (vægt) Illustration ISTOCK Er dit studievalg som skrevet i stjernerne for dig? Uniavisens studenterjournalister kommer dig til undsætning, så du ikke længere skal tvivle på, om dit studie også er dit astrologiske m ASTROLOGI 17 SOLTEGN, MÅNETEGN OG ASCENDANT Denne guide er baseret på dit stjernetegn, også kaldet soltegn, som afhænger af din fødselsdato, og som kan fortælle noget grundlæggende om din personlighed. I astrologien er sol, måne og ascendant the big three, der repræsenterer din indre kerne og pers ASTROLOGI 18 KREBS (22. juni-22.juli) Kendetegn: Følsom og omsorgsfuld, elsker familie, sætter pris på nærhed og tryghed, elsker traditioner og højtider. Studiematch: Krebsen er kendt for at have en god hukommelse. Dét, kombineret med evnen til nogle gange at sidde fast i gamle mønstre, gør Teol ASTROLOGI SKORPION 19 (24. oktober-23. november) Kendetegn: Intens, følsom, lidenskabelig, kan være dømmende, vægelsindet, enspænder, har en hård skal, men en åh-så-blød kerne. Studiematch: Du er nysgerrig af natur og kan lide at grave dig helt ned i de dybeste lag af alting. Skorpionen er god t 20 ZIGZAG Uden en rød tråd Christina Egelund giver ikke meget for det klassiske ministerportræt med en stak vigtige papirer på skrivebordet: Hvem er det, der tror på, at man sidder og skriver under, mens der er én, der tager billeder? spørger hun under fotoseancen. ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun 22 På den måde er jeg ikke et eksempel til efterlevelse for de unge ZIGZAG Det gjorde jeg aldrig. Og det var bare godt gammeldags dumt. Hun udelukker ikke, at der kan være et eller andet ved universitetet, hun af den grund ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Jeg kan i hvert fald ikke sætte mi ZIGZAG 23 BLÅ BOG Christina Egelund (f. 1977) Uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022 Har læst moderne litteratur ved Sorbonne i Paris Er tidligere medlem af Liberal Alliance og medstifter af partiet Fremad Drev gennem ti år campingpladsen Jambo Feriepark i Nordjylland Opvokset 24 MAGTKRITIK HVAD?! DET SAGDE DU BARE IKKE! En gruppe studerende rejser sig og går. Resten bliver og forsvarer deres underviser, der lige har brugt N-ordet. Det kan være svært for både studerende og undervisere, når fortidens spøgelser hjemsøger nutidens forelæsningssale. Er der ord, vi ikke læng MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at d 26 Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal se MAGTKRITIK 27 Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre ATREYEE SEN, LEKTOR PÅ ANTROPOLOGI Er der ord, man aldrig må bruge heller ikke i en undervisningssammenhæng? N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. 28 MAGTKRITIK Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere. EN SUND UENIGHEDSKULTUR Undervisere har en særlig forpligtelse, mener flere af de stemmer, der ta MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af 30 HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, HOLDET HOLDET 31 HUN REDDER VERDEN EN LILLE SMULE HVER DAG PÅ FRUE PLADS Mary Kagendo Kobia hjælper internationale forskere og deres partnere med at finde sig til rette i København. Det er nemlig langt fra let. Let er det til gengæld for Mary at lave en perfekt Peri-Peri sovs med syv forskellige chilier, Da Henrik Egede begyndte på Uniavisen foregik alt analogt. Men i 1991 lavede Henrik Egede sit allerførste interview på e-mail med en sekretariatschef på Humaniora. Han foretrak dog stadig at hoppe på cyklen, når han skulle ud at interviewe. TEMA I år fylder Uniavisen 50 år. Men hvorfor fik de stud UNIAVISEN 50 ÅR 33 1988-1994: Det helt langhårede universitetsdemokrati At nogen overhovedet fik et job, var årets nyhed i Henrik Egedes vennekreds i 1988. Han var chefredaktør på Uniavisen i perioden, hvor universitetet gjorde op med spøgelsesstuderende og nulforskere. Og hvor universitetet for a 34 UNIAVISEN 50 ÅR Universitetet har 26.082 studerende, men hver femte er et spøgelse Overskrift i Uniavisen i maj 1991. Hver tredje studerende på humaniora havde på det tidspunkt enten aldrig været til en eksamen eller var stoppet helt med at gå til eksamen. Men de var der stadig deraf navnet s 35 P ræ reda sentatio n af ktør a Henr 1988 ik Eg visens n , hvo ye e d r e i se h en fr emov an lover l ptem æser er bli ne, a ber ver m ta indre kede vislig. En lille le 1991 , hvo der fra r edak ri ha dend n for tøre e oph old, h tæller om n i janua venn er p an ha r et sp å et g r haf ænt ho UNIAVISEN 50 ÅR 37 Det var det helt langhårede universitetsdemokrati, og der var virkelig nogen ingen nævnt, ingen glemt der meget gerne ytrede sig HANS EGEDE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR Uniavisens ultimativt største udgift i Henrik Egedes tid var, at avisen skulle distribueres med post til omkri 38 KLUMMER DE STUDERENDE KU HAR PLADS TIL DIG HVIS VI KÆMPER FOR DET Af ANDRIAS NOLSØE JACOBSEN Medlem af Studenterrådet Velkommen til KU, kære nye medstuderende! Og velkommen tilbage til de mere garvede. I Studenterrådet står vi sammen som universitetets stærkeste fællesskab. Vi kæmper sammen BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE DANSK-ISRAELSK STUDIEFOND TIL MINDE OM JOSEF OG REGINE NACHEMSOHN Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet KONTAKTLINSE TILBUD TIL STUDERENDE FÅ 20% RABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 6 MÅNEDER V Ø R P G 1-DAGS KONTAKTLINSER FRA 149,PR. MDR. IS T A R Fra 398,- pr. mdr. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. Tilbuddet gæld