ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun under de unge mere rum til den slags zigzag-bevægelser, som hendes egen fortælling er gjort af. Af MATHILDE MEILE Foto JONAS PRYNER ANDERSEN H un har læst ved Sorbonne i Paris, stiftet et parti på Slotsholmen og drevet en campingplads i Nordjylland. Hvis man spørger Christina Egelund, hvad der er den røde tråd i hendes fortælling, kommer svaret prompte: Jamen, det er jo en total mangel på karriereplanlægning. Moderaternes minister for uddannelse og forskning har aldrig sat sig ned og lagt en strategi for, hvordan hendes liv skulle forløbe. Det illustrerer hendes respons, da Uniavisen beder hende, der i dag er 45 år, beskrive sig selv som 22-årig: Det første, der falder mig ind, er jo ej, det må I ikke skrive fuld, griner hun. Vi får dog lov at skrive det alligevel. Så modererer hun sit svar en anelse: Jeg var enormt nysgerrig. Og nok en lille smule vild. Hun husker sin ungdom omkring årtusindskiftet som let og ubesværet præget af en ukuelig fremtidstro, hvor frihed, velstand og demokrati lå forude i uanede mængder, som hun siger. Det var bare ti år efter murens fald. Det var dengang, Francis Fukuyama skrev sit berømte værk The End of History, der hævdede den endelige sejr til den liberale verdensorden. Det var den tilstand, jeg levede i, fortæller Christina Egelund. Men hun var naiv i forhold til den generation af unge studerende, hun er minister for i dag, siger hun: Vi har en ungdomsgeneration, som tager tingene og deres eget ansvar alvorligt på en helt andet måde, end vi gjorde, da jeg var ung. Hvis jeg skulle ønske noget for dem, var det en snert af den ubekymrethed, som jeg fik lov at opleve i slutningen af 90erne. MERE ZIGZAG TIL DE UNGE Regeringens uddannelsesreform er blevet kritiseret meget højlydt af flere partier i oppositionen for at ville tvinge unge hurtigere gennem uddannelsessystemet for at øge arbejdsudbuddet. Spørgsmålet er, hvordan det flugter med ønsket om at løfte presset af de unges skuldre? Vi vil ikke have dem til at gøre det samme på kortere tid. Det, tror jeg, er en af de største myter om den reform, vi har vedtaget, siger Christina Egelund. Uddannelsesreformen landede endeligt i slutningen af juni i år og er blevet kaldt en omkalfatring af universiteterne. Den vil skære i tilgangen til bacheloruddannelserne og forkorte eller omlægge op mod en tredjedel af kandidatuddannelserne. Til gengæld vil den gøre det nemmere og billigere at vende tilbage til universitetet som en del af en efteruddannelse. Ministeren understreger, at det netop er regeringens pointe med kandidatreformen, at unge skal tage en mindre del af deres samlede uddannelse tidligt i livet, men vende tilbage til skolebænken senere: De, der bliver optaget på de korte kandidatuddannelser, har retskrav på at komme tilbage og studere. Det er et meget vigtigt element. Faktisk mener hun, at regeringens idé om livslang læring netop vil løfte noget af presset af de unge. Måske vil det endda kunne skænke dem lidt af den ubekymrethed, som resulterede i hendes egen manglende karriereplanlægning: Uddannelsesvalget vil komme til at føles mindre definitivt, end jeg tror, mange unge oplever i dag. For man vil have mulighed for at skifte spor, også efter man er færdig. På den måde er reformens tankegods fint i tråd med ministerens egen zigzaggede livsfortælling, mener hun. IKKE ET FRAVALG AF DANMARK Uniavisen møder Christina Egelund i hendes kontor på Slotsholmen, der stadig er sparsomt indrettet efter hendes otte måneder som beboer. Væggene er hvide og nøgne med få undtagelser i form af et par ukendte moderne kunstværker i afdæmpede farver. Værkerne er skandinaviske, men noget af det første, ministeren kommer ind på, er hendes tid i Frankrig. I samtalen vender hun tilbage til sine ungdomsår i Paris igen og igen. Hvad enten hun skal nævne en politisk skelsættende oplevelse, beskrive sin ungdom eller diskutere universitetets rolle i samfundet, dukker landet op i samtalen. Hun flyttede til Paris ni dage efter, hun blev student fra Hjørring Gymnasium. Det var ikke, fordi der var noget i vejen med Hjørring, fortæller hun. Hun havde bare en kæmpe frihedstrang og ville ud at opleve verden. Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde min bachelor færdig I Paris arbejdede hun et par år som vekselerer og mødte sin kæreste, som hun stadig danner par med. I begyndelsen rejste hun dog stadig ofte mellem Paris og København og oplevede en splittelse mellem de to byer. Hun beskriver, at hun i en periode var tæt på at miste fodfæstet. Jeg kan huske, at jeg vadede rundt herhjemme i regnvejr og syntes, det var synd for mig selv. Derfor vendte hun tilbage til Frankrig, og i år 2000 påbegyndte hun sin uddannelse i moderne litteratur ved Sorbonne-universitetet. Uniavisen vil vide, hvorfor hun ikke valgte at læse ved et dansk universitet. Det var ikke et fravalg af Danmark, svarer hun hurtigt. Jeg var og er helt vildt nysgerrig på andre lande og andre kulturer. Jeg syntes, Frankrig var et fedt land. Og så blev jeg jo så glad for at bo der, at jeg faktisk endte med at studere i Paris. Kan hun forstå, hvis nogen løfter et bryn over, at hun i dag er minister for et dansk uddannelsessystem, som hun selv har valgt fra? Det var ikke et fravalg. Men ja, det kan jeg godt. Det er jo rigtigt, at jeg ikke selv har erfaring med det danske uddannelsessystem. UDBLIK OG ÅBENHED MOD VERDEN Selv om Christina Egelund ikke kender det danske universitetssystem indefra, mener hun dog, at hun bringer noget værdifuldt med sig fra sin tid i udlandet. Jeg har et blik for, og jeg insisterer på, at vi også i den danske uddannelsessektor skal have en åbenhed mod verden. Det kan man også se afspejlet i den universitetsreform, vi lige har lavet, siger hun. Her taler hun om de 2.500 engelsksprogede uddannelsespladser, som vil blive oprettet fra år 2024 for at øge antallet af internationale studerende. Hvis hun skal pege på et sted, hvor man kan se Christina Egelund tydeligt i den endelige reform, så er det lige præcis dér, siger hun i bevidstheden om en verden uden for Danmark. Netop det internationale udblik er også noget, som hendes kollega i undervisningsministeriet, S-minister Mattias Tesfaye, peger på, da Uniavisen ringer til ham. Samarbejdet med ham har Christina Egelund tidligere omtalt i meget positive vendinger. Og han sender også roser den anden vej: Hun er dybt optaget af de franske oplysningstanker, historie og filosofi, siger han. Det sker altså ret sjældent i politik, at nogen stopper op midt i en samtale om penge og paragraffer og spørger: Hvordan trækker det her tråde tilbage til den franske revolution? Men det kan Christina Egelund finde på, fortæller hendes ministerkollega. Hvorhen det store udblik bør rettes, har de to til gengæld hver sit syn på. Altså, jeg synes jo, Tyskland er hjertet af Europa Frankrig er bare en forstad, griner Tesfaye. Men der er vi ikke helt enige, Christina og jeg. UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE Christina Egelund voksede op på en femstjernet luksuscampingplads (det hed ikke glamping dengang) ved navn Jambo Park nær Fårup Sommerland. Efter sine år i Paris vendte hun tilbage for at bestyre den sammen med sine forældre. På trods af sin manglende karriereplanlægning lader Christina Egelund til at være tilfreds med de fleste af sine livsvalg. Men der er en ting, hun fortryder. Det er ikke noget, hun skilter med, og det fremgår heller ikke tydeligt af hendes offentligt tilgængelige CV. Der står blot, at hun har læst moderne litteratur ved Sorbonne-universitetet igennem tre år, hvilket jo sådan set godt kunne svare til en bachelor. Det er først, da det spørgsmål bliver formuleret direkte, at hun fortæller, at hun aldrig afsluttede studierne. Det er da pinligt, siger hun. Jeg fortryder, at jeg ikke gjorde min bachelor færdig. Årsagen var, fortæller hun, at hendes franske kæreste fik et job i Canada. Hun besluttede sig for at tage med ham, og planen var, at hun så ville færdiggøre sine egne studier per korrespondance, som hun siger. NR 2. SEPTEMBER 2023 I DET TE BLAD EN SELVOPTAGET BITCH EN FRANCHISE AF VATIKANET EN UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE DIT STUDIEMATCH PÅ MÆLKEVEJEN EN DAME DER REDDER DAGEN ET UNÆVNELIGT ORD INDHOLD 2 LEDER KU en franchise af Vatikanet eller en feministisk præsteskole N GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør år de nye studerende møder Københavns Universitet for første gang til immatrikulationen, må de tænke, at de er havnet i en franchise af Vatikanet. Universitetet makser INDHOLD 3 4 Uniavisen kender dig statistisk set 12 Ny roman: Dansk studerende møder sine privilegier i Kairo 6 Studerende gennem tiden et portræt 11 Uniavisens debatkursus 16 Det siger stjernerne om dig og dit studie 24 Det sagde du bare ikke?! Sprog, skik og magtkritik 30 Mary Kobia KENDER DU TYPEN? 4 UNIAVISEN KENDER DIG. STATISTISK SET VI VED DET GODT: Du har høje forventninger til dig selv. Du føler dig til tider ensom. Du bliver ikke færdig på normeret tid. Hvis du nikker lige nu, er du som de fleste andre KU-studerende. Læs med og lær dig selv og dine medstuderende lidt KENDER DU TYPEN? 5 DU VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL FOR ANDRE Og det er årsagen til dit studievalg, hvis du er som 54 procent af de nye studerende. Det gælder især, hvis du er kvinde* og over 26 år. Er du mandlig studerende i starttyverne, er det mere sandsynligt, at du valgte studie med dollartegn 6 GRUPPEPORTRÆT De studeren I tidernes morgen var universitetsstuderende mænd, der læste til præst. Siden blev de sværmeriske og fandenivoldske unge, der læste poesi og ville omstyrte samfundet. Men hvem er de studerende i dag? Nogle kalder dem navlebeskuende og uselvstændige, andre kalder dem kri GRUPPEPORTRÆT 7 nde gennem tiden Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CHRISTOFFER ZIELER U niversitetsstuderende. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en person, som passer til den beskrivelse, hvem ser du så? En stærkt venstreorienteret humaniorastuderende med perlekæder, genbrugstøj o 8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til GRUPPEPORTRÆT Det er da virkelig pinligt, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. PROFESSOR EMERITUS DITLEV TAMM Undervisningen begyndte, og jeg stillede et spørgsmål ud i lokalet. På første række sad kommissærerne, de studenterpolitiske repræsentanter, med 10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studer DEBAT KURSUS Få Uniavisens bedste tips til at skrive det gode debatindlæg Uniavisen afholder debatkursus næste gang den 12. oktober kl. 15-17 i Studenterhuset med Emma Holten som gæst. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/debatkursus En orientalistisk selvoptaget bitch Af EMMA SØE NALDAL Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REJSEFEBER 13 BLÅ BOG Martha Flyvholm Tode er 30 år og bor i dag i Rom Bachelor i Mellemøstens sprog og samfund fra KU i 2020 Har tidligere udgivet de anmelderroste bøger På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020) Boede og studerede i Kairo 2018-2021 Født og opvo REJSEFEBER Tag på udveksling eller rejs så langt væk som muligt. Vil man forstå, hvor privilegeret man egentlig er, tror jeg, at man bliver nødt til at komme ud og opleve noget andet. Jeg tror virkelig, at man lærer meget af det som menneske. Bachelorprojektet er ikke det vigtigste i livet. Og det Martha Flyvholm Tode er vokset op i en sammenbragt familie så stor, at hun ikke helt kan huske, hvor mange de er. Men hun er vistnok den ældste af en søskendeflok på seks. ASTROLOGI 16 STUDIEMATCHET PÅ Af METTE-MARIE NØRLEV (tvilling) OG EMMA SØE NALDAL (vægt) Illustration ISTOCK Er dit studievalg som skrevet i stjernerne for dig? Uniavisens studenterjournalister kommer dig til undsætning, så du ikke længere skal tvivle på, om dit studie også er dit astrologiske m ASTROLOGI 17 SOLTEGN, MÅNETEGN OG ASCENDANT Denne guide er baseret på dit stjernetegn, også kaldet soltegn, som afhænger af din fødselsdato, og som kan fortælle noget grundlæggende om din personlighed. I astrologien er sol, måne og ascendant the big three, der repræsenterer din indre kerne og pers ASTROLOGI 18 KREBS (22. juni-22.juli) Kendetegn: Følsom og omsorgsfuld, elsker familie, sætter pris på nærhed og tryghed, elsker traditioner og højtider. Studiematch: Krebsen er kendt for at have en god hukommelse. Dét, kombineret med evnen til nogle gange at sidde fast i gamle mønstre, gør Teol ASTROLOGI SKORPION 19 (24. oktober-23. november) Kendetegn: Intens, følsom, lidenskabelig, kan være dømmende, vægelsindet, enspænder, har en hård skal, men en åh-så-blød kerne. Studiematch: Du er nysgerrig af natur og kan lide at grave dig helt ned i de dybeste lag af alting. Skorpionen er god t 20 ZIGZAG Uden en rød tråd Christina Egelund giver ikke meget for det klassiske ministerportræt med en stak vigtige papirer på skrivebordet: Hvem er det, der tror på, at man sidder og skriver under, mens der er én, der tager billeder? spørger hun under fotoseancen. ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun 22 På den måde er jeg ikke et eksempel til efterlevelse for de unge ZIGZAG Det gjorde jeg aldrig. Og det var bare godt gammeldags dumt. Hun udelukker ikke, at der kan være et eller andet ved universitetet, hun af den grund ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Jeg kan i hvert fald ikke sætte mi ZIGZAG 23 BLÅ BOG Christina Egelund (f. 1977) Uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022 Har læst moderne litteratur ved Sorbonne i Paris Er tidligere medlem af Liberal Alliance og medstifter af partiet Fremad Drev gennem ti år campingpladsen Jambo Feriepark i Nordjylland Opvokset 24 MAGTKRITIK HVAD?! DET SAGDE DU BARE IKKE! En gruppe studerende rejser sig og går. Resten bliver og forsvarer deres underviser, der lige har brugt N-ordet. Det kan være svært for både studerende og undervisere, når fortidens spøgelser hjemsøger nutidens forelæsningssale. Er der ord, vi ikke læng MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at d 26 Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal se MAGTKRITIK 27 Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre ATREYEE SEN, LEKTOR PÅ ANTROPOLOGI Er der ord, man aldrig må bruge heller ikke i en undervisningssammenhæng? N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. 28 MAGTKRITIK Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere. EN SUND UENIGHEDSKULTUR Undervisere har en særlig forpligtelse, mener flere af de stemmer, der ta MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af 30 HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, HOLDET HOLDET 31 HUN REDDER VERDEN EN LILLE SMULE HVER DAG PÅ FRUE PLADS Mary Kagendo Kobia hjælper internationale forskere og deres partnere med at finde sig til rette i København. Det er nemlig langt fra let. Let er det til gengæld for Mary at lave en perfekt Peri-Peri sovs med syv forskellige chilier, Da Henrik Egede begyndte på Uniavisen foregik alt analogt. Men i 1991 lavede Henrik Egede sit allerførste interview på e-mail med en sekretariatschef på Humaniora. Han foretrak dog stadig at hoppe på cyklen, når han skulle ud at interviewe. TEMA I år fylder Uniavisen 50 år. Men hvorfor fik de stud UNIAVISEN 50 ÅR 33 1988-1994: Det helt langhårede universitetsdemokrati At nogen overhovedet fik et job, var årets nyhed i Henrik Egedes vennekreds i 1988. Han var chefredaktør på Uniavisen i perioden, hvor universitetet gjorde op med spøgelsesstuderende og nulforskere. Og hvor universitetet for a 34 UNIAVISEN 50 ÅR Universitetet har 26.082 studerende, men hver femte er et spøgelse Overskrift i Uniavisen i maj 1991. Hver tredje studerende på humaniora havde på det tidspunkt enten aldrig været til en eksamen eller var stoppet helt med at gå til eksamen. Men de var der stadig deraf navnet s 35 P ræ reda sentatio n af ktør a Henr 1988 ik Eg visens n , hvo ye e d r e i se h en fr emov an lover l ptem æser er bli ne, a ber ver m ta indre kede vislig. En lille le 1991 , hvo der fra r edak ri ha dend n for tøre e oph old, h tæller om n i janua venn er p an ha r et sp å et g r haf ænt ho UNIAVISEN 50 ÅR 37 Det var det helt langhårede universitetsdemokrati, og der var virkelig nogen ingen nævnt, ingen glemt der meget gerne ytrede sig HANS EGEDE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR Uniavisens ultimativt største udgift i Henrik Egedes tid var, at avisen skulle distribueres med post til omkri 38 KLUMMER DE STUDERENDE KU HAR PLADS TIL DIG HVIS VI KÆMPER FOR DET Af ANDRIAS NOLSØE JACOBSEN Medlem af Studenterrådet Velkommen til KU, kære nye medstuderende! Og velkommen tilbage til de mere garvede. I Studenterrådet står vi sammen som universitetets stærkeste fællesskab. Vi kæmper sammen BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE DANSK-ISRAELSK STUDIEFOND TIL MINDE OM JOSEF OG REGINE NACHEMSOHN Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet KONTAKTLINSE TILBUD TIL STUDERENDE FÅ 20% RABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 6 MÅNEDER V Ø R P G 1-DAGS KONTAKTLINSER FRA 149,PR. MDR. IS T A R Fra 398,- pr. mdr. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. Tilbuddet gæld