MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af den fagkritiske kultur, vi har skabt på faget, skal vi sikre os, at den kultur ikke ender med, at underviserne censurerer sig selv af frygt for at komme til at støde nogen, siger han. Det er ikke nødvendigvis nemt at være underviser, medgiver Malte Sauerland-Pedersen, der også pointerer, at studerende kan risikere at gå glip af vigtig undervisning, hvis underviserne føler sig utrygge ved at begive sig ud på visse områder. Hvis alternativet til at sige noget forkert bliver, at der ikke bliver sagt noget overhovedet, har vi for alvor problemer. Vi ønsker ikke et universitet, hvor undervisere censurerer sig selv. ARISTOTELES, DEN KÆMPE SEXIST Studenterrådet har ingen konkrete anbefalinger til, hvad et kursus i trygge undervisningsrammer og håndtering af kontroversielle emner skulle bestå af den del overlader de til eksperter på området, siger forpersonen: Det var vigtigt for os ikke at blive for specifikke i, præcis hvad kurset skal indeholde. Vores ønske er blot, at det bliver et helt grundlæggende pædagogisk værktøj på KU, at man som underviser sikrer sig et undervisningsrum, som er trygt for alle. Han har dog et enkelt greb, der kan skabe et trygt undervisningsrum, nemlig at underviseren kan indlede med en slags varedeklaration eller disclaimer, fordi alle har gavn af, at få banen kridtet op. På Filosofi er Aristoteles for eksempel en del af vores obligatoriske pensum. Mange af hans tekster bærer præg af, at han jo egentlig er en kæmpe sexist, og inden vi starter en forelæsning, der handler om ham, plejer vores undervisere lige at sige: Hey, der er nogle ting i den her tekst, som vil lyde helt fucked i dag, men vores fokus ligger et andet sted, siger Malte Sauerland-Paulsen og fortsætter: Og så skal de studerende selvfølgelig også huske på, at det godt må være ubehageligt at gå på universitetet indimellem det skal det kunne være. Men det er vigtigt, at det er så lidt som muligt, og at alle kan deltage. SEND UNDERVISERNE PÅ KURSUS En udgave af det kursus, Studenterrådet efterspørger, er faktisk allerede i støbeskeen på et af KUs universitetspædagogiske centre, TEACH, der som led i KUs Handleplan for ligestilling og diversitet 2022-2023 i øjeblikket arbejder på at skabe et kursus, der skal hjælpe undervisere til at skabe trygge læringsrum. Vi bliver af og til kontaktet af undervisere, som er optaget af at kunne indgå i og håndtere følsomme eller kontroversielle emner i undervisningen. Tidligere har vi på uformel basis kunnet give nogle pædagogiske perspektiver, men vi har ikke haft et konkret læringstilbud, der på en mere sammenhængende måde klæder undervisere på, siger Peder Hjort-Madsen, som er centerleder på TEACH. Vores oplevelse er, at flere samfundsdiskurser har ændret sig de senere år, og det kan gøre nogle undervisere usikre på, hvordan man taler om fx køn, etnicitet, kolonialisme eller seksualitet i undervisningen uden at komme til at støde nogen. Tilblivelsen af kurset er sket på initiativ fra KUs stab af mangfoldighedskonsulenter i Fælles HR, der vurderede, at et kursus i at skabe trygge undervisningsrum for både undervisere og studerende ville være et oplagt element i realiseringen af KUs handleplan for ligestilling og mangfoldighed. Vi blev spurgt i foråret 2023, om vi ville stå for at lave et kursus, og det syntes vi var enormt interessant, især fordi vi tidligere har haft efterspørgsel på det, siger Peder Hjort-Madsen, der også fortæller, at kurset på nuværende tidspunkt befinder sig i opstartsfasen. I forbindelse med udviklingen af kurset vil vi gerne i dialog med de studerende om, hvad de synes, der er vigtigt i den her problemstilling. Vi vil så vidt muligt forsøge at integrere deres input i det endelige kursus, siger centerlederen og fortsætter: Som det ser ud nu, satser vi på at have en pilotudgave klar i slutningen af efteråret for at se, om det møder nogle af de behov, underviserne har. 29 Kurset kommer ikke udelukkende til at fokusere på sprogbrug, men vil tilbyde flere pædagogiske værktøjer til, hvordan man som underviser skaber et inkluderende og anerkendende læringsmiljø, siger Peder HjortMadsen, der også så småt kan løfte sløret for, hvad underviserne måske vil kunne lære på det kommende kursus. Pædagogisk er der nogle greb, som vil kunne være relevante i den her type af sammenhænge. For eksempel at arbejde med et flerstemmigt undervisningsrum, hvor studerende både har mulighed for at deltage i debatter i plenum og i mindre grupper, siger han og fortsætter: Underviserne vil kunne lære, hvordan de faciliterer et rum, hvor studerende har mulighed for at stille kritiske spørgsmål samtidig med, at undervisningssituationen forbliver anerkendende og respektfuld. Kurset kommer ikke til at lave en facitliste til, hvordan man taler om forskellige emner, men kommer i højere grad til at klæde undervisere på til at håndtere svære situationer med forskellige pædagogiske værktøjer, fortæller centerlederen. Og så er det vigtigt at nævne, at ansvaret ligger hos institutionen som helhed. Det nytter ikke noget, at vi peger fingre ad hinanden, hvis nogen træder forkert, for der ligger meget sjældent dårlige intentioner bag. Vi skal se dette som en mulighed for at starte en proces, hvor alle bliver klogere på, hvordan vi kan tale om tingene også det, der er svært. INGEN TVANG Kurset, der er under udvikling på TEACH, vil være et tilbud til underviserne, og altså ikke obligatorisk. Uniavisen har kontaktet KUs rektorat, som på skrift meddeler, at der ikke er aktuelle planer om at indføre obligatoriske kurser på området. Fra prorektor for uddannelse Kristian Cedervall Lauta lyder meldingen dog også, at håndteringen af kontroversielle emner i undervisningssammenhæng har ledelsens opmærksomhed. Det her er et vigtigt og højaktuelt emne. Heldigvis oplever vi en stor efterspørgsel fra vores undervisere på at opkvalificere sig på disse kompetencer. Evnen til at håndtere følsomme og kontroversielle emner som underviser skal ind i den almindelige pædagogiske uddannelse og efteruddannelse af universitetsundervisere, skriver prorektoren i en skriftlig kommentar. Han siger: Det er alt for vigtigt et tema til at være udgjort af et enkelt kursus. Tilbage på Global Development diskuterer lærergruppen fortsat, hvordan de kan navigere mere sikkert i kontroversielle emner. Og ifølge John Rand er en fortsat vidensdeling mellem undervisere den rette vej at gå. Synes du, at undervisere, som skal undervise i kontroversielle emner, bør sendes på kursus? Så skulle det være fordi, underviserne selv gik sammen om at lave et kursus for at dele de erfaringer, de hver især har. Jeg ved ikke, hvem der skulle være bedre kvalificeret til at give den rådgivning end dem selv, siger John Rand. De har trods alt alle sammen stået med den type udfordringer et par gange efterhånden. Det må godt være ubehageligt at gå på universitetet ind imellem MALTE SAUERLAND-PAULSEN, FORPERSON FOR STUDENTERRÅDET NR 2. SEPTEMBER 2023 I DET TE BLAD EN SELVOPTAGET BITCH EN FRANCHISE AF VATIKANET EN UDDANNELSESMINISTER UDEN UDDANNELSE DIT STUDIEMATCH PÅ MÆLKEVEJEN EN DAME DER REDDER DAGEN ET UNÆVNELIGT ORD INDHOLD 2 LEDER KU en franchise af Vatikanet eller en feministisk præsteskole N GRY BARTROFF GAIHEDE Konstitueret chefredaktør år de nye studerende møder Københavns Universitet for første gang til immatrikulationen, må de tænke, at de er havnet i en franchise af Vatikanet. Universitetet makser INDHOLD 3 4 Uniavisen kender dig statistisk set 12 Ny roman: Dansk studerende møder sine privilegier i Kairo 6 Studerende gennem tiden et portræt 11 Uniavisens debatkursus 16 Det siger stjernerne om dig og dit studie 24 Det sagde du bare ikke?! Sprog, skik og magtkritik 30 Mary Kobia KENDER DU TYPEN? 4 UNIAVISEN KENDER DIG. STATISTISK SET VI VED DET GODT: Du har høje forventninger til dig selv. Du føler dig til tider ensom. Du bliver ikke færdig på normeret tid. Hvis du nikker lige nu, er du som de fleste andre KU-studerende. Læs med og lær dig selv og dine medstuderende lidt KENDER DU TYPEN? 5 DU VIL GØRE EN POSITIV FORSKEL FOR ANDRE Og det er årsagen til dit studievalg, hvis du er som 54 procent af de nye studerende. Det gælder især, hvis du er kvinde* og over 26 år. Er du mandlig studerende i starttyverne, er det mere sandsynligt, at du valgte studie med dollartegn 6 GRUPPEPORTRÆT De studeren I tidernes morgen var universitetsstuderende mænd, der læste til præst. Siden blev de sværmeriske og fandenivoldske unge, der læste poesi og ville omstyrte samfundet. Men hvem er de studerende i dag? Nogle kalder dem navlebeskuende og uselvstændige, andre kalder dem kri GRUPPEPORTRÆT 7 nde gennem tiden Af CAMILLA SKOVGAARD THOMSEN Illustration CHRISTOFFER ZIELER U niversitetsstuderende. Hvis du lukker øjnene og forestiller dig en person, som passer til den beskrivelse, hvem ser du så? En stærkt venstreorienteret humaniorastuderende med perlekæder, genbrugstøj o 8 Der blev ikke optaget mere end 100-200 studerende om året, så i alt var der bare nogle hundrede studerende. Størstedelen studerede teologi, og en lille gruppe læste til læge, kemiker, fysiker eller andet i den dur. Fælles for alle gjaldt dog, at man som studerende forventedes at have kendskab til GRUPPEPORTRÆT Det er da virkelig pinligt, at vi skal helt frem til år 1875, før kvinderne får adgang til universiteterne. PROFESSOR EMERITUS DITLEV TAMM Undervisningen begyndte, og jeg stillede et spørgsmål ud i lokalet. På første række sad kommissærerne, de studenterpolitiske repræsentanter, med 10 siden 1991 og underviser i dag primært på uddannelserne i naturressourcer og landskabsarkitektur. Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er sket en skolegørelse af de studerende, og at de måske i højere grad har fået fokus på at få et godt job og opnå personlig succes. Men blandt mine studer DEBAT KURSUS Få Uniavisens bedste tips til at skrive det gode debatindlæg Uniavisen afholder debatkursus næste gang den 12. oktober kl. 15-17 i Studenterhuset med Emma Holten som gæst. Læs mere og tilmeld dig helt gratis på uniavisen.dk/debatkursus En orientalistisk selvoptaget bitch Af EMMA SØE NALDAL Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REJSEFEBER 13 BLÅ BOG Martha Flyvholm Tode er 30 år og bor i dag i Rom Bachelor i Mellemøstens sprog og samfund fra KU i 2020 Har tidligere udgivet de anmelderroste bøger På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020) Boede og studerede i Kairo 2018-2021 Født og opvo REJSEFEBER Tag på udveksling eller rejs så langt væk som muligt. Vil man forstå, hvor privilegeret man egentlig er, tror jeg, at man bliver nødt til at komme ud og opleve noget andet. Jeg tror virkelig, at man lærer meget af det som menneske. Bachelorprojektet er ikke det vigtigste i livet. Og det Martha Flyvholm Tode er vokset op i en sammenbragt familie så stor, at hun ikke helt kan huske, hvor mange de er. Men hun er vistnok den ældste af en søskendeflok på seks. ASTROLOGI 16 STUDIEMATCHET PÅ Af METTE-MARIE NØRLEV (tvilling) OG EMMA SØE NALDAL (vægt) Illustration ISTOCK Er dit studievalg som skrevet i stjernerne for dig? Uniavisens studenterjournalister kommer dig til undsætning, så du ikke længere skal tvivle på, om dit studie også er dit astrologiske m ASTROLOGI 17 SOLTEGN, MÅNETEGN OG ASCENDANT Denne guide er baseret på dit stjernetegn, også kaldet soltegn, som afhænger af din fødselsdato, og som kan fortælle noget grundlæggende om din personlighed. I astrologien er sol, måne og ascendant the big three, der repræsenterer din indre kerne og pers ASTROLOGI 18 KREBS (22. juni-22.juli) Kendetegn: Følsom og omsorgsfuld, elsker familie, sætter pris på nærhed og tryghed, elsker traditioner og højtider. Studiematch: Krebsen er kendt for at have en god hukommelse. Dét, kombineret med evnen til nogle gange at sidde fast i gamle mønstre, gør Teol ASTROLOGI SKORPION 19 (24. oktober-23. november) Kendetegn: Intens, følsom, lidenskabelig, kan være dømmende, vægelsindet, enspænder, har en hård skal, men en åh-så-blød kerne. Studiematch: Du er nysgerrig af natur og kan lide at grave dig helt ned i de dybeste lag af alting. Skorpionen er god t 20 ZIGZAG Uden en rød tråd Christina Egelund giver ikke meget for det klassiske ministerportræt med en stak vigtige papirer på skrivebordet: Hvem er det, der tror på, at man sidder og skriver under, mens der er én, der tager billeder? spørger hun under fotoseancen. ZIGZAG 21 Uddannelsesreformen mødte hård kritik fra alle kanter af akademia, men fik alligevel en ret blød landing. Mange tilskriver resultatet Christina Egelunds evne til kompromis. Uniavisen har mødt ministeren, som af en politisk modstander bliver kaldt regeringens formildende omstændighed. Hun 22 På den måde er jeg ikke et eksempel til efterlevelse for de unge ZIGZAG Det gjorde jeg aldrig. Og det var bare godt gammeldags dumt. Hun udelukker ikke, at der kan være et eller andet ved universitetet, hun af den grund ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Jeg kan i hvert fald ikke sætte mi ZIGZAG 23 BLÅ BOG Christina Egelund (f. 1977) Uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022 Har læst moderne litteratur ved Sorbonne i Paris Er tidligere medlem af Liberal Alliance og medstifter af partiet Fremad Drev gennem ti år campingpladsen Jambo Feriepark i Nordjylland Opvokset 24 MAGTKRITIK HVAD?! DET SAGDE DU BARE IKKE! En gruppe studerende rejser sig og går. Resten bliver og forsvarer deres underviser, der lige har brugt N-ordet. Det kan være svært for både studerende og undervisere, når fortidens spøgelser hjemsøger nutidens forelæsningssale. Er der ord, vi ikke læng MAGTKRITIK 25 Der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat JOHN RAND, ØKONOMIPROFESSOR OG STUDIELEDER PÅ GLOBAL DEVELOPMENT D er findes ord, som der aldrig er en god årsag til at bruge. Ord, der er så tungt belastede af historien bag dem, at d 26 Der har på intet tidspunkt været tale om at fjerne dette emne fra pensum, for det er enormt vigtigt stof, som vi selvfølgelig skal videreformidle på denne uddannelse. Jeg mener også, der skal være plads til at provokere i en forelæsningssal som et greb til at igangsætte en debat, men det skal se MAGTKRITIK 27 Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre ATREYEE SEN, LEKTOR PÅ ANTROPOLOGI Er der ord, man aldrig må bruge heller ikke i en undervisningssammenhæng? N-ordet er enormt historisk belastet, så hvis man vil bruge det, skal man virkelig være forsigtig. 28 MAGTKRITIK Æraen, hvor alt hvad en underviser siger, er lov, er helt og aldeles ovre. De studerende udfordrer os hele tiden, og det synes jeg kun er positivt, for det gør os alle sammen klogere. EN SUND UENIGHEDSKULTUR Undervisere har en særlig forpligtelse, mener flere af de stemmer, der ta MAGTKRITIK Malte Sauerland-Paulsen er filosofistuderende og oplevede for nylig, hvordan en debat om emnevalg og sprogbrug foldede sig ud på hans studie. På filosofistudiet går diskussionerne om, hvilke tekster, der skal på pensum, og hvad de skal berøre, nogle gange højt. Og selv om jeg er stolt af 30 HOLDET Hvis forskere og studerende skal brillere på Københavns Universitet, har de brug for et godt støttesystem. Vi kender dem som TAP, det tekniskadministrative personale, som Uniavisen hylder i denne serie, HOLDET HOLDET 31 HUN REDDER VERDEN EN LILLE SMULE HVER DAG PÅ FRUE PLADS Mary Kagendo Kobia hjælper internationale forskere og deres partnere med at finde sig til rette i København. Det er nemlig langt fra let. Let er det til gengæld for Mary at lave en perfekt Peri-Peri sovs med syv forskellige chilier, Da Henrik Egede begyndte på Uniavisen foregik alt analogt. Men i 1991 lavede Henrik Egede sit allerførste interview på e-mail med en sekretariatschef på Humaniora. Han foretrak dog stadig at hoppe på cyklen, når han skulle ud at interviewe. TEMA I år fylder Uniavisen 50 år. Men hvorfor fik de stud UNIAVISEN 50 ÅR 33 1988-1994: Det helt langhårede universitetsdemokrati At nogen overhovedet fik et job, var årets nyhed i Henrik Egedes vennekreds i 1988. Han var chefredaktør på Uniavisen i perioden, hvor universitetet gjorde op med spøgelsesstuderende og nulforskere. Og hvor universitetet for a 34 UNIAVISEN 50 ÅR Universitetet har 26.082 studerende, men hver femte er et spøgelse Overskrift i Uniavisen i maj 1991. Hver tredje studerende på humaniora havde på det tidspunkt enten aldrig været til en eksamen eller var stoppet helt med at gå til eksamen. Men de var der stadig deraf navnet s 35 P ræ reda sentatio n af ktør a Henr 1988 ik Eg visens n , hvo ye e d r e i se h en fr emov an lover l ptem æser er bli ne, a ber ver m ta indre kede vislig. En lille le 1991 , hvo der fra r edak ri ha dend n for tøre e oph old, h tæller om n i janua venn er p an ha r et sp å et g r haf ænt ho UNIAVISEN 50 ÅR 37 Det var det helt langhårede universitetsdemokrati, og der var virkelig nogen ingen nævnt, ingen glemt der meget gerne ytrede sig HANS EGEDE, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR Uniavisens ultimativt største udgift i Henrik Egedes tid var, at avisen skulle distribueres med post til omkri 38 KLUMMER DE STUDERENDE KU HAR PLADS TIL DIG HVIS VI KÆMPER FOR DET Af ANDRIAS NOLSØE JACOBSEN Medlem af Studenterrådet Velkommen til KU, kære nye medstuderende! Og velkommen tilbage til de mere garvede. I Studenterrådet står vi sammen som universitetets stærkeste fællesskab. Vi kæmper sammen BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE DANSK-ISRAELSK STUDIEFOND TIL MINDE OM JOSEF OG REGINE NACHEMSOHN Ovennævnte fond har til formål at yde stipendier til danske studerende til studier ved et israelsk universitet eller anden højere læreanstalt og til israelske studerende til studier ved et dansk universitet KONTAKTLINSE TILBUD TIL STUDERENDE FÅ 20% RABAT PÅ DIT KONTAKTLINSE ABONNEMENT I 6 MÅNEDER V Ø R P G 1-DAGS KONTAKTLINSER FRA 149,PR. MDR. IS T A R Fra 398,- pr. mdr. Kontakt os for anvisninger om anvendelse, pleje, forholdsregler, advarsler, kontraindikationer og bivirkninger. Tilbuddet gæld